Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2013) 0136 Bilag 11
Offentligt
Folketingets Kulturudvalg og Europaudvalg
København, d. 28. oktober 2014
Dansk Kunstnerråd har sammen med sine nordiske søsterorganisationer i dag
skrevet til Europa-Kommissionens nye handelskommissær Cecilia
Malmström med ønsker til den transatlantiske frihandels- og
investeringsaftale (TTIP) som pt. forhandles mellem EU og USA.
I henvendelsen opfordrer vi forhandlerne til at
- huske forpligtelserne i UNESCOs konvention for kulturel mangfoldighed,
som EU og samtlige medlemslande har ratificeret
- holde kulturområdet uden for den kommende aftale
- sikre at den eksisterende undtagelse for det audiovisuelle område bliver
effektiv også i fremtiden med nye teknologier og platforme.
Desuden efterlyser vi gennemsigtighed i forhandlingerne.
Henvendelsen sker som opfølgning på De Nordiske Kunstnerråds konference
”TTIP og Kulturen” som fandt sted den 1. september i København.
Udtalelsen i dansk oversættelse, samt en liste over de nordiske kunstnerråd er
vedlagt.
Med venlig hilsen
John Frandsen,
medlem af forretningsudvalget
Dansk Kunstnerråd, Kronprinsessegade 34 B, 2, 1306 København K