PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2013) 0075 Bilag 3
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

3. oktober 2013

Revideret samlenotat

Indholdsfortegnelse

1. Forordning om forbrugerproduktsikkerhed ........................................... 2

2. Forordning om markedsovervågning af produkter .............................. 18

3. Direktiv om markedsføring af radioudstyr .......................................... 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/41

1. Forordning om forbrugerproduktsikkerhed

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 offentliggjort et forslag til

en forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM (2013) 78, som ophæ-

ver og erstatter det nuværende direktiv om produktsikkerhed i almindelig-

hed 95/2001 samt direktiv 357/1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtræden

kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbru-

gernes sundhed og sikkerhed (herefter benævnt direktiv om fødevareimite-

rende produkter).

Forslaget offentliggøres som et led i Europa-Kommissionens produktsik-

kerheds- og markedsovervågningspakke og skal derfor ses i sammenhæng

med forslaget til en ny markedsovervågningsforordning KOM (2013) 75,

idet bestemmelserne vedrørende markedsovervågning og RAPEX fjernes

fra direktivet om produktsikkerhed og sammenskrives med bestemmelserne

om markedsovervågning i den eksisterende forordning 765/2008.

Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelse

Akten for Det Indre Marked II fra oktober 2012.

Forslaget har som formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne om

produktsikkerhed og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højere

forbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser og ingen statsfinan-

sielle konsekvenser.

Sagen forelægges med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.

Baggrund

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsendt forslag til Euro-

pa-Parlamentet og Rådet om en forordning om forbrugerproduktsikkerhed,

KOM(2013) 78. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og

skal behandles efter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens produktsikkerheds-

og markedsovervågningspakke, der foruden forslag til forordning om for-

brugerproduktsikkerhed består af en meddelelse om en flerårig handlings-

plan for markedsovervågning af produkter i EU, KOM (2013) 76, og for-

slag til forordning om markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/41

Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelse

Akten for Det Indre Marked II fra oktober 2012, som skal bidrage til at ska-

be fornyet vækst og beskæftigelse i EU, samtidig med, at der etableres for-

nyet tillid til det indre marked.

Den nye forordning om forbrugerproduktsikkerhed regulerer primært sik-

kerheden ved forbrugerprodukter, der ikke i forvejen er dækket af harmoni-

seret EU-lovgivning. Desuden gælder forordningens overordnede generelle

sikkerhedskrav også for produkter, der er dækket af harmoniseret lovgiv-

ning.

Formål og indhold

Forslaget har til formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne om

produktsikkerhed og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højere

forbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU samt

fremme samspillet med sektorspecifik lovgivning for forbrugerprodukter.

På den måde undgås unødige overlap, og reglerne bliver dermed mere gen-

nemskuelige for de erhvervsdrivende. Øget globalisering imødekommes

gennem en øget vægt på produktidentifikation og sporbarhed. Desuden

fremmer forordningen anvendelsen af europæiske standarder igennem en

forenkling af proceduren for fastlæggelse af mandater til udvikling og ved-

tagelse standarderne.

Forslaget skal som nævnt ses i sammenhæng med forordningen om mar-

kedsovervågning, da reglerne om markedsovervågning samles i denne for-

ordning. Det medfører en mere effektiv håndhævelse og dermed sikrere

produkter og fremmer lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende.

Kapitel I: Almindelige bestemmelser

Forordningen fastsætter bestemmelser om sikkerheden ved forbrugerpro-

dukter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet.

Forordningen retter sig som udgangspunkt mod

non-food

forbrugerproduk-

ter, som er bestemt for, eller forventes anvendt af forbrugerne eller som for-

brugerne udsættes for i forbindelse med en tjenesteydelse.

Det er i forslaget præciseret, at forslagets kapitel II og III (de erhvervsdriv-

endes forpligtelser og europæiske standarder, der danner grundlag for for-

modning om overensstemmelse) ikke gælder for produkter, der er reguleret

under harmoniseret lovgivning, hvor der som udgangspunkt er fastlagt lig-

nende krav i den harmoniserede lovgivning.

Definitioner

Definitionerne af forordningens begreber opdateres, så de så vidt muligt

stemmer overens med definitionerne i andre regler, som regulerer harmoni-

serede produkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/41

Det almindelige sikkerhedskrav

Produkter der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på det indre

marked skal være sikre i henhold til artikel 4. Kravet er ikke ændret i for-

hold til det gældende produktsikkerhedsdirektiv.

Formodning om sikkerhed

Forslagets artikel 5 indeholder en prioriteret liste over kriterier der, for så

vidt produktet lever op til et af disse, giver den erhvervsdrivende og myn-

digheden ret til at formode, at produktet opfylder det almindelige sikker-

hedskrav i artikel 4. Kriterierne er som følger:

1. overensstemmelse med harmoniseret lovgivning

2. overensstemmelse med harmoniseret standard, hvis der ikke er fast-

sat krav i henhold til harmoniseret lovgivning

3. overensstemmelse med national lovgivning, som ikke er i strid med

EU-lovgivning, hvis der ikke er fastsat krav i henhold til harmonise-

ret lovgivning eller harmoniseret standard.

Relevante aspekter i forbindelse med vurdering af produkters sikkerhed

Forslagets artikel 6 skitserer en række relevante kriterier, der skal lægges til

grund ved vurderingen af et produkts sikkerhed, når der ikke er en formod-

ning i henhold til artikel 5.

Angivelse af oprindelse

Som noget nyt i forhold til produktsikkerhedsdirektivet stilles der i artikel 7

krav til fabrikanten og importøren om at mærke deres produkter med oprin-

delsesland. Oprindelseslandet bestemmes i overensstemmelse med be-

stemmelserne i artikel 23-25 i forordning 2913/92 om indførelse af en EF-

toldkodeks.

Kapitel II: Pligter for de erhvervsdrivende

I forslagets artikel 8 fastsættes fabrikantens forpligtelser. Fabrikantens for-

pligtelser i forhold til teknisk dokumentation specificeres og fabrikanten får

pligt til at opbevare dokumentationen i 10 år, mod tidligere 5 år. Sporbar-

hedskravene er ligeledes blevet præciseret. Der bliver desuden stillet krav

om, at produktet skal ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinforma-

tion på et for forbrugeren letforståeligt sprog. Sproget fastsættes af den

medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt.

I forslagets artikel 9 fastlægges fabrikantens muligheder for at udpege en

bemyndiget repræsentant. Fabrikanten kan overdrage alle sine forpligtelser

til den bemyndigede repræsentant, bortset fra pligten til kun at bringe sikre

produkter i omsætning og pligten til at udfærdige teknisk dokumentation.

Der er desuden fastsat minimumskrav til omfanget af bemyndigelsen.

I forslagets artikel 10 fastsættes importørens forpligtelser. Importøren bliver

forpligtet til at sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser om teknisk

dokumentation, sporbarhed og sprogkrav. Importøren får pligt til at angive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/41

identifikationsoplysninger og til at gemme den tekniske dokumentation i 10

år efter, produktet er markedsført.

I forslagets artikel 11 fastlægges distributørens forpligtelser. Distributøren

får i vidt omfang pligt til at sikre sig, at fabrikanten og importøren har levet

op til deres forpligtelser. Distributøren får desuden som noget nyt en hand-

lepligt i tilfælde af, at et farligt produkt er blevet markedsført.

Det følger af forslagets artikel 12, at importøren og/eller distributøren over-

tager fabrikantens ansvar, hvis de ændrer på produktet eller bringer det i

omsætning under eget navn eller varemærke.

I forslagets artikel 13 gives der mulighed for, at de erhvervsdrivende frita-

ges for pligten til at underrette markedsovervågningsmyndighederne om ik-

ke-overensstemmende eller farlige produkter når følgende betingelser alle

er opfyldt.

1) Når der er tale om et begrænset antal klart identificerede produkter, der

ikke er sikre, 2) når fabrikanten, importøren eller distributøren kan doku-

mentere, at risikoen er under fuld kontrol, og at produktet ikke længere er til

fare for menneskers sikkerhed og sundhed, 3) når årsagen til risikoen ved

produktet er af en sådan art, at myndighederne og offentligheden ikke kan

udnytte kendskabet hertil på en nyttig måde.

Kommissionen kan fremsætte

forslag til gennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, der fast-

lægger i hvilke situationer, betingelserne er opfyldt.

Ifølge artikel 13, stk. 3

bemyndiges

Europa-Kommissionen

til at fremsætte

forslag til

delegerede retsakter,

der fastlægger,

hvilke produkter, produkt-

kategorier eller grupper af produkter der på grund af disse produkters lave

risiko er undtaget fra forordningens mærkningskrav.

Det følger af forslagets artikel 14, at erhvervsdrivende på anmodning skal

kunne oplyse til markedsovervågningsmyndighederne, hvilken erhvervsdri-

vende de har købt produktet af, og hvilken erhvervsdrivende de har solgt

produktet til. Pligten løber i 10 år fra de har modtaget produktet eller fra de

har solgt produktet.

Forslagets artikel 15 omhandler muligheden for, at Europa-Kommissionen

kan pålægge de erhvervsdrivende at indføre et særligt elektronisk sporbar-

hedssystem for visse produkter, der formodes at udgøre en alvorlig risiko,

hvis udformning og omfang fastlægges af Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen kan således, hvis den finder det nødvendigt,

frem-

sætte forslag til

gennemførelsesretsakter,

der fastsætter

hvilken type data-

bærer, der anvendes, og hvordan den skal anbringes. Europa-Kommissionen

bemyndiges ligeledes til, hvis den finder det nødvendigt,

at fremsætte for-

slag til

delegerede retsakter,

der for det første fastlægger

hvilke produkter,

produktkategorier eller grupper af produkter, der kan formodes at ville ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/41

gøre en alvorlig risiko

og som for det andet angiver

hvilke data, de er-

hvervsdrivende skal indsamle og lagre.

Kapitel III: Europæiske standarder, der danner grundlag for formodning

om overensstemmelse

Ifølge

forslagets artikel 16

kan Kommissionen fremsætte forslag til en

gennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvori de

europæiske

standardiseringsorganisationer

anmodes om, at der skal laves en standard.

Artiklen

er forenklet og delvist søgt tilpasset den netop vedtagne forordning

om europæisk standardisering.

I artikel 17 kan Kommissionen fremsætte forslag til en gennemførelses-

retsakt med rådgivningsprocedure eller en gennemførelsesretsakt med

undersøgelsesprocedure, hvori der træffes afgørelse, når medlemslandene

og Europa-Parlamentet gør

indsigelse mod en harmoniseret standard på

baggrund af mangler i standarden.

Proceduren afgøres af, om standarden

er offentliggjort. Gennemførelsesretsakterne og procedurerne følger af

ensretningen med standardiseringsforordningen.

Kapitel IV: Afsluttende bestemmelser

Medlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for over-

trædelse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes forplig-

telser.

Artikel 19 fastlægger rammerne for det udvalg, som bistår Europa-

Kommissionen i forbindelse med dennes udøvelse af beføjelsen til at foreslå

gennemførelsesretsakter. Europa-Kommissionen bistås som udgangspunkt

af et udvalg som anført i forordning 182/2011, dog ikke i forbindelse med

standardiseringsanmodninger, hvor Europa-Kommissionen bistås af et ud-

valg som anført i den europæiske standardiseringsforordning 1025/2012.

Forslagets artikel 20 fastsætter rammerne for Europa-Kommissionens udø-

velse af delegerede beføjelser, herunder at Rådet og Parlamentet kan tilba-

gekalde Europa-Kommissionens beføjelser.

I artikel 21 fastlægges en forpligtelse for Europa-Kommissionen til senest 5

år efter anvendelsesdatoen at evaluere anvendelsen af forordningen.

Artikel 22 ophæver produktsikkerhedsdirektiv 95/2001 og direktiv om fø-

devareimiterende produkter 357/1987, og henvisninger hertil skal ifølge

forslaget fremover læses efter sammenligningstabellen.

Artikel 23 fastlægger overgangsbestemmelserne i forhold til ophævelsen af

produktsikkerhedsdirektivet. Medlemsstaterne må ikke forhindre tilgænge-

liggørelsen af markedsførte produkter, som er i overensstemmelse med pro-

duktsikkerhedsdirektivet. Europæiske standarder, som er offentliggjort i

henhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som harmoniserede euro-

pæiske standarder i henhold til forordningen, og standardiseringsmandater

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/41

udstedt i henhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som standardise-

ringsanmodninger i henhold til forordningen.

I artikel 24 beskriver ikrafttrædelses- og anvendelsesdatoerne. Det følger af

forslaget, at forordningen træder i kraft samme dato som forordningen om

markedsovervågning af produkter. Begge forordningers anvendelsesdato er

den 1. januar 2015. Ikrafttrædelsesdatoen for forordningerne er endnu ikke

fastsat.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Forslaget be-

handles i Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Christel Schaldemose (S) er ordfører, og Raffaele Baldassarre (Kristelige

Demokrater) er skyggeordfører.

Udvalget har den 25. juni 2013 udgivet sit udkast til en betænkning om for-

ordningsforslaget (2013/0049 (COD)). Den endelig betænkning forventes

sendt til afstemning i IMCO den 17. oktober 2013.

Ordføreren hilser generelt forslaget velkommen, da fokus på sikkerhed for

forbrugerne og lige vilkår for erhvervslivet er afgørende for at sikre et vel-

fungerende indre marked.

I udkastet til betænkning adresseres særligt følgende emner:



Det ønskes, at produktsikkerhedsforordningen fortsat skal gælde

som et generelt sikkerhedsnet for både harmoniserede og ikke-

harmoniserede produkter.

Det anføres, at forsigtighedsprincippet bør indføres i selve forord-

ningsteksten, således at der sikres en korrekt behandling af de

grundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter, når fabrikanter og

myndigheder skal vurdere et produkts sikkerhed.

Der fordres en præcis tilpasning af de erhvervsdrivendes forpligtel-

ser til afgørelse 768/2008 om fælles rammer for markedsovervåg-

ning af produkter, som udgør den nye lovgivningsramme på pro-

duktområdet, og som er en del af varepakken.

Det anføres, at direktivet om fødevareimiterende produkter

skal

im-

plementeres fuldt ud i forordningen, således at forbrugerne fremad-

rettet får den samme beskyttelse som i dag.

Kravet om oprindelseslandsmærkning anses som nøglen til, at mar-

kedsovervågningsmyndighederne kan spore produkter, da det vil

forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden og dermed styrke

forbrugernes tillid til det indre marked.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/41



I forhold til standardisering, anses det som vigtigt, at interessenter

og eksperter høres, når Europa-Kommissionen anmoder om en

standard, og når Europa-Kommissionen træffer afgørelse om indsi-

gelser mod en standard.

Endelig skal forbrugerne sikres en tilstrækkelig beskyttelse i forbin-

delse med internethandel, da dette er et stigende marked. Der fore-

slås derfor, at visse advarsler skal kunne ses forud for købet, lige-

som forbrugernes tillid til e-handel skal øges gennem uddannelses-

og oplysningskampagner.

Nærhedsprincippet



Forslaget er baseret på det samme retsgrundlag som det nuværende pro-

duktsikkerhedsdirektiv. Europa-Kommissionen har vurderet, at i det indre

marked, hvor varer kan cirkulere frit, kan bestemmelserne om produktsik-

kerhed kun vedtages effektivt på EU-plan. Europa-Kommissionen angiver

desuden, at det er nødvendigt at vedtage bestemmelserne på EU-plan for at

sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og for at forhindre, at medlemssta-

terne vedtager indbyrdes afvigende produktbestemmelser, som vil føre til en

fragmentering af det indre marked. Europa-Kommissionen vurderer, at for-

slaget ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de ovenstående

mål.

Forslaget har form af en forordning, da Europa-Kommissionen vurderer, at

det er det mest hensigtsmæssige juridiske instrument, da der med en forord-

ning kan fastsættes klare og detaljerede bestemmelser, som vil finde anven-

delse på samme måde og på samme tid i hele Unionen. På denne måde

undgås en uensartet gennemførelse i medlemsstaterne, som ville kunne føre

til forskellige niveauer af sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse og skabe hin-

dringer for det indre marked. Desuden vil afskaffelsen af de nationale gen-

nemførelsesforanstaltninger have en betydelig forenklingseffekt, da de er-

hvervsdrivende får mulighed for at drive deres virksomhed på baggrund af

ét enkelt regelsæt.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styr-

ker forbrugersikkerheden og sikrer bedre vilkår for de erhvervsdrivende.

Det er i den forbindelse tillagt vægt, at forslaget regulerer områder, som i

forvejen er reguleret på EU-niveau.

Gældende dansk ret

Produktsikkerhedsdirektivet er implementeret ved lov nr. 1262 af 16. de-

cember 2009 om produktsikkerhed. Det eksisterende direktiv om fødevare-

imiterende produkter er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1116 af 12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/41

december 2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af

deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.

I medfør af produktsikkerhedsloven er der udstedt følgende bekendtgørel-

ser:



Bekendtgørelse nr. 76 af 15. februar 1996 om stabilitetskrav til

gulvlysestager

Bekendtgørelse nr. 365 af 23. maj 2003 om forbud mod udbud, for-

handling og distribution af vandyoyoer

Bekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav

til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan

forveksles med levnedsmidler

Bekendtgørelse nr. 405 af 2. maj 2007 om forbud mod indførsel,

fremstilling og overdragelse af lightere, der ikke er børnesikrede el-

ler som kan henføres under begrebet novelty lighters

Bekendtgørelse nr. 176 af 22. februar 2010 om henlæggelse af befø-

jelser til Sikkerhedsstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 13 af 10. januar 2011 om sikkerhedskrav til le-

getøjsprodukter

Bekendtgørelse nr. 243 af 16. marts 2012 om underretning, samar-

bejde og koordination for så vidt angår forbrugerprodukter mellem

producenter, distributører og kontrolmyndigheder og om anvendelse

af fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Det følger af TEUF artikel 288, at en forordning er almengyldig, samt at

den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Det fremsatte forordningsforslag har efter sit indhold bl.a. til formål at

ophæve og erstatte det gældende produktsikkerhedsdirektiv (95/2001) og

direktivet om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

produkter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med an-

dre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller

sikkerhed (357/1987).

En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den regulering, der

følger af lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed samt

bekendtgørelser mv. der vedrører produktsikkerhed, efter omstændighe-

derne vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden

af den endelige forordning. Det bemærkes, at forordningsforslaget inde-

holder bestemmelser, der pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler

om sanktioner for overtrædelse af forordningen.

Forslaget vil således indebære, at bestemmelserne i den gældende pro-

duktsikkerhedslov, for så vidt der er tale om implementering af produkt-

sikkerhedsdirektivet, i al væsentlighed vil skulle erstattes af forordnin-

gens regulering, der som nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlems-

stat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/41

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser, men vurderes at have positive konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet, da forslaget sammen med de øvrige dele af produktsikkerheds- og

markedsovervågningspakken vil give de erhvervsdrivende et mere enkelt og

tydeligt regelsæt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at have midlertidige administrative konsekvenser i for-

bindelse med de erhvervsdrivendes omstilling til de nye forpligtelser, som

indføres med forslaget, herunder fx krav til fabrikanter og importører om

identifikation af oprindelsesland på produktet, opbevaring af dokumentation

i 10 år og sprogkrav til brugsanvisning og sikkerhedsinformation.

Det vurderes endvidere, at kravet til fabrikanter og importører om angivelse

af oprindelsesland på produktet, emballagen eller et medfølgende dokument

kan medføre løbende administrative byrder.

På længere sigt er det forventningen, at forslagene generelt vil medføre ad-

ministrative lettelser for erhvervslivet, bl.a. ved at definitionerne og forplig-

telserne ensrettes med øvrig regulering. Det vil gøre det lettere for virksom-

hederne at følge reglerne, og myndighedernes håndhævelse af reglerne vil

blive mere ensartet og dermed mindre bebyrdende.

10.

Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål samt til relevante øvrige interessenter med

frist den 6. marts 2013.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbruger-

rådet og Finansrådet.

Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Aktionærforening og Central-

foreningen af Autoreparatører i Danmark har meddelt, at de ikke har be-

mærkninger til forslaget.

Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finansrådet finder det anerkendelses-

værdigt, at et af hovedformålene i forordningen er at lette de administrative

byrder for virksomhederne.

Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv støtter overordnet set Europa-

Kommissionens forslag, herunder også valget af forordning som retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/41

DI er tilfreds med, at man i forslaget tilstræber at forenkle og strømline den

europæiske lovgivning for produktsikkerhed, da det er afgørende for at ind-

fri det indre markeds potentiale, at der etableres en mere effektiv og ensartet

håndhævelse af produktsikkerhedslovgivningen.

Dansk Erhverv fremhæver vigtigheden af sikre forbrugerprodukter som en

af Den Europæiske Unions grundpiller og giver forbrugerne tillid, når de

køber et produkt. Det er vigtigt, at EU-lovgivningen bliver strømlinet og

forenklet, samtidig med at der opretholdes et højt niveau for beskyttelse af

forbrugernes sundhed og sikkerhed. Dansk Erhverv bifalder ligeledes den

præcisering, som er sket gennem forklaringen af definitionerne i forordnin-

gen.

DI finder forslagets artikel 7 om oprindelseslandsmærkning meget bekym-

rende, idet, DI mener, at det strider mod princippet i varepakken, hvor det er

den aktør, der sætter sit navn på produktet, der har det fulde ansvar, uanset

hvor og af hvem produktet måtte være produceret. Det fremgår af forord-

ningen, at det er den europæiske fabrikant eller importør, der er ansvarlig

for, at produktet opfylder de almindelige sikkerhedskrav. DI er af den hold-

ning, at produktets sikkerhed derfor er mere afhængig af fabrikantens an-

svarlighed end af oprindelseslandet. Yderligere anføres det, at såfremt det

ikke er muligt at kontakte fabrikanten på den anførte adresse, eller adressen

ikke er korrekt, kan det med rimelighed formodes, at også oprindelseslandet

er ukorrekt. Desuden finder DI det tvivlsomt, om angivelsen af oprindelses-

land vil være til nogen stor hjælp for markedsovervågningsmyndighederne.

Kravet vil således ikke medføre bedre sporbarhed, men blot udgøre en eks-

tra administrativ byrde for fabrikanten, diskussioner omkring fortolkning af

korrekt oprindelsesland og forvirring for forbrugeren, når dette land ikke er

det samme som fabrikantens land, der vil være opgivet i adressen.

DI mener mht. artikel 2, stk. 1, at anvendelsesområdet ikke bør omfatte

produkter, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, inden forordnin-

gen træder i kraft. Derfor bør anvendelsesområdet ikke omfatte brugte pro-

dukter, medmindre disse bringes på det indre marked for første gang, efter

at forordningen træder i kraft. Hvis de brugte produkter ikke undtages, fin-

der DI, at forordningen vil få virkning med tilbagevirkende kraft, hvilket

strider imod gængse principper. Det vil tilsvarende få en negativ indvirk-

ning på den nu stigende interesse for genbrug, som især skaber midler til

non-profit-organisationer.

DI finder, at der er juridisk uklarhed forbundet med formuleringen ”den

sikkerhed, som forbrugerne med rimelighed kan forvente” i artikel 6, stk. 2,

litra h. DI er af den opfattelse, at artikel 6, stk. 2 litra a-g er dækkende for

formålet i artikel 6, stk. 1.

DI mener, at artikel 10, stk. 3 om importørens pligt til at angive sit navn på

produktet, bør fraviges, hvis det medfører, at den primære emballage skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/41

brydes. DI vurderer, at det vil være i overensstemmelse med betragtninger-

ne til afgørelse 768/2008.

DI finder, at kravet i artikel 10, stk. 8 vedrørende importørens pligt til at op-

bevare den tekniske dokumentation i 10 år, skal omformuleres, således at

importøren i stedet får pligt til at kunne tilvejebringe dokumentationen. Den

tekniske dokumentation er fabrikantens ejendom og vil ofte bestå af fortro-

ligt materiale.

DI finder også, at distributørens forpligtelser i artikel 11, stk. 2, vedrørende

kontrol af, om fabrikanten og importøren har overholdt deres forpligtelser,

skal omformuleres, således at det understreges, at distributøren kun skal op-

fylde kravet i det omfang, det ikke kræver brud på produktets emballage.

DI finder det positivt, at der i artikel 13, stk. 2 og 3 gives mulighed for at

begrænse angivelser på produktet, når der er tale om produkter med lav risi-

ko. DI finder det dog væsentligt, at bestemmelserne fastlægges i god tid, in-

den forordningen træder i kraft, da det ellers vil skabe mere forvirring end

lettelse på markedet.

Det fremgår ikke klart af artikel 15, hvilken type risikoprodukter der tænkes

på mht. krav om sporbarhed. DI finder, at et ”sporbarhedssystem” vil være

en administrativ byrde for virksomheder, der overholder lovgivningen,

mens de virksomheder, der bevidst overtræder lovgivningen, vil gå uden om

registreringssystemet.

DI mener, at artikel 18 om sanktioner bør fjernes, da opkrævning af bøder

er reguleret i forordningen om markedsovervågning.

Dansk Erhverv støtter fælles regler og effektiv håndhævelse samt værktøjer

til at sikre håndhævelsen, men finder dog, at pligten til at opbevare doku-

mentation i 10 år, efter at det sidste produkt er solgt, virker administrativt

meget tungt for den enkelte virksomhed. Dansk Erhverv opfordrer til, at Eu-

ropa-Kommissionen muliggør oprettelsen af en national frivillig database,

hvor de nødvendige dokumenter kan opbevares, hvis virksomhederne øn-

sker det. Databasen skal være bygget op på en sådan måde, at nationale

myndigheder kan søge de nødvendige informationer elektronisk, hvilket og-

så vil lette myndighedernes arbejde med at søge information på tværs af

landegrænser.

Dansk Erhverv støtter, at det skal være muligt at identificere produkter vha.

et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse. Dansk

Erhverv finder imidlertid, at der er områder, hvor det kan være svært at

identificere det enkelte produkt, men hvor det kun er muligt at identificere

typen; dette gør sig særligt gældende ved overgangen fra professionelt salg

til detailsalg, eller ved virksomheder, som sælger til begge kundetyper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/41

Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at eksempelvis firmagaver, hvor en

vigtig del af produktets egenskab er at repræsentere det givende firma, kan

fritages for identifikation vha. type-, parti- eller serienummer, herunder også

angivelsen af fabrikant. Oplysninger skal i stedet fremgå af den ledsagende

dokumentation.

Dansk Erhverv støtter ikke, at Europa-Kommissionen tillægges beføjelser i

artikel 15 vedrørende sporbarhed på baggrund af formodninger, men ude-

lukkende, hvis produkter eller produktkategorier faktisk udgør en alvorlig

risiko.

Forbrugerrådet finder det beklageligt, at tjenesteydelser ikke er omfattet af

forordningen. Forbrugerrådet forstår forslaget således, at kun produkter til-

knyttet tjenesteydelsen er omfattet, mens selve tjenesteydelsen ikke er dæk-

ket. Forbrugerrådet finder, at dette stiller forbrugeren i en dårlig situation.

Forbrugerrådet finder det positivt, at sårbare forbrugere er skrevet ind i arti-

kel 6, punkt d. Forbrugerrådet vil dog foreslå, at det præciseres, at der bl.a.

er tale om børn, ældre og handicappede som det fremgår af præamblen. Det

er endvidere Forbrugerrådets opfattelse, at salgsstedet bør tilføjes som

punkt, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et produkt er sik-

kert.

Forbrugerrådet savner, at der i forordningen henvises til, at der tages behø-

rigt hensyn til forsigtighedsprincippet, dér hvor det måtte være relevant.

Generelt er det Forbrugerrådets opfattelse, at der i forordningen bør være

mere fokus på internetsalg, da det er en større udfordring for både myndig-

heder og forbrugere i forhold til sikkerhed bl.a. i forbindelse med manglen-

de information og advarsler i købsøjeblikket.

Forbrugerrådet finder det meget positivt, at der i forslagets artikel 8, stk. 6,

og artikel 14 stilles krav om sporbarhed for såvel produkt som den er-

hvervsdrivende.

Forbrugerrådet stiller sig undrende over for artikel 13, stk. 1, pkt. a, der

medfører, at fabrikanten etc. ikke har pligt til at underrette markedsover-

vågningsmyndighederne, hvis der er tale om et begrænset klart antal identi-

ficerede produkter, der ikke er sikre. Forbrugerrådet er af den opfattelse, at

underretningen bør ske uanset antal.

Forbrugerrådet finder ikke, at det er tilstrækkeligt beskrevet, hvordan pro-

cessen omkring tilblivelsen af standardiseringsmandaterne etc. foregår. Det

bør fremgå klart, at en kommissionsbeslutning skal være gældende, indtil et

mandat er givet til standardiseringsorganisationerne og en sikkerhedsstan-

dard er udarbejdet og offentliggjort i EU-Tidende. Det er desuden uklart,

hvilken rolle interesseorganisationerne spiller i processen, både i forbindel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/41

se med udarbejdelse af kommissionsbeslutning, standardiseringsmandat og

offentliggørelse af standarden i EU-Tidende.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forholder sig generelt positivt til forslaget.

I forhold til artikel 7 om oprindelseslandsmærkning er holdningen delt

blandt medlemslandene. Der er ca. en ligelig fordeling af lande, der er for

henholdsvis imod forslaget.

En større gruppe medlemslande, herunder Danmark, har fokus på, at for-

brugerbeskyttelsesniveauet ikke forringes. Medlemslandene finder også, at

det er vigtigt, at reglerne om fødevareimiterende produkter videreføres i

forordningen og har desuden fokus på, at forordningen fortsat har status

som sikkerhedsnet på produktområdet.

Hvad angår forslagets artikel 13, hvor de erhvervsdrivende kan undlade

at underrette myndighederne om farlige produkter, og hvor de erhvervs-

drivende kan undlade at mærke produkterne, når der er tale om en lav ri-

siko, er der en større gruppe lande, der ønsker hele artiklen slettet. Der er

en mindre gruppe lande, der ønsker at bevare og præcisere bestemmelsen

i artikel 13, stk. 1 og 2, som vedrører underretningen af myndighederne.

Artiklen indeholder både en delegeret retsakt og en gennemførelsesrets-

akt. I seneste udkast til kompromisforslag fra formandsskabet er artikel

13, stk. 3, som indeholder den delegerede retsakt, slettet. Det er dog usik-

kert, om det også fortsat vil forholde sig sådan.

En række medlemslande mener, at forslagets artikel 15 om et særligt elek-

tronisk sporbarhedssystem for produkter, der formodes at udgøre en alvorlig

risiko, skal slettes, da det umiddelbart ikke er åbenlyst, at bestemmelsen

gavner forbrugerbeskyttelsen og dermed kan udgøre en unødig byrde for

erhvervslivet.

Flere lande er enige om, at forslagets bestemmelser om standardiseringsan-

modninger er problematisk og ønsker en bedre harmonisering med standar-

diseringsforordningen, således at det sikres, at interessenter og nationale ek-

sperter inddrages i processen.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning til forslaget er positiv, og generelt støtter

regeringen initiativer, der styrker det indre marked med henblik på at skabe

vækst og øget konkurrenceevne, samtidig med at der værnes om et højt

produktsikkerhedsniveau til gavn for forbrugere og virksomheder.

Regerin-

gen er enig med bl.a. Europa-Parlamentet i, at produktsikkerhedsforord-

ningen bør udgøre et generelt sikkerhedsnet for forbrugerprodukter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/41

Regeringen lægger afgørende vægt på at der ikke indføres den foreslåede

bestemmelse om oprindelseslandsmærkning, da en sådan mærkning vil

kunne medføre betragtelige administrative byrder for virksomhederne, og

det er meget tvivlsomt, om oplysninger om et produkts oprindelsesland reelt

giver øget produktsikkerhed og dermed øget forbrugerbeskyttelse. Et mær-

ke med oprindelsesland siger ikke noget om et produkts sikkerhed. Det er

alene fabrikanten eller importøren, der er ansvarlig for, at deres produkter

lever op til de væsentlige sikkerhedskrav, hvorfor forordningens krav om

fabrikant- og importøroplysninger på produktet er langt mere relevante af

hensyn til forbrugerbeskyttelsen end et krav om oprindelseslandsmærkning.

Regeringen kan tilslutte sig sanktionsbestemmelsen i Kommissionens for-

slag, idet regeringen forstår bestemmelsen således, at den ikke udelukker

strafferetlige sanktioner for overtrædelser af forordningen, herunder

mindre alvorlige overtrædelser. For god ordens skyld skal det dog be-

mærkes, såfremt det måtte blive aktuelt, at regeringen lægger afgørende

vægt på, at medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sanktioner i form

af administrative bøder for overtrædelser af forordningen.

Regeringen har fokus på, at der fortsat er et højt niveau af forbrugerbeskyt-

telse på det indre marked, hvorfor regeringen i forhandlingerne lægger vægt

på, at det nuværende forbrugerbeskyttelsesniveau ikke forringes. Regerin-

gen

anerkender,

at forsigtighedsprincippet

er et alment gyldigt EU-retligt

princip og kan støtte, at det nævnes enten i betragtningerne eller i forord-

ningsteksten, så det er utvetydigt, at princippet fortsat er gældende på

samme måde som i dag. Regeringen kan således ikke støtte, at princippets

anvendelsesområde hverken udvides eller indskrænkes.

Regeringen støtter forslagets formål om at effektivisere og ajourføre be-

stemmelserne om produktsikkerhed og så vidt muligt ensrette reglerne på

det ikke-harmoniserede produktområde med øvrig relevant EU-lovgivning

– varepakkens forordning nr. 765/2008 om akkreditering og markedsover-

vågning og afgørelse nr. 768/2008 om fælles rammer for markedsovervåg-

ning af produkter samt standardiseringsforordningen, nr. 1025/2012. Her-

med skabes der en entydig, gennemskuelig og klar regulering til gavn for

virksomhederne og forbrugerne. Regeringen vil i den forbindelse arbejde

for, at denne ensretning og effektivisering af reglerne på produktområdet så

vidt muligt gennemføres, da gevinsten herved for virksomhederne i form af

administrative lettelser ellers udebliver.

Regeringen lægger vægt på, at forordningens bestemmelser om standardise-

ring i højere grad ensrettes i forhold til bestemmelserne i forordning nr.

1025/2012 om standardisering, således at det kommer til at fremgå af for-

ordningen, at nationale eksperter, interesseorganisationer og øvrige interes-

senter inddrages ved udfærdigelsen af standardiseringsanmodninger. Det er

vigtigt, at standarderne har en høj kvalitet, der sikrer fair konkurrence og

høj sikkerhed, hvilket bedst sikres igennem involveringen af disse parter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/41

Hermed kan standarderne fortsat være et effektivt værktøj både for virk-

somhederne og markedsovervågningsmyndighederne.

Ligeledes vil man fra regeringens side være særligt opmærksom på, at de

øgede sporbarhedskrav er på linje med sporbarhedskrav i øvrig relevant

EU-lovgivning på produktområdet, og at de ikke belaster virksomhederne

unødigt. Regeringen vil således arbejde for, at forordningens bestemmelser

om importørens forpligtelser bringes i overensstemmelse med varepakkens

afgørelse 768/2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter, såle-

des at importøren ikke skal opbevare dokumentationen i 10 år, som formu-

leret i forslaget til produktsikkerhedsforordningen, men i stedet skal kunne

fremskaffe dokumentationen fra fabrikanten på anmodning fra myndighe-

derne. Den tekniske dokumentation er som udgangspunkt fabrikantens

ejendom og kan indeholde forretningshemmeligheder.

Regeringen lægger vægt på, at virksomhederne skal kunne identificere,

hvilken erhvervsdrivende de har købt produktet af, samt hvilken erhvervs-

drivende de har solgt produktet til. Denne bestemmelse fremgår af den øv-

rige relevante EU-lovgivning på produktområdet med henblik på at sikre

produkternes sporbarhed i forsyningskæden.

Delegererede retsakter og gennemførelsesretsakter:

Regeringen er positiv over for, at der i artikel 13, stk. 1 og 2, sættes en

nedre grænse for, hvornår myndighederne skal underrettes om produktri-

sici. Regeringen vil dog arbejde for, at betingelserne for, hvornår de er-

hvervsdrivende kan undlade at underrette myndighederne, tydeliggøres.

Det er vigtigt, at bestemmelsen bliver let for de erhvervsdrivende at agere

ud fra, og at der ikke opstår tvivl om, hvornår den kan bruges. Regerin-

gen finder, at det er i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel

291, at Kommissionen kan fremsætte forslag til en gennemførelsesretsakt,

der fastlægger i hvilke situationer, betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der er

tale om nødvendige beføjelser, der skal sikre, at bestemmelsen bruges

ensartet på tværs af medlemslandene. Desuden vurderer regeringen, at

der er tale om ikke-væsentlige bestemmelser.

Ifølge artikel 13, stk. 3, kan Kommissionen fremsætte forslag til en dele-

geret retsakt, der fastlægger, hvilke produkter, produktkategorier eller

grupper af produkter, der på grund af den lave risiko ved disse produkter,

er undtaget fra forordningens mærkningskrav på selve produktet.

Regeringen lægger vægt på, at artikel 13, stk. 3, slettes. Regeringen finder

ikke, at der kan udpeges bestemte produkter, produktkategorier eller

grupper af produkter, som kan garanteres altid at have en lav risiko.

Mærkningskravene er centrale for sporbarheden i tilfælde af, at forbru-

gere bringes i fare, fx som følge af fejl i produktionen.

Ifølge artikel 15 om elektronisk sporbarhed kan Kommissionen fremsætte

forslag til en delegeret retsakt, der fastlægger, hvilke produkter, produkt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/41

kategorier eller grupper der formodes at ville udgøre en alvorlig risiko, og

de kan ligeledes angive, hvilke data de erhvervsdrivende skal indsamle og

lagre ved hjælp af sporbarhedssystemet.

Regeringen lægger vægt på, at artikel 15 helt bør fjernes fra forordnin-

gen. For det første er sporbarheden af produkter allerede tilstrækkeligt

styrket i forordningen. For det andet er bestemmelsen ikke i overens-

stemmelse med den øvrige EU-lovgivning på produktområdet. Desuden er

der for stor usikkerhed om omfanget af de administrative byrder for er-

hvervslivet.

Ifølge artikel 16 kan Kommissionen fremsætte forslag til en gennemførel-

sesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvori de europæiske standardise-

ringsorganisationer anmodes om, at der skal laves en standard.

Ifølge artikel 17 kan Kommissionen fremsætte forslag til en gennemførel-

sesretsakt med rådgivningsprocedure eller en gennemførelsesretsakt med

undersøgelsesprocedure, hvori der træffes afgørelse, når medlemslandene

og Europa-Parlamentet gør indsigelse mod en standard. Proceduren af-

gøres af, om standarden er offentliggjort. Gennemførelsesretsakterne og

procedurerne følger af ensretningen med standardiseringsforordningen.

Regeringen kan støtte gennemførelsesretsakterne i artikel 16 og 17, da det

bidrager til ensretning med standardiseringsforordningen, hvilket rege-

ringen lægger vægt på.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

den

20. september 2013 til forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/41

2. Forordning om markedsovervågning af produkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremlagt et forslag til for-

ordning om markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75. Forslaget

er fremsat som led i Europa-Kommissionens nye produktsikkerheds- og

markedsovervågningspakke, der foruden markedsovervågningsforordnin-

gen består af en meddelelse om en flerårig handlingsplan for overvågning

af produkter i EU, KOM(2013) 76, og forslag til forordning om forbruger-

produktsikkerhed, KOM(2013) 78. Pakken er ét af 12 nøgleinitiativer i Eu-

ropa-Kommissionens meddelelse, Akten for Det Indre Marked II fra oktober

2012.

Med forslaget vil reglerne for markedsovervågning på EU-niveau over-

ordnet set blive samlet i et fælles regelsæt. Forslaget sigter endvidere mod

at strømline procedurerne for underretning om og evaluering af medlems-

staternes markedsovervågningsforanstaltninger. Dertil er forslaget søgt

opbygget således, at det samlet set virker mere lettilgængeligt for både

myndigheder og de erhvervsdrivende end den eksisterende lovgivning. For-

uden markedsovervågningsbestemmelser indeholder forslaget derudover

bestemmelser om kontrol med produkter fra tredjelande.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Sagen forelægges med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.

Baggrund

Europa-Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om markedsovervågning af produkter,

KOM(2013) 75. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. februar 2013 i

dansk sprogudgave. Forslaget er fremsendt med hjemmel i TEUF artikel 33,

114 og 207 og skal behandles af Europa-Parlamentet og Rådet efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Forslaget er fremsat som led i Europa-Kommissionens nye produktsik-

kerheds- og markedsovervågningspakke, der foruden forslag til markeds-

overvågningsforordningen består af en meddelelse om en flerårig hand-

lingsplan for overvågning af produkter i EU, KOM(2013) 76, og forslag

til forordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM(2013) 78.

Pakken er ét af 12 nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens meddelelse

Akten for Det Indre Marked II fra oktober 2012, som skal bidrage til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/41

skabe fornyet tillid til det indre marked samt fornyet vækst og beskæfti-

gelse i EU.

Reglerne for markedsovervågning på EU-niveau ligger i dag i tre forskel-

lige regelsæt:

a) forordning 2008/765/EF om kravene til akkreditering og markeds-

overvågning,

b) produktsikkerhedsdirektivet (2001/95/EF) og

c) harmoniseret sektorlovgivning for produkter

Med den nye forordning vil reglerne for markedsovervågning blive sam-

let i ét regelsæt.

Behovet for et samlet regelsæt er blandt andet blevet fremhævet i den of-

fentlige høring, som Europa-Kommissionen afholdt i 2010 om revisionen

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almin-

delighed (2001/95/EF).

Ét fokusområde for høringen var forbedring af samarbejdet om og koor-

dineringen af markedsovervågningen i EU. I Europa-Parlamentets be-

tænkning (2010/2085(INI)) om revision af direktivet om produktsikkerhed i

almindelighed og markedsovervågning fremhæves særligt behovet for at

etablere et fælles regelsæt for markedsovervågning af produkter i det indre

marked.

Formål og indhold

Forslaget til en ny forordning for markedsovervågning af produkter i EU

medfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag for medlemsstater-

nes markedsovervågning. Hensigten med forordningsforslaget er overordnet

at sikre en mere ensartet anvendelse af markedsovervågningsregler med-

lemsstaterne imellem. Hermed skal sikres en bedre forbrugerbeskyttelse og

mere lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende samt en mere effektiv

og klar organisering af markedsovervågningsmyndighedernes arbejde.

Foruden det forhold, at forslaget samler reglerne for markedsovervågning

på EU-niveau i et fælles regelsæt, sigter forslaget endvidere mod at strøm-

line procedurerne for underretning om og evaluering af medlemsstaternes

markedsovervågningsforanstaltninger. Dertil er forslaget søgt opbygget så-

ledes, at

reglerne

samlet set fremstår mere lettilgængelige for både myndig-

heder og de erhvervsdrivende end den eksisterende lovgivning.

Forslaget indeholder desuden bestemmelser om kontrol med produkter

fra tredjelande.

Kapitel 1: Almindelige bestemmelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/41

Forslaget fastsætter en retlig ramme for markedsovervågning og kontrol

med produkter fra tredjelande.

Forslagets bestemmelser om markedsovervågning finder som udgangspunkt

anvendelse på alle produkter – både forbrugerprodukter og professionelle

produkter, der er omfattet af enten det nye forslag til forbrugerproduktsik-

kerhedsforordning eller harmoniseret EU-lovgivning. Bestemmelserne vil

hermed også omfatte ikke-harmoniserede forbrugerprodukter, hvilket ad-

skiller sig fra den eksisterende forordning 2008/765/EF. Ikke-

harmoniserede professionelle produkter er derimod ikke omfattet af forsla-

get, ligesom forslagets bestemmelser om markedsovervågning ikke skal

bruges i det omfang, at der er fastsat specifikke bestemmelser med samme

formål i den harmoniserede lovgivning.

Med markedsovervågning forstås i forslaget de aktiviteter og foranstaltnin-

ger, som myndigheder træffer for at sikre, at produkter ikke er til skade for

sundhed, sikkerhed eller andre samfundsinteresser, og at produkter omfattet

af EU-harmoniseringslovgivning er i overensstemmelse med de krav, der er

fastsat i denne lovgivning.

Forslagets bestemmelser om kontrol med produkter fra tredjelande finder

anvendelse på alle produkter omfattet af EU-lovgivning. Det gælder dog

kun så vidt, at der ikke i anden fællesskabslovgivning er fastsat særlige be-

stemmelser om tilrettelæggelsen af kontrollen med bestemte produkter ved

grænserne.

I forslaget er der derudover fastsat en række specifikke undtagelser, herun-

der at forslaget ikke omfatter produkter og processer i fødevarekæden. End-

videre kan nævnes, at forslagets bestemmelser om markedsovervågning ik-

ke omfatter lægemidler, medicinsk udstyr og stoffer af menneskelig oprin-

delse.

Kapitel II: Rammer for EU-markedsovervågningen

Medlemsstaterne skal overordnet set organisere og udøve markedsovervåg-

ning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser, herunder udpe-

ge markedsovervågningsmyndigheder og informere offentligheden om dis-

se. Formålet er at sikre, at produkter, der udgør en risiko, ikke er tilgængeli-

ge på markedet, og at effektive midler tages i brug for at fjerne risici ved de

produkter, der allerede er på markedet. Efter forslaget skal medlemsstaterne

endvidere rapportere til Europa-Kommissionen om gennemførelsen af mar-

kedsovervågningsaktiviteter og kontrollen med produkter fra tredjelande.

I forhold til selve udførelsen af markedsovervågningen følger det af forsla-

get, at markedsovervågningsmyndighederne overordnet set skal føre en pas-

sende kontrol med produkter. I forhold til forordning 2008/765/EF vil Eu-

ropa-Kommissionen efter forslaget få adgang til at vedtage gennemførelses-

retsakter for at ensarte kontrollen af bestemte produkter og produktkategori-

er. Det kan fx være med henblik på midlertidigt at øge skalaen og frekven-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/41

sen for udførelsen af kontrollen. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages

efter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.

Medlemsstaterne skal i henhold til forslaget både udarbejde fælles og sek-

torspecifikke markedsovervågningsprogrammer. Dette adskiller sig fra for-

ordning 2008/765/EF, hvor medlemsstaterne enten skal udarbejde ét gene-

relt markedsovervågningsprogram eller sektorspecifikke programmer. Det

fælles markedsovervågningsprogram skal i henhold til forslaget beskrive

selve organiseringen af markedsovervågningen i medlemsstaten, mens de

sektorspecifikke programmer skal omfatte alle sektorer, hvor der udøves

markedsovervågning, fx kemikalieområdet eller fyrværkeriområdet.

Derudover følger der af forslagets kapitel II en række generelle forpligtelser

for markedsovervågningsmyndighederne. Forpligtelserne omfatter blandt

andet krav om overholdelse af proportionalitetsprincippet, sikring af klage-

adgang og krav om upartiskhed i udførelsen af markedsovervågningen.

Endvidere er der fastsat en generel informationsforpligtelse for de erhvervs-

drivende, der skal give myndighederne den information og dokumentation,

som efterspørges af myndighederne, herunder i forhold til sporing af pro-

dukter.

Kapitel III: Kontrol med produkter inden for EU

Forslagets kapitel III fastlægger bestemmelser for kontrol med produkter,

der udgør en risiko, inden for EU. Definitionen i forslaget for produkter, der

udgør en risiko, kan opsummeres til produkter, der har en negativ virkning

på samfundsinteresser såsom sundhed, sikkerhed og miljø – hvis virkningen

overstiger, hvad der er rimeligt og acceptabelt under normale anvendelses-

betingelser.

Markedsovervågningsmyndigheder skal foretage en risikovurdering af pro-

dukter på markedet, som de har grund til at antage kan udgøre en risiko. En

formel mangel (fx manglende CE-mærkning) ved et harmoniseret produkt

vil være nok til at antage, at produktet udgør en risiko. I forhold til selve ri-

sikovurderingen vil produktets overensstemmelse med krav i lovgivningen

eller standarder udgøre en begrundet formodning for, at produktet ikke er i

strid med de samfundshensyn, kravene vedrører.

I det omfang produktet faktisk udgør en risiko, skal myndighederne specifi-

cere de nødvendige korrigerende foranstaltninger, der skal træffes af den

erhvervsdrivende inden for en nærmere angivet frist. Den erhvervsdrivende

skal informere markedsovervågningsmyndigheden om de foranstaltninger,

der træffes. Til forskel fra forordning 2008/765/EF kan Europa-

Kommissionen i henhold til forslaget

fremsætte forslag til

gennemførelses-

retsakter, der fastsætter vilkårene for fremlæggelsen af denne information.

Gennemførelsesretsakterne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.

kapitel VIII.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/41

Hvis de nødvendige korrigerende foranstaltninger ikke træffes af den er-

hvervsdrivende, skal markedsovervågningsmyndigheden enten forpligte

den erhvervsdrivende til at træffe foranstaltningerne eller selv træffe dem.

Sidstnævnte kan om nødvendigt indbefatte, at myndigheden destruerer eller

gør produkterne ubrugelige på den erhvervsdrivendes regning. Forinden

myndigheden træffer foranstaltningerne, har den erhvervsdrivende krav på

at blive hørt af myndigheden.

Hvis der derimod er tale om produkter, der udgør en alvorlig risiko, skal

myndighederne træffe alle nødvendige foranstaltninger, hvilket kan gøres

uden først at høre eller bede den erhvervsdrivende om at træffe foranstalt-

ningerne. Produkter, der udgør en alvorlig risiko, er defineret i forordningen

som produkter, hvis risiko kræver hurtig indgriben og opfølgning.

Efter forslaget skal myndighederne derudover i videst muligt omfang in-

formere offentligheden om de pågældende produkter, risiciene ved dem, og

de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå disse risici. Til forskel fra

forordning 2008/765/EF er der i forslaget indsat en bestemmelse om, at

markedsovervågningsmyndighederne endvidere kan opkræve gebyrer hos

de erhvervsdrivende til dækning af de foranstaltninger, der er truffet.

Efter forslaget har medlemsstaterne og Europa-Kommissionen mulighed for

at gøre indvendinger mod de foranstaltninger, som en medlemsstat træffer

for så vidt angår harmoniserede produkter. Til forskel fra forordning

2008/765/EF skal Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter af-

gøre, om den pågældende foranstaltning er berettiget eller ej. Hvis foran-

staltningen er berettiget, skal de andre medlemsstater sikre, at de nødvendi-

ge foranstaltninger træffes over for det pågældende produkt. Omvendt skal

foranstaltningen trækkes tilbage, hvis den ikke anses for berettiget.

Forslaget giver derudover Europa-Kommissionen adgang til at træffe foran-

staltninger mod produkter/produktkategorier, der udgør en alvorlig risiko -

forudsat at risikoen ikke kan håndteres tilfredsstillende gennem foranstalt-

ninger på medlemsstatsniveau eller gennem andre procedurer i henhold til

EU-regulering. Foranstaltningerne vil skulle træffes ved gennemførelses-

retsakter, der også vil kunne indeholde krav til de kontrolforanstaltninger,

som medlemsstaterne skal foretage for at sikre en effektiv gennemførelse.

Gennemførelsesretsakterne skal vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.

kapitel VIII.

Kapitel IV: Kontrol med produkter, der føres ind i EU

I kapitel IV fastsættes bestemmelser for organiseringen af kontrol med pro-

dukter fra tredjelande. Myndighederne med ansvar for kontrol med produk-

ter ved EU’s eksterne grænser (toldmyndighederne) skal overordnet set fo-

retage kontrol af produkterne i passende omfang, før de frigives til fri om-

sætning. Hvis toldmyndighederne har grundlag for at antage, at produktet

kan udgøre en risiko, skal frigivelsen af produktet suspenderes. En formel

mangel (fx manglende CE-mærkning) ved et harmoniseret produkt vil være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/41

nok til at antage, at produktet udgør en risiko. Produktet frigives, hvis told-

myndighederne ikke inden tre arbejdsdage har modtaget en anmodning fra

markedsovervågningsmyndighederne om forlængelse af suspensionen.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne finder, at produktet udgør en ri-

siko, skal produktet ikke frigives. Markedsovervågningsmyndighederne el-

ler toldmyndighederne kan efter forslagets bestemmelser destruere eller på

anden måde gøre produktet ubrugeligt, hvis det anses for nødvendigt og ri-

meligt. Til forskel fra forordning 2008/765/EF er der i forslaget indsat en

bestemmelse om, at markedsovervågningsmyndighederne kan opkræve ge-

byrer til dækning af omkostningerne ved foranstaltningerne.

Efter forslaget har medlemsstaterne og Europa-Kommissionen mulighed for

at gøre indvendinger mod de afslag, som en medlemsstat meddeler for så

vidt angår harmoniserede produkter. Som noget nyt i forhold til forordning

2008/765/EF skal Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter af-

gøre, om den pågældende foranstaltning er berettiget eller ej. Hvis foran-

staltningen er berettiget, skal de andre medlemsstater sikre, at de nødvendi-

ge foranstaltninger træffes over for det pågældende produkt. Omvendt skal

foranstaltningen trækkes tilbage, hvis den ikke anses for berettiget. Europa-

Kommissionens afgørelse træffes ved gennemførelsesretsakter.

Kapitel V: Udveksling af oplysninger

I forslagets kapitel V fastsættes der bestemmelser om udveksling af infor-

mation mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen. Bestemmelser-

ne omhandler informationssystemerne RAPEX og Informations- og kom-

munikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS).

RAPEX anvendes af medlemsstaterne til udveksling af information om

produkter, der udgør en risiko i henhold til forordningen. Europa-

Kommissionen vil med forordningsforslaget få adgang til at vedtage gen-

nemførelsesretsakter, der beskriver moduler og procedurer for udvekslingen

af information gennem RAPEX. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages

efter undersøgelsesproceduren, jf. kapitel VIII.

Gennem RAPEX skal Europa-Kommissionen underrettes om korrigerende

foranstaltninger truffet af erhvervsdrivende, foranstaltninger truffet af mar-

kedsovervågningsmyndighederne og afslag på at frigive et produkt til fri

omsætning. Oplysningerne skal videreformidles af Europa-Kommissionen

til de andre medlemsstater, der skal meddele de foranstaltninger, som de

træffer på grundlag af oplysningerne.

ICSMS anvendes til opbevaring og strukturering af information om mar-

kedsovervågning, herunder information om markedsovervågningspro-

grammerne.

Kapitel VI: Samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/41

I kapitlet er der overordnet fastsat bestemmelser om samarbejdet og infor-

mationsudvekslingen mellem markedsovervågningsmyndighederne, Euro-

pa-Kommissionen og myndigheder i tredjelande. Markedsovervågnings-

myndighederne skal herunder bistå andre markedsovervågningsmyndighe-

der med information og udførelse af kontrol mv., hvis de modtager anmod-

ning herom.

Efter forordningsforslaget skal et nyt europæisk markedsovervågningsfo-

rum (EMSF) etableres. EMSF’s opgaver vil blandt andet bestå i facilitering

af informationsudveksling om fx produkter, risikovurderinger og testmeto-

der mv., koordinering i forhold til de generelle og sektorspecifikke mar-

kedsovervågningsprogrammer samt organisering af informationskampagner

og træningsprogrammer mv. Eksterne interessenter vil efter forslaget kunne

inviteres til at deltage som observatører i undergrupper nedsat under EMSF.

Europa-Kommissionen vil derudover med forslaget som noget nyt have ad-

gang til at udpege EU-referencelaboratorier for specifikke produktkategori-

er. Udpegningen vil ske ved gennemførelsesretsakter, og laboratorierne skal

bl.a. udføre test af produkter og give uafhængig rådgivning til medlemssta-

terne og Europa-Kommissionen.

Kapitel VII: Finansiering

EU har med forslaget mulighed for at finansiere en række aktiviteter, der er

forbundet med anvendelsen af forordningen. Det gælder bl.a. aktiviteter i

forhold til samarbejde med tredjelande, udarbejdelse af vejledninger, sam-

arbejde mellem markedsovervågningsmyndigheder og sekretariatets bistand

til EMSF.

Kapitel VIII: Afsluttende bestemmelser

Medlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for over-

trædelse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes forplig-

telser. Dertil fastsætter medlemsstaterne regler for sanktioner i forhold til

erhvervsdrivendes overtrædelse af forpligtelser efter harmoniseret lovgiv-

ning for produkter, der er omfattet af forordningen – forudsat at denne lov-

givning ikke i forvejen indeholder regler om sanktioner.

Endvidere følger det af forslaget, at Europa-Kommissionen vil skulle assi-

steres af en komite, der skal oprettes i henhold til forordning 182/2011/EU

om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal

kontrollere Europa-Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

Undersøgelsesprocedurerne efter denne forordning skal i de ovenfor nævnte

tilfælde anvendes, når Europa-Kommissionen vil vedtage gennemførelses-

retsakter.

Endelig skal Europa-Kommissionen evaluere anvendelsen af forordningen

efter fem år fra dens ikrafttræden og aflægge rapport til Europa-Parlamentet

og Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/41

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Udvalget for Indre marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO). Sirpa Pietikäinen (EPP) er valgt til ordfører på markedsovervåg-

ningsforordningen. Christel Schaldemose (S&D) er én af skyggeordfø-

rerne.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men i udkast til betænkning (dok.

nr. 2013/0048(COD)) anføres, at forslaget overordnet støttes. Det ønskes

dog præciseret i forslaget, at markedsovervågning skal have fokus på ikke

kun sikkerhed og sundhed, men også andre offentlige interesser, der vare-

tages i EU-lovgivningen, såsom miljø og energieffektivitet. Endvidere

bør Europa-Kommissionen henset til myndighedernes begrænsede res-

sourcer overveje nye, innovative markedsbaserede løsninger som sup-

plement til myndighedernes markedsovervågningsaktiviteter. Derudover

støttes forslagets fokus på gensidig bistand og øget informations- og ar-

bejdsdeling mellem markedsovervågningsmyndigheder samt oprettelsen

af EMSF. Inddragelsen af eksterne interessenter bør dog styrkes. Endelig

understreges nødvendigheden af afskrækkende sanktioner. I den forbin-

delse foreslås indførelsen af harmoniserede administrative sanktioner på

EU-niveau for at sikre fair og ensartede vilkår for alle erhvervsdrivende.

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering af markeds-

overvågning på EU-niveau. Selve markedsovervågningen vil fortsat i hen-

hold til nærhedsprincippet skulle udføres af markedsovervågningsmyndig-

hederne i de enkelte medlemsstater. For at markedsovervågningen kan virke

effektivt, er det en forudsætning, at markedsovervågningen er ensartet i hele

EU. Forskelle i markedsovervågningen kan true samfundshensyn og skabe

ulige konkurrencevilkår. Dertil kommer at de fleste produkter, der udgør en

risiko, indføres fra tredjelande, hvorfor effektiv markedsovervågning er på-

krævet langs alle EU’s eksterne grænser.

På den baggrund vurderer Europa-Kommissionen, at der er behov for EU-

regulering, der skaber ens forpligtelser for markedsovervågningsmyndighe-

derne i forhold til, hvilke aktiviteter der skal udføres, og hvilke ressourcer,

kompetencer og pligter de skal tildeles. Dertil er det nødvendigt med en

forpligtelse til at samarbejde og koordinere markedsovervågning, hvilket

igen kræver, at mekanismer og redskaber hertil udvikles. Endelig er det Eu-

ropa-Kommissionens vurdering, at det også er nødvendigt at adressere ad-

ministrative sanktioner, finansiering og rapportering på EU-niveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet

er overholdt.

Gældende dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/41

Følgende danske love og bekendtgørelser implementerer de direktiver, som

berøres af forordningsforslaget:

89/686/EØF (personlige værnemidler)

LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 1481 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 363 af 23/04/2012 (JM)

BEK nr. 362 af 15/05/2008 (JM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 696 af 18/08/1995 (BM)

BEK nr. 697 af 18/08/1995 (EVM)

LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)

BEK nr. 956 af 26/09/2012 (EVM)

BEK nr. 23 af 06/01/2012 (MIM)

BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (EVM)

BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (EVM)

BEK nr. 232 af 22/03/2006 (EVM)

BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)

LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEBMIN)

BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEBMIN)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)

BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 732 af 27/06/2011 (BM)

BEK nr. 1482 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 743 af 23/09/1999 (BM)

BEK nr. 27 af 10/01/2007 (EVM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 177 af 14/03/2002 (BM)

BEK nr. 468 af 22/05/2006 (MIM)

BEK nr. 1040 af 11/12/2001 (MIM)

LOV nr. 1262 af 16/12/2009 (EVM)

LBK nr. 823 af 03/07/2007 (EVM)

BEK nr. 27 af 10/01/2007 (EVM)

LBK nr. 520 af 13/05/2013 (KEBMIN)

LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 693 af 10/06/2013 (BM)

BEK nr. 509 af 25/05/2011 (BM)

BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)

BEK nr. 612 af 25/06/2008 (BM)

LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)

LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEBMIN)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 654 af 16/06/2011 (BM)

BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEBMIN)

BEK nr. 1481 af 14/12/2010

93/15/EØF (eksplosivstoffer til civilt brug)

94/9/EF (materiel og sikringssystemer til

anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære)

94/25/EF (fritidsfartøjer)

95/16/EF (elevatorer)

97/23/EF (trykbærende udstyr)

1999/5/EF (radio- og teleterminaludstyr)

2000/9/EF (tovbaneanlæg)

2000/14/EF (støjemission fra maskiner)

2001/95/EF (produktsikkerhed)

2004/108/EF (elektromagnetisk kompatibi-

litet)

2006/42/EF (maskiner)

2006/95/EF (elektrisk materiel)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/41

2007/23/EF (pyrotekniske artikler)

2008/57/EF (interoperabilitet i jernbanesy-

stemet)

2009/48/EF (legetøj)

2009/105/EF (simple trykbeholdere)

2009/142/EF (gasapparater)

2011/65/EU (farlige stoffer i elektrisk og

elektronisk udstyr)

(KEBMIN)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)

BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)

BEK nr. 612 af 25/06/2008 (BM)

BEK nr. 1424 af 16/12/2009 (EVM)

BEK nr. 1423 af 16/12/2009 (EVM)

BEK nr. 1267 af 13/12/2011 (TRM)

BEK nr. 1293 af 23/11/2010 (TRM)

BEK nr. 459 af 28/04/2010 (TRM)

BEK nr. 10 af 11/01/2013 (EVM)

BEK nr. 13 af 10/01/2011 (EVM)

LOV nr. 155 af 20/02/2013 (BM)

BEK nr. 1480 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1481 af 14/12/2010

(KEBMIN)

BEK nr. 1143 af 15/12/2003 (EVM)

BEK nr. 1041 af 30/10/2012 (MIM)

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk imple-

menteringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil berøre

de konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer de direktiver, der

berøres af forordningsforslaget, jf. pkt. 6 ovenfor.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag at have statsfinansielle

konsekvenser. Det fulde omfang af forslagets betydning for dels medlems-

staternes ressourceforbrug, dels mulige effektiviseringsgevinster kan endnu

ikke endeligt afklares. Forslagets statsfinansielle konsekvenser vurderes

på baggrund af foreløbige tilbagemeldinger fra sektormyndighederne at be-

løbe sig til 7-9 mio. kr. årligt. Udgifterne afholdes inden for myndigheder-

nes egne eksisterende rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet det forventes at skabe mere lige og mere gennemsigtige rammevilkår

for virksomhederne og dermed bidrage til et mere velfungerende indre

marked. Et mere effektivt system for markedsovervågning vil endvidere i

sidste ende gavne borgerne, da det vil give færre farlige produkter på

markedet, og

desuden

øges forbrugernes tillid til virksomhederne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/41

Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have væsentlige

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,

Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 6. marts 2013.

Der er modtaget høringssvar fra Centralforeningen af Autoreparatører i

Danmark, Dansk Byggeri, DI og Forbrugerrådet.

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) gør opmærksom på

i forhold til forslagets formodningsbestemmelser, at det afgørende for risi-

kovurdering af produkter må være sikkerhed og ikke, om visse formelle

krav er overholdt. CAD henviser i den forbindelse til den diskussion af CE-

mærkning, der for nylig har været i blandt andet forbrugermagasinet

TÆNK. Konkret nævner CAD autoløftere, hvor CE-mærkning ikke er til-

strækkeligt til at sikre, at produktet er sikkert at anvende for mekanikere.

Ifølge CAD er Europa-Kommissionen blevet gjort opmærksom på denne

problemstilling af ANEC og BEUC (europæiske forbrugerorganisationer).

Dansk Byggeri (DB) er generelt positiv over for markedsovervågning og

hæfter sig særligt ved, at der lægges vægt på: ”Mere sikkerhed for forbruge-

re, formindskelse af byrden for virksomhederne og øget samarbejde mellem

de kompetente myndigheder”. DB lægger desuden vægt på, at der løbende

samarbejdes med interessenter i implementeringen, hvilket også følger af

Europa-Kommissionens flerårige handlingsplan for markedsovervågning.

DI er positiv over for forslaget, herunder at der etableres én samlet procedu-

re for markedsovervågning. Dette vil gøre overholdelse og håndhævelse af

lovgivningen lettere for virksomheder og myndigheder. En mere strømlinet

lovgivningsprocedure for markedsovervågning vil endvidere medvirke til at

øge andelen af sikre, miljørigtige og ressourceeffektive produkter på mar-

kedet.

DI henviser dog til, at det er problematisk, at der med forslaget er mulighed

for, at myndighederne kan vurdere, at et produkt udgør en risiko, og træffe

foranstaltninger over for en virksomhed – på trods af, at produkterne over-

holder lovgivningens krav på området. Sandsynligheden for uensartet mar-

kedsovervågning i det indre marked øges hermed, da definitionen af pro-

dukter, der udgør en risiko, er meget bred og kan fortolkes forskelligt af de

enkelte myndigheder.

DI bemærker derudover, at informationsforpligtelsen for de økonomiske

operatører bør afhænge af den enkelte aktørs ”rolle” i forsyningskæden, og

at den information, der kræves, skal være berettiget. DI henviser til, at det

vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/41

DI bemærker, at myndighederne bør inddrage foreliggende prøvningsresul-

tater og risikovurderinger fuldt ud i vurderingen af produkter og ikke blot

tage ”behørigt hensyn” til disse. Derudover understreger DI, at virksomhe-

der skal have en klageadgang foruden domstolene. Sagsomkostningerne og

tidsforbruget ved domstolsbehandling virker afskrækkende på virksomhe-

der. DI anfører i forlængelse heraf, at der er et behov for en hurtigt arbej-

dende klageinstans på europæisk niveau, der eventuelt kunne oprettes som

led i det foreslåede europæiske markedsovervågningsforum (EMSF).

DI anfører, at det bør overvejes nøje om kravet om notifikation gennem

RAPEX skal udvides til at omfatte alle produkter og ikke kun de farlige,

som det er tilfældet nu. Endvidere bør det indføjes i forhold til oprettelsen af

referencelaboratorier, at disse laboratorier skal være akkrediterede i henhold

til forordning 765/2008/EF.

DI støtter endelig etableringen af EMSF. Det er dog vigtigt, at relevante in-

teressenter som minimum inddrages som observatører i stående undergrup-

per, så EMSF kan drage fordel af tilgængelige oplysninger af relevans for

markedsovervågning.

Forbrugerrådet er generelt positiv over for, at der fremsættes en fælles mar-

kedsovervågningsforordning. Det er således vigtigt, at man som forbruger

kan forvente samme høje sikkerhedsniveau, uanset hvor produktet bliver

købt, og at der bliver taget hånd om farlige produkter.

Forbrugerrådet anfører, at der fra politisk side bør afsættes flere ressourcer

til markedsovervågning i de enkelte medlemslande. Markedsovervågningen

bør være tilstrækkelig proaktiv til, at der bliver færre virksomheder, der

spekulerer i sandsynligheden for at blive opdaget – såkaldte ”free riders”.

Det er derfor positivt, at det i forslaget præciseres, at sanktionerne skal være

effektive, forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning. Endvidere er

det relevant, at myndighederne med forslaget har mulighed for at kræve

produkter destruerede, hvis de udgør en risiko.

Forbrugerrådet understreger, at et godt samarbejde blandt myndighederne

om principperne for risikovurdering er vigtigt. Forbrugerrådet understre-

ger i den forbindelse vigtigheden af anvendelsen af forsigtighedsprincippet,

der bør indgå i både den nye markedsovervågningsforordning og i forbru-

gerproduktsikkerhedsforordningen samt den sektorspecifikke regulering.

Det er derfor uacceptabelt, at forsigtighedsprincippet med forslaget tages ud

af fx legetøjsdirektivet. Det er Forbrugerrådets holdning, at forslagets præ-

ambeltekst om hensyn til visse kategorier af forbrugere, herunder børn, æl-

dre eller handicappede, bør skrives ind i selve lovteksten.

Forbrugerrådet finder det umiddelbart praktisk, at alle oplysninger om mar-

kedskontrol lægges i en database, og at dobbelttestning undgås, hvor det ik-

ke er nødvendigt. Det er dog Forbrugerrådets erfaring, at testresultater fra et

andet medlemsland ikke altid kan anvendes – selv om det i princippet er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/41

samme produkt. Der bør derfor være fokus på identifikation af det enkelte

produkt, og hvem det er leveret til.

Forbrugerrådet anfører vigtigheden af målrettede informationsindsatser fra

myndighederne til forbrugerne om blandt andet, hvem man som forbruger

skal kontakte, hvis man står med et farligt produkt. I forhold til EMSF bør

forbrugerorganisationerne blive fast høringspart på relevante områder frem

for kun at deltage som observatører i eventuelle undergrupper nedsat af

myndighederne.

Endelig anfører Forbrugerrådet, at der bør være langt mere fokus på inter-

nethandel i forslaget, og at der bør være mere fokus på myndighedernes

muligheder for at gribe ind over for ”free riders” på dette område.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De foreløbige tilkendegivelser fra medlemsstaterne indikerer, at de fleste

medlemsstater generelt er positive over for forslaget, herunder at reglerne

for markedsovervågning samles i ét regelsæt.

Flere medlemslande har indikeret, at Kommissionens adgang til at

fremsæt-

te forslag til

gennemførelsesretsakter generelt bør foregå efter undersøgel-

sesproceduren i forordning 182/2011/EU. Ifølge forslaget har Kommissio-

nen således i visse tilfælde adgang til at vedtage gennemførelsesretsakter

uden, at det her er specificeret, at undersøgelsesproceduren skal anvendes.

Det litauiske formandskab har imidlertid fremlagt et kompromisforslag,

hvori de har foreslået, at undersøgelsesproceduren anvendes i alle de til-

fælde, hvor Kommissionen får beføjelser til at fremsætte forslag til gen-

nemførelsesretsakter.

I kompromisforslaget er Kommissionens adgang til at fremsætte forslag

til gennemførelsesretsakter, der fastsætter vilkår for informationsudveks-

lingen mellem myndigheder og erhvervsdrivende, desuden blevet slettet.

Det gælder også for Kommissionens adgang til at udpege EU-

referencelaboratorier ved gennemførelsesretsakter. Sidstnævnte er en

konsekvens af, at bestemmelsen om oprettelse af referencelaboratorierne

er blevet slettet i kompromisforslaget.

Flere medlemsstater har endvidere indikeret, at det vil være for vidtgåen-

de at notificere alle produkter, der udgør en risiko, gennem RAPEX-

systemet. Med kompromisforslaget er notifikationsforpligtelsen blevet be-

grænset til kun at gælde for produkter, der udgør en alvorlig risiko. Dette

svarer til den hidtidige forpligtelse.

Endvidere har flere lande bemærket, at det ifølge forslaget er uklart, hvor-

dan og i hvilket omfang myndigheder skal udføre risikovurderinger af pro-

dukter. Dette gælder særligt i forhold til produkter, der er omfattet af har-

moniseret lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/41

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styr-

ke det indre marked og den fri bevægelighed af varer i EU, da det indre

marked har en afgørende betydning for vækst og beskæftigelse i EU.

En mere strømlinet og effektiv ramme for markedsovervågning er et vig-

tigt skridt for at sikre et mere velfungerende indre marked. Uens eller

svigtende markedsovervågning i medlemsstaterne giver således ulige kon-

kurrencevilkår for virksomheder. Samtidig skal forbrugerne kunne have

fuld tillid til, at de produkter, der sælges i EU, opfylder EU’s krav til sund-

hed, sikkerhed, miljø mv.

Regeringen støtter derfor, at der indføres en fælles ramme for markedsover-

vågning på tværs af produktområder, der omfatter både forbrugerprodukter

og professionelle produkter og som udgangspunkt både harmoniserede og

ikke-harmoniserede produkter. Hermed sikres, at der som hovedregel gæl-

der de samme regler for alle produkter, og at man herigennem undgår over-

lap og huller mellem forskellige produktområder.

Regeringen lægger vægt på, at man med det nye forslag viderefører den

overordnede ramme fra den eksisterende forordning 2008/765/EF i forhold

til både markedsovervågning og kontrol med produkter, der føres ind i EU.

Den eksisterende forordning er fra 2008, og der skønnes ikke at være grund

til at ændre rammen for medlemsstaternes forpligtelser fundamentalt. Vide-

reførelsen af den eksisterende ramme vil dog skulle tage højde for de nød-

vendige tilpasninger til, at ikke-harmoniserede forbrugerprodukter også vil

være omfattet af forslaget.

I forslaget er der endvidere indsat

syv

bestemmelser om, at Europa-

Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vil kunne træffe foranstaltnin-

ger for medlemsstaternes markedsovervågningsaktiviteter. Regeringen

kan

tilslutte sig i hvert konkret tilfælde, at Kommissionen får mulighed for at

fremsætte forslag til gennemførelsesretsakter som foreslået, jf. en uddyb-

ning heraf i afsnit 3. Regeringen vil dog arbejde for at afgrænse Kom-

missionens mulighed for at fremsætte forslag til gennemførelsesretsak-

ter. Det skal således fremgå klart og tydeligt af forordningen, på hvilke

områder og i hvilken udstrækning Kommissionen får disse beføjelser.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at gennemførelsesretsakterne i al-

le tilfælde skal vedtages gennem undersøgelsesproceduren, da de fore-

slåede tilfælde omhandler miljø, sikkerhed og beskyttelse af menne-

skers, dyrs eller planters sundhed og sikkerhed i overensstemmelse med

komitologi-forordningen, artikel 2, stk. 2.

Derudover

støtter regeringen oprettelsen af et europæisk markedsovervåg-

nings forum (EMSF), der skal facilitere bl.a. informationsudveksling og ko-

ordinering af markedsovervågningsaktiviteter mellem markedsovervåg-

ningsmyndighederne på tværs af grænserne. Regeringen lægger vægt på, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/41

interessenter inddrages i arbejdet i EMSF. Dialog med eksterne interessen-

ter kan sikre et bedre grundlag for evaluering af markedsovervågningsakti-

viteternes relevans og effekt sammenholdt med udviklingen på markedet,

hvilket i sidste ende kan bidrage til en mere effektiv markedsovervågning.

Regeringen kan tilslutte sig sanktionsbestemmelsen i Kommissionens for-

slag, idet regeringen forstår bestemmelsen således, at den ikke udelukker

strafferetlige sanktioner for overtrædelser af forordningen, herunder

mindre alvorlige overtrædelser. Europa-Parlamentet har derimod i deres

udkast til betænkning foreslået, at medlemsstaterne forpligtes til at indfø-

re administrative bøder. For god ordens skyld skal derfor bemærkes, så-

fremt det måtte blive aktuelt, at regeringen lægger afgørende vægt på, at

medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sanktioner i form af admini-

strative bøder for overtrædelser af forordningen.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på

mødet den 20. september 2013 til forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/41

3. Direktiv om markedsføring af radioudstyr

Revideret notat. Ændringer i teksten er markeret med fed og kursiv.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag om har-

monisering af medlemsstaternes love om markedsføring af udstyr

(KOM(2012)584). Forslaget skal erstatte det nuværende direktiv 1999/5/EF

om radio- og teleterminaludstyr (R&TTE-direktivet).

Forslaget omhandler markedsføring og ibrugtagning af radioudstyr i EU

og lægger op til forenkling på området blandt andet ved ikke længere at

omfatte radioudstyr alene indrettet til at kunne modtage. Der er i forslaget

lagt særlig vægt på at forbedre overholdelsen af kravene i direktivet, hvilket

skal ske gennem krav om registrering af visse produktkategorier. Visse for-

pligtelser for producenter bortfalder med henblik på at lette den admini-

strative byrde.

Endelig er der med forslaget sket en tilpasning til de nye lovgivningsmæssi-

ge rammer for markedsføring af produkter samt til traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde og forordningen om Europa-Kommissionens

udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke. I det

foreliggende udkast til betænkning giver ordføreren udtryk for en over-

ordnet positiv holdning til forslaget. Forslaget vil medføre en ændring af

lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold samt

tilhørende bekendtgørelser.

Sagen forelægges således med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til direktiv

om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring af radioud-

styr. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. oktober 2012 i dansk sprogver-

sion. Forslaget skal erstatte det eksisterende R&TTE-direktiv (1999/5/EF)

og er en tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produk-

ter.

Direktivet fra 1999 indeholder obligatoriske væsentlige krav til beskyttel-

se af brugernes sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet

(EMC) og krav til at undgå forstyrrelser af radiofrekvenser. Europa-

Kommissionens forslag ændrer ikke fundamentalt på denne tilgang, men

gennemfører en tilpasning til de nye lovgivningsmæssige rammer for

markedsføring af produkter. Desuden adresseres nogle af de uhensigts-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/41

mæssigheder i forhold til håndhævelse og anvendelsesområde, som erfa-

ringerne gennem det eksisterende direktivs levetid har vist.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 26 (indre marked) og

TEUF artikel 114 (harmonisering af lovgivning) og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Direktivet skal erstatte det eksisterende R&TTE-direktiv (1999/5/EF), som

er blevet ændret væsentligt flere gange. Da forslaget medfører yderligere

ændringer, har Europa-Kommissionen af hensyn til gennemsigtigheden

valgt at erstatte direktivet med et nyt.

Forslaget fastlægger regelsættet for markedsføring og ibrugtagning af ra-

dioudstyr i EU. Anvendelsesområdet for direktivforslaget er således ændret,

idet det kun omfatter udstyr, der tilsigtet udsender signaler ved hjælp af ra-

diofrekvenser, uanset om dette tjener et kommunikationsformål eller ej. Ud-

styr, som ikke længere vil være omfattet af direktivet, vurderer Europa-

Kommissionen, er passende reguleret under anden lovgivning.

Titlen ændres således fra at være et direktiv om radio- og teleterminaludstyr

til ”Direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring

af radioudstyr”.

Overordnet har forslaget til formål at forbedre overholdelsen af kravene i

direktivet og øge alle berørte parters tillid til de lovgivningsmæssige

rammer.

Desuden ønsker Europa-Kommissionen med forslaget at sikre en tydelig-

gørelse samt forenkling af lovgivningen på området.

Endelig skal forslaget sikre en bedre integration med anden EU-

lovgivning, navnlig forordning nr. 182/2011 om Europa-Kommissionens

udøvelse af gennemførelsesbeføjelser og med traktaten om Den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TEUF). Herudover er der med forslaget sket

en tilpasning til de nye lovgivningsmæssige rammer om markedsføring af

produkter, jf. afgørelse 768/2008/EF, i lighed med de andre produktdirekti-

ver.

Forbedret overholdelse af krav samt nye væsentlige krav

I forhold til det eksisterende direktiv indeholder forslaget en række tiltag,

der skal bidrage til forbedret overholdelse af kravene i direktivet. Således

indføres der med artikel 5 en mulighed for at kræve registrering af visse

kategorier af radioudstyr, som har en lav grad af overensstemmelse med

kravene. Pågældende udstyr foreslås registreret i et centralt system, før

det markedsføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/41

Europa-Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til vedtagelse af delege-

rede retsakter, der specificerer disse radioudstyrskategorier på baggrund

af oplysninger fra medlemsstaterne hvert andet år.

Endvidere indføres der mulighed for at stille krav om, at udstyr skal kun-

ne fungere med tilbehør samt, at der i forhold til softwaredefineret radio-

udstyr kan stilles krav om, at softwaren ikke skal kunne ændres, så radio-

udstyret ikke længere opfylder de væsentlige krav.

Regelforenkling og begrænsning af den administrative byrde

Forslaget tager sigte på at tydeliggøre direktivets anvendelsesområde og

fjerne administrative byrder for virksomheder og myndigheder.

Europa-Kommissionen angiver desuden, at det i nogle tilfælde er vanske-

ligt at fastslå, om et produkt er omfattet af det eksisterende R&TTE-

direktiv. Navnlig er det nødvendigt i forbindelse med produkter, der ud-

vikles som følge af teknologiske fremskridt at vurdere, om de falder ind

under eller ikke falder ind under definitionen af radioudstyr. Forslaget

lægger derfor op til en klarere afgrænsning af anvendelsesområdet ikke

mindst i forhold til anden relateret lovgivning.

Forslagene til tydeliggørelse og forenkling består blandt andet af:



Den nye definition af radioudstyr, som medfører en klar afgrænsning

af anvendelsesområdet i forhold til direktiv 2004/108/EF (EMC-

direktivet)

Rene modtagerenheder vil ikke længere være omfattet af direktivet,

men er fortsat omfattet af EMC-direktivet (2004/108/EF) og lav-

spændingsdirektivet (2006/95/EF) eller, afhængigt af deres spænding,

af EMC-direktivet og det generelle produktsikkerhedsdirektiv

(2001/95/EF). Det drejer sig fx om modtagerenheder i tv-apparater,

babyalarmer, GPS-modtagere og fjernstyrede billåse, og udstyr, som

er tilsluttet fastnettet.

Endvidere foreslås ophævet en række forpligtelser og krav, som kan med-

føre lettelser i den administrative byrde for virksomhederne:



Kravet om at underrette om markedsføring af udstyr, som anvender

frekvensbånd, der ikke er harmoniseret i hele EU, ophæves.

Forpligtelsen til at anbringe en identifikation for udstyrsklassen på

produktet ophæves.

Kravet om anbringelse af CE-mærkning på brugervejledningen op-

hæves.

Krav, som skal støtte konkurrencen på markedet for terminaludstyr, er

fjernet fra teksten til direktivet. Lignende krav gælder i medfør af di-

rektiv om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr

(2008/63/EF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/41

Tilpasning til anden EU-lovgivning

Med forslaget tilpasses området for markedsføring af radioudstyr til de

nye lovgivningsmæssige rammer om markedsføring af produkter, jf. af-

gørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsfø-

ring af produkter. Afgørelsen har ikke direkte juridisk virkning, men fun-

gerer som en værktøjskasse i relation til udarbejdelse af ny lovgivning og

revision af eksisterende EU-lovgivning.

Forslaget er bragt i overensstemmelse med afgørelsen og indeholder såle-

des en række centrale bestemmelser om forpligtelser for de erhvervsdri-

vende (dvs. fabrikanter, fabrikanters bemyndigede repræsentanter, impor-

tører og distributører), krav til produktets sporbarhed (identifikation af

produktet/den erhvervsdrivende), krav til indhold i producentens overens-

stemmelseserklæring, der ledsager produktet, krav til udformning af CE-

mærkningen, detaljerede krav til bemyndigede organer m.v., en harmoni-

seret beskyttelsesklausulprocedure samt beskrivelse af de faste moduler

for overensstemmelsesvurdering.

Forslaget er endvidere en tilpasning til traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde og til forordning nr. 182/2011 om Europa-

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Procedurerne for

udøvelse af gennemførelsesbeføjelser og delegerede beføjelser er fastsat i

artikel 44 (udvalgsprocedure) og 45 (udøvelse af delegationen).

Forslaget lægger op til, at Europa-Kommissionen ved gennemførelses-

retsakter skal fastlægge fælles

radioudstyrsklasser ud fra radioudstyrs

tekniske specifikationer

for at undgå hindringer for den fri bevægelig-

hed af radioudstyr. Det skal foregå efter

rådgivningsproceduren,

hvor

Europa-Kommissionen skal tage størst muligt hensyn til medlemssta-

ternes drøftelser og udtalelser.

Efter det eksisterende direktiv sker

dette

efter det, som svarer til den nuværende undersøgelsesprocedure.

Endvidere foreslås Europa-Kommissionen bemyndiget til at fremsætte

forslag til gennemførelsesretsakter om, hvordan producenterne skal op-

lyse på radioudstyrs emballage om begrænsninger i forhold til, hvor ra-

dioudstyret geografisk må anvendes, og om det kræver tilladelse. Dette

skal ligeledes ske efter rådgivningsproceduren.

Endelig

foreslås det, at

Europa-Kommissionen bemyndiges til at frem-

sætte forslag til delegerede retsakter om en række tekniske forhold som

følger:



Undtagelse af visse produkter fra definitionen af radioudstyr i takt

med den teknologiske udvikling.

Yderligere tekniske krav til radioudstyr. Det kan fx være tekniske

krav om tilslutning af tilbehør, tekniske krav om adgang til at kom-

munikere med alarmtjenester, tekniske krav så handicappede kan

bruge radioudstyret, samt krav til producenter om at informere om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/41



tekniske forhold, så også tredjeparter kan få mulighed for at produ-

cere software til radioudstyr.

Krav til producenter om at registrere radioudstyr, jf. ovenfor.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreligger

endnu ikke en udtalelse. Direktivforslaget bliver behandlet af Europa-

Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO). Ordfører er Barbara Weiler (S&D, DE).

Ordførerens udkast til betænkning blev vedtaget af IMCO på udvalgets

møde den 25.-26. september 2013. Af væsentlige ændringer kan frem-

hæves, at også modtageenheder til brug for kommunikationsformål fo-

reslås omfattet af radioudstyrsdirektivet, ligesom forskelligt tilbehør

skal kunne tilsluttes radioudstyr, herunder at mobiltelefoner skal være

kompatible med en universaloplader. Desuden stemte IMCO imod, at

Kommissionen etablerer et register over radioudstyr i visse kategorier

med "en lav grad af overensstemmelse" med kravene i direktivet, jf. ar-

tikel 5 i direktivforslaget.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Ifølge Europa-Kommissionen går forslaget ikke ud

over, hvad der er nødvendigt for at sikre formålet med direktivet og det

indre markeds funktion.

Formålet med direktivet er ifølge Europa-Kommissionen at sikre, at ra-

dioudstyr på markedet opfylder kravene vedrørende et højt beskyttelses-

niveau for sundhed og sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet og ef-

fektiv frekvensudnyttelse således, at skadelig interferens undgås, samtidig

med, at det sikres, at det indre marked fungerer. Dette finder Europa-

Kommissionen bedst kan gøres på EU-plan frem for, at de enkelte med-

lemslande på egen hånd fastsætter en række lignende regler. Europa-

Kommissionen finder ikke, at de foreslåede regler går ud over, hvad der

er formålet med reglerne.

Regeringen deler Europa-Kommissionens opfattelse. Kravene til radioud-

styr og markedsføringen heraf bør være ens i hele EU, og det er regerin-

gens opfattelse, at dette formål bedst kan opfyldes ved et direktiv. Det er

på den baggrund regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

Det gældende direktiv er implementeret i dansk lovgivning ved:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/41



Bekendtgørelse nr. 823 af 03/07/2007 af lov om radio- og

teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold

Bekendtgørelse nr. 27 af 10/01/2007 om radio- og teleterminaludstyr

og elektromagnetiske forhold

Bekendtgørelse nr. 237 af 30/3/2000 om bemyndigede organer.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af den rele-

vante danske lovgivning, der implementerer bestemmelserne i det gæl-

dende direktiv.

Det vurderes, at forslaget ikke vil få væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser.

Europa-Kommissionen har anslået, at realiseringen af direktivforslaget i

relation til EU’s budget vil kunne nødvendiggøre en investering på

300.000 euro og en årlig vedligeholdelsesomkostning på 30.000 euro.

Danmark bidrager med ca. 2 pct. til EU’s budget.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tilpasningen af direktivet vurderes overordnet at ville medføre positive

samfundsøkonomiske konsekvenser. Ensretning af terminologien i lov-

givningen og forpligtelserne for de økonomiske operatører vil forenkle

reglerne og give mere klare vilkår for både myndigheder og økonomiske

operatører. Myndighedernes markedsovervågning forventes at blive mere

effektiv og målrettet, da det vil blive nemmere for myndighederne at pla-

cere ansvaret for eventuel manglende overholdelse af reglerne. Et mere

effektivt system for markedsovervågning vil i sidste ende gavne borger-

ne, da det vil give færre farlige produkter på markedet.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Direktivforslaget forventes på kort sigt at indebære let øgede administra-

tive byrder i forbindelse med erhvervsdrivendes omstilling til de nye for-

pligtelser.

På længere sigt er det dog forventningen, at forslaget vil medføre admini-

strative lettelser for erhvervslivet, idet tilpasningen af diverse direktiver

til afgørelse 768/2008/EF vil sikre en ensretning af blandt andet definiti-

onerne og forpligtelserne, og ved at reglerne i direktivet gøres enklere og

klarere. Det vil gøre det lettere for virksomhederne at sætte sig ind i og

overholde reglerne.

10. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/41

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrence-

evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 1. november 2012.

Der er modtaget høringssvar fra DI ITEK.

DI ITEK finder blandt andet, at de foreslåede regler skaber usikkerhed

om, hvilke krav der kommer til at gælde for hvilke virksomheder og pro-

dukter, herunder hvilke typer radioudstyr, der er omfattet af direktivet.

Endvidere efterlyser DI ITEK en vejledning, som beskriver, hvordan

virksomheder skal informere medlemsstater og Europa-Kommissionen

om, hvorvidt de påtænkte kombinationer af radioudstyr og software er i

overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3.

DI ITEK er skeptisk for så vidt angår det foreslåede centrale registre-

ringssystem, idet DI ITEK er bekymrede for, at dette vil være en admini-

strativ byrde.

DI ITEK finder det positivt, at der er tale om en forenkling af reglerne om

overensstemmelseserklæring.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en forventning om, at de fleste medlemsstater generelt er positive

over for forslaget, idet forslaget blandt andet indebærer en ensretning af

produktlovgivningen.

Hovedparten af medlemslandene, herunder Danmark, har i forhandlingerne

i rådsarbejdsgruppen givet udtryk for, at rene modtagerenheder bør være

omfattet af direktivet. Ingen medlemslande har givet udtryk for, at rene

modtagerenheder ikke bør være omfattet af direktivet.

Europa-

Kommissionen har i forhandlingerne erklæret sig indforstået med, at og-

så rene modtagerenheder omfattes af direktivet.

I forhandlingerne er det blevet foreslået, at Europa-Kommissionen be-

myndiges til ved gennemførelsesretsakter efter rådgivningsproceduren

at kunne fratage et europæisk overensstemmelsesvurderingsorgan dets

bemyndigelse, hvis organet ikke længere opfylder kravene, og det er

blevet foreslået, at Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter

efter undersøgelsesproceduren kan beslutte, at radioudstyr udgør en ri-

siko for sundhed og sikkerhed på europæisk plan og derfor ikke må

markedsføres.

Enkelte medlemslande lægger stor vægt på, at der ikke må pålægges de

økonomiske operatører yderligere administrative byrder, end det er til-

fældet i dag.

12. Regeringens generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/41

Regeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styr-

ke det indre markeds funktionsmåde, da det indre marked har en afgøren-

de betydning for vækst og velfærd i EU.

Regeringen støtter derfor introduktionen af harmoniserede definitioner og

procedurer for fællesskabslovgivningen på dette område og

lægger vægt på

at få bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF implementeret i den relevan-

te sektorlovgivning.

Endvidere anerkender regeringen, at der generelt i EU kan være behov

for at forbedre overholdelsen af kravene i direktivet og derved øge berør-

te parters tillid til de lovgivningsmæssige rammer under hensyn til, at det

ikke medfører væsentligt øgede administrative byrder.

Regeringen lægger vægt på, at også rene modtagerenheder er omfattet af

direktivet. Det vil fremme den effektive anvendelse af frekvenser, og at

radiokommunikation kan gennemføres uden forstyrrelser. Den stadigt

mere intensive udnyttelse af frekvenser til fx trådløse bredbåndstjenester

gør det nødvendigt at stille krav til rene modtagerenheders modtageegen-

skaber, så de kan anvendes uden at blive forstyrret af anden radiokom-

munikation.

Regeringen vil arbejde for, at det klargøres, hvad der nærmere ligger i

den foreslåede forpligtelse

i artikel 5

for fabrikanter til at registrere ra-

dioudstyr, som har en lav grad af overensstemmelse med de væsentlige

krav. Medmindre dette præciseres,

vil

regeringen

arbejde for,

der ikke

etableres et sådant register.

Bemyndigelserne til Europa-Kommissionen til at fremsætte forslag til

gennemførelsesretsakter om radioudstyrsklasser, jf. artikel 8, stk. 3, og

om oplysninger om eventuelle begrænsninger i anvendelsen af radioud-

styr, jf. artikel 10, stk. 9, jf. den nærmere beskrivelse heraf i afsnit 3,

vedrører den tekniske regulering af radioudstyr i medlemsstaterne, og

det er nødvendigt med ensartet implementering i medlemsstaterne. Der-

for støtter regeringen, at Kommissionen bemyndiges hertil efter rådgiv-

ningsproceduren, hvor Kommissionen skal tage størst muligt hensyn til

medlemsstaternes drøftelser og udtalelse i det nedsatte udvalg, som bi-

står Kommissionen.

Regeringen støtter ligeledes, at Kommissionen efter drøftelser i det ned-

satte udvalg kan vedtage gennemførelsesretsakter om fratagelse af be-

myndigelse af et europæisk overensstemmelsesvurderingsorgan, jf. ar-

tikel 33, stk. 4, og om radioudstyr, der vurderes at udgøre en risiko for

sikkerhed og sundhed på europæisk plan, jf. artikel 42, stk. 4. Overens-

stemmelsesorganerne kan vurdere, om radioudstyr overholder kravene

for, at det må markedsføres i hele EU. Derfor er det vigtigt, at kriterier-

ne for, om overensstemmelsesorganerne opfylder kravene for deres vir-

ke forstås ens i hele EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/41

I forhold til borgernes sundhed og sikkerhed er det vigtigt, at der sikres

en fælles forståelse af reglernes indhold. Reglerne bør anvendes ens i

hele EU, så det samme høje sikkerhedsniveau gælder i alle medlemssta-

ter.

Bemyndigelserne i artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, til Europa-

Kommissionen til at fremsætte forslag til delegerede retsakter vedrører

en række tekniske forhold, herunder om at visse typer radioudstyr skal

overholde yderligere tekniske krav, jf. den nærmere beskrivelse heraf i

afsnit 3. Behovet for at bruge delegerede retsakter skal ses i lyset af den

hurtige udvikling på området, hvor der løbende introduceres nye pro-

dukter og teknologier. Regeringen finder derfor, at det er hensigtsmæs-

sigt, at Europa-Kommissionen får disse beføjelser, da der er tale om at

udbygge eller ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på

mødet den 20. september 2013 til forhandlingsoplæg.