Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
KOM (2013) 0078 Bilag 3
Offentligt
1236316_0001.png
SUPPLERENDE GRUND- OG
NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
21. marts 2013
J nr.: 123-31-00012
UHA/TSN-SIK
Produktsikkerhedsforordningen
Dette notat oversendes ligeledes i kopi til Folketingets Erhvervs-, Vækst og
Eksportudvalg.
Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Resumé
Kommissionen har den 13. februar 2013 offentliggjort et forslag til en for-
ordning om forbrugerproduktsikkerhed, KOM (2013) 78, som ophæver og er-
statter det nuværende direktiv om produktsikkerhed i almindelighed 95/2001.
Forslaget offentliggøres som et led i Kommissionens nye produktsikkerheds-
og markedsovervågningspakke og skal derfor ses i sammenhæng med for-
slaget til en ny markedsovervågningsforordning KOM (2013) 75, idet be-
stemmelserne vedrørende markedsovervågning og RAPEX fjernes fra di-
rektivet om produktsikkerhed og sammenskrives med bestemmelserne om
markedsovervågning i den eksisterende forordning 765/2008.
Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Kommissionens meddelelse Akten for
Det Indre Marked II fra oktober 2012.
Forslaget har som formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne om
produktsikkerhed og herigennem skabe bedre forbrugerbeskyttelse, højere
forbrugertillid og mere lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i EU.
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser og umiddelbart ingen
statsfinansielle konsekvenser.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 13. februar 2013 fremsendt forslag til Europa-
Parlamentet og Rådet om en forordning om forbrugerproduktsikkerhed,
KOM(2013) 78. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal
behandles efter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236316_0002.png
2/11
Forslaget er fremsat som led i Kommissionens produktsikkerheds- og mar-
kedsovervågningspakke, der foruden forslag til forordning om forbrugerpro-
duktsikkerhed består af en meddelelse om en flerårig handlingsplan for mar-
kedsovervågning af produkter i EU, KOM (2013) 76, og forslag til forordning
om markedsovervågning af produkter, KOM(2013) 75.
Pakken er ét af de 12 nøgleinitiativer i Kommissionens meddelelse Akten for
Det Indre Marked II fra oktober 2012, som skal bidrage til at skabe fornyet
vækst og beskæftigelse i EU, samtidig med, at der etableres fornyet tillid til det
indre marked.
Den nye forordning om forbrugerproduktsikkerhed regulerer sikkerheden ved
de ikke-harmoniserede forbrugerprodukter, men udgør også det underliggende
sikkerhedsnet for al øvrig EU-regulering af sikkerhed for produkter beregnet
for forbrugere.
3.
Formål og indhold
Forslaget har til formål at effektivisere og ajourføre bestemmelserne om
produktsikkerhed og fremme samspillet med sektorspecifik lovgivning for
forbrugerprodukter. På den måde undgås unødige overlap, og reglerne bliver
dermed mere gennemskuelige for de erhvervsdrivende. Øget globalisering
imødekommes gennem en øget vægt på produktidentifikation og sporbar-
hed. Desuden fremmer forordningen anvendelsen af europæiske standarder
igennem en forenkling af proceduren for fastlæggelse af mandater til udvik-
ling og vedtagelse standarderne.
Forslaget skal som nævnt ses i sammenhæng med forordningen om mar-
kedsovervågning, da reglerne om markedsovervågning samles i denne for-
ordning. Det medfører en mere effektiv håndhævelse og dermed sikrere
produkter og fremmer lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende.
Kapitel I: Almindelige bestemmelser
Forordningen fastsætter bestemmelser om sikkerheden ved forbrugerpro-
dukter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet.
Forordningen retter sig primært mod
non-food
forbrugerprodukter, der ikke
er reguleret i anden lovgivning og som er bestemt for, eller forventes an-
vendt af forbrugerne eller som forbrugerne udsættes for i forbindelse med en
tjenesteydelse.
Det er desuden i forslaget præciseret, at forslagets kapitel II–IV (de er-
hvervsdrivendes forpligtelser, europæiske standarder, der danner grundlag
for formodning om overensstemmelse samt afsluttende bestemmelser) ikke
gælder for produkter, der er reguleret under harmoniseret lovgivning, da der
er fastlagt lignende krav i den harmoniserede lovgivning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236316_0003.png
3/11
Definitioner
Definitionerne af forordningens begreber opdateres, så de så vidt muligt
stemmer overens med definitionerne i andre regler, som regulerer harmoni-
serede produkter.
Det almindelige sikkerhedskrav
Produkter der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på det indre
marked skal være sikre i henhold til artikel 4. Kravet er ikke ændret i for-
hold til det gældende produktsikkerhedsdirektiv.
Formodning om sikkerhed
Forslagets artikel 5 indeholder en prioriteret liste over kriterier der, for så
vidt produktet lever op til et af disse, giver den erhvervsdrivende og myn-
digheden ret til at formode, at produktet opfylder det almindelige sikker-
hedskrav i artikel 4. Formodning om sikkerhed kan indgå som en formil-
dende omstændighed i forbindelse med eventuel overtrædelse af reglerne.
Kriterierne er som følger:
1. overensstemmelse med harmoniseret lovgivning
2. overensstemmelse med harmoniseret standard, hvis der ikke er fast-
sat krav i henhold til harmoniseret lovgivning
3. overensstemmelse med national lovgivning, som ikke er i strid med
EU-lovgivning, hvis der ikke er fastsat krav i henhold til harmonise-
ret lovgivning eller harmoniseret standard.
Formodningen om sikkerhed gælder, indtil markedsovervågningsmyndighe-
den, eller den erhvervsdrivende, kommer i besiddelse af oplysninger, der
strider mod formodningen.
Relevante aspekter i forbindelse med vurdering af produkters sikkerhed
Forslagets artikel 6 skitserer en række relevante kriterier, der skal lægges til
grund ved vurderingen af et produkts sikkerhed, når der ikke er en formod-
ning i henhold til artikel 5. Der er delvist tale om nye kriterier.
Angivelse af oprindelse
Artikel 7 stiller krav til oprindelsesmærkning. Oprindelseslandet bestemmes
i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 23-25 i forordning
2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.
Kapitel II: Pligter for de erhvervsdrivende
I forslagets artikel 8 fastsættes fabrikantens forpligtelser. Fabrikantens for-
pligtelser i forhold til teknisk dokumentation specificeres og fabrikanten får
pligt til at opbevare dokumentationen i 10 år, mod tidligere 5 år. Sporbar-
hedskravene er ligeledes blevet præciseret. Der bliver desuden stillet krav
om, at produktet skal ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformati-
on på et for forbrugeren letforståeligt sprog. Sproget fastsættes af den med-
lemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/11
I forslagets artikel 9 fastlægges fabrikantens muligheder for at udpege en
bemyndiget repræsentant. Fabrikanten kan overdrage alle sine forpligtelser
til den bemyndigede repræsentant, bortset fra pligten til kun at bringe sikre
produkter i omsætning og pligten til at udfærdige teknisk dokumentation.
Der er desuden fastsat minimumskrav til omfanget af bemyndigelsen.
I forslagets artikel 10 fastsættes importørens forpligtelser. Importøren bliver
forpligtet til at sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser om teknisk
dokumentation, sporbarhed og sprogkrav. Importøren får pligt til at angive
identifikationsoplysninger og til at gemme den tekniske dokumentation i 10
år efter, produktet er markedsført.
I forslagets artikel 11 fastlægges distributørens forpligtelser. Distributøren
får i vidt omfang pligt til at sikre sig, at fabrikanten og importøren har levet
op til deres forpligtelser. Distributøren får desuden som noget nyt en hand-
lepligt i tilfælde af, at et farligt produkt er blevet markedsført.
Det følger af forslagets artikel 12, at importøren og/eller distributøren over-
tager fabrikantens ansvar, hvis de ændrer på produktet eller bringer det i
omsætning under eget navn eller varemærke.
I forslagets artikel 13 gives der mulighed for, at de erhvervsdrivende frita-
ges for pligten til at underrette markedsovervågningsmyndighederne om
salg af farlige produkter, når visse helt særlige betingelser er opfyldt.
Det er
blandt andet, når der er tale om et begrænset antal klart identificerede pro-
dukter, og hvor de erhvervsdrivende kan dokumentere, at risikoen ved pro-
duktet er under fuld kontrol, således at produktet ikke længere er til fare for
menneskers sikkerhed og sundhed.
Det følger af forslagets artikel 14, at erhvervsdrivende på anmodning skal
kunne oplyse til markedsovervågningsmyndighederne, hvem de har købt
produktet af, og hvem de har solgt produktet til. Pligten løber i 10 år fra de
har modtaget produktet eller fra de har solgt produktet.
Forslagets artikel 15 omhandler muligheden for, at der for visse produkter,
der kan formodes at ville udgøre en alvorlig risiko, kan indføres et sporbar-
hedssystem, hvis udformning og omfang fastlægges af Kommissionen.
Kommissionen kan således, hvis den finder det nødvendigt, via gennemfø-
relsesretsakter, fastsætte hvilken type databærer, der anvendes, og hvordan
den skal anbringes. Kommissionen bemyndiges ligeledes til, hvis den finder
det nødvendigt, gennem delegerede retsakter, at fastlægge hvilke produkter,
produktkategorier eller grupper af produkter, der kan formodes at ville ud-
gøre en alvorlig risiko. Kommissionen kan også via en delegeret retsakt an-
give hvilke data, de erhvervsdrivende skal indsamle og lagre.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236316_0005.png
5/11
Kapitel III: Europæiske standarder, der danner grundlag for formodning
om overensstemmelse
Forslagets artikel 16 beskriver rammerne for fastlæggelsen af standardise-
ringsanmodninger. Reglerne er forenklet og tilpasset den netop vedtagne
forordning om europæisk standardisering.
Forslagets artikel 17 fastlægger medlemslandenes og Europa-Parlamentets
kompetence til at gøre indsigelser mod en harmoniseret standard på bag-
grund af mangler i standarden. Bestemmelsen fastlægger desuden Kommis-
sionens handlemuligheder efter en sådan indsigelse.
Kapitel IV: Afsluttende bestemmelser
Medlemsstaterne fastsætter ifølge forslaget regler for sanktioner for overtræ-
delse af forordningens bestemmelser om de erhvervsdrivendes forpligtelser.
Artikel 19 fastlægger rammerne for det udvalg, som bistår Kommissionen i
forbindelse med dennes udøvelse af beføjelsen til at foreslå gennemførelses-
retsakter. Kommissionen bistås som udgangspunkt af et udvalg som anført i
forordning 182/2011, dog ikke i forbindelse med standardiseringsanmod-
ninger, hvor Kommissionen bistås af et udvalg som anført i den europæiske
standardiseringsforordning 1025/2012.
Forslagets artikel 20 fastsætter rammerne for Kommissionens udøvelse af
delegerede beføjelser, herunder at Rådet og Parlamentet kan tilbagekalde
Kommissionens beføjelser.
I artikel 21 fastlægges en forpligtelse for Kommissionen til senest 5 år efter
anvendelsesdatoen at evaluere anvendelsen af forordningen.
Artikel 22 ophæver direktiv 2001/95/EF og direktiv 87/357/EØF, og hen-
visninger hertil skal ifølge forslaget fremover læses efter sammenlignings-
tabellen.
Artikel 23 fastlægger overgangsbestemmelserne i forhold til ophævelsen af
produktsikkerhedsdirektivet. Medlemsstaterne må ikke forhindre tilgænge-
liggørelsen af markedsførte produkter, som er i overensstemmelse med pro-
duktsikkerhedsdirektivet. Europæiske standarder, som er offentliggjort i
henhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som harmoniserede euro-
pæiske standarder i henhold til forordningen, og standardiseringsmandater
udstedt i henhold til produktsikkerhedsdirektivet betragtes som standardise-
ringsanmodninger i henhold til forordningen.
I artikel 24 beskriver ikrafttrædelses- og anvendelsesdatoerne. Det følger af
forslaget at forordningen træder i kraft samme dato som forordningen om
markedsovervågning af produkter. Det fremgår af forslaget til forordning
om markedsovervågning af produkter at anvendelsesdatoen er den 1. januar
2015.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236316_0006.png
6/11
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Forslaget forventes
behandlet i Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Eu-
ropa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke
5.
Nærhedsprincippet
Forslaget er baseret på det samme retsgrundlag som det nuværende produkt-
sikkerhedsdirektiv. Kommissionen har vurderet, at i det indre marked, hvor
varer kan cirkulere frit, kan bestemmelserne om produktsikkerhed kun vedta-
ges effektivt på EU-plan. Kommissionen angiver desuden, at det er nødvendigt
at vedtage bestemmelserne på EU-plan for at sikre et højt forbrugerbeskyttel-
sesniveau og for at forhindre, at medlemsstaterne vedtager indbyrdes afvigen-
de produktbestemmelser, som vil føre til en fragmentering af det indre marked.
Kommissionen vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er nødven-
digt for at nå de ovenstående mål.
Forslaget har form af en forordning, da Kommissionen vurderer, at det er det
mest hensigtsmæssige juridiske instrument, da der med en forordning kan fast-
sættes klare og detaljerede bestemmelser, som vil finde anvendelse på samme
måde og på samme tid i hele Unionen. På denne måde undgås en uensartet
gennemførelse i medlemsstaterne, som ville kunne føre til forskellige niveauer
af sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse og skabe hindringer for det indre mar-
ked. Desuden vil afskaffelsen af de nationale gennemførelsesforanstaltninger
have en betydelig forenklingseffekt, da de erhvervsdrivende får mulighed for
at drive deres virksomhed på baggrund af ét enkelt regelsæt.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styrker
forbrugersikkerheden og sikrer bedre vilkår for de erhvervsdrivende. Det er i
den forbindelse tillagt vægt, at forslaget udelukkende regulerer områder, som i
forvejen er reguleret på EU-niveau.
6.
Gældende dansk ret
Lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed, og det eksisterende
direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om pro-
dukter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre pro-
dukter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed, er
implementeret ved bekendtgørelse nr. 1116 af 12/12/2003 om sikkerhedskrav
til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveks-
les med levnedsmidler.
I medfør af produktsikkerhedsloven er der udstedt følgende bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 76 af 15/02/1996 om stabilitetskrav til gulvlyse-
stager
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236316_0007.png
7/11
Bekendtgørelse nr. 365 af 23/05/2003 om forbud mod udbud, for-
handling og distribution af vandyoyoer
Bekendtgørelse nr. 1116 af 12/12/2003 om sikkerhedskrav til legetøj
og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles
med levnedsmidler
Bekendtgørelse nr. 405 af 02/05/2007 om forbud mod indførsel,
fremstilling og overdragelse af lightere, der ikke er børnesikrede el-
ler som kan henføres under begrebet novelty lighters
Bekendtgørelse nr. 176 af 22/02/2010 om henlæggelse af beføjelser
til Sikkerhedsstyrelsen
Bekendtgørelse nr. 13 af 10/01/2011 om sikkerhedskrav til legetøjs-
produkter
Bekendtgørelse nr. 243 af 16/03/2012 om underretning, samarbejde
og koordination for så vidt angår forbrugerprodukter mellem produ-
center, distributører og kontrolmyndigheder og om anvendelse af
fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
7.
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, som skal analyseres
nærmere.
Forslaget har umiddelbart ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-
ser, men vurderes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet, da
forslaget sammen med de øvrige dele af produktsikkerheds- og markedsover-
vågningspakken vil give de erhvervsdrivende et mere enkelt og tydeligt regel-
sæt.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget må umiddelbart forventes at have midlertidige administrative konse-
kvenser i forbindelse med de erhvervsdrivendes omstilling til de nye forplig-
telser, som indføres med forslaget, herunder fx krav til fabrikanter og importø-
rer om identifikation af oprindelsesland på produktet, opbevaring af dokumen-
tation i 10 år og sprogkrav til brugsanvisning og sikkerhedsinformation.
På længere sigt er det dog forventningen, at forslagene vil medføre administra-
tive lettelser for erhvervslivet, bl.a. ved at definitionerne og forpligtelserne
ensrettes med øvrig regulering. Det vil gøre det lettere for virksomhederne at
følge reglerne, og myndighedernes håndhævelse af reglerne vil blive mere
ensartet og dermed mindre bebyrdende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236316_0008.png
8/11
10.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst
og forbrugerspørgsmål samt til relevante øvrige interessenter fra den 13. fe-
bruar til den 6. marts 2013.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbru-
gerrådet og Finansrådet.
Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Aktionærforening og Central-
foreningen af Autoreparatører i Danmark har meddelt, at de ikke har be-
mærkninger til forslaget.
Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finansrådet finder det anerkendelses-
værdigt, at et af hovedformålene i forordningen er at lette de administrative
byrder for virksomhederne.
Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv støtter overordnet set Kommissio-
nens forslag, herunder også valget af forordning som retsakt.
DI er tilfreds med, at man i forslaget tilstræber at forenkle og strømline den
europæiske lovgivning for produktsikkerhed, da det er afgørende for at ind-
fri det indre markeds potentiale, at der etableres en mere effektiv og ensar-
tet håndhævelse af produktsikkerhedslovgivningen.
Dansk Erhverv fremhæver vigtigheden af at sikre forbrugerprodukter som
en af Den Europæiske Unions grundpiller og giver forbrugerne tillid, når de
køber et produkt. Det er vigtigt, at EU-lovgivningen bliver strømlinet og
forenklet, samtidig med at der opretholdes et højt niveau for beskyttelse af
forbrugernes sundhed og sikkerhed. Dansk Erhverv bifalder ligeledes den
præcisering, som er sket gennem forklaringen af definitionerne i forordnin-
gen.
DI finder forslagets artikel 7 om oprindelseslandsmærkning meget bekym-
rende, idet, DI mener, at det strider mod princippet i varepakken, hvor det
er den aktør, der sætter sit navn på produktet, der har det fulde ansvar, uan-
set hvor og af hvem produktet måtte være produceret. Det fremgår af for-
ordningen, at det er den europæiske fabrikant eller importør, der er ansvar-
lig for, at produktet opfylder de almindelige sikkerhedskrav. DI er af den
holdning, at produktets sikkerhed derfor er mere afhængig af fabrikantens
ansvarlighed end af oprindelseslandet. Yderligere anføres det, at såfremt
det ikke er muligt at kontakte fabrikanten på den anførte adresse, eller
adressen ikke er korrekt, kan det med rimelighed formodes, at også oprin-
delseslandet er ukorrekt. Desuden finder DI det tvivlsomt, om angivelsen af
oprindelsesland vil være til nogen stor hjælp for markedsovervågningsmyn-
dighederne. Kravet vil således ikke medføre bedre sporbarhed, men blot ud-
gøre en ekstra administrativ byrde for fabrikanten, diskussioner omkring
fortolkning af korrekt oprindelsesland og forvirring for forbrugeren, når
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236316_0009.png
9/11
dette land ikke er det samme som fabrikantens land, der vil være opgivet i
adressen.
DI mener mht. artikel 2, stk. 1, at anvendelsesområdet ikke bør omfatte pro-
dukter, der allerede er gjort tilgængelige på markedet, inden forordningen
træder i kraft. Derfor bør anvendelsesområdet ikke omfatte brugte produk-
ter, medmindre disse bringes på det indre marked for første gang, efter at
forordningen træder i kraft. Hvis de brugte produkter ikke undtages, finder
DI, at forordningen vil få virkning med tilbagevirkende kraft, hvilket strider
imod gængse principper. Det vil tilsvarende få en negativ indvirkning på
den nu stigende interesse for genbrug, som især skaber midler til non-profit-
organisationer.
DI finder, at der er juridisk uklarhed forbundet med formuleringen ”den
sikkerhed, som forbrugerne med rimelighed kan forvente” i artikel 6, stk. 2,
litra h. DI er af den opfattelse, at artikel 6, stk. 2 litra a-g er dækkende for
formålet i artikel 6, stk. 1.
DI mener, at artikel 10, stk. 3 om importørens pligt til at angive sit navn på
produktet, bør fraviges, hvis det medfører, at den primære emballage skal
brydes. DI vurderer, at det vil være i overensstemmelse med betragtninger-
ne til afgørelse 768/2008.
DI finder, at kravet i artikel 10, stk. 8 vedrørende importørens pligt til at
opbevare den tekniske dokumentation i 10 år, skal omformuleres, således at
importøren i stedet får pligt til at kunne tilvejebringe dokumentationen. Den
tekniske dokumentation er fabrikantens ejendom og vil ofte bestå af fortro-
ligt materiale.
DI finder også, at distributørens forpligtelser i artikel 11, stk. 2, vedrørende
kontrol af, om fabrikanten og importøren har overholdt deres forpligtelser,
skal omformuleres, således at det understreges, at distributøren kun skal op-
fylde kravet i det omfang, det ikke kræver brud på produktets emballage.
DI finder det positivt, at der i artikel 13, stk. 2 og 3 gives mulighed for at
begrænse angivelser på produktet, når der er tale om produkter med lav ri-
siko. DI finder det dog væsentligt, at bestemmelserne fastlægges i god tid,
inden forordningen træder i kraft, da det ellers vil skabe mere forvirring end
lettelse på markedet.
Det fremgår ikke klart af artikel 15, hvilken type risikoprodukter der tænkes
på mht. krav om sporbarhed. DI finder, at et ”sporbarhedssystem” vil være
en administrativ byrde for virksomheder, der overholder lovgivningen, mens
de virksomheder, der bevidst overtræder lovgivningen, vil gå uden om regi-
streringssystemet.
DI mener, at artikel 18 om sanktioner bør fjernes, da opkrævning af bøder
er reguleret i forordningen om markedsovervågning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236316_0010.png
10/11
Dansk Erhverv støtter fælles regler og effektiv håndhævelse samt værktøjer
til at sikre håndhævelsen, men finder dog, at pligten til at opbevare doku-
mentation i 10 år, efter at det sidste produkt er solgt, virker administrativt
meget tungt for den enkelte virksomhed. Dansk Erhverv opfordrer til, at
Kommissionen muliggør oprettelsen af en national frivillig database, hvor
de nødvendige dokumenter kan opbevares, hvis virksomhederne ønsker det.
Databasen skal være bygget op på en sådan måde, at nationale myndighe-
der kan søge de nødvendige informationer elektronisk, hvilket også vil lette
myndighedernes arbejde med at søge information på tværs af landegrænser.
Dansk Erhverv støtter, at det skal være muligt at identificere produkter vha.
et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse. Dansk
Erhverv finder imidlertid, at der er områder, hvor det kan være svært at
identificere det enkelte produkt, men hvor det kun er muligt at identificere
typen; dette gør sig særligt gældende ved overgangen fra professionelt salg
til detailsalg, eller ved virksomheder, som sælger til begge kundetyper.
Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at eksempelvis firmagaver, hvor en
vigtig del af produktets egenskab er at repræsentere det givende firma, kan
fritages for identifikation vha. type-, parti- eller serienummer, herunder og-
så angivelsen af fabrikant. Oplysninger skal i stedet fremgå af den ledsa-
gende dokumentation.
Dansk Erhverv støtter ikke, at Kommissionen tillægges beføjelser i artikel
15 vedrørende sporbarhed på baggrund af formodninger, men udelukkende,
hvis produkter eller produktkategorier faktisk udgør en alvorlig risiko.
Forbrugerrådet finder det beklageligt, at tjenesteydelser ikke er omfattet af
forordningen. Forbrugerrådet forstår forslaget således, at kun produkter
tilknyttet tjenesteydelsen er omfattet, mens selve tjenesteydelsen ikke er
dækket. Forbrugerrådet finder, at dette stiller forbrugeren i en dårlig situa-
tion.
Forbrugerrådet finder det positivt, at sårbare forbrugere er skrevet ind i ar-
tikel 6, punkt d. Forbrugerrådet vil dog foreslå, at det præciseres, at der
bl.a. er tale om børn, ældre og handicappede som det fremgår af præamb-
len. Det er endvidere Forbrugerrådets opfattelse, at salgsstedet bør tilføjes
som punkt, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et produkt er
sikkert.
Forbrugerrådet savner, at der i forordningen henvises til, at der tages behø-
rigt hensyn til forsigtighedsprincippet, dér hvor det måtte være relevant.
Generelt er det Forbrugerrådets opfattelse, at der i forordningen bør være
mere fokus på internetsalg, da det er en større udfordring for både myndig-
heder og forbrugere i forhold til sikkerhed bl.a. i forbindelse med manglen-
de information og advarsler i købsøjeblikket.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236316_0011.png
11/11
Forbrugerrådet finder det meget positivt, at der i forslagets artikel 8, stk. 6,
og artikel 14 stilles krav om sporbarhed for såvel produkt som den er-
hvervsdrivende.
Forbrugerrådet stiller sig undrende over for artikel 13, stk. 1, pkt. a, der
medfører, at fabrikanten etc. ikke har pligt til at underrette markedsover-
vågningsmyndighederne, hvis der er tale om et begrænset klart antal identi-
ficerede produkter, der ikke er sikre. Forbrugerrådet er af den opfattelse, at
underretningen bør ske uanset antal.
Forbrugerrådet finder ikke, at det er tilstrækkeligt beskrevet, hvordan pro-
cessen omkring tilblivelsen af standardiseringsmandaterne etc. foregår. Det
bør fremgå klart, at en kommissionsbeslutning skal være gældende, indtil et
mandat er givet til standardiseringsorganisationerne og en sikkerhedsstan-
dard er udarbejdet og offentliggjort i EU-Tidende. Det er desuden uklart,
hvilken rolle interesseorganisationerne spiller i processen, både i forbindel-
se med udarbejdelse af kommissionsbeslutning, standardiseringsmandat og
offentliggørelse af standarden i EU-Tidende.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstaters holdninger er endnu ikke kendt.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget er positivt, og gene-
relt støtter regeringen initiativer, som styrker det indre marked med henblik
på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne.
Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at indførelse af oprindel-
sesmærkning i reglerne vedrørende produktsikkerhed kan være problema-
tisk. En sådan mærkning vil kunne medføre betragtelige administrative byr-
der for virksomhederne, og det er tvivlsomt, om det reelt giver en øget for-
brugerbeskyttelse. Derudover vil det kunne vise sig vanskeligt at håndhæve
i praksis.
Regeringens foreløbige generelle holdning til forslagets bestemmelser om de-
legerede retsakter og gennemførelsesretsakter afventer en præcisering af om-
fanget heraf.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.