NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Direktivforslag om CSR-rapportering for store virksomheder
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Resumé
Kommissionen har den 16. april 2013 fremlagt forslag til direktiv med
henblik på at sikre øget gennemsigtighed i store virksomheder om sociale
og miljømæssige spørgsmål samt mangfoldighed. Med forslaget skal virk-
somheder offentliggøre oplysninger om politikker, resultater og risici på
områder som miljø, sociale og arbejdstagerrelaterede forhold, respekt
for menneskerettighederne, korruption og bestikkelse, samt mangfoldig-
hed i direktion og bestyrelse.
På baggrund af drøftelser af land-for-land rapportering bl.a. vedr. pla-
cering af overskud og betaling af skat i Rådet har formandskabet valgt
at gå videre med en revisionsklausul. Det konkrete indhold af en sådan
revisionsklausul kendes dog ikke p.t., men forventningen er, at man på
et senere tidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapportering
bør indføres for alle store virksomheder.
Forslaget vurderes at få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Sagen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde som a-punkt.