GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
6. maj 2013
J.nr. 1008/1017-0021
Ref. ACL/JSK/NZ
Europa-Kommissionens meddelelse om ”the Future of Carbon Capture and Storage in
Europe” til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget
(COM(2013) 180 final)
1. Resumé
Kommissionen har den 27. marts 2013 offentliggjort en meddelelse til Europa-Parlamentet,
Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremtiden for
opsamling og geologisk lagring af CO2 (CCS) i Europa. Kommissionens meddelelse beskri-
ver, hvordan fossile brændsler også fremadrettet vil spille en vigtig rolle i den Europæiske
energisammensætning (energy mix) og at CCS i den forbindelse kan spille en vigtig rolle for
at nedbringe udledninger af CO2. Kommissionen har den 27. marts 2013 lanceret en offentlig
høring med udgangspunkt i meddelelsen, hvor der efterspørges bidrag til, hvilken rolle CCS
skal spille i Europa. Baseret på kommentarerne til Kommissionens høring og analysen af im-
plementering af CCS direktivet i medlemsstaterne vil Kommissionen overveje behovet for at
udarbejde forslag set i kontekst til dets arbejde med 2030 Energy and Climate Framework.
Regeringen ser positivt på, at der afholdes en offentlig høring herom.
2. Baggrund
Der har ikke været succes med at igangsætte CCS demonstrationsprojekter i Europa. Kom-
missionens meddelelse opridser status for CCS i Europa i dag, også i en global kontekst, og
lister en række muligheder for at tilskynde til CCS i Europa.
Kommissionen lancerede den 27. marts 2013 en offentlig høring af meddelelsen om fremtiden
for opsamling og geologisk lagring af CO2 (CCS) i Europa. Høringen har frist den 2. juli
2013. Kommissionens høring kan ses her:
http://ec.europa.eu/energy/coal/ccs_en.htm
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse (COM(2013) 180 final) til Europa-Parlamentet, Rådet, det Euro-
pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremtiden for opsamling og
geologisk lagring af CO2 (CCS) i Europa fremfører, at fossile brændsler også i fremtiden vil
udgøre en vigtig del af både den globale såvel som den Europæiske energisammensætning
(energy
mix),
og at CCS er en vigtig teknologi, som kan medvirke til at reducere CO2-
udledninger.
Side 1