Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
KOM (2013) 0107 Bilag 1
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et støt-
teprogram for overvågning og sporing i rummet
KOM (2013) 107 endelig
1. Resumé
Stadig flere samfundsområder er i stigende grad afhængig af rumbaserede tjene-
ster som navigationssignaler, telekommunikation, vejrudsigter, geodata og vars-
ling i forbindelse med natur og menneskeskabte hændelser. Med den stigende af-
hængighed har evnen til at beskytte disse rumbaserede systemer fået større be-
tydning for forsyningssikkerheden. Der er på nuværende tidspunkt kun en be-
grænset og spredt kapacitet i Europa til at overvåge satellitter og rumskrot samt
ukontrolleret indtrængning af rumobjekter i Jordens atmosfære. Desuden er der
ingen egentlig service til at udstede kollisionsadvarsel for satellitoperatørerne.
Det foreliggende afgørelse vedrører etablering af et uafhængigt og selvstændigt
europæisk støtteprogram for overvågning og sporing i rummet (Space Surveil-
lance and Tracking -SST), der skal søge at forhindre sammenstød mellem rumfar-
tøjer eller mellem rumfartøjer og rumskrot, samt overvåge ukontrolleret genind-
trængning af rumfartøjer eller dele heraf i Jordens atmosfære.
2. Baggrund
Stadig flere samfundsområder er i stigende grad afhængig af rumbaserede tjene-
ster som navigationssignaler, telekommunikation, vejrudsigter, geodata og vars-
ling i forbindelse med natur og menneskeskabte hændelser. Rumbaserede tjene-
ster har dertil en stigende økonomisk betydning for vigtige områder i økonomien,
understøtter borgernes sikkerhed og er blevet afgørende for gennemførelsen af en
lang række EU-politikområder som klima- og miljøovervågning, landbrugs-, fi-
skeri og ressource-udnyttelse, teknologisk udvikling, industriel innovation og eu-
ropæisk konkurrenceevne.
Den stigende afhængighed af rumbaserede tjenester har samtidig øget samfundets
sårbarhed over for utilsigtede nedbrud i disse tjenester. Nedbrud vil i dag have
betydelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.
Det foreliggende forslag fra Europa-Kommissionen vedrører etablering af et uaf-
hængigt og selvstændigt europæisk støtteprogram for overvågning og sporing i
rummet (Space Surveillance and Tracking-tjeneste (SST), der skal søge at for-
hindre sammenstød mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og rumskrot,
samt overvåge ukontrolleret genindtrængning af rumfartøjer eller dele heraf i
Jordens atmosfære.
De sidste 50 års rumaktiviteter har efterladt en betydelig mængde rumskrot og
udtjente satellitter i omløb om jorden. Kombineret med et stadigt stigende antal
satellitter i forskellige kredsløb om jorden er der i dag dagligt behov for at iværk-
sætte initiativer til at undgå kollisioner. Dertil kommer, at en del af dette rum-
skrot jævnligt foretager ukontrolleret genindtrængning i jordens atmosfære.
Udover at der arbejdes på at mindske mængden af ny rumskrot og satellitternes
sårbarhed ved kollisioner, er det nødvendigt med en ny SST-tjeneste til at identi-
ficere, kortlægge, katalogisere og løbende overvåge satellitter og rumskrot i deres
baner omkring jorden. Derved kan satellitoperatører inden, under og efter opsen-
delse sikre sig bedst mod kollisioner og derved undgå betydelige økonomiske tab.
27. marts 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotholmsgade 10
Postboks 2135
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
[email protected]
www.fivu.dk
1680 5408
Ref. nr.
13/006232-02
Side
1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF ar-
tikel 189.
3. Formål og indhold
Kommissionen foreslår, at Den Europæiske Unions Satellitcenter (European Uni-
on Satellite Centre, EUSC) skal være ansvarlig for driften og levering af SST-
tjenester. Tjenesterne vil primært bygge på eksisterende jordbaserede sensorer
som teleskoper og radar i medlemslandene.
SST tjenesterne vil omfatte:
(a) Risikovurderingen af mulige kollisioner mellem rumfartøjer eller mellem
rumfartøjer og rumskrot, samt udstedelse af kollisionsadvarsler.
(b) Detektere og foretage risikovurderingen af kredsløbseksplosioner, break-
ups eller sammenstød.
(c) Risikovurderingen af og varsling i forbindelse med ukontrolleret genind-
trængning af rumobjekter og rumskrot i Jordens atmosfære samt forudsi-
gelse af tidspunkt og nedslagssted.
SST tjenesterne vil blive leveret til medlemslande, Rådet, Kommissionen, Tjene-
sten for EU’s optræden udadtil (European External Action Service – EEAS), of-
fentlige og private satellitoperatører og offentlige myndigheder, der beskæftiger
sig med civilbeskyttelse.
Deltagelse i etablering og driften af systemet er ikke obligatorisk for medlems-
landene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, da formålet med forslaget er at etablere en europæisk SST-tjeneste ved en
sammenslutning af allerede eksisterende nationale aktiviteter, der til sammen
overstiger den finansielle og tekniske kapacitet i de enkelte medlemslande, og
som kun kan opnås på tilfredsstillende måde på EU-plan. Kommissionen vurderer
ligeledes, at den foreslåede indsats ikke går ud over, hvad der er nødvendigt i
forhold til de foreslåede omkostninger og styringsmodel.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Der er ingen gældende dansk ret på området.
7. Konsekvenser
Kommissionen foreslår, at der afsættes 70 mio. EUR til forslaget i perioden
2014-2020. Da Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarer det til, at Dan-
mark bidrager med ca. 1,4 mio. EUR over den syvårige periode. Det endelige be-
løb afhænger dog af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme.
Styrelsen for Forskning
og Innovation
Side
2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Høring
Sagen har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke modta-
get høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er en generel forståelse mellem landene, der besidder den fornødne infra-
struktur, at EU ikke skal opbygge egen kapacitet på området, men udelukkende
koordinere og samle de fornødne informationer og derved tilbyde en SST-tjeneste
til europæiske satellitoperatører.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er umiddelbar positiv over for etableringen af en europæisk SST-
tjeneste, da der er en lang række økonomiske fordele ved at sikre forsyningssik-
kerhed af rumbaserede tjenester. Regeringens støtter ligeledes, at der tages afsæt i
eksisterende infrastruktur i de enkelte medlemslande og ikke opbygges parallelle
kompetencer på EU-niveau. Regeringen støtter ligeledes, at den påtænkte service
etableres i en eksisterende struktur, som f.eks. EU’s Satellitte Centre (EUSC), og
at der ikke opbygges en ny organisation til formålet.
Danmark anerkender også de potentielle udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspek-
ter af forslaget, og herunder de øgede krav til sikkerhed og klassificering af data,
da andre staters rumkompetencer og infrastruktur kortlægges med initiativet. Det
fremgår af udkastet til forslag, at leveringen af SST-tjenester alene bør tjene civi-
le formål, og at rent militære krav ikke er omfattet af afgørelsen. Danmark delta-
ger i overensstemmelse med forsvarsforbeholdet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
Styrelsen for Forskning
og Innovation
Side
3/3