Skatteudvalget 2012-13
KOM (2013) 0071 Bilag 1
Offentligt
1232744_0001.png
Notat
J.nr. 11-0296877
3. april 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for
beskatning af finansielle transaktioner, KOM(2013)71 endelig af 14. februar
2013
1
.
Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.
1. Resumé af forslaget
Kommissionen fremsatte den 14. februar 2013 et forslag om et forstærket
samarbejde om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner.
Forslaget skal ifølge Kommissionen indføre en harmoniseret afgift på
finansielle transaktioner i (aktuelt) 11 EU-lande med henblik på at sikre, at
finanssektoren i disse lande yder et rimeligt bidrag til dækning af
omkostningerne forbundet med den seneste økonomiske og finansielle krise samt
at sikre en styrkelse af det indre marked i disse 11 lande gennem et koordineret
regelsæt på området.
Forslaget medfører, at der pålægges en afgift på finansielle transaktioner
foretaget af finansielle institutioner m.v. Der lægges i forslaget op til en bred
definition af afgiftsgrundlaget.
Ifølge direktivforslaget skal direktivet finde anvendelse fra den 1. januar 2014.
2. Baggrund
Den 28. september 2011 fremsatte Kommissionen et forslag til en fælles
ordning for beskatning af finansielle transaktioner i EU. Da det ikke var muligt
indenfor et rimeligt tidsrum at opnå enstemmighed blandt EU27 om forslaget,
blev det forkastet.
Efter anmodning fra elleve EU-lande (Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal,
Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Estland og Slovakiet) og efter
bemyndigelse fra Rådet 22. januar 2013, fremsatte Kommissionen den 14.
februar 2013 forslag til et forstærket samarbejde om en fælles ordning for
beskatning af finansielle transaktioner. Forslaget indebærer, at der lægges en
afgift på finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – herefter afgiften)
i 11 EU-lande foretaget af finansielle institutioner m.v. Forslaget ligger generelt
på linje med EU27-forslaget. Der er foretaget visse justeringer af det oprindelige
forslag, fordi der nu er tale om et forstærket samarbejde.
1
Den danske sprogversion blev offentliggjort den 18. februar 2013.
Side 1 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget fremsættes på baggrund af et ønske om at øge koordineringen af
nationale ordninger for beskatning af finansielle tjenesteydelser. En øget
koordinering heraf vil ifølge Kommissionen bidrage til en styrkelse af det indre
marked. Desuden fremhæver Kommissionen vigtigheden af at sikre, at de
finansielle institutioner yder et rimeligt bidrag til dækning af omkostningerne
forårsaget af den globale økonomiske og finansielle krise og at sektoren
beskattes på lige fod med andre sektorer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Forslaget skal vedtages
med enstemmighed blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-
Parlamentet samt Det Økonomiske og Sociale Udvalg.
De ikke-deltagende lande (herunder Danmark) deltager i de tekniske og
politiske drøftelser af forslaget men har ingen stemmeret.
Reglerne om det forstærkede samarbejde fremgår nærmere af TEU artikel 20
samt TEUF afsnit III.
3. Formål og indhold
Formål
Ifølge Kommissionen er de overordnede formål med dette forslag de samme
som med det oprindelige direktivforslag. Forslaget er begrundet med, at der er
behov for at ensarte nationale ordninger for beskatning af finansielle
transaktioner for at undgå ukoordinerede nationale skattemæssige tiltag, der
fragmenterer og konkurrenceforvrider den finansielle sektor, og dermed
hæmmer funktionaliteten af det indre marked. Samtidig skal forslaget sikre, at
den finansielle sektor skattemæssigt behandles på lige fod med andre sektorer,
og at de finansielle institutioner m.v. kommer til at yde et rimeligt bidrag til
dækningen af de omkostninger, som den globale økonomiske og finansielle
krise har påført de offentlige finanser. Desuden ønsker Kommissionen med
forslaget at mindske tilskyndelsen til uønsket adfærd på de finansielle markeder
og dermed forebygge lignende kriser i fremtiden. Indførelsen af en fælles
ordning for beskatning af finansielle transaktioner i et forstærket samarbejde vil
ifølge Kommissionen imødekomme disse mål.
Anvendelsesområde
Afgiften pålægges finansielle transaktioner, hvor mindst én af deltagerne i
transaktionen er en finansiel institution m.v., der er etableret inden for FTT-
jurisdiktionen (etableringsprincippet). Afgiften pålægges, hvad enten den
finansielle institution m.v. handler for egen regning, for en anden persons
regning eller optræder på vegne af en af transaktionsparterne.
Etableringsprincippet er i forhold til Kommissionens oprindelige forslag
suppleret med et udstedelsesprincip. Efter dette princip skal finansielle
institutioner, der ikke anses for etableret inden for FTT-jurisdiktionen, betale
afgift, hvis de handler med visse finansielle instrumenter udstedt i et
deltagerland.
Side 2 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Finansiel transaktion
Begrebet transaktion omfatter køb og salg, samt øvrige aftaler om indgåelse af
finansielle forpligtelser, der indebærer en overgang af risiko mellem
transaktionsparterne. Afgiften er ikke begrænset til handel på organiserede
markeder, f.eks. regulerede markeder, herunder børser eller multilaterale
handelsfaciliteter, men skal også betales ved andre former for handel.
At transaktionen skal være finansiel betyder, at der skal være tale om
transaktioner vedrørende finansielle instrumenter og derivater. Der er således
tale om et meget bredt begreb. Afgiften skal f.eks. pålægges transaktioner, der
omhandler værdipapirer så som aktier, obligationer og investeringsbeviser,
transaktioner der omhandler pengemarkedsinstrumenter, og transaktioner, der
omhandler optioner, futures, swaps, renteaftaler og differencekontrakter.
Begrebet finansiel transaktion omfatter også genkøbsaftaler, aftaler om udlån af
aktier og strukturerede produkter.
Selv om der principielt er tale om en finansiel transaktion, er udstedelse af
finansielle instrumenter, herunder aktier og obligationer efter forslaget undtaget
fra afgiften. Daglige finansielle aktiviteter, så som forsikringsaftaler,
realkreditlån, forbrugerkreditter, betalingsservice og køb af valuta, er også
undtaget. Hvis disse aktiviteter omfatter finansielle instrumenter, er den
efterfølgende handel med disse finansielle instrumenter omfattet af afgiften.
Finansieres fx boliglån ved udstedelse af bagvedliggende finansielle
instrumenter, såsom realkreditobligationer, er den efterfølgende handel hermed
omfattet. Desuden omfattes udstedelse og indløsning af beviser i
investeringsinstitutter, herunder investeringsforeninger af afgiften.
Ligeledes
undtages
transaktioner
med
EU,
Det
Europæiske
Atomenergifællesskab (Euratom), Den Europæiske Centralbank, Den
Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet, Den Europæiske Investeringsbank og
de organer som er oprettet af EU og Euratom, og er omfattet af protokollen om
EU’s privilegier og immuniteter, i det omfang dette ikke medfører
konkurrenceforvridninger. På tilsvarende vis er transaktioner med internationale
organisationer og organer, der er anerkendt som sådanne af de kompetente
myndigheder i værtsstaten ikke omfattet af forslaget. Derudover undtages
transaktioner udført i forbindelse med visse omstruktureringer.
Endelig er transaktioner med de deltagende landes centralbanker ikke omfattet
af forslaget.
Afgiften pålægges som udgangspunkt hver enkelt transaktion. Ved indgåelse af
derivataftaler, der indebærer at en række øvrige finansielle instrumenter stilles
til rådighed for parterne, er det ikke alene derivataftalen, der omfattes af
afgiften, men også de øvrige finansielle instrumenter der pålægges afgiften.
For at modvirke skatteunddragelse er der medtaget en bestemmelse om, at der
kan ses bort fra konstruerede arrangementer uden forretningsmæssig
begrundelse, hvis hovedformål er at undgå beskatning og at opnå skattemæssige
Side 3 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fordele. Sådanne arrangementer skal behandles i forhold til deres økonomiske
substans og derfor pålægges afgift.
Derudover skal et depotbevis anses for udstedt i en deltagende medlemsstat,
hvis hovedformålet med at handle med depotbeviset i stedet for det
underliggende aktiv er at undgå beskatning.
Hvad er en finansiel institution m.v.?
Betegnelsen ”finansiel institution m.v.” dækker over en bred vifte af finansielle
enheder. Som eksempel kan nævnes pengeinstitutter og andre kreditinstitutter,
forsikrings-
og
genforsikringsselskaber,
investeringsselskaber
og
investeringsforeninger,
pensionsfonde
og
arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskasser samt børser og andre organiserede markeder. Endvidere vil også
andre enheder, hvor den gennemsnitlige årlige værdi af enhedens finansielle
transaktioner udgør mere end 50 pct. af den gennemsnitlige årlige
nettoomsætning, kunne falde ind under begrebet finansiel institution.
En række finansielle institutioner er specifikt undtaget fra begrebet. Det drejer
sig om:
1) centrale modparter (CCP) i deres funktion heraf,
2) nationale og internationale værdipapircentraler i deres funktion heraf,
3) medlemsstater, herunder offentlige organer, der har til opgave at forvalte
offentlig gæld i deres funktion heraf.
Hvornår er en finansiel institution m.v. etableret i en medlemsstat?
Forslaget fastlægger regler for, hvornår en finansiel institution mv., som er part i
en finansiel transaktion, skal betragtes som etableret i en medlemsstat, og derfor
skal betale afgiften. En finansiel institution m.v. er efter forslaget etableret i en
medlemsstat når denne enten:
a) er blevet godkendt til at optræde som sådan, for så vidt angår de
transaktioner, der er omfattet af godkendelsen,
b) er godkendt til at operere fra udlandet som finansiel institution inden for den
pågældende medlemsstats område mht. transaktioner omfattet af godkendelsen,
c) har sit vedtægtsmæssige hjemsted i denne medlemsstat,
d) har fast adresse eller sædvanligt hjemsted i denne medlemsstat,
e) har en filial i den pågældende medlemsstat, for så vidt angår denne filials
transaktioner eller
f) for egen regning, for en anden persons regning eller optrædende på vegne af
en transaktionspart, indgår en finansiel transaktion med en part, der er:
1) en finansiel institution m.v. etableret i den medlemsstat i
henhold til de ovenstående betingelser, eller
2) ikke er en finansiel institution, men som er etableret i denne
medlemsstat.
g) er part i en finansiel transaktion med nærmere definerede finansielle
instrumenter, der er udstedt i en medlemsstat, der deltager i det forstærkede
samarbejdet (udstedelsesprincippet).
Side 4 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)-f) fastlægger et såkaldt etableringsprincip, mens g) fastlægger et
udstedelsesprincip.
Rækkefølgen er prioriteret. Såfremt den finansielle institution m.v. opfylder
flere af betingelserne i forhold til bestemmelsen om etablering, anses den
finansielle institution for at være etableret i den medlemsstat, hvor den ”første”
betingelse anses for værende opfyldt. Dvs., at betingelserne er indbyrdes
rangordnede gående fra a) til g).
Etableringsprincippet i forslaget indebærer som udgangspunkt, at alle finansielle
institutioner m.v. uden for FTT-jurisdiktionen, der indgår i en finansiel
transaktion omfattet af forslaget med deltagelse af en finansiel institution m.v.
etableret i et deltagerland, vil blive anset for at være etableret i det pågældende
deltagerland. Dvs., at en finansiel institution m.v., der alene i henhold til den
enkelte finansielle transaktion anses for at være etableret i en medlemsstat også
skal betale afgiften. Udstedelsesprincippet indebærer, at finansielle institutioner
uden for FTT-jurisdiktionen anses for etableret i et deltagerland, når de handler
med et værdipapir, der er udstedt i et deltagerland.
Satser og afgiftsgrundlag
Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket
indebærer at medlemsstaterne selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau.
Dog er der fastlagt en minimumssats på 0,1 pct. af handelsværdien for
finansielle transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen
er 0,01 pct. af værdien af de underliggende aktiver.
Betaling m.v.
Afgiften forfalder på transaktionstidspunktet. Efterfølgende annullering eller
korrektion af transaktionen har ingen betydning for afgiftens forfald, medmindre
der reelt er tale om en fejltransaktion. Afgiften skal betales til
skattemyndighederne i den deltagende medlemsstat, hvor den finansielle
institution anses for etableret.
Det er som udgangspunkt de omfattede finansielle institutioner m.v., der hæfter
for betalingen af afgiften.
Andre skatter og afgifter på finansielle transaktioner
Direktivforslaget medfører, at de deltagende medlemsstater skal ophæve
eventuelle nationale regler om skatter og afgifter på finansielle transaktioner
samt undlade at indføre nye skatter og afgifter fremover. Dette får ikke
betydning for Danmark, som ikke på nuværende tidspunkt deltager i det
forstærkede samarbejde.
Gennemførelse
Kommissionen lægger op til, at afgiften implementeres i medlemsstaternes love
og administrative bestemmelser senest den 30. september 2013 med virkning fra
1. januar 2014.
Side 5 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF
artikel 113. Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Parlamentet
vedrørende substansforslaget til gennemførelse af det forstærkede samarbejde.
Ifølge Parlamentets betænkning fra maj 2012 støtter Parlamentet
Kommissionens oprindelige FTT-forslag. Parlamentet lægger bl.a. vægt på, at
en gruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem et forstærket samarbejde,
jf. traktatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnå enighed blandt alle
EU-lande om en FTT.
Bemyndigelsesforslaget er godkendt af Parlamentet i forbindelse med plenaren
d. 10.-13. december 2012. Godkendelsen indebærer, at Parlamentet giver sin
bemyndigelse til det forstærkede samarbejde om en FTT blandt gruppen af
interesserede lande.
5. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærheds- og
proportionalitetsprincippet ikke direkte er relevant for Danmark.
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
Ifølge Kommissionen er det nødvendigt med harmonisering vedrørende
beskatning af finansielle transaktioner for at sikre et velfungerende indre
marked og forhindre konkurrenceforvridning, selvom reglerne alene finder
anvendelse for de deltagende medlemsstater. Fælles regler er nødvendige af
hensyn til at undgå unødvendig udflytning af aktivitet og substitution af
finansielle instrumenter.
En ensartet lovgivning kan bidrage væsentligt til at bremse den aktuelle
fragmentering af det indre marked, således at skattetænkning og potentiel
dobbeltbeskatning eller dobbelt ikke-beskatning undgås. Disse faktorer påvirker
medlemsstaternes indtægter, ligesom finanssektoren påføres ekstra
omkostninger i forbindelse med tilpasning til forskellige afgiftsordninger. Disse
argumenter er også gældende i relation til det forstærkede samarbejde.
Direktivforslaget omhandler en fælles struktur for afgiften og fælles regler for,
hvornår afgiften forfalder. Det er derimod overladt til de deltagende lande at
indføre nationale afgiftssatser, der er lig med eller over mindstesatsen. Dog er
der i direktivforslaget i vidt omfang tillagt Kommissionen delegerede beføjelser
med hensyn til at fastlægge forpligtelser i relation til registrering, bogføring,
indberetning m.v., ligesom det foreslås, at der tillægges Kommissionen
beføjelser til at sikre en ensartet opkrævning af afgiften.
Kommissionen anser derfor forslaget for værende berettiget under henvisning til
nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet målet med forslaget ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne selv. Den foreslåede
Side 6 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
harmonisering går endvidere ifølge Kommissionen ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå de ønskede mål om et velfungerende indre marked.
6. Gældende dansk ret
Danmark har ingen tilsvarende lovgivning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af direktivforslaget i den foreliggende form forventes ikke at ville
kræve ændringer af gældende dansk lovgivning.
Juridiske konsekvenser
Der ses ikke på det foreliggende grundlag at være juridiske betænkeligheder
forbundet med direktivforslaget.
Anvendelsen af etableringsprincippet og udstedelsesprincippet kan indebære
eksterritoriale virkninger, således at finansielle institutioner i ikke-deltagende
lande, herunder Danmark, kan blive pålagt at betale FTT til et deltagerland. De
folkeretlige regler vedrørende lovgivning med eksterritorial virkning er ikke
entydige. Det er dog almindeligt forekommende på skatteområdet, at
lovgivningen også har virkning eksterritorialt. Særligt har værnsregler, der skal
modvirke skatteunddragelse, ofte eksterritorial virkning. Det forhold, at
beskatningsprincipperne i det foreliggende direktivforslag, finder anvendelse
eksterritorialt, ses netop at være med henblik på at modvirke skatteunddragelse.
Der foreligger endnu ikke praksis fra EU-domstolen om reglerne for forstærket
samarbejde, og det er derfor vanskeligt for nærværende at sige præcist, hvornår
reglerne for forstærket samarbejde kan siges at være opfyldt, herunder ikke
skader det indre marked og samtidig respekterer ikke-deltagende landes
beføjelser og rettigheder.
Der er EU-retlige regler om gensidig bistand på skatteområdet. De danske
skattemyndigheder vil på baggrund heraf i vidt omfang være forpligtet til at
være deltagerlandene behjælpelige med at indhente oplysninger samt opkræve
afgiften af danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Selvom Danmark ikke på nuværende tidspunkt deltager i det forstærkede
samarbejde vil forslaget givetvist have samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark. Samlet set er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på sigt
kan få en mindre afledt negativ virkning på BNP-vækst og beskæftigelse i
Danmark. Størrelsen heraf er usikker idet der ventes at være forskellige
modsatrettede effekter.
For ikke-deltagende lande vil afgiften således på den ene side kunne have
negative samfundsøkonomiske konsekvenser via påvirkningen af de finansielle
markeder, herunder via mindre likvide og effektive markeder. Dette vil generelt
afhænge af, i hvilket omfang ikke-deltagende landes finansielle institutioner
handler med finansielle institutioner fra deltagende lande og/eller med
Side 7 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
finansielle aktiver udstedt i et deltagerland, og i hvilket omfang finansielle
institutioner fra deltagende lande handler med aktiver fra ikke-deltagende lande
(og derfor skal betale afgiften). Det vil også afhænge af i hvilket omfang
institutionerne i de ikke-deltagende lande formår at vælte afgiften over på
transaktionsparten i deltagerlandet.
For ikke-deltagende lande vil afgiften i deltagende lande dog på den anden side
kunne tiltrække omsætning af finansielle aktiver fra andre ikke-deltagende lande
og 3. lande, der ellers ville være tilgået deltagende lande, og tiltrække
omsætning af finansielle aktiver fra deltagende lande. Dette vil kunne have
positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang, det fører til mere
likvide og effektive finansielle markeder i de ikke-deltagende lande.
Nedenfor kommenteres de enkelte dele af forslaget med relevans for de
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser, provenu og grundlag
Da Danmark ikke på nuværende tidspunkt deltager i det forstærkede samarbejde
vil direktivforslaget ikke indebære et merprovenu for staten.
Der vil være omkostninger for staten ved at deltagerlandene skal være
behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive FTT fra
danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene.
Afgiften vil imidlertid kunne medføre øgede omkostninger for forbrugerne af de
finansielle ydelser i det omgang de handler med en finansiel institution m.v. i et
deltagende land og/eller handler med et finansielt instrument udstedt i et
deltagende land. Derfor må en række andre skatte- og afgiftsgrundlag forventes
at blive reduceret, og afgiften vil dermed kunne medføre et mindreprovenu fra
de berørte skatter og afgifter. Effekten må dog formodes at være lavere end hvis
Danmark deltog i det forstærkede samarbejde.
Kommissionens foreløbige skøn er, afgiften vil medføre årlige indtægter på i
størrelsesorden 31 mia. EUR i de deltagende lande som helhed (svarende til ca.
231 mia. kr.). Dette skøn vil dog i høj grad afhænge af markedernes reaktioner
og risikoen for omgåelse af afgiften, herunder også snyd. Det bemærkes, at
skønnet er baseret på minimumssatserne på henholdsvis 0,1 og 0,01 pct. De
deltagende lande vil hver især kunne vælge satser over minimumsniveauet.
Provenuskønnet er usikkert.
Konsekvenser for omsætningen af finansielle aktiver
Afgiften må forventes at påvirke omsætningen af finansielle aktiver mellem
ikke-deltagende lande og deltagende lande negativt.
Det må forventes, at en afgift på finansielle transaktioner reducerer
omsætningen af finansielle aktiver og dermed handlen på de finansielle
markeder generelt. Faldet i omsætningen må forventes at være størst for de
deltagende lande og mindre for de ikke-deltagende lande. Påvirkningen af
Side 8 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
omsætningen af finansielle aktiver for ikke-deltagende lande er dog usikker og
afhænger af forskellige modsatrettede effekter.
På grund af den bredt definerede base for afgiften og anvendelsen af såvel et
etablerings- og et udstederprincip, er det ifølge Kommissionen primært
udflytning af finansiel aktivitet fra deltagende lande til ikke EU-lande, og ikke
omgåelse af afgiften via konstruktion af nye finansielle instrumenter, der udgør
den største risiko for fald i omsætningen indenfor afgiftens anvendelsesområde
Det foreslåede etablerings- og udstedelsesprincip sammenholdt med EU’s regler
om gensidig bistand på skatteområdet vurderes i et vist omfang at ville
modvirke tilskyndelsen til udflytning af finansiel aktivitet fra deltagende lande
til ikke-deltagende EU-medlemslande.
For ikke-deltagende lande vil afgiften således på den ene side kunne reducere
den direkte omsætning af finansielle aktiver mellem institutioner fra ikke-
deltagende og deltagende lande. Da finansielle institutioner fra deltagende lande
også skal betale afgiften, når der handles finansielle aktiver fra ikke-deltagende
lande, vil afgiften også kunne påvirke omsætningen af aktiver fra ikke-
deltagende lande negativt.
For ikke-deltagende lande vil afgiften på den anden side kunne øge
omsætningen af finansielle aktiver, da man må forvente, at ikke-deltagende
lande i et vist omfang vil kunne tiltrække øget handel, dels handel fra ikke-
deltagende lande og 3. lande, der ellers ville være tilgået deltagende lande.
Finansielle aktiver fra ikke-deltagende lande vil – sammenlignet med aktiver fra
deltagende lande - kunne blive mere attraktive for investorer fra ikke-deltagende
lande/3. lande, da handler med aktiver fra ikke-deltagende lande ikke pålægges
afgiften, når de handles af parter uden for afgiftsområdet. Derudover må det
forventes, at ikke-deltagende lande i et vist omfang vil kunne tiltrække
omsætning af finansielle aktiver fra deltagende lande. Det må dog forventes, at
en del af den handel, der må formodes flyttet fra deltagende til ikke-deltagende
lande, vil ske til lande med store finansielle centre, fx UK.
Hvem bærer byrden?
Danmark deltager ikke på nuværende tidspunkt i det forstærkede samarbejde,
hvorfor forbrugerne af de finansielle ydelser umiddelbart kun vil blive berørt i
det omfang de handler med en finansiel institution mv. etableret i et deltagerland
og/eller handler med et finansielt instrument udstedt i et deltagerland.
Afgiften vil blive pålagt de finansielle institutioner m.v., der udfører handlerne.
Det må forventes, at afgiften i høj grad vil blive videreført til de direkte og
indirekte ejere af de omsatte finansielle aktiver. En stor del af byrden vil således
hvile på personer, selskaber, pensionsselskaber m.v., som de finansielle
institutioner handler på vegne af.
En afgift på finansielle transaktioner vil, jf. den forventede incidens, medføre
øgede handelsomkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser i det
omfang de bliver omfattet af afgiften. Den samlede negative effekt kan delvist
Side 9 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
blive reduceret i det omfang Danmark som ikke-deltagende land vil tiltrække
omsætning af finansielle aktiver fra 3. lande.
Det må dog forventes, at en del af den afgift, der umiddelbart pålægges danske
købere eller sælgere af finansielle instrumenter i forhold til handel med
finansielle aktører i et deltagerland, alt andet lige vil blive væltet tilbage i
priserne på instrumenterne i deltagerlandene.
Afgiften må forventes at have en mindre negativ effekt på arbejdsudbuddet.
8. Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet, AE Rådet,
AmChamDenmark, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, CEVEA, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dansk
Revisorforening, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske
Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring & Pension, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug
& Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalbanken,
Realkreditforeningen,
Realkreditrådet,
Skatterevisorforeningen,
Videnscentret
for
Landbrug,
Dansk
Arbejdsgiverforening, Finansforbundet, TÆNK, FTF, Danske Invest, KL,
Andelskassen SDA, VP securities, Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen, Deloitte, Dansk Energi, KPMG, Indskydergarantifonden og
Finanstilsynet.
Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra
Erhvervsstyrelsen, FTF, Realkreditforeningen, Danmarks Rederiforening,
Realkreditrådet, Nationalbanken, Dansk Aktionærforening, Dansk Industri (DI),
InvesteringsForeningsRådet,
Dansk
Erhverv,
ATP,
Den
Danske
Fondsmæglerforening, Forsikring og Pension og Finansrådet.
Erhvervsstyrelsen
opfodrer til, at Danmark arbejder for, at de administrative
byrder bliver så få som muligt for danske virksomheder. Dette er på baggrund
af, at direktivforslaget, uanset om Danmark deltager i samarbejdet eller ej,
potentielt kan medføre store administrative byrder for danske virksomheder.
FTF
støtter indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner som en global
ordning og mener, at den finansielle sektor bør bidrage til samfundsøkonomien
på lige fod med andre sektorer. FTF vil med stor interesse følge erfaringerne
med indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner og de konsekvenser det
måtte have af både negativ og positiv karakter for beskæftigelsen og
konkurrencen i sektoren og den øvrige samfundsøkonomi.
Realkreditforeningen
opfordrer regeringen til at stå fast på, at der ikke skal
betales finansiel transaktionsafgift i Danmark, hverken til den danske stat eller
til fremmede stater. Det uddybes, at man generelt finder skatten uheldig, samt at
dette i Danmark forstærkes af det danske realkreditsystem. Dette grundet, at en
Side 10 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afgift på finansielle transaktioner vil mindske likviditeten på
obligationsmarkedet, til skade for realkreditsystemet. Herudover bemærkes det,
at Realkreditforeningen finder det principielt problematisk, at fremmede stater
vil have ret til at opkræve skatter og afgifter i Danmark.
Danmarks Rederiforening
vurderer, at de foreslåede regler er for vidtrækkende,
da en række danske virksomheder uden for den finansielle sektor vil blive
omfattet af det foreslåede regelsæt. Her henvises især til, at
udstedelsesprincippet er problematisk. Danmarks Rederiforening er yderligere
betænkelige ved, at danske virksomheder kan blive pålagt afgiften, hvis de har
transaktioner med datterselskaber eller køber og sælger finansielle instrumenter.
De mener derfor, at virksomheders koncerninterne transaktioner bør undtages
fra reglerne. Danmarks Rederiforening vurderer, at en indførelse af afgiften vil
medføre væsentlige økonomiske og administrative byrder for danske
virksomheder. Derfor kan det overvejes at indføre en grænse for omfattede
virksomheder. Danmarks Rederiforening foreslår, at forslaget alene omfatter
virksomheder med en fortjeneste før skat på over EUR 2 millioner. Herudover
foreslås det, at virksomheder mindst får mindst seks måneder fra vedtagelse til
anvendelse af reglerne, dette til implementering af IT-systemer, nye procedurer
mv.
Realkreditrådet
mener, at en FTT på 0,1 pct. på handel med obligationer må
forventes at have betydning for omsætningen af obligationer på de berørte
markeder. Skatten vil have direkte negative effekter på likviditeten og
kursdannelsen i det europæiske obligationsmarked. De negative effekter for
likviditeten kan betyde, at europæiske banker og realkreditinstitutter får
vanskeligere ved at opfylde de nye likviditetskrav. Realkreditrådet påpeger, at
direktivet kan have konsekvenser for den danske realkreditmodel, grundet en
risiko for at danske realkreditobligationer vil blive ramt af beskatning ved salg
til investorer i de lande, som vil blive omfattet af det forstærkede samarbejde.
Bekymringerne for den danske model skal ses i lyset af, at modellen anvender
obligationshandler til at flytte likviditet, hvor realkreditinstitutternes
finansiering af lån med sikkerhed i boliger og erhvervsejendomme - mellem
investorer og lånetagere. Institutterne må ikke modtage indlån. Realkreditrådet
har det synspunkt, at obligationer udstedt til finansiering af udlån mod pant i
fast ejendom (covered bonds) skal friholdes fra forslaget om beskatning, fordi
en skattebetaling, der risikerer at opstå ved salg af danske realkreditobligationer
til investorlande lande, som er omfattet af det forstærkede samarbejde, vil
afspejles i prisen på realkreditlån.
Nationalbanken
er kritisk over for en afgift på finansielle transaktioner i EU og
vurderer, at en afgift vil have uønskede virkninger på de finansielle markeder.
Dette skyldes, at en afgift vil skade likviditeten på kapitalmarkederne og gøre
dem mindre effektive. Det skal ses sammen med en vurdering af, at en afgift
kun vil have begrænset effekt på de uønskede spekulative handler, da disse
handler ofte er forbundet med stor gevinst ift. handelsomkostninger. På trods af
at Danmark ikke deltager i samarbejdet, vil forslaget stadig kunne få negative
konsekvenser for det danske kapitalmarked. Nettoeffekten for Danmark er dog
usikker. Dette på trods af, at det vil være mindre attraktivt for institutioner
Side 11 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hjemmehørende i FTT-zonen, at handle med danske finansielle instrumenter ved
indførelse af forslaget i andre lande. For omvendt vil afgiften medføre, at
finansielle institutioner hjemmehørende uden for FTT-zonen vil opleve det som
relativt mere attraktivt at øge deres handel med finansielle instrumenter fra fx
Danmark, dette på bekostning af de lande der er med i samarbejdet.
Dansk Aktionærforening
finder det grundlæggende forkert at lægge en afgift på
finansielle transaktioner. Aktionærforeningen mener, at en afgift på finansielle
transaktioner vil være en belastning for de finansielle markeder, som vil hæmme
udviklingen af samfundsøkonomien og belaste borgerne. Det vurderes, at på
trods af, at formålet er at belaste de finansielle virksomheder, vil
virksomhederne blot lade afgiften gå videre til kunderne. Afgiften vil bl.a.
ramme borgerne via deres opsparing og øgede låneomkostninger ved
finansiering af bolig. Herudover mener Dansk Aktionærforening, at
professionelle investorer hurtigt vil danne ”skyggeprodukter” for at omgå
afgiften. Dette vil ske, mens mange danske investorer, der tilstræber at have en
diversificeret portefølje, vil blive ramt af afgiften om Danmark indfører den
eller ej. Det anbefales derfor, at Danmark arbejder på, at forslaget ikke
gennemføres.
Dansk Industri (DI)
mener, at det er positivt, at Danmark ikke deltager i det
forstærkede samarbejde om FTT. DI mener, at en FTT vil have negative
konsekvenser for både deltagerlandene og for virksomheder i de pågældende
lande. DI vurderer, at den territoriale rækkevidde af reglerne er yderst
vidtgående og at afgiften derfor også vil ramme danske virksomheder negativt.
DI mener ligeledes, at FTT’en ikke kun vil ramme virksomheder i den
finansielle sektor, men at den også vil have betydelige økonomiske og
administrative konsekvenser for virksomheder uden for den finansielle sektor,
som skal gennemgå alle transaktioner og kontrakter, samt fortolke
direktivteksten - oftest med ekstern rådgivning. Derudover bemærker DI, at det
bør gøres klart, at koncerninterne transaktioner ikke er omfattet, samt at
virksomhederne formentlig ikke vil have tid nok til at implementere direktivet
hvis den angivne tidshorisont overholdes.
InvesteringsForeningsRådet (IFR)
mener, at det er godt, at Danmark ikke
deltager i samarbejdet, da afgiften vil modvirke et ellers velfungerende
kapitalmarked. IFR vurderer, at udstedelsesprincippet er imod EU’s
territorialprincip, da finansielle transaktioner kan blive genstand for en FTT,
selvom ingen af partnerne har hjemsted i deltagerlandene. IFR vurderer, at en
FTT vil belaste almindelige mennesker, og at man straffer privat opsparing –
hvilket er imod EU-kommissionens analyse. Samtidig bemærker IFR, at en FTT
vil forvride konkurrencen mellem forskellige opsparingsformer. Derudover
forvrides konkurrencen mellem investeringsforeningerne afhængigt af, hvordan
de i praksis har valgt at drive deres virksomhed. IFR mener derfor, at
indløsninger og køb/salg af andele også bør undtages for afgiften.
Dansk Erhverv og Den Danske Fondsmæglerforening
kvitterer for, at Danmark
ikke deltager i samarbejdet, da afgiften indebærer en forringelse af interne
velfungerende markeder for finansielle tjenesteydelser ved at ændre
Side 12 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
markedsaktørernes
adfærd.
Dansk
Erhverv
og
Den
Danske
Fondsmæglerforening mener, at en FTT-ordning vil resultere i en betydelig
operationel og administrativ byrde for de finansielle institutioner og deres
kunder – også i Danmark. Dansk Erhverv og Den Danske Fondsmæglerforening
finder det problematisk, at selvom ingen af partnerne ved en transaktion er fra et
deltagende land, kan de beskattes, hvis værdipapiret er udstedt i et deltagende
medlemsland. Dansk Erhverv og Den Danske Fondsmægler bemærker, at
forslaget giver uklarhed om omfanget af hjemstedsprincipper (artikel 4 (1b)).
Det er problematisk, at anvendelsesområdet ikke er begrænset til børsnoterede
værdipapirer,
samt
de
deltagende
lande
alene
bliver
tildelt
beskatningsrettigheder på grundlag af såkaldt tilstrækkelige tilknytningsfaktorer.
Sidst finder de kaskade-effekten problematisk, når køber og sælger pålægges
afgiften i flere led, og mener, at den effektive beskatning af en transaktion
dermed vil blive markant højere end 0,1 pct.
ATP
opfordrer til at genoverveje alternative muligheder til en FTT, og ellers
forsætte tidligere bestræbelser på så vidt muligt at gøre sådanne tiltag til et
internationalt fælles anliggende. Dette med henblik på at sikre et effektivt
globalt
marked,
undgå
konkurrenceforvridning
og
forebygge
skatteunddragelsesforanstaltninger. ATP bemærker, at forslagets nuværende
form rammer for bredt og kan være direkte skadeligt for de finansielle
markeder, da en omsætningsafgift vil mindske likviditeten og effektiviteten i
markedet, samt forøge de direkte omkostninger ved at afdække eller reducere
risici. ATP mener, at forslaget bør sondre mellem formålet med transaktionerne.
Forsikring & Pension
er modstander af den foreslåede afgift på finansielle
transaktioner. Forsikring & Pension mener, at udstedelsesprincippet, på trods af
det vil gøre forslaget mere globalt, vil være uholdbart og næppe kan håndhæves.
De nævner her fire problemer i forslaget: manglende argumentation om hvorvidt
princippet er juridisk holdbart, manglende plan for administrativ gennemførelse,
manglende dokumentation for at princippet ikke legalt kan omgås af finansielle
institutioner og mangel på kvantitativ analyse der viser hvem der reelt kommer
til at betale for skatten. Forsikring & Pension vurderer at udstedelsesprincippet i
høj grad er en taktisk løftestang, der på sigt kan få indført skatten i hele EU.
Herudover stilles der spørgsmålstegn ved transaktionsskattens andre efterspil,
her bl.a. om hvorvidt en sådan skat vil kunne fremprovokere tiltag fra lande
uden for EU, dette set ift. den globale konkurrence om skatteprovenu. Der
opfordres derfor til at regeringen bør arbejde mod, at få analyseret mulige
scenarier, som kan opstå efter en indførelse af skatten. Slutteligt vurderes at
skatten blot tilstræber at skaffe provenu fra den finansielle sektor og at det
vigtigste for Forsikring & Pension er at afbøde dens økonomiske virkning for
pensionsopsparerne og forsikringskunder.
Finansrådet
ser kritisk på et forstærket samarbejde om en FTT. De anerkender
regeringens valg om ikke at deltage i det forstærkede samarbejde, da de ser det
som en uklog skat. Det vurderes at afgiften primært vil blive betalt af
slutbrugerne af finansielle instrumenter og produkter. Her vil det ramme
husholdningernes opsparinger og forøge virksomhederes omkostninger.
Ydermere vil investorer generelt få lavere nettoafkast af investeringer i
Side 13 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
værdipapirer. Finansrådet vurderer i forbindelse med bemyndigelsen om et
forstærket samarbejde, at et forstærkende samarbejde vil betyde forringelser af
internt velfungerende markeder for finansielle tjenesteydelser. Finansrådet
vurderer en FTT som værende en adfærdsskat der vil indebære en ikke-optimal
ressourcefordeling. Det kan bl.a. forventes, at den forringede likviditet og
effektivitet på værdipapirmarkeder, vil betyde øgede finansieringsomkostninger
for mange virksomheder. Administrative omkostninger i forbindelse med
registrering, bogføring mv. kan ligeledes forventes at stige. Disse faktorer kan
skade væksten i EU. Yderligere bemærkes risikoen for en kaskadeeffekt, især
hvis der ikke foretages undtagelser for afgiften, her med henvisning til market
makere. Ligeledes anbefales undtagelser for derivater, da markedet for derivater
ellers vil blive ramt meget hårdt af indførelsen af FTT. Slutteligt nævnes at der
kan være principielle betænkeligheder og uoverskuelige konsekvenser ved brug
af udstedelsesprincippet. Det kan være tvivlsomt hvornår de deltagende lande,
uden at krænke territorialprincippet i international ret, kan opkræve skat af en
transaktion i andre lande.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De deltagende lande vurderes i et vist omfang at se meget forskelligt på,
hvordan den konkrete afgift skal udformes. Flere ikke-deltagende lande ventes
at have fokus på nærmere at klarlægge betydningen og de potentielle
konsekvenser for ikke-deltagende lande.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle
transaktioner. Regeringens bekymringer herom er alene af økonomisk og
praktisk karakter. Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på
nuværende tidspunkt vil deltage i et forstærket samarbejde om en finansiel
transaktionsafgift. Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige
udfordringer, der er forbundet med at indføre en finansiel transaktionsskat, så er
regeringen åben for at overveje sin position på ny. Regeringen vil under alle
omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset af de konkrete
erfaringer med det forstærkede samarbejde.
Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde udformes således, at det
ikke kompromitterer ikke-deltagende landes rettigheder eller det indre marked,
samt mindsker en mulig afledt uhensigtsmæssig påvirkning af finansielle
markeder i ikke-deltagende lande.
Regeringen støttede bemyndigelsen på ECOFIN 22. januar. Danmark indgik på
ECOFIN i en erklæring sammen med Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og
Ungarn (som alle står uden for det forstærkede samarbejde). Erklæringen
udtrykker de seks landes støtte til bemyndigelsen og en forventning om, at der i
det fremadrettede arbejde vedr. Kommissionens forslag til den konkrete afgift
tages højde for ikke-deltagende landes interesser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt Folketingets
Europaudvalg d. 4. november forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 12.
Side 14 af 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
marts forud for ECOFIN d. 13. marts 2012, d. 14. juni vedr. ECOFIN d. 22. juni
2012, d. 5. oktober vedr. ECOFIN d. 9. oktober 2012 og d. 9. november vedr.
ECOFIN d. 13. november 2012 og d. 18. januar vedr. ECOFIN d. 22. januar
2013.. Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens
oprindelige FTT-forslag. Særskilt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens
forslag til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde er blevet forelagt
Folketingets Europaudvalg d.18. januar 2013.
Side 15 af 15