Transportudvalget 2013-14
KOM (2013) 0130 Bilag 6
Offentligt
Kære Medlemmer af Europaudvalget.
Forbrugerrådet Tænk er opmærksomme på, at I på et møde fredag den 7. februar skal diskutere et
forhandlingsoplæg vedrørende forordning 261/2004 om flypassagerers rettigheder. Vi skal beklage den
sende fremsendelse af nedenstående, men Forbrugerrådet Tænk vil gerne gøre jer opmærksom på nogle af
de bekymringer der ligger i forslaget fra kommissionen og nogle af de elementer der den 5. februar 2014
blev stemt om i Europaparlamentet.
Forbrugerrådet Tænk imødeser flere af de forbedringer fra Parlamentet, der blandt andet handler om bedre
information og nogen imødekommelse af domstolens dom vedrørende kompensation efter tre timers
forsinkelse, hvilket i hvert fald ønskes for rejsende der rejser op til 2500 km. Vi er også positive overfor, at
der I jeres forhandlingsoplæg til jeres møde også lægges op til at stramme sanktionerne og sikre effektive
systemer, der kan sikre forbrugernes rettigheder. Forbrugerrådet Tænk støtter dog til trods herfor stadig ikke
konklusionerne der fremgår af Transportministeriets rammenotat.
Forbrugerrådet Tænk vil derfor gerne gøre opmærksom på særligt fire elementer som vi finder er
nødvendigt, at der strammes op om, for at sikre forbrugerne deres grundlæggende rettigheder.
1. Retten til omsorg og forplejning.
Som det ser ud nu vil såvel forslaget fra kommissionen som parlamentet indføre en begrænsning på
enten 3 eller 5 dage. Denne begrænsning vil dog betyde en væsentlig forringelse ift. i dag. Foruden
at det skaber en ulige konkurrencesituation i forhold til pakkerejser, som ikke har nogen
begrænsning på deres omsorgsforpligtelse, så vil forslaget også betyde at forbrugere der kun har
købt flybillet i meget større omfang kommer i klemme. Begrænsningen vil f.eks. betyde at
forbrugerne, som vi så under de lange forsinkelser under askeskykrisen, vil kunne komme til at have
en egenbetaling for hotel og forplejning på i hvert fald op til 10.000 kr. hvis de f.eks. er strandet i 14
dage. Hvis der er tale om en familie vil dette beløb blive markant højere. Dette forudsætter, som
udgangspunkt at priserne for hotelovernatninger i de omkringliggende byer og ved lufthavnene
opretholdes på et rimeligt niveau, til trods for den store efterspørgsel en ekstraordinær situation kan
medføre.
Forbrugerrådet Tænk skal opfordre til at der arbejdes for at sikre forbrugerne bedre når de har
allermest brug for det, således at de ikke udsættes for eksorbitant egenbetaling og dermed en
begrænsning i omsorgsforpligtelsen.
2. Forbud mod ”no-show”.
Som det ser ud nu, vil forbrugerne ikke være sikret tilstrækkeligt mod såkaldt ”no-show” (nægtet
retur-rejse). Med det nye forslag betyder det, at rejser fra København til New York via Frankfurt, vil
kunne aflyses. Således vil det foreslåede delvise forbud alene betyde at København-Frankfurt vil
skulle opretholdes, mens den noget dyrere del af rejsen, Frankfurt – New York bliver aflyst uden
mulighed for tilbagebetaling, og skal erstattes af forbrugeren selv. Dette til trods for at forbrugeren
allerede har betalt for sit sæde i flyet fra Frankfurt til New York. En forbruger som af alle mulige
grunde vil kunne blive forsinket eller ikke vælger at benytte sit ben fra Købehavn kan således ikke
ved egen hjælp, kunne transportere sig til Frankfurt og dermed nå sit videre fly til New York.
Forbrugerrådet Tænk skal opfordre til at, at der arbejdes for et fuldstændigt forbud mod ”no-show”,
således at forbrugerne kan anvende alle dele af deres rejse uanset hvilket ben de vælger ikke at
bruge.
3. Retten til kompensation efter tre timer.
Der er tale om en væsentlig forringelse i Kommissionens forslag. Men til trods for Parlamentets
forbedring heraf, vil rejsende fra København til Malaga med det af parlamentet fremførte skulle vente
5 timer førend der gives ret til kompensation.
Forbrugerrådet Tænk skal opfordre til, at der arbejdes for at opretholdes retstilstanden som i dag,
således at rejsende har ret til kompensation efter tre timers forsinkelse uanset rejsens længde, eller
dog i det mindste for alle flyvninger indenfor EU.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1331805_0002.png
4. Sanktionering og effektiv efterlevelse.
Vis er det som positivt, at der fra dansk side arbejdes for at styrke håndhævelsesorganernes rolle,
herunder for at der arbejdes for bindende afgørelser. Vi skal bl.a. pege på, at en ”name & shame”
(såkaldt sortliste) som tidligere foreslået af Forbrugerrådet Tænk, tillige vil styrke
håndhævelsesorganernes rolle.
Forbrugerrådet Tænk skal opfordre til, at der til stadighed kæmpes for dette og at der også arbejdes
for, at håndhævelsesorganerne pålægges at offentliggøre navnene på de selskaber, der ikke vælger
at følge håndhævelsesmyndighedernes afgørelser.
Med venlig hilsen
Mads Mølgaard Braüner
Seniorjurist / Senior Legal Adviser
T +45 7741 7725 / M +45 2614 2206 /
taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for et Danmark, hvor alle
forbrugere kan træffe et trygt valg.
Få nyheder, informationer om test, tilbud og gode råd 1-2 gange om ugen. Tilmeld dig vores nyhedsbreve på
taenk.dk/nyhedsbrev