Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2013) 0136 Bilag 5
Offentligt
1363686_0001.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, [email protected], taenk.dk
Europaudvalget
[email protected]
30. april 2014
Dok. 141633/
Møde i Europaudvalget den 2. maj 2014 - TTIP
Vedr. Rådsmøde nr. 3311 (udenrigsanliggender - handel) den 8. maj 2014
Pkt. 3. EU/USA-frihandelsforhandlinger - Politisk drøftelse/ Status.
KOM (2013) 0136
Forbrugerrådet Tænk er meget involveret i drøftelserne vedrørende TTIP nationalt, men især
gennem vores samarbejde med vores europæiske forbrugerorganisation, BEUC. Forbruger-
rådet Tænk og BEUC har også haft et tæt samarbejde om transatlantisk handel med de ame-
rikanske forbrugerorganisationer siden 1998 i Den TransAtlantiske Forbrugerdialog, TACD.
Mange af de temaer, der drøftes på det ”reguleringsmæssige samarbejde” har derfor været
drøftet meget længe.
Både EU's og USA's forbrugere er fortsat meget kritiske over for den manglende gennemsig-
tighed i forhandlingerne. Uanset at GD Trade har nedsat en ekspertgruppe for at imødegå
denne kritik, og hvor Forbrugerrådet Tænk er repræsenteret, har vi fortsat ikke fået materia-
le, som ikke er i offentligheden allerede – undertiden som lækkede dokumenter. Forbrugerne
henviser derfor fortsat til at forhandlingerne i fx WTO, WHO og WIPO, der er offentlige.
Forbrugerne er ikke imod frihandelsaftaler, men denne er speciel, fordi de umiddelbare for-
dele ved en eliminering af toldsatser er mindre end ved andre, og lige nu er der tilsyneladen-
de ingen fremdrift på dette område.
Derfor har interessen drejet sig om, hvad der kan opnås ved at harmonisere eller gensidigt
anerkende regler, der er forskellige . Det er netop dette, der fremkalder de store problemer,
da der for en stor dels vedkommende er tale om forbruger- og miljøregler på meget forskelli-
ge niveauer. Mange vigtige områder er i spil, og der er ingen klare oplysninger om, hvad der
drøftes. Det er derfor på nuværende tidspunkt meget svært at se, hvordan man vil kunne
undgå ”at sænke standarderne”, da den ene part vel må formodes at gøre det – også fordi
mantraet om gensidig anerkendelse på en lang række områder vil skabe samme problemer.
Som baggrund for disse drøftelser er der beregninger over, hvilke økonomiske fordele der vil
være både i form af, at øget BNP og deraf følgende jobs og lavere priser. Disse tal og bereg-
ninger er blevet kritiseret fra forskelligt hold, men kan vel heller ikke beregnes, før der er
klarhed over, hvordan resultatet bliver på toldområdet og af de knapt nok påbegyndte sek-
tordrøftelser. Vi har også forstået, at reglen i USA om ”Buy American” volder store proble-
mer især i forbindelse med markedsadgang og offentlige indkøb.
Forbrugerorganisationerne er også meget kritiske over for ISDS(Investor-State Dispute
Settlement)-systemet, som Kommissionen netop har sendt i offentlig høring, og det er derfor
ganske usikkert, om systemet vil kunne accepteres i en meget ændret form, eller om man må
kræve at sådanne sager behandles i de almindelige domstole og ikke i en voldgiftsret med 3
erhvervsadvokater.
Vi skal derfor opfordre til stor forsigtighed på nuværende tidspunkt med at acceptere for-
hold, hvis konsekvenser ikke er fuldt afdækkede. Heldigvis er der tilsyneladende en rum tid,
hvor alle disse ting fortsat kan diskuteres, og det er også nødvendigt.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Benedicte Federspiel
Chefkonsulent