Civilafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. januar 2014
Færdselskontoret
Caroline Elmberg
2011-84-0050
835399
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om
indførelse af det interoperable EU-dækkende eCall-system
KOM (2013) 315 endelig
1. Resumé
Forslaget indgår i Kommissionens strategi om eCall, som har til formål at
indføre et system for alarmopkald (eCall) fra køretøjer til alarmcentraler-
ne. Ved opkaldet overføres oplysninger om ulykkesstedet automatisk til
alarmcentralen, hvorefter der etableres forbindelse mellem køretøjet og
centralen. Forslaget vedrører den del af eCall-strategien, som pålægger
medlemsstaterne at sørge for, at eCalls kan modtages og håndteres af
alarmberedskabet i de enkelte lande. Det er hensigten med forslaget, at
eCall-tjenesten skal være fuldt operationel senest den 1. oktober 2015.
Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget
skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller statsfinansiel-
le konsekvenser af betydning. Der ses ikke at være offentlige tilkendegivel-
ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er po-
sitivt indstillet over for formålet med forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 8. september 2011 en strategi om de lovgiv-
ningsmæssige foranstaltninger til gennemførelse af eCall-systemet. Som
en del af strategien vedtog Kommissionen den 26. november 2012 den de-
legerede forordning (EU) nr. 305/2013 med henblik på at sikre kompatibi-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk