Retsudvalget 2013-14
KOM (2013) 0173 Bilag 6
Offentligt
1396980_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2014
Politikontoret
Lene Steen
2014-0030-2391
1253789
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1336 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang EUROPOL er in-
volveret i bekæmpelse af menneskesmugling ind i Europa og
efterforskning af smuglerringe, samt hvor succesfuld EURO-
POL har været på dette område?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Europol har til opgave at styrke samarbejdet mellem EU's
medlemslande om bekæmpelse af alvorlig og organiseret in-
ternational kriminalitet, herunder ved at støtte medlemslande-
nes aktiviteter inden for bestemte kriminalitetsområder som
eksempelvis organiseret menneskesmugling.
Europol yder i den forbindelse navnlig støtte til medlemslan-
dene ved bl.a. at fremme udveksling af oplysninger og efter-
retninger mellem medlemslandenes retshåndhævende myndig-
heder gennem sine informations- og analysesystemer.
Derudover foretager Europol operationelle analyser til støtte
for medlemslandenes aktiviteter og udarbejder strategiske rap-
porter (f.eks. trusselsvurderinger) og kriminalitetsanalyser på
grundlag af oplysninger og efterretninger fra medlemslandene,
Europol eller andre kilder.
Endelig tilbyder Europol ekspertise og teknisk bistand til efter-
forskninger og operationer i EU under de berørte medlemslan-
des opsyn og retlige ansvar.
Organiseret menneskesmugling har gennem en længere årræk-
ke været et prioriteret indsats- og monitoreringsområde for Eu-
ropol, ligesom medlemslandene i stigende grad anvender Eu-
ropol-samarbejdet til at samle og udveksle oplysninger om
bl.a. organiseret menneskesmugling.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der i regi af Europol i pe-
rioden fra 2010-2013 blev afholdt i alt 42 fælles operationer
(med deltagelse af to eller flere medlemsstater) i indsatsen mod
illegal immigration, herunder menneskesmugling. Antallet af
afholdte operationer var 6 i 2010, mens dette tal i 2013 var ste-
get til 15. Som et resultat af de fælles operationer fra 2010-
2013 er i alt 805 facilitatorer blevet anholdt i forhold til illegal
immigration, herunder menneskesmugling. Det bemærkes, at
Europol i forbindelse med de pågældende operationer – udover
understøttelse i form af informationsudveksling og analysear-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bejde – tillige bidrager i form af koordinering af operationelle
møder og support på stedet.
Der var i 2012 indsamlet oplysninger om 7.715 personer og
genstande relateret til organiseret menneskesmugling i Euro-
pols Informationssystem (EIS). I 2013 udgjorde antallet
25.298.
Samtidigt ses der en stigning i antallet af søgninger i EIS i
samme periode. I 2010 udgjorde det samlede antal søgninger i
EIS således 147.345, mens det samlede antal søgninger i 2013
udgjorde 321.429. Det bemærkes, at hverken Rigspolitiet eller
Europol registrerer, i hvilket omfang søgninger i EIS er målret-
tet specifikke kriminalitetstyper, hvorfor Rigspolitiet ikke har
mulighed for at oplyse nærmere om antallet af søgninger i EIS
vedrørende organiseret menneskesmugling.
Det kan afslutningsvis oplyses, at Rigspolitiet deltager i både
det strategiske og operationelle samarbejde i Europol vedrø-
rende organiseret menneskesmugling.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse. Der henvises
endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1337 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
3