Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
KOM (2013) 0136 Bilag 1
Offentligt
Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg – Henstilling med henblik på
Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en omfattende
handels- og investeringsaftale med betegnelsen det transatlantiske handels- og
investeringspartnerskab mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger om en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og
USA med det formål at sikre mere markedsadgang, øget reguleringsmæssigt samarbejde og et styrket samarbejde
om regler af betydning for handelspolitikken. Kommissionen vurderer, at indgåelsen af en omfattende handels- og
investeringsaftale vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af øget samhandel og deraf afledt
øget beskæftigelse.
2. Baggrund
Kommissionen har d. 13. marts 2013 fremlagt forslag til rådsafgørelse, som bemyndiger
Kommissionen til at forhandle en frihandelsaftale mellem EU og USA. Forslaget er oversendt til
Rådet d. 18. marts i dansk sprogversion.
Forslaget udspringer af det arbejde, der blev iværksat ifm. EU/USA-topmødet d. 28. november
2011. Der blev i forbindelse med topmødet opnået enighed om at nedsætte en fælles EU/USA-
højniveaugruppe med det formål at fremlægge forslag til en styrkelse af de økonomiske og
handelsmæssige relationer mellem EU og USA til fordel for vækst og beskæftigelse.
Højniveaugruppen fremlagde i juni 2012 sin midtvejsrapport, som foreløbigt anbefalede, at EU
og USA indleder forhandlinger om en omfattende handels- og investeringsaftale. Den anbefaling
blev fastholdt i højniveaugruppens endelige rapport, som blev fremlagt d. 13. februar 2013.
Højniveaugruppens rapport peger på tre hovedområder for en omfattende handels- og
investeringsaftale. Det drejer sig om 1) øget markedsadgang i traditionel forstand i form af
afviklingen af toldsatser og barrierer for tjenesteydelser og investeringer; 2) et øget
reguleringsmæssigt samarbejde med det formål at afvikle ikke-toldmæssige handelshindringer
begrundet i forskelle i standarder og regulering; 3) et øget samarbejde om fælles globale
udfordringer vedr. regler for bl.a. beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og
standarder på arbejdsmarkeds- og miljøområdet.
Forslaget til rådsafgørelse har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,
særligt artikel 218 stk. 3 og 4, hvorefter der som udgangspunkt kræves et kvalificeret flertal i
Rådet til at bemyndige Kommissionen til at forhandle en frihandelsaftale. En evt. senere
afgørelse om at indgå en frihandelsaftale mellem EU og USA forventes som udgangspunkt at
kræve et kvalificeret flertal i Rådet efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at sikre en gradvis og gensidig liberalisering af handel med varer og
tjenesteydelser samt investeringer og adgangen til etablering. Forslaget er i overensstemmelse
med rapporten fra den fælles EU/USA-højniveaugruppe struktureret i tre hovedafsnit i form af
markedsadgang, reguleringsmæssigt samarbejde samt regler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236616_0002.png
Markedsadgang
Det er hensigten at fjerne importtold på alle varer med oprindelse hos den anden part med flest
mulige tilsagn om fuld liberalisering fra aftalens ikrafttrædelse. Der sigtes efter at begrænse
antallet af følsomme varer, som fortsat vil kunne pålægges told i en overgangsperiode, mest
muligt. Det er hensigten at forbyde alle former for eksporttold og –afgifter samt foranstaltninger
med tilsvarende virkning.
Der lægges op til, at en aftale kan indeholde en eller flere sikkerhedsklausuler, hvormed parterne
kan genindføre mestbegunstigelsestold i tilfælde af en stigning i importen i en sektor, som
forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade på en indenlandsk industri.
Der sigtes efter en gensidig liberalisering af handel med tjenesteydelser indenfor alle økonomiske
sektorer og omfattende alle leveringsformer, herunder adgangen til etablering og national
behandling af virksomheder, datterselskaber og filialer.
Der stiles mod et særskilt kapitel om investeringsbeskyttelse med det formål at sikre størst mulig
retlig beskyttelse og sikkerhed for europæiske investorer og fremme af europæiske
beskyttelsesstandarder på området.
Der sigtes efter en supplerende åbning af markederne for offentlige indkøb i forhold til den
reviderede aftale om offentlige indkøb omfattende alle administrative niveauer samt offentlige
forsyningsvirksomheder. Der sigtes efter en aftale, som indeholder bestemmelser om håndtering
af hindringer for adgangen til den anden parts offentlige indkøb såsom udbudsprocedurer,
tekniske forskrifter og eksisterende undtagelser for offentligt udbud.
Reguleringsmæssigt samarbejde
Der sigtes som en særlig prioritet efter bestemmelser med det formål at fjerne eksisterende
tekniske handelshindringer og forebygge indførelsen af nye inden for en række nøglesektorer for
handel og investeringer.
På det sanitære og phytosanitære område er det hensigten at etablere et forum for øget dialog
med det formål at sikre en effektiv og gennemskuelig anvendelse af de sanitære og phytosanitære
bestemmelser baseret på videnskabelige standarder med en begrænsning af de negative
virkninger for samhandelen.
Der sigtes generelt efter bestemmelser, som bygger videre på parternes forpligtelser i henhold til
WTO-aftalen om tekniske handelshindringer med det formål at fremme god reguleringspraksis,
sikre overensstemmelse mellem tekniske forskrifter på grundlag af internationale standarder,
ensrette prøvnings- og certificeringskrav samt fremme samarbejde om overensstemmelses-
vurderinger og standardisering globalt.
Der lægges desuden op til bestemmelser om et udvidet samarbejde vedrørende udvalgte sektorer
af særlig betydning for de økonomiske relationer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1236616_0003.png
Regler
Der sigtes efter bestemmelser, som supplerer og udbygger TRIPS-aftalen (handelsrelaterede
intellektuelle ejendomsrettigheder), herunder bl.a. med bestemmelser om udvidet beskyttelse af
geografiske indikationer for landbrugsvarer, vin og spiritus.
Det er hensigten, at en aftale skal omfatte bestemmelser med det formål at fremme tiltrædelse og
effektiv gennemførelse af internationale standarder og aftaler på det sociale og miljømæssige
område samt mekanismer for fremme af grundlæggende arbejdsstandarder som defineret i ILO-
erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejde.
Der lægges også op til, at en aftale vil indeholde bestemmelser, som underbygger internationalt
anerkendte standarder for virksomheders sociale ansvar samt bestemmelser til fremme af handel
med miljøvarer, miljøtjenester og miljøteknologi.
Forslaget lægger op til en række bestemmelser med det formål at lette import-, eksport- og
transitprocedurerne samtidig med, at der sikres en effektiv kontrol baseret på anvendelse af
internationale bestemmelser og standarder vedrørende told og andre handelsrelaterede
procedurer.
Der sigtes efter bestemmelser om konkurrenceregler og statsstøtte, herunder monopoler og
statsejede virksomheder.
Der lægges op til etablering af en institutionel ramme til sikring af opfølgning på forpligtelserne i
medfør af en aftale ikke mindst vedrørende reguleringsmæssigt samarbejde. Der stiles tilsvarende
efter etableringen af en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme for parternes overholdes af aftalens
bestemmelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget berører ikke dansk ret.
7. Konsekvenser
En udmøntning af udkastet til forhandlingsdirektiver i form af indgåelsen af en frihandelsaftale
forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel med deraf
afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugerpriser mm.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-
budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i
nogen grad vil kunne modvirkes af øget samhandel.
Hverken forhandlingsdirektiverne eller en frihandelsaftale forventes umiddelbart at have
konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af forhandlingsdirektivernes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan dog på sigt have positive konsekvenser
for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) er
blevet hørt. Følgende har sendt et høringssvar:
Danmarks Rederiforening støtter indledning af frihandelsforhandlinger med USA, som udgør et
af de væsentligste markeder for danske shippingvirksomheder. Særligt vigtigt for
rederierhvervene er bestemmelser om handelslettelse, samarbejdet om internationale regler samt
prioriteringen af tjenesteydelser, hvor man gerne ser søfartens liberale adgang indskrevet i en
frihandelsaftale.
Dansk Erhverv støtter indledning af frihandelsforhandlinger som væsentligt bidrag til vækst og
beskæftigelse. En frihandelsaftale med USA bør understøtte det multilaterale spor, sikre
nedsættelse af toldsatser generelt og omfatte alle leveringsformer indenfor tjenesteydelser.
Håndteringen af ikke-toldmæssige barrierer bør stå centralt i forhandlingerne, og brugen af
sikkerhedsklausuler, som kan anvendes protektionistisk, bør begrænses. Man støtter generelt et
øget samarbejde om fælles globale udfordringer som bl.a. oprindelsesregler og beskyttelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder.
Dansk Industri støtter indledning af frihandelsforhandlinger, som bør resultere i afskaffelsen af
alle toldsatser i samhandlen med USA. En frihandelsaftale bør ligeledes sikre fuld og lige adgang
til at byde på offentlige udbud på alle administrative niveauer i USA, afskaffe tekniske
handelshindringer og forebygge indførelsen af nye. Det bør ske ved en harmonisering af
standarder og godkendelsesprocedurer, hvor det er mulig, suppleret af anvendelsen af et princip
om gensidig anerkendelse. En frihandelsaftale bør desuden adressere de meget vidtgående
amerikanske regler for produktansvar, som særligt kan udgøre en udfordring for små og
mellemstore virksomheder. Det bør derudover sikres, at uenigheder om beskyttelsen af
geografiske indikationer ikke blokerer for fremskridt i de samlede forhandlinger.
Danske Maritime støtter indledning af frihandelsforhandlinger med det væsentligste formål at
sikre en yderligere adgang til det amerikanske marked for eksport af maritime produkter, udstyr
og tekniske løsninger, som for indeværende pålagt visse restriktioner på grund af den
amerikanske lovgivning om indenrigsskibsfart.
Landbrug & Fødevarer ville foretrække en global handelsaftale i WTO, men idet udsigten hertil
trækker i langdrag støttes Kommissionens offensive handelspolitiske indsats med fokus på
indgåelsen af frihandelsaftaler med strategisk vigtige handelspartnere. Det vurderes, at der kun
vil være begrænsede markedsandele at hente i toldnedsættelser på det amerikanske marked, idet
toldsatserne på fødevarer generelt er lave. De væsentligste barrierer på landbrugs- og
fødevareområdet skal i stedet findes i tekniske handelshindringer samt på SPS-området inden for
såvel kød-, mejeri- og planteområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har endnu kun været forelagt den handelspolitiske komité til en første indledende
orientering. Der forventes dog at være en bred opbakning til at indlede forhandlinger om en
omfattende handels- og investeringsaftale.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man indledning af frihandelsforhandlinger mellem EU og USA. Formålet
er at nå til en ambitiøs frihandelsaftale, som bidrager til at styrke de økonomiske og
handelsmæssige relationer til USA. Det skal ske som led i en generel styrkelse af EU’s relationer
til USA som strategisk partner og med det indbyggede perspektiv på sigt at bidrage til at styrke
det multilaterale handelssystem.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Forberedelserne til
forhandlinger af en frihandelsaftale er dog tidligere nævnt til orientering senest d. 25. maj 2012 i
forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (Udenrigsanliggender - handel) d. 31. maj 2012.
Notat blev fremsendt d. 16. maj 2012.