PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2013-14
KOM (2013) 0236 Bilag 2
Offentligt

NOTAT

18. november 2013

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af ar-

bejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevæge-

lighed

J.nr. 2013-3509

JAIC/ZJJ

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til

fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed, KOM

(2013) 236

Generel indstilling

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 26. april 2013 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes

udøvelse af deres ret til fri bevægelighed.

Formålet med direktivforslaget er at sikre en bedre og mere ensartet anvendelse af

artikel 45 i TEUF og forordning (EU) nr. 492/2011 om borgernes ret til at arbejde

i en anden medlemsstat og således gøre det lettere for borgerne at udøve deres ek-

sisterende rettigheder i praksis.

Direktivforslaget bygger på en konstatering af, at offentlige og private arbejdsgi-

vere ofte har manglende kendskab til EU-reglerne, hvilket kan skabe problemer i

form af forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, samt at vandrende arbejds-

tagere og deres familier ikke ved, hvor de skal henvende sig i værtslandet, hvis de

står over for problemer vedrørende deres ret til fri bevægelighed. Forslaget sigter

til at modvirke disse hindringer og at hjælpe med til at forebygge eventuel for-

skelsbehandling af arbejdstagere på grundlag af nationalitet ved at foreslå prakti-

ske løsninger.

Det foreslås, at medlemsstaterne udpeger et organ til fremme, analyse, overvåg-

ning af samt støtte for ligebehandling af alle arbejdstagere eller deres familiemed-

lemmer mm., hvilket vil kunne indebære ny lovgivning.

Hjemmelsgrundlaget er artikel 46 i TEUF, hvilket bl.a. medfører, at forslaget kan

vedtages med kvalificeret flertal.

2. Baggrund

Arbejdskraftens frie bevægelighed indebærer, at EU-borgere frit kan rejse til en

anden medlemsstat for at arbejde og bo. EU-borgere, der rejser til en anden med-

lemsstat med henblik på beskæftigelse, har ret til ikke at blive forskelsbehandlet på

grund af deres nationalitet med hensyn til adgang til beskæftigelse, beskæftigelses-

vilkår, adgang til sociale fordele og skattefordele, medlemskab af fagforeninger,

adgang til uddannelse, adgang til bolig og adgang til uddannelse for børn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i de senere år gennemført en række undersøgelser og udarbejdet rapporter af

eksperter på området for fri bevægelighed for arbejdstagere. Kommissionen gen-

nemførte endvidere en offentlig høring fra juni til august 2011, hvor borgere og or-

ganisationer blev opfordret til at udtale sig om de største udfordringer, som ar-

bejdstagere står over for i praksis, når de ønsker at udøve deres ret til fri bevæge-

lighed.

Nogle af de problemer, som er blevet påvist i forbindelse med undersøgelserne, er

ifølge Kommissionen:

- Offentlige myndigheders manglende overholdelse af EU-retten (ikke overens-

stemmende lovgivning eller ukorrekt anvendelse) og virkningen på vandrende EU-

arbejdstagere.

- Arbejdsgivernes og juridiske rådgiveres manglende overholdelse af EU-retten

(ude af stand eller uvillige til at anvende EU-retten korrekt) og virkningen på

vandrende arbejdstagere i EU.

- Vandrende EU-arbejdstageres manglende adgang til information eller midler til at

sikre deres rettigheder.

Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse af forskellige politiske løs-

ningsmodeller. Konklusionen i analysen er, at den foretrukne løsningsmodel er et

direktiv kombineret med andre initiativer.

Kommissionen har derfor den 26. april 2013 fremsat forslag til direktiv om foran-

staltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed.

Direktivet har til formål at øge de nationale myndigheders opmærksomhed på om-

rådet og styrke deres indsats mod forskelsbehandling på grund af nationalitet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 46. Forslaget skal herefter vedta-

ges med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige lovgivnings-

procedure med Europa-Parlamentet, jf. TEUF artikel 294.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at fremme en bedre og mere ensartet anvendelse af

de rettigheder, som EU-lovgivningen om arbejdstageres og deres familiemedlem-

mers udøvelse af retten til fri bevægelighed allerede giver.

Direktivforslaget har ikke til formål at skabe nye rettigheder for vandrende arbejds-

tagere, men foreslår foranstaltninger, som skal sikre, at arbejdstagerens ret til fri

bevægelig er reel, samt fjerne de hindringer, arbejdstagerne støder på, når de be-

væger sig på tværs af grænserne. For at nå dette mål fastlægger direktivforslaget

retlige forpligtelser for medlemsstaterne.

Artikel 1: Genstand

Artikel 1 beskriver direktivets formål, som er at fremme en bedre og mere ensartet

anvendelse af TEUF artikel 45 og af forordning (EU) nr. 492/2011.

Artikel 2: Anvendelsesområde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at direktivet finder anvendelse i tilfælde af forskelsbehandling på

grund af nationalitet i forhold til spørgsmål, som er omfattet af forordning (EU) nr.

492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen. Forslaget æn-

drer ikke ved anvendelsesområdet for forordningen.

Artikel 3: Håndhævelse af rettigheder – klageadgang – tidsfrister

Bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at sikre vandrende arbejdstagere passen-

de klagemuligheder på nationalt plan. Enhver vandrende arbejdstager, som mener

at have været udsat for forskelsbehandling på grund af nationalitet, skal sikres ad-

gang til passende administrative og/eller retlige procedurer for at anfægte den dis-

kriminerende adfærd. Dette skal kunne ske selv efter, at det forhold, hvori for-

skelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.

I artikel 3, stk. 2, er det anført, at bestemmelsens stk. 1 ikke tilsidesætter nationale

tidsfrister for anlæggelse af sager. Det er derfor overladt til de enkelte medlemssta-

ter selv at fastsætte tidsfrister for anlæggelse af sager. Fastlæggelse af tidsfrister må

dog skulle ske i overensstemmelse med den almindelige pligt for medlemsstaterne

til at sikre en effektiv håndhævelse af EU-retten.

Artikel 4: Aktion af foreninger, organisationer og andre juridiske personer

Bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at sikre, at foreninger, organisationer og

andre juridiske personer, der har en legitim interesse i at fremme retten til fri be-

vægelighed for arbejdstagere, er berettigede til at indlede enhver administrativ eller

retlig procedure på vegne af eller til støtte for vandrende EU-arbejdstagere, når der

er sket en krænkelse af deres rettigheder.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med betragtning 15, af hvilken det fremgår,

at foreninger og juridiske personer med henblik på at sikre en mere effektiv retsbe-

skyttelse bør have beføjelse til – enten på vegne af eller til støtte for ethvert offer

for forskelsbehandling – at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale

procesregler vedrørende repræsentation og forsvar i retten.

Artikel 5: Strukturer - organer

Bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at udpege en struktur eller et organ, der

kan fremme udøvelsen af retten til fri bevægelighed ved at stille oplysninger til rå-

dighed samt støtte vandrende EU-arbejdstagere. Det foreslås, at organet skal yde

bistand til personer, som mener sig forskelsbehandlet på grund af nationalitet, og at

organet skal gennemføre uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og of-

fentliggøre uvildige rapporter.

Medlemsstaterne kan beslutte, at kompetencen tildeles eksisterende organer, som

er oprettet med henblik på at behandle andre former for ulovlig forskelsbehandling,

eller agenturer, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighe-

derne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder.

Artikel 6: Dialog

Bestemmelsen har til formål at fremme en dialog mellem relevante ikke-statslige

organisationer og arbejdsmarkedets parter.

Artikel 7: Formidling af information

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen fastslår en forpligtelse for medlemsstaterne til at informere om rele-

vante bestemmelser, der allerede gælder, jf. forordningen. Bestemmelsen pålægger

også medlemsstaterne at sikre, at oplysninger om retten til fri bevægelighed gøres

let tilgængelige gennem Dit Europa (oplysningstjeneste om grundlæggende ret-

tigheder i henhold til EU-retten mv.) og Eures.

Artikel 8: Mindstekrav

Der er tale om et minimumsdirektiv, og medlemsstaterne kan derfor vælge at ind-

føre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet

om ligebehandling end bestemmelserne i direktivet foreskriver. Gennemførsel af

direktivet berettiger ikke til en nedsættelse af niveauet for arbejdstagerbeskyttelsen

på det område, der er dækket af direktivet.

Medlemsstaterne tillægges endvidere ret til at bestemme, at kompetencen i det or-

gan, som foreslås i artikel 5, udvides til også at omfatte forbuddet mod forskelsbe-

handling på grund af nationalitet for EU- borgere og deres familiemedlemmer, der

udøver deres ret til fri bevægelighed, jf. artikel 21 i TEUF og opholdsdirektivet.

Artikel 9: Gennemførelse

Bestemmelsen giver medlemsstaterne to år til at gennemføre direktivet.

Artikel 10: Rapport

Kommissionen skal i henhold til denne artikel aflægge rapport over for Europa-

Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gen-

nemførelsen af direktivet.

Artikel 11: Ikrafttrædelse

Direktivet træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Ti-

dende.

Artikel 12: Adressater

Direktivet er rettet til medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har taget

stilling den 5. november 2013. Der stilles forskellige ændringsforslag i betænknin-

gen, herunder bl.a. at de i artikel 4 nævnte organer skal have ret til at blande sig i

en sag på vegne af en kollektiv interesse, samt at der i henhold til artikel 5 skal

ydes gratis rådgivning vedrørende alle relevante aspekter af den nationale arbejds-

ret.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, da hovedformålet med forslaget er at sikre en korrekt og effektiv an-

vendelse af allerede gældende EU-regler om fri bevægelighed.

Ifølge Kommissionen kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kun

skabes på EU-plan ved indførelse af forebyggende foranstaltninger såsom en ga-

ranti for passende retsmidler og formidling af oplysninger, støtte og rådgivning i

overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

TEUF artikel 45 og forordning (EU) nr. 492/2011

Efter TEUF artikel 45 sikres arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionens

område, hvilket forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet for-

skelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse,

aflønning og øvrige arbejdsvilkår.

Arbejdskraftens frie bevægelighed er præciseret i forordning (EU) 492/2011 om

arbejdskraftens frie bevægelighed. Artikel 45, stk. 4, suppleres således af artikel 8 i

forordning 492/2011, hvoraf det fremgår, at en arbejdstager, der er statsborger i en

medlemsstat og er beskæftiget på en anden medlemsstats område, har ret til lige-

stilling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og udøvelse af fagforenings-

rettigheder mv.

Forordningen har direkte virkning i medlemsstaterne.

EU-rettens forbud mod nationalitetsdiskrimination gælder alene i forhold til andre

medlemsstaters borgere og alene inden for traktatens anvendelsesområde.

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmar-

kedet mv., jf. lbkg. nr. 1349 af 16. december 2008) forbyder direkte og indirekte

forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,

seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Forbuddet gælder blandt andet i forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodta-

ger og betyder, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller an-

søgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse

eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Forskelsbehandling på grund af nationa-

litet er ikke i sig selv omfattet af forskelsbehandlingsloven, men krav om bestemt

nationalitet/statsborgerskab kan efter omstændighederne være indirekte forskelsbe-

handling pga. national og/eller etnisk oprindelse. Nationalitet svarer til statsborger-

skab.

EU-direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv (diskriminationsgrundene religion og tro, han-

dicap, alder og seksuel orientering) og bestemmelser vedrørende arbejdsmarkedet i

EU-direktiv 2000/43 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle

uanset race eller etnisk oprindelse er implementeret i dansk ret ved forskelsbehand-

lingsloven.

Information om beskæftigelse i Danmark

På hjemmesiden Workindenmark.dk er det muligt for arbejdstagere fra andre lande,

for arbejdsgivere og for andre interesserede parter at finde oplysninger om beskæf-

tigelsesvilkår og -betingelser for arbejde i Danmark. Hjemmesiden, som er udar-

bejdet på engelsk, administreres af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Desuden findes der information på Eures.dk. Endelig findes relevant landeinforma-

tion på den europæiske portal

http://ec.europa.eu/eures/.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-ophold i Danmark – udstedelse af opholdsdokument

Statsforvaltningerne udsteder opholdsdokumenter til EU-borgere og deres familie-

medlemmer i henhold til opholdsbekendtgørelsen. Der skal udstedes et opholdsdo-

kument til EU-borgere, der ønsker at opholde sig i Danmark i mere end tre måne-

der eller seks måneder, hvis disse er arbejdssøgende. Et opholdsdokument gælder

som dokumentation for, at en EU-borger eller dennes familiemedlem har ret til at

opholde sig i Danmark (www.statsforvaltningen.dk).

Nyidanmark.dk – reglerne for indrejse og ophold i Danmark

Nyidanmark.dk drives af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering og er den officielle internetportal om reglerne for indrejse og ophold i

Danmark.

SOLVIT – et problemløsningsnetværk

SOLVIT er et europæisk problemløsningsnetværk. Der findes et SOLVIT-center i

alle EU/EØS-lande, og SOLVIT-centeret drives i Danmark af statens Indre Mar-

keds Center (Erhvervsstyrelsen). SOLVIT har til opgave at finde konkrete løsnin-

ger på problemer, der skyldes, at en offentlig myndighed ikke anvender lovgivnin-

gen om den fri bevægelighed korrekt, eller at national lovgivnings EU-kongruens

betvivles i en konkret sag. SOLVIT kan bl.a. hjælpe borgere, der oplever vanske-

ligheder i forbindelse med at udøve deres rettigheder til fri bevægelighed og social

sikring.

Klageadgang på ligebehandlingsområdet

Ligebehandlingsnævnet, som er et uafhængigt administrativt klagenævn, behandler

konkrete klager over forskelsbehandling i situationer både på arbejdsmarkedet og

uden for arbejdsmarkedet. Nævnets kompetence er afgrænset i lov om Ligebehand-

lingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 3. september 2012. I sager om forhold

på arbejdsmarkedet kan nævnet tage stilling til klager over ulovlig forskelsbehand-

ling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel

orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse. I sager om

forhold uden for arbejdsmarkedet kan nævnet alene tage stilling til klager over for-

skelsbehandling på grund af køn, race og etnicitet.

Uafhængige organer på ligebehandlingsområdet

Institut for Menneskerettigheder har siden 2003 fungeret som uafhængigt organ

(EU direktiv krav) på området race/etnisk oprindelse, og siden 2011 som uaf-

hængigt organ (EU direktiv krav) på køn. Et uafhængigt organ skal:



assistere ofre for diskrimination og forskelsbehandling med at få behandlet

deres klager



indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling



offentliggøre uafhængige rapporter og udarbejde anbefalinger (henstillin-

ger).

Endvidere er instituttet udpeget som overvågende organ i forhold til implemente-

ringen af FN’s handicapkonvention.

7. Konsekvenser

a. Lovmæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hensigten med direktivet er ikke at ændre på EU-borgeres eksisterende rettigheder

vedrørende fri bevægelighed på arbejdsmarkedet. Direktivet giver derfor ikke an-

ledning til ændringer i de gældende materielle regler herom.

I direktivet foreslås, at medlemsstaterne udpeger en struktur eller et eller flere or-

ganer til fremme, analyse, overvågning af samt støtte for ligebehandling af alle ar-

bejdstagere eller deres familiemedlemmer m.fl. Det vil evt. kunne indebære ny

lovgivning, hvis karakter afhænger af, om kompetencerne skal tillægges et nyt eller

et allerede eksisterende organ.

b. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

De rettigheder, som følger af forordning (EU) nr. 492/2011, og som forslaget øn-

sker at sikre håndhævelse af, er allerede gældende i Danmark, og medfører derfor

ikke yderligere statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

En gennemførsel af direktivets bestemmelse om udpegning af en struktur eller et

eller flere organer til fremme, analyse, overvågning af samt støtte for ligebehand-

ling af alle arbejdstagere eller deres familiemedlemmer uden forskelsbehandling på

grundlag af nationalitet, vil kunne betyde en merudgift for staten til oprettel-

se/udbygning, drift mm. Omfanget afhænger af hvilket format, der vælges.

Det kan endvidere ikke udelukkes, at selve vedtagelsen og gennemførelsen af di-

rektivet vil betyde mere opmærksomhed på sager om forskelsbehandling på grund

af nationalitet, og at dette vil indebære, at der vil komme flere sager til pådømmel-

se ved domstolene mv.

c. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring til medlemmerne af EU-Specialudvalget for Ar-

bejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er enig i, at udøvelse af arbejdstager-

nes ret til fri bevægelighed er vigtig at håndhæve. FA giver dog samtidig udtryk

for, at direktivforslagets bestemmelser allerede er dækket af den gældende lovgiv-

ning om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling.

Endvidere fremhæver FA, at det er vigtigt at sikre, at virksomhederne ikke som

følge af direktivforslaget pålægges nye eller større administrative byrder.

Kommunernes Landsforening (KL) er umiddelbart positivt stemt over for initiati-

ver, der skal øge den fri bevægelighed ved at forbedre/gøre opmærksom på den fri

bevægelighed for arbejdstagere på det europæiske arbejdsmarked. KL bemærker i

øvrigt, at fri bevægelighed og mobilitet på arbejdsmarkedet er en af metoderne til

at nedbringe den høje arbejdsløshed, der på nuværende tidspunkt eksisterer i Euro-

pa især blandt unge.

KL er dog af den opfattelse, at retten til den fri bevægelighed allerede er reguleret

af artikel 45 i TEUF og forordning 492/2011, som EU-borgere allerede kan støtte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ret på. KL er derfor af den opfattelse, at der vil være tale om dobbeltregulering, så-

fremt nærværende direktivforslag vedtages, og at der ville kunne opstå fortolk-

ningstvivl mellem ovennævnte forordning og det foreslåede direktiv.

KL bemærker endeligt, at KL ikke kan støtte direktivforslagets artikel 5, nr. 2, litra

a) om at yde uafhængig juridisk og eller anden bistand til arbejdstagere. I givet fald

bør der også ydes hjælp til arbejdsgivere.

LO støtter arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Det er imidlertid en

forudsætning for støtten, at de vandrende arbejdstagere fra andre medlemslande

bliver beskæftiget i Danmark på danske løn- og arbejdsvilkår, herunder på vilkår i

henhold til de danske, kollektive overenskomster.

LO bemærker videre, at det er afgørende, at den danske model med regulering ved

kollektive overenskomster og de faglige organisationers rolle i forbindelse med

håndhævelsen af arbejdstageres rettigheder respekteres. Derfor advarer LO imod

bl.a. alternative tvistløsningssystemer, som forslagets artikel 4 og især artikel 5,

stk. 1, lægger op til.

LO henviser til LO’s høringssvar af 1. februar 2007 om forslag til lov om Klage-

nævnet for Ligebehandling, hvor LO advarede mod oprettelsen af et administrativt

klagenævn på ligebehandlingsområdet. LO henviste dengang blandt andet til, at der

allerede fandtes et alternativt tvistløsningssystem i form af det fagretlige system, og

at et administrativt klagenævn ville indebære en uacceptabel forskelsbehandling

mellem medlemmer af overenskomstbærende og ikke-overenskomstbærende orga-

nisationer.

LO henviser til, at de samme bemærkninger er relevante i forhold til det aktuelle

direktivforslag, og at etablering af et organ i hver medlemsstat, der skal yde juri-

disk bistand til arbejdstagere vil indebære, at disse organer opererer i direkte kon-

kurrence med fagforeningerne.

LO anfører, at bestemmelserne i direktivforslagets artikel 4 og artikel 5, stk. 1, ikke

må få et anvendelsesområde, der går videre end, hvad der i dag allerede følger af

lovgivningen. Der henvises til de gældende regler i forskelsbehandlingsloven.

LO anfører videre, at det i en dansk kontekst er helt misvisende, at der i direktiv-

forslagets artikel 4-6 er nævnt alle mulige foreninger, organisationer og juridiske

personer samt ”relevante ikke-statslige organisationer”, når fagforeninger alene er

nævnt i bemærkningerne til art. 4 under pkt. 3.4.2.2. LO henviser til, at direktivfor-

slaget har til formål at sikre arbejdstageres rettigheder, og at disse rettigheder sikres

i Danmark gennem medlemskab af de faglige organisationer.

Endelig anfører LO, at forslagets artikel 4, stk. 1, indeholder et godkendelseskrav,

der er helt uforeneligt med den danske, kollektive arbejdsret. Det er overenskom-

stens parter, der håndhæver overenskomstmæssige bestemmelser. Hertil kræves ik-

ke nogen form for ”godkendelse” fra arbejdstageren og dennes familiemedlemmer.

Det forhold, at der ikke skal foreligge en godkendelse fra den berørte arbejdstager,

anses tværtimod at være en af de mekanismer i den danske kollektive arbejdsret,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der sikrer en effektiv gennemførelse af rettigheder, idet intimidering af den pågæl-

dende med henblik på opgivelse af et krav således bliver formålsløs.

DA anfører, at DA generelt kan støtte initiativer, der skal øge den frie bevægelig-

hed, idet det er afgørende for Europas muligheder for vækst og beskæftigelse, at

der skabes et egentligt og velfungerende europæisk arbejdsmarked. DA er på den

baggrund positiv over for de bagvedliggende motiver for direktivforslaget, som

skal understøtte arbejdstagernes muligheder for at arbejde og søge arbejde på tværs

af landegrænserne, herunder i henhold til traktaten og forordning 492/2011.

DA anfører videre, at direktivforslaget i sin ordlyd alene omfatter arbejdstagere.

DA påpeger, at i det omfang, der er tale om et ansøgningsforhold, der involverer en

arbejdsgiver, eller der er tale om et aktivt ansættelsesforhold, er dette modsvaret af

en arbejdsgiver. DA henviser til ordlyden af Forordning 492/2011 artikel 2.

DA finder imidlertid, at det foreslåede direktiv rejser en række tvivlsspørgsmål,

som skal afklares før en endelig stillingtagen. Direktivforslaget skal – bl.a. jf. arti-

kel 1 – fremme en mere ensartet anvendelse og håndhævelse af de rettigheder, der

følger af artikel 45 i traktaten og af artikel 1-10 i forordning 492/2011 af 5. april

2011. Der er således tale om, at direktivforslaget skal gøre dele af den allerede

gældende forordning mere operativ.

Denne dobbeltregulering skaber ifølge DA en række fortolkningsproblemer, her-

under bl.a. om direktivet helt svarer til forordningens og området for traktatens ar-

tikel 45 eller tilfører nye materielle rettigheder.

I forhold til en dansk kontekst finder DA, at det skal afklares, hvordan man i Dan-

mark kan sikre gennemførelse af direktivforslaget om sikring af klageadgang,

søgsmålskompetencer og klageorgan m.v., samt afklares, om der allerede er regel-

konformitet – særligt henset til, at rettighederne allerede findes i forordningen.

Det er for DA afgørende, at direktivforslaget ikke involverer forhold, der efter den

danske model reguleres af arbejdsmarkedets parter.

FTF finder, at det er nødvendig med et bindende direktiv, der sikrer arbejdstager-

nes rettigheder i forbindelse med udøvelse af deres ret til fri bevægelighed i EU.

Det er ligeledes nødvendig med klare forpligtelser til medlemsstaterne vedr. stater-

nes juridiske og informative forpligtelse.

FTF noterer med tilfredshed, at bl.a. de faglige organisationer kan agere retsligt og

administrativt på medlemmernes vegne i forhold til diskrimination af borgere, der

tager arbejde og ophold i et andet EU-land. Især løn-dumping er et problem, der

skal dæmmes op mod, fordi det skaber ulige forhold på arbejdsmarkedet når kol-

lektive aftaler om løn og ansættelsesaftaler undergraves ved diskrimination pga.

nationalitet.

Det noteres også med tilfredshed, at medlemsstaterne er forpligtet til at etablere or-

ganer, der kan yde uafhængig juridisk eller anden bistand til familiemedlemmer i

forbindelse med deres klager, uden at det tilsidesætter bl.a. de faglige organisatio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ners rolle. Staterne er også forpligtet til at foretages uafhængige undersøgelser af

forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.

FTF forventer at den danske regering proaktivt vil sikre, at der etableres organer,

der analyserer, overvåger samt sikrer støtte til ligebehandling af alle arbejdstagere

uanset nationalitet.

AC finder, at det er positivt, at Kommissionen vil styrke mobiliteten i EU ved at

gennemføre et direktiv om en særlig indsats for at bekæmpe forskelsbehandling på

grundlag af nationalitet.

AC finder generelt, at det er helt afgørende, at arbejdsmarkedets parter inddrages i

arbejdet med en eventuel gennemførelse af direktivet, herunder i forhold til fore-

slåede styrkede informations- og håndhævelsesindsats, at det særlige danske fagret-

lige også benyttes, når der er tale om konflikter, der omfatter EU-borgere, idet der

således slet ikke er behov for at oprette nye strukturer eller organer, mv.

AC kan endvidere støtte, at fagforeninger på vegne af eller til støtte for arbejdsta-

geren med dennes godkendelse kan sikre håndhævelse af rettigheder til fri bevæge-

lighed.

Endvidere støtter AC forslaget om at sikre strukturer og organer til fremme, analy-

se og overvågning af samt støtte for ligebehandling af arbejdstagere og familie-

medlemmer, der forskelsbehandles på grund af nationalitet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande har generelt udtrykt sig positivt i forhold til direktivforslaget. Det har

dog for de fleste lande været vigtigt at få fastslået, at forslaget ikke medfører nye

rettigheder i forhold til fri bevægelighed og ikke ændrer anvendelsesområdet for

forordning 492/2011.

Flere lande har haft ønsker til præciseringer og ændringer af særligt artikel 4 og ar-

tikel 5.

I forhold til artikel 4 har især forholdet til nationale arbejdsmarkedsmodeller været

i fokus. Udmeldingerne har været, at de nationale arbejdsmarkedsmodeller skulle

respekteres.

I forhold til artikel 5 har flere lande understreget, at det er vigtigt, at den foreslåede

struktur med rådgivning og overvågning skal kunne passes ind i allerede eksiste-

rende nationale strukturer, og at medlemsstaterne har valgfrihed til at bestemme,

hvordan dette gøres.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen går ind for fremme af retten til fri bevægelighed, når det foregår på or-

dentlige vilkår og støtter forslaget. Regeringen har dog forbehold i forhold til ud-

formningen af enkelte bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger i forhold til artikel 4 vægt på, at den danske model respekteres,

og at arbejdsmarkedets parters rolle i forbindelse med håndhævelsen af arbejdsta-

geres rettigheder fastholdes.

Regeringen lægger i forhold til artikel 5 vægt på, at der er tilstrækkeligt råderum

med hensyn til valg af den struktur, som skal løse opgaverne i artikel 5, og at den

konkrete udformning kan passes ind i eksisterende nationale strukturer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 24. maj 2013.