PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2013) 0207 Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Direktivforslag om CSR-rapportering for store virksomheder

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 16. april 2013 fremlagt forslag til direktiv med

henblik på at sikre øget gennemsigtighed i store virksomheder om sociale

og miljømæssige spørgsmål samt mangfoldighed. Med forslaget skal virk-

somheder offentliggøre oplysninger om politikker, resultater og risici på

områder som miljø, sociale og arbejdstagerrelaterede forhold, respekt

for menneskerettighederne, korruption og bestikkelse, samt mangfoldig-

hed i direktion og bestyrelse.

På baggrund af drøftelser af land-for-land rapportering bl.a. vedr. pla-

cering af overskud og betaling af skat i Rådet har formandskabet valgt

at gå videre med en revisionsklausul. Det konkrete indhold af en sådan

revisionsklausul kendes dog ikke p.t., men forventningen er, at man på

et senere tidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapportering

bør indføres for alle store virksomheder.

Forslaget vurderes at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

Sagen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde som a-punkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/12

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 207 af 16. april 2013 fremlagt for-

slag til ændring af regnskabsdirektiverne

for så vidt angår offentliggørel-

se af ikke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering) og oplysninger om

mangfoldighed. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. april 2013 i

dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50 og skal behandles af

Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifi-

ceret flertal.

Med lanceringen af akten for det indre marked ”Sammen om fornyet

vækst”

og handlingsplanen ”En ny strategi 2011-2014 for virksomhe-

dernes sociale ansvar”

, opregnede Kommissionen EU’s egne forpligtel-

ser på området og en række forslag til erhvervslivet, medlemsstaterne og

de øvrige aktører. Det fremgår af strategien, at Kommissionen med hen-

blik på at sikre, at reglerne er ens for alle, vil fremlægge et lovgivnings-

forslag om gennemsigtigheden af de oplysninger af social og miljømæs-

sig art, som virksomheder indberetter.

Siden forslaget blev fremlagt har Det Europæiske Råd (DER) i deres

konklusioner af 22. maj 2013 under overskriften beskatning opfordret

til følgende: ”Forslaget om ændring af direktiverne om offentliggørelse

af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for store

selskaber og grupper skal behandles, navnlig med henblik på at sikre,

at store selskaber og grupper aflægger regnskab for hvert enkelt land.”

På baggrund af drøftelser af land-for-land rapportering bl.a. vedr. pla-

cering af overskud og betalt skat i Rådet har formandskabet valgt at gå

videre med en revisionsklausul. Det konkrete indhold af en sådan revi-

sionsklausul kendes dog ikke p.t., men forventningen er, at man på et

senere tidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapportering

bør indføres for alle store virksomheder.

Formål og indhold

Direktivforslagets overordnede sigte er at øge gennemsigtigheden af store

europæiske virksomheders forvaltning af ikke-finansielle risici og forbed-

re de pågældende virksomheders ikke-finansielle resultater. De centrale

mål er at:

Der er i sommeren 2013 vedtaget et nyt regnskabsdirektiv. Direktivforslaget om CSRer

fremsat på et tidspunkt, hvor direktivet endnu ikke var vedtaget, og det henviser derfor

til de to tidligere direktiver, som det nye afløste.

KOM(2011) 467 af 13. april 2011.

KOM(2011) 681 af 25. oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/12



Øge gennemsigtigheden i visse selskaber og øge relevansen, kon-

sistensen og sammenligneligheden af de ikke-finansielle oplys-

ninger ved at styrke og præcisere de eksisterende krav.

Øge mangfoldigheden i bestyrelser og direktion gennem øget

gennemsigtighed.

Forbedre virksomhedernes samfundsansvarlighed og resultater og

det indre markeds effektivitet.

Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering)

Forslaget lægger op til, at visse store selskaber som en del af deres årsbe-

retning offentliggør oplysninger om miljøspørgsmål, sociale spørgsmål,

aspekter vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af

korruption og bestikkelse.

Der lægges op til, at redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af sel-

skabets politikker, dets resultater og de risikorelaterede aspekter på de

nævnte områder. Selskaber kan fremlægge disse oplysninger på grundlag

af nationale, EU-baserede eller internationale rammer, f.eks. FN’s Global

Compact, FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv,

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, ISO 26000, Glo-

bal Reporting Initiative (GRI) m.fl., og virksomheden skal oplyse, hvil-

ken ramme man har valgt som grundlag for oplysningerne.

Ifølge forslaget skal kravene til CSR-rapportering finde anvendelse på

selskaber med mere end 500 ansatte i gennemsnit og med en samlet ba-

lance på 20 mio. € (150 mio. kr.) eller en nettoomsætning på 40 mio. €

(300 mio. kr.).

Direktivforslaget omfatter således væsentligt færre virk-

somheder end de gældende danske regler (jf. pkt. 6). Direktivforslaget

ligner den danske rapporteringsmodel, men går videre end dansk lov-

givning på tre punkter: 1) udvidelse af rapporteringsområder til også at

omfatte miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og bekæmpelse af korrupti-

on og bestikkelse 2) virksomheder skal redegøre for hvorfor de ikke har

en politik på de omfattede rapporteringsområder (såfremt det er tilfæl-

det) og 3) virksomheder skal rapportere om deres ikke-finansielle risici

og hvordan disse håndteres (på de områder, hvor de vælger at have en

politik).

Offentliggørelse af oplysninger om diversitet (mangfoldighed i bestyrel-

ser og direktion)

Forslaget lægger op til, at store børsnoterede virksomheder offentliggør

oplysninger om mangfoldighedspolitik for det øverste og det centrale le-

delsesorgan, herunder forhold vedrørende alder, køn, geografisk diversi-

tet og uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Oplysningerne skal

indgå i redegørelsen for virksomhedsledelse og indeholde målsætninger

for denne politik, gennemførelsen og de opnåede resultater. De virksom-

heder, der ikke har en mangfoldighedspolitik, vil være forpligtet til at re-

degøre for, hvorfor det forholder sig således.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/12

Ifølge forslaget skal kravene til mangfoldigheds-rapportering finde an-

vendelse på store børsnoterede selskaber med mere end 250 ansatte i

gennemsnit og med en samlet balance på 20 mio. € (150 mio. kr.) eller en

nettoomsætning på 40 mio. € (300 mio. kr.). Små og mellemstore børsno-

terede virksomheder vil ikke være omfattet.

I den seneste version af

kompromisforslaget er anvendelsesområdet foreslået indskrænket, så

kun børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte omfattes af for-

slaget.

Land-for-land rapportering

På baggrund af drøftelser af land-for-land rapportering i Rådet har

formandskabet valgt at gå videre med en revisionsklausul. Det konkrete

indhold af en sådan revisionsklausul kendes dog ikke p.t., men forvent-

ningen er, at man på et senere tidspunkt vil skulle undersøge, om land-

for-land rapportering bør indføres for alle store virksomheder på bag-

grund af erfaringerne med den land-for-land rapportering, der er ind-

ført med regnskabsdirektivet og kapitalkravsdirektivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI). Ordfø-

rer på forslaget er Raffaele Baldassarre (EPP/IT).

Følgende udvalg skal afgive udtalelse: Udenrigsudvalget (AFET); Ud-

vikling (DEVE); Økonomi- og Valutaudvalget (ECON); Beskæftigelse

og Sociale Anliggender (EMPL); Miljø, Folkesundhed og Fødevaresik-

kerhed (ENVI); Industriudvalget (INTR); Indre Marked og Forbruger-

beskyttelse (IMCO); Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM).

Europa-Parlamentet har tidligere i deres resolution af 6. februar 2013

om ”Virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig ad-

færd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst” udtalt, at man anerkender,

at virksomhederne har en interesse i at fremlægge oplysninger om bæ-

redygtighed, såsom sociale og miljørelaterede faktorer, med henblik på

at indkredse risici vedrørende bæredygtighed og højne tilliden blandt

investorer og forbrugere.

Specifikt om Kommissionens (på tidspunktet kommende) lovforslag ud-

talte Parlamentet, at de bl.a. slår til lyd for vedtagelsen af et lovforslag,

der giver stor handlefrihed, således at der tages hensyn til CSR's man-

gefacetterede beskaffenhed og den store variation mellem de CSR-

politikker, virksomhederne fører. Dette skal modsvares af et tilstrække-

ligt højt niveau af sammenlignelighed for at imødekomme investorernes

og andre interessenters behov såvel som behovet for at give forbrugerne

let adgang til oplysninger om virksomhedernes indvirkning på samfun-

det. Derfor skal oplysninger om bæredygtighed omfatte underleveran-

cer og forsyningskæden og være baseret på internationalt accepterede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/12

metodologier, ligesom der bør indføres en undtagelse eller forenklede

rammer for SMV'er.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse nødven-

digheden af EU-regulering på området, da flere medlemsstater for nylig

har indført lovgivning, som kræver, at der gives yderligere oplysning på

dette område. De nationale krav er imidlertid meget forskellige, hvilket

gør det vanskeligt at sammenligne selskaber på tværs af det indre marked.

Kommissionen konkluderer, at målsætningerne for dette forslag ikke kan

opnås ved ensidige foranstaltninger på medlemsstatsplan.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Gældende dansk ret

Rapportering af samfundsansvar er reguleret i årsregnskabsloven § 99 a

(Bekendtgørelse nr. 323 af årsregnskabsloven af 11. april 2011 med sene-

re ændringer).

Danske virksomheder skal med baggrund heri redegøre for deres arbejde

med samfundsansvar og forholde sig specifikt til menneskerettigheder og

klimapåvirkning. Redegørelsen skal omhandle politikker, handlinger og

resultater og skal placeres i årsrapporten eller alternativt i en supplerende

beretning til årsrapporten eller på en hjemmeside. Rapporteringskravet

omfatter virksomheder, der overskrider to af følgende tre størrelsesgræn-

ser; a) 250 ansatte, b) balancesum på 143 mio. kr. og c) nettoomsætning

på 286 mio. kr. Hvis en omfattet virksomhed ikke har en politik for sam-

fundsansvar mv., skal det fremgå.

Lov nr. 1383 af 23. december 2012 om ændring af selskabsloven, års-

regnskabsloven og forskellige andre love medførte, at der blev indført

regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det

øverste ledelsesorgan og for afrapportering herom for de

statslige aktie-

selskaber,

børsnoterede virksomheder

samt

store virksomheder.

Endvi-

dere indeholder Anbefalingerne for god Selskabsledelse en anbefaling

om mangfoldighed i ledelsen.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for begrænset tilpasning af

dansk lovgivning, hvilket uddybes nedenfor.

Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/12

Forslaget adskiller sig fra de danske regler på en række punkter. Efter

forslaget skal virksomhederne oplyse om emnerne miljø-, sociale og

medarbejderrelaterede forhold samt menneskerettigheder, anti-korruption

og bestikkelse, hvilket er mere omfattende end det gældende danske krav

om at oplyse om generel politik for samfundsansvar og specifikt menne-

skerettigheder og klimastrategi.

De virksomheder, der omfattes af forslaget, skal i modsætning til gæl-

dende dansk ret rapportere om de risici, der er forbundet med de enkelte

CSR-områder.

Virksomhederne skal desuden fremlægge en begrundelse, hvis selskabet

ikke forfølger politikker på et eller flere af disse områder.

Offentliggørelse af oplysninger om diversitet (mangfoldighed i bestyrel-

ser og direktion)

Direktivforslaget afviger på en række punkter fra de gældende danske

regler på området.

I gældende dansk ret stilles der krav om opstilling af måltal for andelen af

det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og om udarbej-

delse af politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn for

virksomhedens

øvrige ledelse.

Ifølge direktivforslaget stilles

der

krav om offentliggørelse af

mangfol-

dighedspolitikker

for det øverste og det administrative ledelsesorgan for

så vidt angår alder, køn, geografisk diversitet, uddannelsesmæssig og er-

hvervsmæssig baggrund.

Derudover adskiller forslagets anvendelsesområde sig fra de danske reg-

ler, idet de danske krav gælder for statslige

aktieselskaber,

børsnoterede

og store virksomheder, mens forslaget kun skal omfatte store børsnotere-

de virksomheder.

I den seneste kompromistekst er det foreslået, at reg-

lerne alene skal finde anvendelse på de meget store børsnoterede virk-

somheder – dvs. virksomheder med over 500 ansatte.

Ifølge forslaget skal rapporteringen være indeholdt i redegørelsen for

virksomhedsledelse, mens oplysningerne ifølge dansk ret ikke nødven-

digvis skal være en del heraf men kan indgå i CSR-rapporteringen.

Endeligt foreslås det, at mangfoldighedsrapportering skal foregå efter

”følg eller forklar”- modellen.

Efter gældende dansk ret er virksomhe-

derne forpligtede til at opstille måltal og politikker samt afrapportere

herom i årsrapporten.

Til gengæld er en virksomhed fritaget for de gæl-

dende danske krav, hvis intet køn er repræsenteret med mindre end 40

pct. I så fald skal det oplyses i årsrapporten, at der ikke er et underrepræ-

senteret køn i ledelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/12

Børsnoterede virksomheder er efter årsregnskabslovens § 107 b forplig-

tede til at lave en redegørelse for virksomhedsledelse, som bl.a. skal in-

deholde oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks

for god selskabsledelse. Som nævnt indeholder Anbefalingerne om god

Selskabsledelse en anbefaling om mangfoldighed i ledelsen. Er selska-

bet omfattet heraf, skal de børsnoterede virksomheder oplyse, hvorvidt

de følger denne anbefaling eller ej. Afrapportering om efterlevelse af

anbefalingerne sker efter ”følg eller forklar”-princippet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes

på sigt

at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, idet forslaget bidrager til bæredygtig udvikling.

Den konkrete

udvikling afhænger dog af i hvilken udstrækning forslaget også formår

at tage hensyn til europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den del af direktivforslaget, der omhandler offentliggørelse af oplys-

ninger om diversitet (mangfoldighed i bestyrelser og direktion), skønnes

på det foreliggende grundlag at omfatte ca. 100 virksomheder i Dan-

mark. Af den nuværende kompromistekst fremgår det, at kun børsnote-

rede virksomheder med over 500 ansatte vil være omfattet. I så fald

skønnes forslaget at omfatte ca. 60 virksomheder i Danmark.

Den del af direktivforslaget, der omhandler offentliggørelse af ikke-

finansielle oplysninger (CSR-rapportering), skønnes på det foreliggen-

de grundlag at omfatte ca. 200-400 virksomheder i Danmark.

Heroverfor omfatter de gældende nationale regler for rapportering om

samfundsansvar ca. 1.200 virksomheder. Det vurderes, at forslaget ikke

vil medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet, da gæl-

dende nationale regler om kønssammensætning i ledelsen og redegørel-

se om samfundsansvar vurderes at dække en stor del af kravene i for-

slaget.

Fsva. de forhold, hvor forslaget er mere omfattende end dansk ret, vur-

deres forslaget at medføre administrative byrder for erhvervslivet. Flek-

sibiliteten i forslaget gør det dog muligt for den enkelte virksomhed at

tilrettelægge indsatsen efter egne forhold.

10.

Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 2. maj 2013.

På dette tidspunkt indgik der ikke forslag om land-for-land rapporte-

ring i forslaget, hvorfor der ikke er modtaget høringssvar vedr. dette

element.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/12

Der er modtaget høringssvar fra Concord Danmark, Amnesty Internatio-

nal, Forbrugerrådet, Finansrådet, Dansk Rederiforening, Dansk Industri

og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Concord Danmark finder det positivt, at Kommissionens forslag lægger

op til, at de virksomheder, der omfattes af direktivet, skal rapportere om

håndtering af risici. Det er også positivt, at virksomhederne som mini-

mum skal rapportere om såvel miljø-, sociale og medarbejderrelaterede

forhold samt menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse.

Concord Danmark finder dog, at det er et alvorligt problem, at direktivet

savner fokus på de mennesker og lokalsamfund, som kan blive påvirket

negativt af virksomhedens aktiviteter, hvorfor forslaget også bør omfatte

due diligence (nødvendig omhu).

Concord Danmark finder, at der i forslaget bør henvises til relevante sek-

tor-, og landespecifikke og regionale vejledninger på bl.a. miljø og men-

neskerettighedsområdet, og at det bør være et krav, der inkluderer finan-

sielle og ikke-finansielle indikatorer i rapporteringen. Der bør desuden

rapporteres om leverandørkæder.

Concord Danmark bemærker, at det er vigtigt, at der i direktivet henvises

til internationalt anerkendte standarder, som eksempelvis FN’s retnings-

linjer for erhvervsliv og menneskerettigheder og OECD’s retningslinjer

for multinationale selskaber.

Concord Danmark savner monitorerings- og håndhævelsesmekanismer i

direktivet og efterlyser, at alle dele af en virksomhed bør pålægges rap-

porteringsforpligtelse, herunder også datterselskaber.

Concord Danmark bemærker, at alle virksomheder bør rapportere om ik-

ke-finansielle forhold, og nævner, at man finder den nuværende danske

model, der ikke kræver ”comply and explain” utilstrækkelig.

Amnesty International Danmark henviser til Concord Danmarks hørings-

svar og er enig i de afgivne bemærkninger.

Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag om, at virksomheder i EU

skal afrapportere om samfundsansvar, som man allerede kender det fra

Danmark. Forbrugerrådet støtter i øvrigt bemærkningerne fra Concord

Danmark.

Finansrådet støtter direktivforslagets overordnede formål om at sikre

gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår på EU’s indre marked.

Finansrådet finder, at det udtrykkeligt bør fremgå, at den enkelte virk-

somhed selv beslutter, hvor rapporteringen om mangfoldighed skal ske –

under forudsætning af, at der i årsrapporten laves en præcis henvisning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/12

til, hvor rapporteringen kan findes. Det foreslås, at rapporteringen kan gi-

ves særskilt i en CSR-rapport eller på en hjemmeside.

Danmarks Rederiforening imødeser Kommissionens forslag og noterer

med tilfredshed, at forslaget i høj grad afspejler den danske ”comply or

explain”-model.

Rederiforeningen fremhæver, at det er vigtigt, at definitionen af CSR-

områderne bliver bredt defineret. Princippet om, at CSR-politikker tilpas-

ses den enkelte virksomheds udfordringer og strategiske målsætninger,

bør fastholdes.

Rederiforeningen finder, at redegørelser for risici udgør en stor udfor-

dring for en virksomhed, og at det er afgørende, at rapportering ikke bli-

ver en administrativ byrde. Det bliver herudover fremhævet, at komplek-

siteten bliver høj. Der efterspørges endeligt præcisering af en række be-

stemmelser i forslaget samt, at udfordringen er at sikre, at der ikke i de

politiske forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet tilføjes

yderligere rapporteringsmuligheder eller opstilles specifikke rapporte-

ringsindikatorer.

DI finder, at Kommissionen lægger op til en mere omfattende og ufleksi-

bel regulering, der kan pålægge virksomhederne yderligere byrder, uden

at dette nødvendigvis afspejles i øget ansvarlighed eller skaber level play-

ing field i EU.

DI støtter ønsket om at styrke indsatsen på CSR-området, men er princi-

pielt imod, at virksomheder pålægges at rapportere om CSR i deres års-

rapport. Den danske mulighed for at henvise til eksisterende CSR-

rapporter på virksomhedens hjemmeside bør derfor bevares, ligesom det

bør være muligt at henvise til CSR-rapporter, der er placeret i en supple-

rende beretning til årsrapporten. Der er ikke tilstrækkeligt frie rammer for

virksomhederne til fokusering og prioritering af indsatsen på CSR-

området.

DI mener, at virksomheder også fremadrettet skal have mulighed for at

vælge forskellige formater og detaljeringsgrader i deres CSR-

rapportering.

DI udtrykker bekymring over, at forslaget på nogle punkter er væsentligt

mere vidtgående og detaljeret end de danske krav og Global Compact.

DI foreslår, at det kun er meget store virksomheder, der bliver reguleret

og logikken i regnskabsdirektivet følges med mere end 500 medarbejde-

re, en balancesum, der overstiger 40 mio. euro og en omsætning, der

overstiger 80 mio. euro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/12

DI mener, at virksomhederne selv bør definere de mest relevante emner

at arbejde med og afviser et særskilt krav om rapportering af risici i rela-

tion til virksomhedens CSR.

DI finder, at sidstnævnte fører til introduktion af et kædeansvar for virk-

somheden. Risici i værdikæden vurderes løbende af virksomheder og kan

ligge til grund for strategiske til- og fravalg, som virksomheden af kon-

kurrencemæssige hensyn ikke bør forpligtes til at rapportere om. For så

vist angår mangfoldighed henviser DI til tidligere afgivne bemærkninger

ved høringen af Kommissionens grønbog om corporate governance, samt

at rapportering om mangfoldighed ikke er nødvendigt, når f.eks. det dan-

ske kodeks allerede tilskynder børsnoterede selskaber til at gøre sig over-

vejelser om mangfoldighed. DI mener ikke, at Kommissionens forslag

harmonerer med nærhedsprincippet, idet nationale tiltag, som f.eks. de

danske, kan opfylde formålet om mangfoldighed i bestyrelser og ledelser

generelt.

Sammenfattende vedrørende den del af forslaget, der vedrører mangfol-

dighed, mener DI således, at der bør tages højde for allerede indførte og

velfungerende nationale bestemmelser om mangfoldighed, og at i det om-

fang, der overhovedet vurderes at være behov for et EU-initiativ, bør

”følg eller forklar”-princippet fastholdes.

Foreningen af Danske Revisorer (FSR) er generelt positive overfor

Kommissionens forslag og hilser mere ensartede regler i Fællesskabet

velkommen.

FSR ønsker en undtagelse svarende til den for datterselskabers rapporte-

ring i forslaget for koncernregnskaber, hvor de relevante oplysninger i

stedet fremgår af det underliggende datterselskabs års- eller koncernregn-

skaber.

FSR finder, at mangfoldighedsbegrebet i forslaget er meget omfattende

og bredere end begrebet ”køn” og opfordrer til en analyse af, om der kan

opstå problemer i relation til registerlovgivningen med dette krav.

Afslutningsvist fremhæver FSR, at det bør overvejes, om de ikke-

finansielle oplysninger bedst placeres i årsrapporten eller eventuelt rap-

porteres særskilt med reference til og fra årsrapporten f.eks. på en hjem-

meside.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været fire drøftelser af forslaget i Rådets arbejdsgruppe hen-

holdsvis den 12. juli, den 17. september, den 22. oktober og den 26. no-

vember 2013. Der forventes et sidste arbejdsgruppemøde i uge 49. For-

mandskabet forventer forelæggelse i COREPER 11. december.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/12

Fsva. den del, der vedrører offentliggørelse af ikke-finansielle oplysnin-

ger, er forslaget overordnet set blevet positivt modtaget. Mange lande

har udtalt sig positivt over for selve målet med at sikre større åbenhed,

og fleksibiliteten i forslaget er blevet fremhævet. Ganske få lande har

givet udtryk for, at de ønsker et mere vidtgående forslag. Der har dog

blandt et flertal af lande været et pres for et mindre vidtgående forlag,

der yderligere reducerer de administrative byrder. Mens den grundlæg-

gende model i Kommissionens forslag er fastholdt, er formandskabets

kompromistekst justeret til fordel for større fleksibilitet. En række lande

har særligt presset på for en indsnævring af forslagets rækkevidde til

alene at omfatte børsnoterede virksomheder. Den nuværende kompro-

mistekst indsnævrer Kommissionens forslag til at omfatte store virk-

somheder med over 500 ansatte.

Fsva. offentliggørelse af oplysninger om diversitet har en række lande i

udgangspunktet været skeptiske. Denne skepsis er formentlig blevet ud-

vandet som følge af formandskabets forslag om, at kun børsnoterede

virksomheder med over 500 ansatte skal omfattes af reglerne. Kun et

mindretal af lande har på seneste arbejdsgruppemøde udtrykt mod-

stand.

Fsva. Det Europæiske Råds opfordring af 22. maj har flertallet af lande

under hele forløbet udtrykt principiel støtte til drøftelse af beskatning

på EU-plan, og under hensyntagen til internationale tiltag på området i

fx OECD-regi, men har været meget kritiske over for at koble drøftel-

sen til det foreliggende direktivforslag. Flertallet har vedvarende opfor-

dret Kommissionen til at tilvejebringe et minimum af konsekvensanaly-

se inden konkret stillingtagen til indførelsen af land-for-land rapporte-

ring i dette direktiv. Formandskabet har derfor valgt at gå videre med

en revisionsklausul. Det konkrete indhold af en sådan revisionsklausul

kendes dog ikke p.t., men forventes at lægge op til, at man på et senere

tidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapportering bør ind-

føres for alle store virksomheder på baggrund af erfaringerne med den

land-for-land rapportering, der er indført med regnskabsdirektivet og

kapitalkravsdirektivet.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for initiativer, der kan bidrage til

en styrkelse af virksomheders samfundsansvar, øget gennemsigtighed

og åbenhed.

Regeringen lægger vægt på, at initiativerne bør være fleksible i forhold

til virksomhedernes specifikke rammer, og at man skal undgå unødige

administrative byrder.

Fsva. den del af forslaget, der vedrører offentliggørelse af ikke-

finansielle oplysninger, er regeringen positiv over for forslaget, der i sin

helhed ligger på linje med det eksisterende danske rapporteringskrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/12

Regeringen vil arbejde for et kompromis, der så vidt muligt respekterer

dette udgangspunkt. I den forbindelse bør der ud over fleksibiliteten

lægges vægt på sammenlignelighed med vægt på anvendelse af interna-

tionale rammer, og at forslagets rækkevidde fsva. størrelsesgrænser og

dermed antallet af virksomheder, der potentielt omfattes af forslaget,

lægger sig så tæt op af gældende dansk lov som muligt.

Regeringen ser i udgangspunktet også positivt på forslagets del vedrø-

rende mangfoldighed. Regeringen er positiv overfor initiativer, der kan

øge diversiteten i virksomhedsbestyrelser. Det er dog vigtigt, at der ikke

pålægges virksomhederne unødige administrative byrder. Her tænkes

især på, at forslagene omfatter de samme virksomheder samt afrappor-

teringsmetoderne, hvor det er henholdsvis ”følg eller forklar” versus en

forpligtelse til at afrapportere på baggrund af en kvote. I princippet

mener regeringen endvidere, at det vil være mest hensigtsmæssigt at

adressere dette emne i en henstilling i stedet for i et direktiv også henset

til, at flere principper om corporate governance allerede følger af en

række henstillinger.

Fsva. Det Europæiske Råds opfordring af 22. maj er regeringen positiv

over for at imødekomme denne, og støtter generelt land-for-land rap-

portering, idet regeringen dog lægger vægt på, at der ikke indføres

unødige administrative byrder.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.