Transportudvalget 2012-13
KOM (2013) 0130 Bilag 1
Offentligt
1238381_0001.png
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Journal TS30401-00092
Telefon
Dato 11. april 2013
Fax 7221 8888
www.trafikstyrelsen.dk
Grund-og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til
ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles be-
stemmelser om kompensation og bistand til luftfartspas-
sagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lan-
ge forsinkelser og forordning nr. 2027/97om luftfarts-
selskabernes erstatningsansvar ved luftbefordring af
passagerer og deres bagage
KOM (2013) 130
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folke-
tingets Transportudvalg.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 13. marts 2013 forslag til forordning om
passagerrettigheder i luftfarten.
Det overordnede formål er at fremme flypassagerers rettigheder ved
at sikre, at luftfartsselskaberne overholder et højt beskyttelsesniveau
for flypassagererne ved afbrydelser af rejser under hensyntagen til
den finansielle indvirkning for flytransportsektoren.
Formålet er ligeledes, at sikre, at luftfartsselskaberne opererer under
harmoniserede vilkår på et liberaliseret marked.
Forslaget skal ifølge Kommissionen blandt andet sikre en effektiv og
konsekvent håndhævelse af passagerernes rettigheder, sikre effektive
og konsekvente sanktioner, og sikre effektiv behandling af individuelle
krav og klager.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2013) 130 af den 13. marts 2013 frem-
sendt forslag om ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles be-
stemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved
boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og forord-
ning nr. 2027/97 om luftfartsselskabernes erstatningsansvar ved luft-
befordring af passagerer og deres bagage.
Forslaget er oversendt til Rådet den 21. marts 2013 i dansk sprogver-
sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, stk. 2 og
Side 1 (6)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1238381_0002.png
Journal TS30401-00092
Dato 11. april 2013
skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-
kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Som baggrund for forslaget henviser Kommissionen til hvidbog om
fremtidens transportpolitik fra marts 2011, hvor Kommissionen næv-
ner behovet for at "Nå frem til en ensartet fortolkning af EU-
lovgivningen om passagerers rettigheder og en effektiv håndhævelse,
så der både sikres ensartede betingelser i sektoren og en europæisk
standard for beskyttelse af borgerne".
Kommissionen nævner også som baggrund sin meddelelse af april
2011 om anvendelsen af forordning (EF) nr. 261/2004, hvori der be-
rettes om de forskellige fortolkninger af bestemmelserne i forordnin-
gen som følge af gråzoner og mangler i den foreliggende tekst og den
uensartede håndhævelse i medlemsstaterne. Og hvori det beskrives,
at det desuden er vanskeligt for passagerer at gøre krav på deres in-
dividuelle rettigheder.
Kommissionen peger på, at retspraksis har haft en afgørende indvirk-
ning på fortolkningen af forordning (EF) nr. 261/2004. I sag C-344/04
(IATA) bekræftede Domstolen dens fulde overensstemmelse med
Montrealkonventionen og komplementariteten mellem de to retsin-
strumenter. I sag C-549/07, Wallentin-Herrman dommen, præcisere-
de Domstolen, hvornår en teknisk fejl ved et luftfartøj ikke skal anses
for at være en usædvanlig omstændighed. I de forenede sager C-
402/07 og C-432/07, Sturgeon dommen, fastslog Domstolen, at en
lang forsinkelse på mindst 3 timer eller mere i ankomst kan give pas-
sageren ret til kompensation.
Forslaget søger således bl.a. at forene retspraksis med gældende lov-
givning på området, og at skabe en mere ensartet håndhævelse af
EU-lovgivningen.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at forbedre håndhævelsen af reglerne på
området ved at præcisere hovedprincipper og underforståede passa-
gerrettigheder, som tidligere har givet anledning til mange tvister
mellem flyselskaber og passager. Samtidig sigter forslaget også mod,
at der skal der tages bedre hensyn til luftfartsselskabernes finansielle
kapacitet. Derudover er formålet at fremme og forbedre håndhævel-
sespolitikker, der udføres på nationalt plan.
Retten til kompensation ved aflysninger
Kommissionens forslag fastholder retten til at modtage kompensation
ved aflysninger, og kompensationens størrelse på mellem EUR 250 og
EUR 600 er uændret.
Side 2 (6)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1238381_0003.png
Journal TS30401-00092
Dato 11. april 2013
Usædvanlige omstændigheder
Kommissionens forslag indeholder en definition af begrebet ”usæd-
vanlige omstændigheder”. Forslaget definerer entydigt begrebet i
overensstemmelse med EU-Domstolens kendelse i sag C-549/07
(Wallentin-Herman). Det vil sige, at omstændigheder, der på grund af
deres karakter eller oprindelse ikke er led i det berørte luftfartsselskab
sædvanlige aktivitetsudøvelse og ligger udenfor luftfartsselskabets
faktiske kontrol, betragtes som usædvanlige. Endvidere indfører for-
slaget en ikke-udtømmende liste over omstændigheder, der ikke kan
betragtes som usædvanlige og en liste over omstændigheder, der kan
betragtes som usædvanlige.
Retten til kompensation i tilfælde af lange forsinkelser
På linje med EU-Domstolen i sagerne C-407/07 og C-432/07 (Stur-
geon) indføres der i forslaget til forordning en bestemmelse, hvorefter
der eksplicit er ret til kompensation i tilfælde af lange forsinkelser i
ankomst. Kommissionen foreslår, at den tid der skal gå før retten til
kompensation udløses, øges fra (i) 3 til 5 timer for alle Intra-EU-
flyvninger og for flyvninger til og fra tredjelande på 3500 km eller
mindre; (ii) 9 timer på flyvninger mellem 3500 og 6000 km og (iii) 12
timer for flyvninger på over 6000 km.
Retten til omlægning af rejsen
I forslaget præciseres det, at i fald luftfartsselskabet ikke kan omlæg-
ge rejsen for en passager med egne flyvninger inden for 12 timer ef-
ter det planlagte ankomsttidspunkt, skal passageren tilbydes en rej-
seomlægning med andre luftfartsselskaber eller med andre transport-
former, såfremt der er ledige pladser
Retten til forplejning
Retten til forplejningen (måltider og forfriskninger) er på nuværende
tidspunkt afhængig af rejsens længde og udløses efter 2, 3 eller 4 ti-
mer). Forslaget forenkler dette ved at indføre et enkelt loft på 2 timer
uanset flydistancen.
Luftfartsselskabernes pligt til at tilbyde indkvartering
I tilfælde af aflysning, forsinkelse eller ruteændring begrundet i eks-
traordinære omstændigheder kan forpligtelsen til hotelindkvartering
begrænses til EUR 100 pr. nat i maksimalt 3 nætter. Sådan ret til for-
plejning og indkvartering kan ikke begrænses for personer med redu-
ceret mobilitet (PRM), deres ledsagere og uledsagede børn.
Ikke opnået tilslutningsforbindelse
Passagerer, der ikke opnår et forbindelsesfly, fordi deres forudgående
flyvning var forsinket, har ifølge forslaget ret til bistand (forplejning
forfriskninger, hotel). Denne bistand skal ydes af det luftfartsselskab,
Side 3 (6)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1238381_0004.png
Journal TS30401-00092
Dato 11. april 2013
der skulle foretage den ikke-opnåede flyvning. Under visse omstæn-
digheder har passageren også ret til kompensation, som skal gives af
det luftfartsselskab, der foretog den forsinkede flyvning. Denne ret
gælder dog kun, hvis flyvningerne er en del af samme befordringsaf-
tale.
Ændret tidsplan
Hvis luftfartsselskabet ændrer i den oprindelige tidsplan, til hvilken
passageren har en bekræftet reservation, og denne ændring bevirker,
at flyet afgår efter det oprindelig planlagte afgangstidspunkt, er pas-
sageren berettiget til kompensation. Kompensationens størrelse be-
regnes ud fra samme retningsliner, som Kommissionen har foreslået
ved forsinkelser. Har luftfartselskabet meddelt tidsændringen mere
end 14 dage før planmæssig afgang, er passageren dog ikke beretti-
get til at modtage kompensation.
Forsinkelser på forpladsen
Forslaget præciserer, hvilke rettigheder passagerer har, hvis deres fly
bliver forsinket på forpladsen. Efter 5 timers forsinkelse har passage-
ren ret til at gå fra borde.
Delvist forbud mod no showpolitikken
Luftfartsselskaberne opererer med den såkaldte ”no-show”-politik. Så-
fremt en passager har købt en tur/retur billet, og passageren ikke
møder frem til udturen, bevirker ”no–show” politikken, at luftfartssel-
skabernes systemer sletter passagerens returflyvning. Møder passa-
geren herefter frem til returflyvningen bliver denne boardingafvist
uden at modtage kompensation/assistance. Forslaget præciserer et
delvist forbud i "no show"-politikken, hvorved en passager, der er "no
show" på udflyvningen ikke kan nægtes boarding på hjemflyvningen.
Hvis en passager i denne situation bliver boardingafvist, er vedkom-
mende ifølge forslaget berettiget til bistand (omlægning af rejsen eller
refusion), forplejning og kompensation.
Retten til information
Forslaget præciserer, at passagerne har ret til information om deres
rejseafbrydelse, så snart denne er tilgængelig.
Effektive og konsekvente sanktioner
De nationale håndhævelsesorganer får tildelt almindelig håndhævelse.
Overvågningspolitikken skal være mere proaktiv og vil blive udvidet til
også at omfatte overholdelse af bagagebestemmelserne i forordning
(EF) 2027/97.
Udveksling af information og koordinering mellem de nationale hånd-
hævelsesorganer og mellem disse og Kommissionen vil blive forbed-
Side 4 (6)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1238381_0005.png
Journal TS30401-00092
Dato 11. april 2013
ret, og der indføres en forpligtelse til indberetning og formelle koordi-
neringsprocedurer.
4. Europa–Parlamentets udtalelser
Europa-Parlaments holdning foreligger ikke endnu.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at medlemsstaterne kun har begrænsede
muligheder for alene at gøre noget for at beskytte forbrugerne, da
forordningen om lufttrafiktjenester (EF) nr. 1008/2008
1
ikke giver
dem mulighed for at stille ekstra krav til EF-luftfartsselskaber, der for-
søger at opnå trafikflyvninger inden for EU.
Kommissionen har for det andet udtalt, at de fleste problemer drejer
sig om forskelle i anvendelse/håndhævelse af forordning (EF)
261/2004 medlemsstaterne imellem, hvilket svækker passagerernes
rettigheder og indvirker på konkurrencevilkårene mellem luftfartssel-
skaberne. Kun ved en koordineret indsats fra EU´s side kan disse pro-
blemer løses.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, da det drejer som en præcisering af eksisterende fæl-
les regler.
6. Gældende dansk ret
Området er i dag reguleret af den gældende EU-forordning (EF) nr.
261/2004 og Rådets forordning (EF) nr. 2027/97. Forslaget kræver i
den foreliggende form ikke lovændring.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af ændring til forordningsforslaget forventes ikke at ha-
ve statsfinansielle konsekvenser.
8. Høring
Forslaget blev sendt i høring i EU Specialudvalget for Transport samt
andre relevante høringsparter d. 22. marts 2013. Høringsfristen er d.
1
Europa-Parlamentets og rådets forordning nr. (EF) 1008/2008 af 24. september 2008
om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet.
Side 5 (6)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Journal TS30401-00092
Dato 11. april 2013
15. april. Efter høringsfristen fremsendes supplerende grund- og nær-
hedsnotat med de indkomne høringssvar.
9. Generelle forventninger til andres landes holdninger
Kendes endnu ikke i skrivende stund, da substansbehandling endnu
ikke er påbegyndt i Rådsarbejdsgruppen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen mener, at det er afgørende at finde den rette balance mel-
lem på den ene side fortsat at sikre passagerernes rettigheder og på
den anden side at indrette reglerne, så man tager hensyn til luftfarts-
industriens omkostninger.
Regeringen støtter derfor forordningsforslagets overordnede formål
om at sikre en mere ensartet administration medlemsstaterne imellem
og derved håndhæve passagerrettighederne for luftfarten ens i EU’s
medlemslande. Regeringen er enig i, at dette kan opnås ved bl.a. at
gøre reglerne klarere og enklere.
Regeringen støtter derfor også, at der i forslaget søges at tydeliggøre
en række centrale principper som f.eks. ’ekstraordinære omstændig-
heder’, som har givet anledning til mange tvister mellem luftfartssel-
skaberne og passagererne.
11.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 6 (6)