Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13
KOM (2013) 0267 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen/NaturErhvervstyrelsen/
Sagsnr.: 19930
Den 18. juni 2013
FVM 159
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesforanstaltnin-
ger mod planteskadegørere
KOM (2013) 267
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod
planteskadegørere. Med forslaget lanceres mulighed for midlertidige importforbud for nye
typer planter til plantning, indtil en EU risikoanalyse er gennemført, skærpede krav til med-
lemsstaternes beredskabsplaner og -aktioner, etablering af EU og nationale referencelabora-
torier, betoning af de professionelle operatørers ansvar for ikke at indføre og sprede plante-
skadegørere samt krav til deres kompetencer og aktiviteter, øget informationsdeling og bedre
frem- og tilbagesporing af partier, og EU medfinansiering af medlemsstaternes udgifter til
overvågning for prioriterede planteskadegørere og til inddæmnings- og udryddelsesindsatser
samt tabskompensation. Bestemmelser om principper og procedurer for offentlig kontrol i det
nugældende EU plantesundhedsdirektiv udgår og erstattes af en ny kontrolforordning, som
også indeholder krav om obligatorisk gebyrfinansiering af kontrollen. Mikrovirksomheder
skal dog undtages gebyrer. Forslaget skønnes at have en positiv virkning på beskyttelsesni-
veauet i Danmark og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2013) 267 den 6. maj 2013 fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere.
Forslaget er oversendt til Rådet den 21. maj 2013 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter procedu-
ren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at målet for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret frem-
gangsmåde med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne individuelt. På grund af områdets virkning,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
kompleksitet, grænseoverskridende og internationale karakter, kan målet bedre nås på EU-
plan og EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Kommissionen konkluderer også, at i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går
forslaget ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål. Regeringen er enig i
Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er tilgodeset, idet man kan tilslutte sig
Kommissionens begrundelser.
Formål og indhold
Forslaget udgør en rammelovgivning og vil, tilsammen med forslag til en kontrolforordning,
KOM (2013) 265, erstatte den eksisterende EU-lovgivning på plantesundhedsområdet (Rådets
direktiv 2000/29/EF) samt en række supplerende direktiver om bekæmpelse af specifikke
planteskadegørere. Med forslaget flyttes alle kontrolbestemmelser fra EU plantesundhedsdi-
rektivet til en revideret EU kontrolforordning.
Forslaget bygger på resultatet af den evaluering af den eksisterende EU plantesundhedsord-
ning, som blev gennemført i 2010-11. Evalueringen viste, at den nuværende ordning må til-
passes, hvis de fremtidige risici skal kunne håndteres effektivt.
Forslaget indeholder følgende overordnede elementer med henblik på bedre forebyggelse mod
introduktion og spredning af karantæneskadegørere med den stigende verdenshandel og der-
med en styrkelse af EU plantesundhedsregimet:
Mulighed for midlertidige importforbud for nye typer planter til plantning, indtil en
EU risikoanalyse er gennemført.
Skærpede krav til medlemsstaternes beredskabsplaner og -aktioner.
Etablering af EU og nationale referencelaboratorier på plantesundhedsområdet.
Betoning af de professionelle operatørers ansvar for ikke at indføre og sprede plante-
skadegørere samt krav til deres kompetencer og aktiviteter.
Øget informationsdeling og bedre frem- og tilbagesporing af partier.
EU medfinansiering (fastsat i forslaget til EU finansieringsforordning) af medlems-
staternes udgifter til overvågning for prioriterede planteskadegørere og til inddæm-
nings- og udryddelsesindsatser samt tabskompensation.
Forslaget vil indebære mere harmoniserede bestemmelser om offentlig planteskadegører-
overvågning, -inddæmning og -udryddelse samt om et samspil med et nyt EU system for in-
formation og rapportering. Disse harmoniseringer vil styrke EU plantesundhedsordningen
samlet set.
Forslaget indeholder følgende væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler på plante-
sundhedsområdet:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Reguleringens omfang
Det eksisterende plantesundhedsdirektiv indeholder en specificeret liste over planter og plan-
teprodukter, som kræver plantepas i specificerede omsætningsled og dermed offentlig avls- og
omsætningskontrol. Den danske avlskontrolmodel har hidtil indeholdt nationale krav til regi-
strering og kontrol af produktion og markedsføring af alle planter til plantning, uanset om der
kræves plantepas. Med forslaget udvides de fælles EU krav, således at der kræves plantepas
for alle planter til plantning, uanset planteart. Hermed opnår ordningen på EU-niveau et om-
fang og en reguleringsmæssig enkelhed, som stort set svarer til den nuværende danske model
for engros produktionen og omsætningen af planter.
EU lovgivningen bringes i harmoni med den internationale plantebeskyttelseskonvention
(IPPC), idet det tydeliggøres, at EU-reguleringen omfatter beskyttelse af såvel planteavlen
som naturens biodiversitet. EU lovgivningen vil, betydeligt mere eksplicit end i den nuværen-
de lovgivning, indeholde krav til:
- Medlemsstaternes beredskab, inklusiv beredskabsplaner og øvelser for EU prioriterede
planteskadegørere.
- Medlemsstaternes aktioner for at hindre etablering og spredning i EU af specifikke
planteskadegørere.
Forebyggelsen mod introduktion af hidtil ikke-regulerede planteskadegørere til EU med nye
arter af planter til plantning eller sådanne fra nye oprindelser skærpes gennem krav om forud-
gående risikoanalyse inden import er mulig. Krav om professionelle operatørers brug af plan-
tepas udvides til at omfatte alle planter til plantning til professionel anvendelse samt en række
andre planter eller planteprodukter. Der indføres krav om anvendelse af et nyt EU plantepas-
logo. Små mængder planter til endelige brugere undtages kravet om plantepas.
Forslaget komplementerer det forslag om EU-regler for ikke hjemmehørende invasive arter,
der forventes fremsat i medfør af EU strategien om biodiversitet. Forslaget introducerer en ny
kategori af planteskadegørere i forhold til planter til plantning (”kvalitetsskadegørere”) under
plantesundhedslovgivningen, i overensstemmelse med international standard, således at for-
ordningen omfatter såvel de hidtil regulerede karantæneskadegørere som kvalitetsskadegøre-
re, herunder de skadegørere, der hidtil har været omfattet af ”markedsføringsdirektiverne” for
frø og formeringsmateriale.
Krav til professionelle operatører
Forslaget lancerer begrebet ”professionelle operatører”. Hermed menes de personer og virk-
somheder, som erhvervsmæssigt indfører, producerer og markedsfører (inklusiv eksport) plan-
ter og planteprodukter, som er omfattet af krav om plantepas. De professionelle operatører
skal registreres hos myndigheden. Undtaget herfra er professionelle operatører, som alene le-
verer små mængder planter og planteprodukter med videre til endelige brugere, med mindre
det drejer sig om internetsalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Det tydeliggøres, at det er de professionelle operatørers ansvar at sikre, at de producerede og
markedsførte planter og planteprodukter ikke indebærer fare for introduktion og spredning af
farlige planteskadegørere. Forslaget indebærer skærpede kvalifikationskrav til operatører, som
autoriseres til at udstede plantepas. Det harmoniseres yderligere, hvilke producent- og mar-
kedsføringsled, som skal være registreret til kontrol og autoriseres til at udstede plantepas.
Operatørerne forpligtes til at opbevare oplysninger, som sikrer sporbarhed frem og tilbage for
alle markedsførte partier af regulerede planter og planteprodukter. Operatørerne forpligtes til
at trække fejlbehæftede varer retur og orientere modtagerne om fejlbehæftede partier og der
indføres krav om, at eksportører af planter og planteprodukter skal registreres hos myndighe-
den.
Forebyggelse
Forebyggelsen mod introduktion og spredning af farlige planteskadegørere til EU styrkes ved:
- foreløbige restriktioner mod import af nye typer planter til plantning, indtil en EU risi-
koanalyse er gennemført.
- underretningspligt mellem myndigheder for forsendelser, som transporteres gennem
en beskyttet zone i EU og som ikke overholder kravene i den beskyttede zone.
- generel underretningspligt om fund af eller mistanke om karantæneskadegørere.
- krav om etablering af eller adgang til karantænefaciliteter for opbevaring af materiale
under observation.
- skærpede overvågnings-forpligtelser for medlemsstaternes myndigheder for en række
fælles højt-prioriterede karantæneskadegørere herunder krav om, at medlemsstaterne
skal udarbejde flerårige undersøgelsesprogrammer der beskriver procedurer for over-
vågning og indhentning af oplysninger mv.
- øget elektronisk informationsdeling mellem medlemsstaternes myndigheder samt
Kommissionen via fælles systemer, med henblik på bedre mulighed for at risikobasere
de offentlige kontrol- og overvågningsindsatser. Importører skal fremover anmelde al-
le importer af regulerede planter og planteprodukter gennem et elektronisk ”EU sund-
heds-import dokument” (”Community Health Entry Document”).
- styrket offentlig information om plantesundhedsrelaterede trusler til professionelle
operatører og til offentligheden.
Inddæmning og udryddelse af planteskadegørere
Kravene til medlemsstaternes myndighedsapparat skærpes og harmoniseres for at hindre yder-
ligere spredning på det indre marked ved udbrud af planteskadegørere, som er karantæneska-
degørere eller som potentielt kan få karantænestatus. Det sker i form af:
- krav om, at medlemsstaterne har et beskrevet og operationelt myndighedsberedskab og
har beskrevet planlagte aktioner ved skadegørerudbrud.
- krav om, at medlemsstaterne gennemfører beredskabsøvelser, eventuelt i samarbejde
med nabolande.
- harmoniserede krav til metodikken for etableringen af udryddelses-, inddæmnings- og
observationszoner omkring karantæneskadegører-udbrud.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Offentlig kontrol og dens finansiering
Det fastlægges, at autorisationer til udstedelse af plantepas skal trækkes tilbage i tilfælde af
gentagne fejl i produkter, operatøren har ansvar for. Bestemmelser fra det nugældende plante-
sundhedsdirektiv om principper og procedurer for den offentlige kontrol udgår og erstattes af
kontrolbestemmelserne i en revideret kontrolforordning. Dermed lanceres muligheden for ri-
sikobaseret plantesundhedskontrol. Flytning af kontrolbestemmelserne til kontrolforordningen
vil betyde en EU harmonisering hvad angår finansieringen af kontrollen, idet al offentlig virk-
somhedskontrol skal brugerbetales via gebyrer, opkrævet af medlemsstaterne, dog med den
væsentlige undtagelse, at små virksomheder med mindre end 10 ansatte eller med en årlig
omsætning der ikke overstiger 2 mio. € (ca. 14,9 mio. kr.), skal undtages fra brugerbetaling.
Den danske plantesundhedskontrol i virksomheder har hidtil været fuldt brugerbetalt.
Samarbejde og informationsudveksling mellem myndighederne
Der sker en formalisering af det hidtidige frivillige arrangement med myndigheders udveks-
ling i et standardiseret dokument (EU pre-eksport certifikat af eksportrelaterede oplysninger
om forsendelser, der er produceret i én medlemsstat, men som eksporteres fra en anden med-
lemsstat og hvor plantesundhedsreglerne i destinationslandet er forskellige fra EU reglerne.
De fælles elektroniske EU systemer for informationsudveksling udbygges.
Kommissionen får med forslaget beføjelser til blandt andet at fastsætte nærmere regler ved
delegerede retsakter, TEUF artikel 290 på en række konkrete områder:
- Ændringer af det geografiske anvendelsesområde
- Kriterier for klassificering af skadegørere ud fra en risikovurdering
- Kriterier for identificering af prioriterede skadegørere
- Elementer til klassificering af planter til plantning med særlig risiko
- Foranstaltninger og principper for risikostyring
- Indholdet af plantesundhedscertifikater ved import
- Plantepas
- Mærkning af træemballage
- Indholdet af plantesundhedscertifikater ved eksport
- Sammenligningstabel
Kommissionen foreslår endvidere gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291, på en lang
række områder med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forord-
ningen. Som eksempler kan nævnes:
- Oprettelse af liste over karantæneskadegørere
- Oprettelse af liste over prioriterede skadegørere
- Fastlæggelse af foranstaltninger mod specifikke karantæneskadegørere
- Anerkendelse, ændring eller ophævelse af beskyttede zoner samt associerede skadegø-
rere og planter etc., samt særlige krav for indførsel og flytning heraf
- Oprettelse af liste over kvalitetsskadegørere og de associerede planter til plantning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
-
-
-
Oprettelse af liste over indførselsforbudte planter etc. og associerede geografiske op-
rindelser
Fastsættelse af særlige plantesundhedsmæssige importkrav til planter etc.
Fastlæggelse af plantepassets format.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke. Forslaget er sendt til behandling i Eu-
ropa-Parlamentets Udvalg for landbrug og udvikling af landdistrikterne. Udvalget for miljø,
folkesundhed og fødevaresikkerhed forventes at komme med en udtalelse om forslaget.
Gældende dansk ret
Plantesundhedslovgivningen vedrører mange produkttyper og omfatter kontrol af planteavl i
blandt andet registrerede gartnerier og planteskoler og hos læggekartoffelavlere, såvel som
overvågning, kortlægning og indsatser over for planteskadegørere i skove, natur og landskab
med videre. Plantesundhedsområdet reguleres i dansk lovgivning i lov om frø, kartofler og
planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, samt i lov om planteskadegørere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009. I medfør af lovene er udstedt en række bekendt-
gørelser.
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. Blandt andet
forventes det at skulle indføjes i Lov om planteskadegørere, at loven skal beskytte mod intro-
duktion og spredning af planteskadegørere af relevans for såvel planteavl som natur.
Konsekvenser
Forslaget skønnes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige, samt
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet.
Forslaget vurderes at betyde et øget behov for finansiering til det danske plantesundhedsmæs-
sige beredskab, særligt i en overgangssituation, hvis Danmark skal kunne efterleve de krav til
myndighederne, som forslaget indeholder. NaturErhvervstyrelsen arbejder på at kvantificere
behovet nærmere.
De nærmere detaljer for medlemsstaternes forpligtelser under den kommende forordning vil
blive fastsat efterfølgende ved gennemførselsretsakter og delegerede retsakter. Disse udarbej-
des og forhandles først senere, så et præcist omkostningsestimat af forslaget er ikke muligt at
give på dette indledende tidspunkt. Et foreløbigt skøn for behovet for merfinansiering vil være
3-4 mio. kr. årligt, til udvidet overvågningsarbejde og til en styrkelse af beredskabsorganise-
ringen og -arbejdet samt 1-2 mio. kr. til engangsinvesteringer i IT og en opgradering af bered-
skabet.
Derudover anslås omkostninger til mulig etablering af eller adgang til karantænestationsfacili-
teter, som ikke kan anslås endnu, samt eventuelle omkostninger til kompensation for tab i for-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1261387_0007.png
7
bindelse med offentlige indsatser mod forekomst og spredning af karantæneskadegørere, som
heller ikke kan anslås. Omkostninger til IT-udvikling på området relaterer sig til indberetnin-
ger vedrørende planteskadegørere.
Det vurderes, at omkostninger til forebyggende tiltag og et effektivt beredskab normalt vil
være langt lavere end de betydelige meromkostninger og langtidsskader, alvorlige udbrud af
karantæneskadegørere kan føre til for planteavl, landskab, skov, natur og kulturværdier.
Vedrørende de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes det, at der i en overgangsperiode
kan blive tale om øgede byrder, indtil gevinsterne ved et nyt system kan indhøstes. Forslaget
kan skabe behov for efteruddannelse af registrerede virksomheders medarbejderstab for at
kunne leve op til de skærpede krav. De skærpede krav til sporbarhed forventes også at ville
føre til øget pres om at anvende kvalitetssikringssystemer i virksomhederne. Særligt for min-
dre virksomheder kan de skærpede krav til professionalisering føre til udfordringer.
Også i forhold til biodiversitet, landskabs- og kulturværdier m.v. forventes forslaget at få po-
sitive konsekvenser i form af øget forebyggelse mod indslæbning og spredning af alvorlige
planteskadegørere. Dette kan tilsvarende få stor betydning i forbindelse med kommende kli-
maforandringer.
Forslaget skønnes at få en betydelig positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og
EU, idet det vil indebære stærkere forebyggelse i en tid med stigende trusler om introduktion
og spredning af farlige planteskadegørere med stadigt stigende global samhandel, nye pro-
dukttyper og klimaændringer.
Høring
Forslaget er sendt i høring. Der er indkommet følgende bemærkninger:
Dansk Gartneri udtrykker generel tilfredshed med forslaget, idet der lægges op til en yderlige-
re ensretning af betingelserne på EU plan og for import. Dansk Gartneri opfordrer til, at det
sikres, at der sker en løbende og effektiv opdatering af de lister over prioriterede karantæne-
skadegørere, der ifølge forslaget skal etableres, således at der hurtigt kan sættes ind over for
angreb af planteskadegørere. Der opfordres til, at betingelserne for stødpudezoner og udryd-
delseszoner omkring skadegørerangreb evalueres oftere end årligt, af hensyn til handelen i
områderne. Det hilses velkomment, at der bliver mulighed for at træffe strengere nationale
forholdsregler mod planteskadegørere. Der efterspørges præciseringer og klare regler, hvad
angår praksis for erstatninger i forbindelse med følger af udryddelsesindsatser for planteska-
degørere. Dansk Gartneri hilser det velkomment, at der foreslås forbedringer og skærpelser i
forhold til plantepasreglerne og til import (plantesundhedscertifikat-området), så længe det
ikke bliver ødelæggende for indre marked samhandelen og for samhandelen med tredjelande.
Der stilles spørgsmålstegn ved omfanget af udestående delegerede retsakter, og disse bør være
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1261387_0008.png
8
præciseret nærmere sammen med 2. lovtekstrunde, som en del af den egentlige implemente-
ring af den samlede lovgivning.
Danske Kartofler påpeger, at man finder det vigtigt at forskere, myndighedspersoner og tekni-
ske rådgivere ikke bliver omfattet af den foreslåede oplysningspligt over for myndigheden om
forekomst af karantæneskadegørere, men at ansvaret for dette alene bliver pålagt den, der av-
ler planterne som måtte være angrebet.
Sammenslutningen af danske sortsejere peger på at der er en fælles interesse blandt alle aktø-
rer og interessenter i den samlede fødevareværdikæde i at frembringe og sikre sundt og godt
formeringsmateriale af nye og forbedrede sorter indenfor alle jordbrugets grene. Det forventes
og der ses frem til, at den nye lovgivning, som forslaget fremlægges, vil kunne sikre dette.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, der vurderes at øge beskyttel-
sesniveauet. Regeringen støtter princippet om, at den offentlige plantesundhedskontrol som
hovedregel bør være gebyrfinansieret, baseret på de faktiske omkostninger, inklusive over-
head. Reglerne om overhead skal gøres så fleksible, at det er muligt at inddække alle indirekte
udgifter, således at kontrollen ikke underfinansieres. Bestemmelsen i kontrolforordningen om
obligatorisk friholdelse for mikro-virksomheder for gebyrer bør udgå, gøres frivillig eller
kunne tilpasses nationale forhold.
Forslaget rummer etablering af nye fælles systemer for datadeling mellem medlemsstaterne
og Kommissionen. Der bør her sikres en optimering af samspillet mellem de nationale offent-
lige IT-systemer og EU IT-systemerne, således at der samlet set opnås en gevinst, såvel i form
af smidig dataindberetning og -adgang som ressourcemæssigt.
Bestemmelser i forslag til EU finansiering af plante-, foder- og fødevare- og veterinærområdet
indeholder en mulighed for EU-medfinansiering af medlemsstaters overvågning for og be-
kæmpelse af EU prioriterede planteskadegørere i et område. Det skal sikres, at listen over de
fælles EU prioriterede skadegørere, hvor der kan opnås EU medfinansiering til national over-
vågning og bekæmpelse, har tilstrækkelig relevans for nordeuropæiske klimaforhold.
Danmark bør arbejde for at sikre så administrativt enkle systemer som muligt og i videst mu-
ligt omfang begrænse nye byrder for erhvervet og myndighederne. Dette hensyn bør dog ikke
tilsidesætte hensynet til at sikre, at reguleringen kræver, at alle professionelle operatører, hvis
aktiviteter udgør en plantesundhedsrisiko, registreres og kontrolleres.
Kommissionen får med forslagene på en lang række områder hjemmel til efterfølgende med
afsæt i den overordnede rammelovgivning at fastsætte detaljerede regler og konkrete krav til
medlemsstaterne via delegerede retsakter, TEUF 290, ligesom der lægges op til ensartet im-
plementering af forordningen i medlemsstaterne ved gennemførelsesretsakter, TEUF 291. Fra
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
dansk side støttes princippet om rammelove. Rammelove forudsætter dog, at medlemsstaterne
er en aktiv del af den efterfølgende fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelserne. Regerin-
gen arbejder for, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den al-
mindelige lovgivningsprocedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissi-
onens udøvelse af kompetencer, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forbere-
dende arbejde med retsakter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.