Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2013) 0136 Bilag 8
Offentligt
1368045_0001.png
Til Folketingets Europaudvalg
I anledning af forespørgselsdebatten i Folketingssalen om ”Investor-stat
tvistbilæggelse” (ISDS) under forhandlingerne med USA om en handels- og
investeringsaftale (TTIP)
Hermed fremsendes materiale vedrørende ISDS til evt. brug ved forberedelse af forespørgselsedebatten
onsdag om investor-stat tvistbilæggelse under en fremtidig handels- og investeringsaftale med USA.
Udvalget har tidligere modtaget en del materiale om ISDS fra flere danske organisationer, herunder fra
organisationer, der er meget kritiske over for ISDS, og anbefaler at tage ISDS helt ud af forhandlingerne.
Det vedhæftede materiale fremsendes overvejende for at understrege, at denne grundlæggende kritiske
indstilling ikke er forbeholdt NGOer eller organisationer, der overvejende er optaget af en aftales
indvirkning på f.eks. danske eller europæiske miljø- eller forbrugerlovgvning. Kritikken er langt mere
udbredt end som så.
Der er tale om to meget forskellige dokumenter. Dels en artikel af Simon Lester fra den liberale tænketank
CATO Institute, dels en rapport skrevet af tre forskere ved London School of Economics, herunder danske
Lauge Skovgaard.
Sidstnævnte er skrevet for at vurdere, hvilke fordele og ulemper en ISDS-ordning ville føre til for
Storbritannien, og konkluderer, at risikoen fsva. national regulering, kan være betydelig, lige som det
tidligere har vist sig, at prisen for Canada var betragteligt større end forudset, da landet indgik NAFTA-
aftalen med USA. Denne artikel vil snart blive fulgt op af en vurdering fra de samme forskere om
indvirkningen på EU som helhed – en artikel, som angiveligt vil rumme samme konklusion for hele EU.
I den forbindelse er det også værd igen at understrege, at flere medlemslandes regeringer er overordentligt
kritisk indstillede, herunder den tyske og franske regering, og at den danske regering må regne med at
skulle indgå i flere diskussioner fremover om dette spørgsmål, bl.a. i regi af Rådets handelspolitiske
arbejdsgruppe.
Derfor giver forespørgselsdebatten Folketinget en god mulighed for at forholde sig aktivt til denne debat
ved at give regeringen henstillinger om hvordan den bør forholde sig i denne debat.
Med venlig hilsen
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory