Europaudvalget 2012-13
KOM (2013) 0231 Bilag 2
Offentligt
1265395_0001.png
17. juni 2013
Revideret grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om
Kommissionens grønbog – Forberedelse på en fuldt ud konvergeret
audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
Notatet oversendes efter fremsendelse til Folketingets Europaudvalg til
Folketingets Kulturudvalg.
KOM (2013) 231
1. Resumé
Den 24. april 2013 offentliggjorde Kommissionen grønbogen ”Forberedelse på en fuldt ud
konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier”.
Afsættet for grønbogen er, at medier såsom fjernsynsforetagender, der udøver program-
virksomhed, og internettet i stigende grad konvergerer. Med grønbogen ønsker
Kommissionen at lægge op til en bred offentlig debat på europæisk niveau om
implikationerne af udviklingen af det audiovisuelle medielandskab, idet der er adgang
til at afgive høringssvar til de spørgsmål, der rejses i grønbogen, frem til slutningen af
august 2013.
Formålet med den offentlige høring over de rejste spørgsmål er at klargøre, hvilken
betydning konvergens i den audiovisuelle sektor har for bl.a. europæisk økonomisk
vækst, nye forretningsmodeller, mediepluralisme, kulturel mangfoldighed og
forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af børn.
Høringen over grønbogen vil kunne danne grundlag for kommende drøftelser af mulige
politiske reaktioner, herunder evt. tiltag af reguleringsmæssig karakter. Grønbogen har
ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
2. Baggrund
Kommissionen har den 24. april 2013 sendt grønbogen ”Forberedelse på en fuldt ud
konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” i en bred høring til
medlemslandene og andre relevante interessenter med frist til at afgive bemærkninger
den 31. august 2013. Grønbogen er oversendt til Rådet den 2. maj 2013 i dansk
sprogversion.
Grønbogens fokusområde er den stigende konvergens mellem medietjenester, herunder
konvergensen mellem traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester, der i dag er
underlagt en EU-minimumsregulering i form af direktivet om audiovisuelle
medietjenester (AVMS-direktivet) fra 2010
1
. Direktivet fastsætter blandt andet
minimumsregler om reklamer, fremme af europæiske audiovisuelle produktioner og
beskyttelse af mindreårige.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester
1
Dok. nr. 1789335
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0002.png
Side 2
Grønbogen omhandler ikke ophavsretlige spørgsmål, idet Kommissionen henviser til
grønbogen om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU fra 2011
2
, som havde til
formål at afdække muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre marked, og til
meddelelsen om indhold på det digitale indre marked
3
om en moderne
ophavsretsramme.
3. Formål og indhold
Formålet med grønbogen er at lancere en bred, offentlig debat om konsekvenserne af
udviklingen af det audiovisuelle medielandskab – herunder særligt i lyset af
den stigende konvergens mellem traditionelle tv-tjenester og internettet, og måden
hvorpå sådanne tjenester bliver leveret og forbrugt.
Kommissionens vision er – i lyset af den teknologiske udvikling og konvergensen – at
sikre adgang til mest muligt forskelligt europæisk indhold, der er gjort lovligt
tilgængeligt, for alle europæere og det bredeste udvalg af tilbud i høj kvalitet.
Grønbogen, som er inddelt i fire afsnit, indledes med et afsnit, der beskriver den
teknologiske udvikling og tilstandene i Europa, herunder hvilke retlige instrumenter,
konvergensen vil kunne få indflydelse på. Kommissionen peger på behovet for, at der
fortsat skabes nye forretningsmodeller og former for indhold og for, at der sikres rette
rammevilkår og overvejes mulige politiske reaktioner.
Herefter følger to afsnit, der gennemgår og perspektiverer en række udvalgte emner.
Hvert afsnit afsluttes med en række specifikke spørgsmål. Kommissionen ønsker at
omdanne visionen om konvergens på det europæiske marked til økonomisk vækst og
forretningsinnovation i Europa, hvilket behandles i grønbogens afsnit 2. I øvrigt ønsker
Kommissionen at få klarlagt, hvad konsekvenserne af konvergensen er for værdier som
mediepluralisme, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse, herunder
mindreårige, hvilket behandles i grønbogens afsnit 3.
I afsnit fire opfordrer Kommissionen interessenter til at deltage i debatten – herunder
ved at besvare de stillede spørgsmål.
De emner der behandles er:
A. Vækst og innovation
Det fremgår af grønbogen, at forbruget af audiovisuelt indhold bliver mere og mere
online-baseret, samt at udviklingen skaber større efterspørgsel på båndbredde,
innovativt udstyr, og for at der skabes nye måder at producere og tilbyde indhold på
samt flere platforme, hvorpå indholdet kan formidles mv. Nedenfor oplistes de fire
elementer, der ifølge Kommissionen er afgørende faktorer for, at potentialet kan udfolde
sig.
2
3
KOM (2011) 427
KOM (2012) 789
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0003.png
Side 3
I. Markedsforhold
Kommissionen peger på, at EU er kendetegnet ved kulturel og sproglig mangfoldighed,
hvilket er en konkurrencemæssig fordel på det globale marked. Kommissionen påpeger,
at der er potentiale til, at nye aktører kan tilbyde audiovisuelt onlineindhold uden
geografiske adgangsrestriktioner til millioner af internetbrugere i EU og udfordre de
traditionelle spillere. Ifølge grønbogen oplever europæiske forbrugere i dag et begrænset
udvalg og hindret adgang pga. geografiske begrænsninger, men teknologien vil ifølge
Kommissionen medvirke til at løse disse udfordringer.
I grønbogen oplyser Kommissionen, at der er stor konkurrence om forbrugernes
opmærksomhed, hvilket har medført et øget udbud af indhold. Kommissionen oplyser,
at særligt sportsbegivenheder genererer stor efterspørgsel og høje indtægter, og at der
typisk vil være eksklusivaftaler mellem platformsoperatører og indholdsudbydere,
hvilket kan udgøre en barriere for nye markedsaktører. I den forbindelse henvises i
grønbogen til EU’s konkurrenceregler. Samtidig peger Kommissionen på, at
lovgivningen skal tænkes sammen med muligheden for at sikre et hurtigt og effektivt
marked i en konvergeret medieverden.
Kommissionen oplyser, at der i forbindelse med finansieringen af public service-
fjernsynsforetagender tillige er konkurrencerelaterede elementer, idet aktiviteterne
udvides til også at omfatte apps og hjemmesider. I relation hertil henviser
Kommissionen til dens meddelelse om anvendelse af statsstøttereglerne på public
service-radio og -fjernsynsvirksomhed
4
og til public service-værditestordningen.
Kommissionen stiller blandt andet spørgsmål om, hvilke faktorer der spiller ind i
forhold til at etablere sig på det europæiske marked, om det er nødvendigt med anden
regulering end de eksisterende konkurrenceregler, samt om der er forhindringer, der
kræver regulering, når det gælder adgang til platforme.
II. Finansieringsmodeller
I grønbogen oplyser Kommissionen, at konvergensen, ændringer i forbrugeradfærden
samt nye forretningsmodeller har indflydelse på finansieringsmodellerne for
audiovisuel produktion. Kommissionen henviser til, at medlemsstaterne har udviklet
forskellige måder, hvorpå europæiske programmer kan fremmes. Desuden henvises til
AVMS-direktivets obligatoriske procentsatser for, hvor mange europæiske programmer,
og hvor mange uafhængige programmer, europæiske fjernsynsforetagender skal sende.
Det følger af direktivet, at der er forskellige regler for hhv. lineære og ikke-lineære
audiovisuelle medietjenester, idet forpligtelserne for de ikke-lineære er formuleret mere
fleksibelt.
Kommissionen stiller spørgsmål om, hvorvidt de nuværende krav i AVMS-direktivet er
den bedste måde til at fremme europæiske programmer, samt hvordan konvergensen og
den ændrede forbrugeradfærd påvirker indholdsfinansieringssystemet, herunder
hvordan nye aktører bidrager i den nye finansieringsværdikæde.
4
KOM (2009) 257/01
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0004.png
Side 4
III. Interoperabilitet inden for internetforbundet TV
I grønbogen peges på, at internetforbundne tv-apparater og -tjenester er afhængige af
en række standarder, og at konvergensen medfører øget behov for overvejelser om,
hvilken tilgang til standardisering der bør følges. Tv-apparater i en medlemsstat kan
ifølge grønbogen ikke altid tilpasses, så det kan modtage indhold fra en anden
medlemsstat mv.
Kommissionen spørger, om det er nødvendigt, at EU griber ind for at overvinde
fragmentering og for at sikre interoperabilitet på tværs af grænser, og om der er behov
for at udvikle nye eller opdaterede standarder mv.
IV. Infrastruktur og frekvenser
Kommissionen oplyser, at udviklingen i forbrugeradfærden mv. – f.eks. øget streaming
af audiovisuelt indhold med høj opløsning – medfører behov for øget båndbredde.
Kommissionen henviser i den forbindelse til sin politik om fremme af udviklingen af
bredbånd i meddelelsen om en digital dagsorden for Europa fra 2010
5
og til sit forslag til
forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten
6
, hvor Kommissionen har
foreslået, at målrettede investeringer i infrastruktur på EU-plan fremmes.
I grønbogen henvises i øvrigt til den omfordeling af frekvensressourcer, der skete ved
slukket for den analoge signaltransmission (800 MHz-båndet), for at udvikle
bredbåndsadgang i yderregionerne. Der henvises derudover til
radiofrekvenspolitikprogrammet
7
, hvor Kommissionen satte et frekvensmål på 1200
MHz, idet frekvensressourcer ifølge Kommissionen kan lette jord- og satellitbaseret
levering af audiovisuelt indhold og den interaktive funktionalitet, der er nødvendig for
at levere indhold og supplerende tjenesteydelser.
Kommissionen stiller blandt andet spørgsmål om, hvor relevante forskellene er mellem
de platforme, der leverer indhold, i forhold til forbrugernes erfaringer og hensynet til
offentlighedens interesser. Der spørges tillige til, hvilke modeller fsva. allokering og
deling af frekvenser der kan fremme udviklingsmulighederne for tv-spredning, mobilt
bredbånd mv., der benytter samme frekvensbånd.
B. Værdier
Nedenfor oplistes en række værdier, der ifølge Kommissionen understøtter reguleringen
af audiovisuelle medietjenester i Europa.
I. Lovgivningsmæssige rammer
Det følger af grønbogen, at der er en række EU-minimumsregler om reklame,
beskyttelse af mindreårige og fremme af europæiske audiovisuelle programmer.
Forskellen på reguleringen af hhv. lineære tjenester og ikke-lineære (on demand-)
tjenester i AVMS-direktivet skyldes ifølge grønbogen den høje grad af brugerkontrol i
on demand-tjenester, der på visse områder har medført en mindre streng regulering.
KOM (2010) 245
KOM (2011) 665
7
KOM (2010) 471
5
6
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0005.png
Side 5
I grønbogen peges på, at lineære og ikke-lineære tjenester fremover i højere grad vil
konkurrere om den samme sendeflade og indhold mv., og at forskellen mellem
tjenesterne vil blive mere og mere udvisket for brugerne. Kommissionen lægger op til,
at det bør overvejes, om ændringerne af grænsefladerne bør give anledning til
justeringer af reglerne i AVMS-direktivet samt i EU-direktiverne om e-handel
8
,
databeskyttelse
9
, forbrugerbeskyttelse
10
eller regelsættet for elektronisk
kommunikation
11
mv.
Kommissionen peger på, at selvregulering kan være et supplement til lovgivning, og
henviser i den forbindelse til Kommissionens initiativ om et adfærdskodeks for
selvregulerings- og samreguleringsordninger
12
.
Det oplyses videre i grønbogen, at mediekendskab, dvs. evnen til at få adgang til
medier, at forstå og forholde sig kritisk til medieindhold mv., er nødvendigt for alle –
uanset alder mv. Kommissionen henviser i den forbindelse til AVMS-direktivet, til sin
meddelelse om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det
digitale miljø
13
fra 2007 og til de offentlige høringer om mediefrihed og mediepluralisme,
der løber frem til den 14. juni 2013. Høringerne formaliserer en debat, der startede med
en række anbefalinger fra en uafhængig ekspertgruppe for mediefrihed og pluralisme
nedsat af Kommissionen.
Kommissionen spørger til, om der tegn på markedsfordrejning pga. de lovgivnings-
mæssige forskelle mellem lineære og ikke-lineære tjenester, samt til hvordan det i givet
fald skal håndteres. Videre spørger Kommissionen, om der er behov for justeringer af
AVMS-direktivet samt til mulige områder for selv- og samregulering. Endelig spørges
til, hvilke initiativer der kan bidrage til at forbedre mediekendskabsniveauet i EU.
II. Mediefrihed og -pluralisme
Det nævnes i grønbogen, at princippet om mediefrihed og -pluralisme følger af såvel
EU’s charter om grundlæggende rettigheder, samt at AVMS-direktivet og
konkurrencereglerne bidrager til at understøtte mediepluralisme. Det oplyses
endvidere, at internettet medfører, at borgerne har adgang til store mængder
information, og at den øgede mængde af filtermekanismer, herunder personaliserede
søgeresultater, giver borgerne mulighed for at navigere mere effektivt på nettet.
Samtidig mindsker det ifølge grønbogen mediernes rolle som redaktører i det offentlige
rum, ligesom det kan påvirke brugernes valg f.eks. af medietilbud.
Ifølge grønbogen vil der kunne pålægges operatører must carry-forpligtelser, når det
gælder udsendelse af visse kanaler til offentligheden, hvis der er tale om indhold, der er
nødvendigt for at opfylde målsætninger i almenhedens interesse. Videre følger det, at
der vil kunne udpeges digitale tv-tjenester, hvortil der sikres adgang, ligesom nationale
Direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel.
Direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger.
10
Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis og direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder.
11
F.eks. artikel 31 i forsyningspligtdirektivet 2002/22/EF som ændret ved direktivet om borgernes rettigheder 2009/136/EF,
radiofrekvenspolitikprogrammet KOM (2010) 471, og artikel 6 i adgangsdirektivet 2002/19/EF som ændret ved 2009/140/EF.
12
KOM (2011) 681
13
KOM (2007) 833
8
9
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0006.png
Side 6
tilsynsmyndigheder kan pålægge operatørerne forpligtelser om elektroniske
programoversigter mv.
Kommissionen spørger, om muligheden for f.eks. filtreringsmekanismer skal være
genstand for et offentligt indgreb på EU-niveau. Videre stilles spørgsmålet, om hvad
anvendelsesområdet for eksisterende regler om adgang og forsyningspligt bør være,
samt om der er særligt behov for at sikre tilgængelighed og let adgang til indhold af
almen interesse i en konvergeret medieverden.
III. Kommerciel kommunikation
I grønbogen oplistes forskellene på reguleringen af reklamer for hhv. lineære tjenester
og ikke-lineære tjenester i AVMS-direktivet. De kvalitative krav, f.eks. til produkter og
reklamer rettet mod mindreårige, er ens, mens de kvantitative krav, f.eks. krav til
sendetidslængde, kun gælder lineære tjenester.
Kommissionen peger på, at f.eks. såkaldt reklame-overlay, dvs. visuelle elementer der
kommer frem på skærmen i løbet af en udsendelse, og skjult reklame på nettet kan
være en udfordring. Videre påpeger Kommissionen, at udbud af individuelt tilpasset
indhold på visse områder er positivt, men at det samtidigt udgør en udfordring for
beskyttelsen af personoplysninger.
I grønbogen spørger Kommissionen blandt andet, om de nuværende reklameregler i
AVMS-direktivet fortsat er nødvendige, samt hvilke retlige instrumenter der er bedst
egnede til at håndtere hurtigt skiftende reklameteknikker. Desuden spørges til, om der
er yderligere mulighed for selv- og samregulering – i tillæg til de allerede eksisterende
systemer f.eks. for adfærdsbetinget onlinereklame – samt til hvilken instans der skal
vurdere, hvorvidt reklame-overlay og andre nye reklameteknikker på skærmen er
acceptable.
IV. Beskyttelse af mindreårige
Det fremgår af grønbogen, at den nuværende lineære lovgivningsmæssige ordning om
børns adgang til indhold udfordres af de store mængder indhold, der udsendes fra
forskellige platforme mv., ligesom der er udfordringer i forhold til aldersverifikation mv.
og i forhold til at afgøre, hvortil klager skal rettes.
I grønbogen henvises desuden til Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi
for et bedre internet for børn fra 2012
14
. Kommissionen taler for, at der skal udvikles
mere kvalitetsindhold for børn, og at børnene også bør beskyttes, når de går på
internettet. I grønbogen nævnes brancheinitiativer inden for f.eks. anmeldelses-
værktøjer, alderssvarende indstillinger til beskyttelse af personoplysninger,
indholdsklassifikation, forældrekontrol og fjernelse af materiale om misbrug af børn.
Kommissionen spørger, om AVMS-direktivets bestemmelser fsva. beskyttelse af
mindreårige skal tilpasses. Videre spørges til, hvordan der gøres yderligere opmærksom
på forældrekontrolværktøjer og klageprocesser, samt til hvilke foranstaltninger der er
passende fsva. aldersverificering, klagehåndtering mv.
14
KOM (2012) 196
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0007.png
Side 7
V. Tilgængelighed for personer med handicap
Af grønbogen følger, at teknologien i højere grad end tidligere giver muligheder for
personer med handicap, men hvis der ikke produceres tilgængeligt indhold, såsom
undertekster, tegnsprog og synstolkning, vil disse muligheder gå tabt. AVMS-direktivet
forpligter medlemsstaterne til at opfordre til, at medietjenesteydelser gøres tilgængelige
for personer med handicap. Kommissionen oplyser, at det varierer meget fra
medlemsstat til medlemsstat, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af denne
bestemmelse.
Af grønbogen følger, at Kommissionen har præsenteret et forslag til direktiv om
webtilgængelighed
15
, og at Kommissionen forventer, at der bliver vedtaget en europæisk
standard, der omfatter alle audiovisuelle tilgængelighedsspørgsmål i slutningen af
2013.
Kommissionen spørger, om der er behov for en yderligere standardiseringsindsats, samt
hvilke instrumenter der kan fremme investeringer i tjenesteydelser for personer med
handicap.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om grønbogen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
De danske regler om traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester er reguleret i
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011,
som ændret ved lov nr. 513 af 27. maj 2013, samt tilhørende bekendtgørelser.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Grønbogen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Grønbogen har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Grønbogen har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
Grønbogen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget er sendt i bred offentlig høring til følgende organisationer mv. med
høringsfrist den 7. juni 2013 til brug for regeringens udarbejdelse af høringssvar:
15
KOM (2012) 721 – Forslag til direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0008.png
Side 8
3, Advokatfirma Lassen Ricard, Antennesammenslutningen af 2012,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BFE, Boligselskabernes Landsforening, Boxer TV
ApS, Brancheforum Digitale Medier c/o BFE, Bryggeriforeningen, Canal Digital
Danmark A/S, Copy-Dan, Danmarks Lokal-Tv Forening, Dansk Annoncørforening
(DAF), Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk
Journalistforbund, Dansk Student Tv Forening, Danske Advokater, Danske Døves
Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer, Danske
Medier, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Reklame- og
Relationsbureauers Brancheforening, Dantoto Racing Live, Den Kristne
Producentkomité, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, DILEM
(Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Dk4, DR, Egmont International
Holding A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske
Antenneanlæg, FTVS (Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark), Gold
FM/Klassisk FM ApS, GRAMEX, HORESTA, Høreforeningen, I/S DIGI-TV, IT-
Branchen, ITEK - Dansk Industri, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KODA, KOMM,
Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen i Danmark (LO), Medierådet
for Børn og Unge, METV - Mesopotamia TV, MTG A/S, Ophavsretligt Forum,
Producentforeningen, Radio 100FM, Radio 2, Radio 24Syv, Radio Nova FM, Radio- og
tv-nævnet, Radio Pop FM, Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seer
organisationer, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, Samrådet for
Ophavsret, SBS Radio A/S, SBS TV A/S, SBS-Net, Sendesamvirket i København,
SLRTV, Stofa A/S, TDC, Teleklagenævnet, Telenor, Telia Danmark, Teracom
(Broadcast Service Danmark A/S), TV 2 Sport A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARK
A/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt
Vest, TV SYD, UBOD, Viasat, WAOO og YOUSEE.
Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende:
Boxer TV A/S (07.06), Danske Handicaporganisationer (07.06), Det Danske Filminstitut
(07.06), Forenede Danske Antenneanlæg (07.06), Hi3G Denmark ApS (07.06),
Producentforeningen og FILMRET (fællessvar 07.06) og Rigsrevisionen (29.05).
Der er efter høringsfristens udløb – efter aftale – modtaget høringsvar fra følgende:
DR (10.06), Radio- og tv-nævnet (10.06), og TV 2/DANMARK A/S (11.06).
Høringssvarene kan opsummeres som følger:
Rigsrevisionen havde ingen bemærkninger.
Generelt
Forenede Danske Antenneanlæg anderkender EU’s arbejde med at samle
opmærksomheden om fremtiden i det digitale univers.
Producentforeningen og FILMRET påpeger, at der er meget stor forskel på den i
Grønbogen eksemplificerede type audiovisuelt indhold og den type indhold, der
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0009.png
Side 9
produceres i Danmark – både i relation til produktionsomkostninger og i relation til
kommerciel værdi uden for produktionslandet eller i regionens geografiske område.
Boxer TV A/S bemærker, at debatten, som der lægges op til med grønbogen, bør
fokusere på måden, hvorpå indholdet modtages, og ikke på sondringen mellem
apparattyper. Videre anfører Boxer TV A/S, at modtageformen og forbrugsadfærden
principielt ikke er ændret i en retning, der er relevant i forhold til lovgivningen.
Yderligere bemærker Boxer TV A/S, at ethvert europæisk initiativ til gavn for ikke-
europæiske videotjenester, f.eks. Netflix, vil være eksport af arbejdspladser og penge ud
af Europa, hvormed dansk og europæisk kultur samtidig sættes under yderligere pres.
Markedsforhold
DR finder, at europæerne i høj grad orienterer sig mod kanaler, der er nationalt
formateret, og at det nationalt producerede indhold stadig står stærkt hos forbrugerne,
selvom der er let adgang til globalt indhold. DR finder derfor, at grønbogens fokus på
tværnationale europæiske medietjenester er snævert. DR forventer, at det europæiske
mediemarked også i et konvergeret medielandskab i høj grad vil være præget af
nationale – eller nationalt versionerede – tjenester.
Det Danske Filminstitut finder, at det er afgørende, at der fra medlemslandenes og
EU’s side sikres lige konkurrencevilkår i Europa for de europæiske video on demand-
tjenester og tjenester, der har oprindelse eller hjemsted i USA, idet det dog er en
udfordring at skabe grundlag for, at begge typer tjenester involverer sig aktivt i
investering og distribution af europæisk medieindhold.
Det Danske Filminstitut og Boxer TV A/S fremhæver ligeledes, at det audiovisuelle
marked i Europa i modsætning til f.eks. USA både kulturelt og erhvervsmæssigt er
stærkt fragmenteret med små og mellemstore sprogområder og produktionsmiljøer.
Dertil bemærker Boxer TV A/S, at amerikanske selskaber altid vil have et betydeligt
forspring, da deres afsæt og branding kan ske ud fra deres nationale indhold modsat de
europæiske selskaber. Producentforeningen og FILMRET har lignende synspunkter og
henviser blandt andet til, at der typisk er bredt kendskab til amerikanske tjenester mv.,
ligesom det er en fordel, at indholdet er på engelsk.
DR påpeger, at der med de nuværende regler kan opstå situationer, hvor en tredjepart
kan forhindre tilrådighedsstillelsen af DRs indhold på en given platform. DR ser ikke
behov for regulering på kort sigt og anbefaler, at udviklingen følges. DR udtrykker
bekymring for, om regulering kan blive en hindring i forhold til at opnå fleksibilitet til
at stille indhold til rådighed.
Finansieringsmodeller
Producentforeningen og FILMRET finder, at finansielle udfordringer kan
imødekommes ved at beskytte producenters kontraktsretlige frihed, da det kan være
risikabelt for finansieringsfundamentet for uafhængige indholdsproducenter, såfremt
producenters rettigheder f.eks. til at pre-sælge deres produktioner eksklusivt
indskrænkes lovgivningsmæssigt – enten på nationalt eller europæisk plan.
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0010.png
Side 10
Boxer TV A/S finder det afgørende, at der ikke opstår ulige konkurrencevilkår imellem
europæiske og amerikanske selskaber, f.eks. pga. forskellige regler om produkt-
placering. Boxer TV A/S bemærker, at antagelsen af, at video on demand-tjenester
bevirker, at tv-seningen går tilbage, ikke er korrekt, men at video on demand-
tjenesterne benyttes som et supplement til det lineære tv-forbrug.
DR finder, at det bør overvejes, om de nuværende kvotekrav i AVMS-direktivet
vedrørende europæiske programmer er den bedste måde at sikre udbredelsen af
uafhængigt produceret europæisk indhold. Desuden finder DR, at der er usikkerhed om,
hvordan direktivets krav skal fortolkes. DR finder, at medieudviklingen giver
anledning til at overveje, om det eksisterende kvotesystem i sin nuværende udformning
er den mest hensigtsmæssige løsning til at fremme europæisk indhold, eller om det i en
eventuel fremtidig revision af AVMS-direktivet bør overvejes at søge en mere fleksibel
ordning.
Radio- og tv-nævnet bemærker, at kravene i AVMS-direktivet ikke bør udvides.
Interoperabilitet inden for internetforbundet TV
Producentforeningen og FILMRET finder det problematisk, såfremt producenter af tv-
apparater forhindrer adgangen til online tjenester, som ellers er tilgængelige i
territoriet.
DR konstaterer, at der kan være problemer med interoperabilitet og fragmentering på
det europæiske marked, men finder dog ikke, at problemerne er af sådan en karakter,
at det nødvendiggør indgriben fra EU.
Boxer TV A/S finder, at i det omfang apparat-fabrikanter begrænser anvendelsen af
apparater, bør det overvejes at kræve fuld gennemsigtighed i specifikationer og
markedsføring, så forbrugerne tydeligt er informeret om, hvilke begrænsninger
apparatet har.
Infrastruktur og frekvenser
Boxer TV A/S påpeger, at DTT-nettet er driftssikkert i forhold til f.eks. IP-baseret radio
og tv, ligesom DTT-nettet opfylder public service-selskabernes høje krav til
tilgængelighed, samt at nettet er opbygget med redundante systemer og reservekraft.
Boxer TV A/S pointerer, at nettet kan udsende vigtige meddelelser til offentligheden,
selv i krisesituationer og under vanskelige forhold som f.eks. længere elektricitets-
nedbrud. Det er Boxer TV A/S’ opfattelse, at der ikke findes en anden distributionsform
for tv, som kan erstatte DTT-nettet, hverken når det gælder dækning, mobilitet eller
stabilitet, ligesom det er den platform, hvor public service-kanalerne udsendes
ukrypteret og uden krav om abonnement mv. til netværksoperatører.
DR og Boxer TV A/S forventer, at de traditionelle tv-distributionsplatforme fortsat vil
spille en afgørende rolle i mediebilledet. Dog ser DR og Boxer TV A/S, at traditionel tv-
distribution vil blive kombineret med internetdistribution i integrerede løsninger. DR
finder, at der fortsat skal afsættes tilstrækkelige frekvensressourcer til at understøtte
DTT-nettet, idet traditionelt tv fortsat vil være en væsentlig drivkraft for udviklingen af
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0011.png
Side 11
nye konvergerede tjenester, og at en stor del af innovationen vil ske omkring de
traditionelle tv-netværk. Radio- og tv-nævnet forventer ikke, at der i fremtiden vil være
relevante forskelle mellem de individuelle platforme, der leverer indhold.
Boxer TV A/S anbefaler, at der gennemføres nøje og udtømmende analyser inden evt.
bortallokering af væsentlige frekvensressourcer fra den eksisterende DTT-platform. DR
påpeger, at der fortsat er behov for en stor forsknings- og udviklingsindsats, før
løsninger til deling af frekvenser mellem DTT og mobilt bredbånd kan introduceres på
markedet, og anbefaler, at der afsættes midler til at udvikle tjenester, hvor traditionel
tv-distribution og internetdistribution kombineres til nye avancerede tjenester.
Producentforeningen og FILMRET anfører, at det formodes, at behovet for trådløse
bredbåndsforbindelser vil blive øget fremover. Hi3G Denmark ApS påpeger et behov for
allokering af mere frekvensbånd for mobiloperatørerne i Danmark. Boxer TV A/S finder
omvendt, at der ikke er behov herfor.
Hi3G Denmark ApS vurderer, at tv i fremtiden vil blive baseret på fast- eller mobilt
bredbånd. Heroverfor vurderer DR, at broadcast på DTT, kabel og satellit fortsat vil stå
for langt hovedparten af tv-seningen over de kommende 10 år, mens Boxer TV A/S
finder, at det er urealistisk med distribution af linært tv til store modtagergrupper.
Lovgivningsmæssige rammer
Boxer TV A/S finder, at det kan være svært at skelne mellem lineære og ikke-lineære
tjenester, hvorfor begge fremførelsesformer bør behandles ens i lovgivningen. TV
2/DANMARK A/S finder, at reguleringen af de lineære tjenester i AVMS-direktivet ikke
bør være skrappere end reguleringen af de ikke-lineære tjenester. DR påpeger, at
skelnen mellem lineære og ikke-lineære tjenester fortsat kan være relevant, f.eks. i
forhold til regler om beskyttelse af mindreårige. DR og Radio- og tv-nævnet finder ikke,
at den eksisterende lovgivning, hvor der skelnes mellem lineære og ikke-lineære
tjenester, har betydet fordrejninger af markedet.
TV 2/DANMARK A/S finder, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår en
indholdsformidler er en medietjenesteudbyder i AVMS-direktivets forstand, hvorfor
definitionen ifølge TV 2/DANMARK A/S bør gennem et eftersyn. DR og Radio- og tv-
nævnet finder omvendt ikke, at der er behov for at justere AVMS-direktivets definition
af medietjenesteudbydere eller direktivets anvendelsesområde.
DR bemærker, at de nuværende principper om redaktionelt ansvar skal bevares som
grundlag for direktivets bestemmelser.
Det Danske Filminstitut finder, at der er behov for at udvikle nye metoder og
lovgivningsmæssige tiltag – på nationalt og transnationalt plan – der kan sikre
bevaring af digitalt kildemateriale til audiovisuelt materiale, samt at der bør sikres
tiltag, der kan understøtte kulturel og forskningsmæssig formidling af europæisk
kulturarv på en måde, som er tilpasset den digitale tidsalder.
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0012.png
Side 12
Mediefrihed og -pluralisme
DR finder, at problemstillinger med udelukkelse eller nedprioritering af indhold kan
opstå, hvis udbyderen af platformen er ejet af – eller har indgået aftaler med – en
indholdsudbyder, så der er et kommercielt incitament til at nedprioritere indhold og
tjenester fra konkurrerende udbydere. DR finder det relevant at overveje, om der bør
etableres en parallel til den europæiske must carry-regulering, som hidtil har sikret
brugerne adgang til public service-tv kanaler i kabel- og fællesantenneanlæg. DR finder
imidlertid ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for indgreb på EU-niveau, men
at udviklingen bør følges.
Kommerciel kommunikation
Radio- og tv-nævnet finder, at AVMS-direktivets regler fortsat vil være relevante på
trods af konvergensen. DR finder, at det fortsat skal være tv-stationen, der skal have
den afgørende indflydelse på anvendelsen af reklame-overlay, og at der ikke er behov
for at fastlægge nye regler på området. Radio- og tv-nævnet finder, at det skal være den
nationale lovgiver, idet det forudsættes, at der fortsat vil være et minimumsdirektiv.
Beskyttelse af mindreårige
DR og Radio- og tv-nævnet finder ikke behov for at ændre AVMS-direktivets på
området. DR oplever ikke, at der er efterspørgsel efter forældrekontrol-værktøjer i
relation til brugen af DR’s indhold. Radio- og tv-nævnet foreslår, at værktøjerne pr.
automatik kan være slået til mhp. at gøre forældrene opmærksomme på disse
værktøjer.
DR er bekymret for, om systemer til aldersverificering kan hindre den åbne og frie
adgang til public service-indhol,d og finder som følge heraf, at eventuelle initiativer bør
overvejes nøje i forhold til eventuelle konsekvenser for ytrings- og informationsfriheden.
Radio- og tv-nævnet foreslår, at der benyttes kreditkort til aldersverifikation.
Radio- og tv-nævnet finder ikke grundlag for ændringer i AVMS-direktivet mhp. at tage
hånd om indholdsklassificering og forældrekontrol. DR finder det problematisk, såfremt
disse systemer udstrækkes til at omfatte indhold fra public service-broadcastere, da det
er omkostningsfyldt, og da det kan føre til ”overcensurering”.
DR og Radio- og tv-nævnet finder ikke grundlag for ændringer af de nuværende
mekanismer til behandling af klager.
Tilgængelighed for personer med handicap
Danske Handicaporganisationer finder, at det er vigtigt, at der er fokus på
tilgængelighedstjenester ved udvikling af nye standarder, samt at der er behov for at
indtænke tilgængelighed for personer med handicap i generelle standarder om bl.a. lyd
og billedkvalitet. Videre finder Danske Handicaporganisationer at det er vigtigt, at
standarder bliver obligatoriske, da det er svært at sikre implementering af frivillige
standarder. Endelig finder Danske Handicaporganisationer, at der er behov for, at EU
stimulerer og forpligter medlemsstaterne til at sikre tilgængelighed til tv-tjenester,
samt at AVMS-direktivet ikke er forpligtende nok.
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0013.png
Side 13
DR påpeger, at den teknologiske udvikling ikke tilskynder til lokale løsninger, men at
der kræves internationale/regionale løsninger. Radio- og tv-nævnet finder ikke grundlag
for en yderligere standardiseringsindsats af tilgængeligheden for personer med
handicap.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke detaljeret kendskab til andre medlemsstaters holdninger til
grønbogen.
Det må dog forventes, at medlemsstaterne vil bakke op om Kommissionens
bestræbelser på at sætte fokus på forberedelsen af en konvergeret audiovisuel verden,
herunder visionen om at fremme europæisk økonomisk vækst og forretningsinnovation,
og om at sikre bedre adgang til europæisk indhold mv.
Der forventes tillige at være opbakning fra medlemsstaterne til, at der i bestræbelserne
er fokus på ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed,
persondatabeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af specifikke
grupper som mindreårige og personer med handicap.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser grønbogen velkommen. Regeringen støtter det overordnede formål
med grønbogen om at igangsætte en debat om konsekvenserne af udviklingen af det
audiovisuelle medielandskab særligt i lyset af den stigende konvergens mellem
traditionelle tv-tjenester og internettet.
Regeringen bakker op om Kommissionens vision om at fremme europæisk økonomisk
vækst og forretningsinnovation.
Regeringen lægger vægt på, at der holdes fokus på de værdier, der understøtter
reguleringen af audiovisuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed, mediepluralisme,
fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere.
Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at der af demokratiske, sociale og
kulturelle grunde opretholdes et bredt udbud af public service tilbud.
Regeringen bakker op om Kommissionens strategi for et bedre internet for børn.
Regeringen finder, at man i bestræbelserne på at beskytte mindreåriges interesser i
mediesamfundet skal lægge vægt på det positive samarbejde mellem læring og
kompetenceudvikling af børn og unge på den ene side samt beskyttelse,
opmærksomhedsskabende tiltag og dialog med indholdsudbydere og operatører på den
anden side.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at der i eventuelle reguleringsmæssige tiltag
overvejes mere fleksibilitet med henblik på tilpasning til den teknologiske og
markedsmæssige udvikling under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne.
 kom (2013) 0231 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens grønbog - Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier
1265395_0014.png
Side 14
Regeringen vil nøje følge arbejdet med grønbogen og dens opfølgning. Regeringen
forholder sig åben over for at drøfte de emner, som fremgår af grønbogen, og agter i den
forbindelse at afgive et høringssvar vedlagt som bilag til dette notat.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grund- og
nærhedsnotat fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013.