Hvordan vil ministeren sikre, at en TTIP-aftale bliver et værktøj til at fremme overholdelsen og promoveringen af arbejdstagerrettigheder for på den vis at opretholde det, som den tidligere Minister Pia Olsen Dyhr lovede ved afgivelse af forhandlingsmandat? Vil ministeren for eksempel følge anbefalingen fra det østrigske Bundesarbeitskammer (Se: http://www.s2bnetwork.org/fileadmin/dateien/downloads/TTIP_-_AK_main_report_en_284.pdf) og dermed gøre ratificeringen og en effektiv implementering af ILOs såkaldte ’fundamentale’ konventioner, der sikrer et minimum af arbejdstagerrettigheder, til en betingelse for indgåelsen af TTIP-aftalen?
Dato: 05-11-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
handel og WTO, Danmark og EU, indre marked og erhvervspolitik, harmonisering, socialpolitik, samarbejde med 3. lande