PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
KOM (2013) 0213 Bilag 1
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

8. november 2013

Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte

katastrofer, KOM(2013) 213

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 16. april 2013 grønbog om naturkata-

strofer og menneskeskabte katastrofer, hvormed Kommissionen ønsker at

klarlægge, hvordan de forskellige medlemsstater forholder sig til forsik-

ringer vedrørende naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, her-

under om forsikringerne i tiltrækkeligt omfang udbydes i EU. Kommissi-

onen vil blandt andet bruge den offentlige høring til at vurdere, om der er

behov for tiltag på EU-niveau for at fremme markedet for forsikringer

imod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Grønbogen blev sendt i offentlig høring med frist den 15. juli 2013.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 16. april 2013 grønbog om naturkata-

strofer og menneskeskabte katastrofer. Baggrunden for grønbogen er de

omfattende konsekvenser som naturkatastrofer og menneskeskabte kata-

strofer kan have for de enkelte borgere, men også for økonomisk vækst i

EU.

Grønbogen supplerer Kommissionens meddelelse ”An EU strategy on

adaptation to climate change”, hvor Kommissionen konkluderer, at der

vil være en stigende risiko for katastrofer på baggrund af klimaforandrin-

ger. Disse ændringer vil have en forsikringsmæssig effekt i EU, da be-

folkningen ikke tidligere har haft samme behov for vejrlig forsikring.

Usikkerheden og risikoens størrelse gør disse forsikringer meget dyre.

Kommissionen ønsker med grønbogen at afdække en række spørgsmål

om forsikringer vedrørende naturkatastrofer og menneskeskabte katastro-

fer, herunder om forsikringernes tilgængelighed og tilstrækkelighed.

Kommissionen stiller på den baggrund i alt 21 spørgsmål i grønbogen og

ønsker input med henblik på fremtidige initiativer på området.

Formål og indhold

Det overordnede mål med grønbogen er at skabe større bevidsthed, samt

vurdere nytten af og behovet for tiltag på EU-plan til at øge forsikringsdæk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/6

ningen og forbedre markedet for katastrofeforsikring i EU. Overordnet set

er der tale om eventuelt at skabe mere forbrugerbeskyttelse via harmonise-

ring på området via fælleseuropæiske regler inden for EU.

I 2010 opfordrede Rådet Kommissionen til at evaluere og rapportere om,

hvilke muligheder EU har for at lette udbredelsen af

katastrofeforsikringer. Denne evaluering indeholdt en vurdering af

markedsrisici og finansielle risici med forslag til regional

forsikringspooling og andet samarbejde. Siden har Kommissionen afholdt

en konference om forebyggelse og forsikring af naturkatastrofer og

gennemført en undersøgelse om naturkatastrofer, risikorelevans og

forsikringsdækning i EU. Undersøgelsens overordnede mål var at

udarbejde en EU-strategi for tilpasning til klimaforandringer.

Grønbogen indeholder 21 spørgsmål. Foruden spørgsmål indeholder grøn-

bogen forslag til løsninger på baggrund af allerede indsamlede data. Kom-

missionen overvejer mulige løsninger som at tilbyde en pakke med forsik-

ring imod flere typer af skader (f.eks. storm og brand), anderledes former

for forsikringsdækning, flere reassuranceprogrammer fra staten m.v., men

ønsker at bruge grønbogen til at undersøge nærmere, hvilke tiltag der er

hensigtsmæssige.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets formelle holdning foreligger endnu ikke. Det må for-

ventes, at Europa-Parlamentet vil forholde sig positivt til flere tiltag vedrø-

rende forsikring imod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at eftersom naturkatastrofer og menneskeskabte ka-

tastrofer kan have effekter på tværs af grænserne i EU, vil det også være

nødvendigt at finde fælles løsninger på EU niveau. I de tilfælde, hvor kata-

stroferne er mere lokale, vil katastroferne alligevel have en betydning for

andre lande i EU, fordi der ofte vil være så store omkostninger for det land,

der påvirkes af katastrofen, at det spiller ind på statsbudgettet i det pågæl-

dende land. Grønbogen er således efter Kommissionens vurdering i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at grønbogen overordnet

set er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det vurderes, at ind-

satsen for at skabe bedre forsikring på tværs af landene i EU fordrer fælles

regler.

Der tages forbehold for, at der skal foretages en vurdering af nærhedsprin-

cippet for et eventuelt konkret direktivforslag, Kommissionen måtte frem-

sætte som opfølgning på grønbogen.

Gældende dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/6

Der eksisterer allerede i dag en række dækninger på det danske forsik-

ringsmarked for vejrfænomener. Stormskader, vandskader og konsekven-

ser af tørke er de vejrfænomener, der dækkes af en almindelig forsik-

ringsdækning i Danmark. Disse dækninger er ikke lovpligtige at tegne for

forbrugeren i Danmark. Forsikringsselskaber, der ønsker at udbyde denne

type af forsikring skal udover deres tilladelse fra Finanstilsynet til at drive

forsikringsvirksomhed ligeledes have en særlig tilladelse fra Finanstilsy-

net til at måtte udbyde denne type af forsikringer. Dette fremgår af lov

om finansiel virksomhed, hvor det er defineret, hvilke klasser af forsik-

ringer, Finanstilsynet skal give særlig tilladelse til.

I forbindelse med pantsætning af fast ejendom er det et krav efter be-

kendtgørelse om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning

af bygningsbrandforsikring, at der skal foreligge en brandforsikring. En

brandforsikring med pant er uopsigelig fra forsikringsselskabets side,

selvom præmien ikke betales.

Nedenfor beskrives detaljeret, hvilke typer af stormskade, vandskade og

tørke, der indgår, når Finanstilsynet har givet den omtalte tilladelse.

Vandskader

Hvad angår vand i kældrene i forbindelse med nedbør vil den almindelige

indbo- og husforsikring dække, hvis nedbøren rent forsikringsmæssigt be-

tegnes som "voldsomt skybrud", dvs. så kraftig nedbør, at utilstoppede,

normalt konstruerede og vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare

vandmængden.

Tilsvarende vil en almindelig forsikring dække skader på tage forårsaget

af tung sne, såkaldte snetrykskader. Dog er vandskader på loftet som føl-

ge af smeltet fygesne ikke dækket.

Husforsikringen dækker vandskader ved voldsomt tøbrud. Forsikrings-

mæssigt er der tale om voldsomt tøbrud, når temperaturen over et halvt

døgn stiger fra minusgrader til 8-10 plusgrader. 

Stormskader

Skader forårsaget af storm er dækket, hvis der er tale om en skade, der er

opstået som en umiddelbar følge af en storm.

Tørke

Husforsikringen dækker brandskader i forbindelse med tørke, medmindre

der er tale om grov uagtsomhed. Forsikringsselskabet vil som udgangs-

punkt dække brandskader på huset. Tørkeperioder kan også føre til sænk-

ning af grundvandspejlet og derved øge risikoen for, at huset vil sætte sig

og få revner. Det vil typisk ikke blive betragtet som en pludselig skade,

da skaden sker over en længere periode og ikke på et konkret tidspunkt.

Der vil derfor ikke være dækning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/6

Forsikringsaftaleloven

Det er Forsikringsaftaleloven, som regulerer forsikringstageres rettighe-

der og pligter, hvis ikke andet kan anses for at være aftalt. Med henblik

på beskyttelse af forsikringstagerne er flere af bestemmelserne i Forsik-

ringsaftaleloven præceptive, dvs. at de ikke kan fraviges ved aftale for at

beskytte den svage part i et retsforhold. Herudover reguleres visse regler i

forbindelse med forsikring via lov om finansiel virksomhed og dertil hø-

rende bekendtgørelser.

Katastrofeordninger

Udover de dækninger en forbruger kan opnå ved at tegne forskellige for-

sikringer i private forsikringsselskaber, er der i Danmark ligeledes opret-

tet statslige ordninger, der indtræder i tilfælde af særlige katastrofer, her-

under stormflodordningen og terrorforsikringsordningen.

Stormflodsordningen

Stormrådet administrerer den katastrofeordning, der er etableret i lov om

stormflod og stormfald, samt træffe afgørelser om erstatning i tilfælde af

skader efter oversvømmelser fra vandløb og søer og tilskud til oprydning

og gentilplantning efter stormfald. Derudover fører Stormrådet tilsyn med

forsikringsselskabernes sagsbehandling af sager vedr. stormflod. Erstat-

ning for skader som følge af stormflod, stormfald eller oversvømmelse

fra vandløb og søer dækkes efter de i lov om stormflod og stormfald fast-

satte regler, som er en katastrofeordning. Der er således ikke tale om en

forsikringsordning.

Alle brandforsikrede bygninger er med til at betale en afgift på 30 kr. til

stormflodsordningen. Da alle pantsatte bygninger i Danmark er brandfor-

sikrede, er alle disse forsikringstagere med i stormflodsordningen.

Ved stormflod forstås oversvømmelse på grund af en ekstremt høj vand-

stand i havet. Det er en betingelse, at den målte vandstand i det pågæl-

dende område indtræder sjældnere end hvert 20 år. Stormflod opstår ty-

pisk efter eller i forbindelse med storm eller voldsom blæst. Stormrådet

træffer afgørelse om, der har været stormflod. Dette sker efter udtalelse

fra Kystdirektoratet og Danmarks Metrologiske Institut (DMI).

Oversvømmelse fra vandløb og søer er omfattet af lov om stormflod og

stormfald, når denne er sket på grund af ekstrem høj vandstand i disse.

Ved vurdering af, om vandstanden har været ekstrem, lægges der også

her et 20-års kriterium til grund. Det er således en betingelse, at vandstan-

den i det pågældende vandløb eller den pågældende sø vurderes at have

været sjældnere, end den statistisk vil forekomme hvert 20’ende år.

Stormrådet træffer i forbindelse med hver enkelt anmeldelse afgørelse,

om der har været en erstatningsberettiget oversvømmelse fra et vandløb

eller en sø. Dette sker efter udtalelse fra Naturstyrelsen.

Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som følge af kraftig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/6

vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på store skovarealer svaren-

de til mindst ét års hugst i de ramte områder. Det er Stormrådet, der træf-

fer afgørelse om der har været stormfald i et område på et givet tidspunkt

efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Miljømi-

nisteriet.

Der ydes tilskud til gentilplantning med robust skov på private fredskovs-

arealer, som er ramt af stormfald og for hvilke, der er tegnet forsikring

mod stormfald.

Terrorforsikringsordningen

Formålet med terrorforsikringsordningen er at oprette en ordning, som

kan understøtte markedet for forsikring mod terror, således at virksomhe-

der og borgere er beskyttet bedre mod økonomiske tab, der er opstået på

baggrund af terrorhandlinger, hvor der er anvendt nukleare, biologiske,

kemiske eller radioaktive våben, dvs. såkaldte NBCR-våben.

Baggrunden for loven er forsikringsselskabernes yderst begrænsede mu-

lighederne for at købe genforsikring på markedsvilkår for terrorangreb,

hvor der er anvendt NBCR-våben. Denne begrænsning kan i tilfælde af

angreb medføre alvorlige solvensproblemer for forsikringsbranchen.

Terrorforsikringsordningen består af to dele. Første del er et selvbehold

(selvrisiko), som branchen selv skal betale. Størrelsen af dette selvbehold

fastlægges årligt af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra Ter-

rorforsikringsrådet, men skal altid mindst udgøre 2 mia. kr. Anden del af

ordningen er en statslig genforsikringsgaranti, som udløses, såfremt ska-

den overstiger branchens selvbehold Den statslige genforsikringsgaranti

er på 15 mia. kr. og branchen betaler 16, 5 mio. kr. i præmie herfor.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

De lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af,

hvilke konkrete initiativer, Kommissionen vælger at fremsætte efterfølgen-

de.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen finder, at klimaændringer medfører en stigende risiko for

katastrofer. Med grønbogen ønsker Kommissionen information, der kan

med eller modvirke til kommende EU initiativer. Ønsket er at modvirke de

samfundsøkonomiske konsekvenser af katastrofer, og konsekvenserne for

den enkelte borger, samt for den økonomiske vækst.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forsikringsselskaberne administrerer allerede ovenfor nævnte vejrlige risici.

Skadesbehandling vedrørende stormflod behandles ligeledes i forsikrings-

selskaberne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/6

10.

Høring

Grønbogen er sendt til EU Specialudvalget for den finansielle sektor den

30. april 2013 med opfordring om at sende kopi af eventuelle høringssvar til

Kommissionen til Finanstilsynet. Finanstilsynet har ikke modtaget hørings-

svar. Folketingets Europaudvalg vil modtage en orientering efter Kommis-

sionens høringsfrist den 15. juli 2013, såfremt eventuelle modtagne hørings-

svar giver anledning til det. Kommissionen har dog endnu ikke meldt tilba-

ge her på.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Skandinavien er godt dækket, hvad angår de vejrlige skader som frekvent

rammer det geografiske område. Hvad angår øvrige EU lande vil de for-

mentlig have et bedre incitament til at acceptere de forskellige forslag i

grønbogen. Dette kan skyldes en anderledes forsikringsstruktur.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte forslaget om at se nærmere på området. Det

vil kunne medvirke til at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse.

Regeringen lægger vægt på, at der på nuværende tidspunkt ikke inddrages

risici andre end de ovenfor nævnte i relation til dansk praksis. Dog vil en

statistisk analyse af omfanget være en nødvendighed, herunder hvor stort

markedet er for vejrlige begivenheder samt hvor stor sandsynligheden er

for at sådanne skader indtræffer.

Erfaringen i Danmark vedrørende vejrlige forsikringer er, at de danske

forbrugere er godt dækket forsikringsmæssigt ved indtegning af forsik-

ringer.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.