PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2012-13
KOM (2013) 0130 Bilag 3
Offentligt

Transportminister Henrik Dam Kristensen

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Den 6. juni 2013

Kære Henrik Dam Kristensen

Vedr. Ændring af forordning 261/2004 om aflysning, forsinkelse m.v. af flyafgange

Vi er for nylig blevet gjort bekendt med, at Ministeren på mødet i morgen den 7. juni i

Europaudvalget bl.a. skal orientere om pkt. 5 på Rådsmøde 3243 den 10. juni. Punktet omhandler

bl.a. Kommissionens forslag til ændring af forordning 261/2004 om aflysninger, forsinkelser m.v. på

flyafgange.

I den forbindelse vil Rejsearrangører i Danmark (RID), som er de danske charterarrangørers

brancheforening, gerne fremkomme med nogle kommentarer til EU Kommissionens forslag til

ændret forordning, som blev offentliggjort i marts i år.

Vi er bekendt med, at der i foråret/forsommeren har været gennemført en høring om forslaget. Da

RID ikke er medlem af Specialudvalget, har vi desværre ikke været inviteret til eller er blevet gjort

opmærksom på denne høring.

Vi håber derfor ved denne skrivelse at kunne bidrage med relevante synspunkter på forslaget set fra

et rejsearrangørperspektiv. Vores medlemmer arrangerer og sælger trods alt årligt over 1 million

flyrejser ud af Danmark.

Indledende betragtninger

Som brancheforening for charterbranchen arbejder vi for lige og rimelige konkurrencevilkår for

branchens aktører. Et vigtigt element heri er, at de rammebetingelser og grundvilkår, som skal

udgøre den juridiske ramme om arrangørerne virke, er klare, entydige og velafbalancerede.

Det er afgørende, at reglerne skaber klarhed og forståelse hos både branchen og forbrugerne om

reglernes anvendelsesområde og udstrækning. Forskelligheden i fortolkningen og administrationen

af den nuværende forordning i de respektive medlemsstater afspejler tydeligt behovet for en

ændring af den nuværende forordning.

I et senere afsnit vil vi kommentere udvalgte ændringsforslag. Nedenfor vil vi dog først beskrive en

udfordring, som hidtil ikke har været gjort til genstand for større opmærksomhed og interesse.

C. F. Richs Vej 17, 2000 Frederiksberg, tlf 40 82 86 77, mail: [email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et uhensigtsmæssigt anvendelsesområde

Klarhed og præcisering er godt. Desværre skaber formuleringen af artikel 3 stk. 6 en betydelig

usikkerhed i forhold til afgrænsningen i forhold til pakkerejsedirektivet (90/314/EEC) – både for

forbrugere og for branchen.

Det fremgår således, at forordningen også skal finde anvendelse for passagerer på en pakkerejse,

men samtidig ikke skal begrænse passagerens rettigheder i forhold til pakkerejsedirektivet, som i

Danmark udgøres af lov om pakkerejser.

Der er en række implikationer ved denne angivelse af forordningens anvendelsesområde:

1. Der er tale om to delvis parallelle, delvis konfliktende retssystemer, fordi de i den foreslåede

formulering begge omfatter en ferierejsende på en pakkerejse. Pakkerejsedirektivet anlægger et

pakkerejseperspektiv på retsforholdet, mens forordningen anlægger et luftfartsperspektiv på

retsforholdet.

Problemet er imidlertid, at hvis man køber en flybillet hos et flyselskab, er flyselskabet kundens

direkte aftalepart, og eventuel indsigelser og krav skal gøres gældende over for denne. Det er i

sådanne forhold også flyselskabet, som har informationspligten over for kunden, jf. forordningen.

Hvis kunden derimod har købt en pakkerejse hos en rejsearrangør, er arrangøren, og kun arran-

gøren, kundens aftalepart. Og eventuelle indsigelser og krav skal gøres gældende over for

arrangøren. Det er i sådanne tilfælde også rejsearrangøren, som har informationspligten over for

kunden, jf. pakkerejsedirektivet/pakkerejseloven.

Flyselskabet er i sidstnævnte tilfælde alene at betragte som en underleverandør på lige fod med

hotellet, det lokale busselskab m.v.

2. Som det fremgår ovenfor, er den pakkerejsende således allerede beskyttet af EU-direktivet og

nationalt af pakkerejseloven. I den forbindelse bemærkes, at forbrugeren på en pakkerejse på flere

områder har en bedre retsstilling efter pakkerejseloven end i medfør af forordningen. Eksempelvis er

der i pakkerejseloven et objektivt ansvar for forkortning af rejsen. Dvs. forbrugeren er berettiget til

kompensation ved f.eks. en længere forsinkelse på udrejsen, uanset om forsinkelsen skyldes

ekstraordinære omstændigheder.

For de pakkerejsendes vedkommende er der således ikke et ureguleret beskyttelsesbehov. De er

allerede omfattet af både EU og national lovgivning. Så hvorfor dobbelt regulere?

3. Med til billedet hører også, at brugerne af en ren flybillet og af en feriepakkerejse ofte har vidt

forskellige behov. Hvis man skal flyve til Bruxelles for at deltage i et møde kl. 10, kan eks. 5 timers

forsinkelse være helt afgørende i forhold til, om hele formålet med rejsen dermed forspildes. Her

skal hammeren falde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis man derimod skal på ferie på Mallorca i 2 uger og bliver 5 timer forsinket, er det da irriterende,

men det spiller en mindre rolle i den større sammenhæng. Og kompensationsstørrelser, som dem

der er i den nuværende forordning eller som der lægges op til i forslaget, er helt disproportionelle i

forhold til den pågældende hændelse.

4. I forslaget til revision af forordningen lægges op til en bedre håndhævelse af forordningens

bestemmelser. Igen med henblik på at tilvejebringe større ensartethed og overskuelighed for

forbrugerne. Hvis man paralleliserer de to retssystemer - pakkerejseloven og forordningen - skabes

der også i håndhævelsesmæssig forstand nogle store uhensigtsmæssigheder. Det bliver nemt

uoverskueligt, grænsende til kaotisk. Nogle vil sikkert fristes til at bruge udtrykket absurd.

Lad mig belyse synspunktet med et par eksempler:

Eksempel 1:

Hvis en pakkerejsende har en betydelig forsinkelse på udrejsen og efter hjemkomst klager til

rejsearrangøren, sender denne formentlig klagen til høring i luftfartsselskabet. Hvis luftfartselskabet

bestrider forsinkelsen, vil arrangøren muligvis afvise klagen over for den rejsende. Denne har

herefter mulighed for at indbringe klagen til Pakkerejse-Ankenævnet.

Under sagsbehandlingen i nævnet finder kunden ud af, at man måske kan gøre et krav gældende

over for flyselskabet direkte. Hvis dette siden bliver afvist af flyselskabet, kan sagen indbringes for

Trafikstyrelsen.

Konsekvensen er, at den ene aktuelle forsinkelse skaber parallel sagsbehandling hos både arrangør

og flyselskabet og både i Pakkerejse-Ankenævnet og hos Trafikstyrelsen. Det grosteske er, at under

sagsbehandlingen i Trafikstyrelsen betragtes sagen som et mellemværende mellem kunde og

flyselskab, ikke som et forhold til pakkerejsearrangøren, som ellers er kundens eneste, direkte og

fuldt hæftende aftale- og kontraktpart.

Hertil kommer, at den skitserede situation medfører helt urimelige og unødige sagsbehandlings- og

administrationsomkostninger. Og endelig er der en risiko for at kunden, hvis klagen findes beret-

tiget, får kompensation to gange for samme forsinkelse.

Eksempel 2:

En pakkerejsende oplever en forsinkelse på f.eks. 6 timer på udrejsen. Den pågældende indbringer

sagen for flyselskabet under henvisning til forordningen. Da forsinkelsen i dette tilfælde skyldes

ekstraordinære omstændigheder, afvises sagen med rette. Der er ikke grundlag for kompensation.

Herefter går kunden til pakkerejsearrangøren, som har et objektivt ansvar i medfør af pakkerejse-

loven. Her kræver og får kunden muligvis kompensation uagtet, at forsinkelsen i den special-

lovgivning, som regulerer flyforsinkelser (forordningen), og hvor praksis er præciseret i flere domme

fra EU-domstolen, statuerer, at der ikke er grundlag for kompensation.

Eksempler taler for sig selv. Var der nogen, som sagde rets-usikkerhed?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg håber, ovenstående betragtninger og eksempler tydeliggør behovet for at præcisere, at

pakkerejseloven gælder for pakkerejser, og forordningen kun gælder for rene flybilletter.

Afslutningsvis kan det anføres, at såfremt EU havde ønsket præciseringer af forsinkelser på

pakkerejseområdet, havde det været nærliggende at få det med i den igangværende revision af

pakkerejsedirektivet. Men det er det ikke.

Angiveligt ud fra et synspunkt om, at de pakkerejsende allerede i dag er tilstrækkeligt beskyttet af

de nationale pakkerejselove, og at et yderligere og mere udtalt beskyttelsesbehov ikke skønnes

relevant.

Øvrige kommentarer til forslaget

Nedenfor følger vores synspunkter til udvalget ændringsforslag til forordningen:

Art. 4.4. Om udnyttelse af no-show på hjemrejsen. Bestemmelsen kan i praksis ikke administreres

på et stort antal destinationer, idet luftfartsmyndighederne i en række lande ikke tillader hjemrejse

på charterflyvninger, hvis ikke udrejsende har fundet sted med samme selskab/billet. Det gælder

eksempelvis Thailand, Tyrkiet, Egypten, Marokko og Gambia.

Art. 6A om tilslutningsfly. Intentionen er god, men praktikken kan være uhensigtsmæssig.

Bestemmelsen kan medføre mindre codesharing mellem selskaberne, og således et mindre udbud af

ruter, samt længere ventetider i lufthavnene mellem flyskift.

Det er også vigtigt at få præciseret, hvad der er et tilslutningsfly. Hvis f.eks. passagererne selv

booker flere flystrækninger på nettet, kender flyselskabernes ikke altid tidsrammen for den samlede

befordringsaftale, som passageren selv konstruerer.

Art 16A indeholder nye informationskrav. Men det er krav, som er pålagt flyselskabet, mens

arrangøren, som anført ovenfor, har informationspligt i medfør af pakkerejseloven. Hvem bærer

ansvaret for informationen og for at kunden får denne? Hvordan skal det i praksis administreres?

Endelig finder vi de anførte kompensationssummer for høje. Navnlig i en tid med benhård kon-

kurrence vil de i mange tilfælde overstige prisen på hele flyrejsen. Dvs. at man kan få mere i

kompensation for en forringelse af flyrejsen, end man har betalt for denne. Det strider imod

almindelige forsikringsprincipper, hvis man kan tjene på forsinkelser eller andre mangler ved et købt

produkt eller ydelse.

Afsluttende bemærkninger

Som indledningsvist anført bakker vi op om alle sådanne lovinitiativer - EU-mæssigt såvel som

nationalt - der skal tydeligøre passagerrettighederne, forudsat at disse er velafbalancerede og giver

branchen mulighed for fortsat at kunne virke og udvikle sig i benhård konkurrence, hvor

efterspørgslen og priserne i de senere år har været under særdeles stort pres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi håber imidlertid på, at Ministeren – og Europaudvalget - har forståelse for vores synspunkter. I

særlig grad omkring behovet for juridisk at sondre mellem pakkerejser og flyrejser. Samtidig vil vi

gerne tilsige Ministeren og Europaudvalget vores aktive og konstruktive medvirken under det videre

arbejde med ændring af forordning 261/2004.

Med venlig hilsen

REJSEARRANGØRER I DANMARK

Henrik Specht

Direktør

CC: Folketingets Europaudvalg

Fakta:

RID repræsenterer rejsearrangørerne: Spies, StarTour, Apollo, Bravo Tours, Atlantis Rejser, Travel

Booking/Ung Rejs, Århus Charter, Falk-Lauritsen Rejser, Club La Santa, Folkeferie.dk, Primo Tours, Detur og

Amisol.

Formand: Adm. direktør Jan Vendelbo, Spies

Direktør: Henrik Specht, RID

RIDs medlemmer sendte i 2012 ca. 1,1 million ferierejsende ud af Danmark – svarende til ca. 85% af det

samlede chartermarked.

Se tillige