Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
KOM (2013) 0462 Bilag 1
Offentligt
1274927_0001.png
GR UN D - OG N ÆR H ED S N OTA T TI L
F O LK ET I N GE TS E U R OP A U D V A L G
20. august 2013
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæi-
ske langsigtede investeringsfonde, KOM (2013) 462
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 26. juni 2013 forslag til forordning om eu-
ropæiske langsigtede investeringsfonde (European Long Term Investment
Funds - ELTIF). Kommissionens formål med forslaget er at fremme mu-
ligheden for fælles investeringer i langsigtede materielle og immaterielle
anlægsaktiver, såsom infrastruktur og byggeri, ved at give mulighed for
etablering af ELTIF’er med investorer på tværs af landegrænser inden
for EU. Målgruppen er i særdeleshed mindre forsikringsselskaber og
pensionsfonde, der ikke kan rejse tilstrækkelig kapital som enkeltinvesto-
rer, samt detailinvestorer. Det foreslås, at forvaltere af ELTIF’er skal
have muligheden for at opnå et ”europæisk markedsføringspas”, hvor-
med de kan markedsføre deres fonde på tværs af EU’s grænser.
De berørte forvaltere er i forvejen reguleret ved direktiv om forvaltere af
alternative investeringsfonde (2011/61/EU), som i dansk ret er implemen-
teret i lov om forvaltere af alternative investerings fonde (FAIF-loven).
Kommissionen har til hensigt, at forordningen træder i kraft umiddelbart
efter endelig vedtagelse af Rådet og Europa-Parlamentet som medlovgi-
ver.
2.
Baggrund
Kommissionen har på baggrund af blandt andet deres ”Grønbog om lang-
sigtet finansiering af den europæiske økonomi” offentliggjort 25. marts
2013 konkluderet, at adgangen til finansiering til infrastruktur-projekter
specifikt og langsigtede projekter i EU generelt ikke er tilstrækkelig.
Da både infrastrukturprojekter og langsigtede projekter ofte kobles sam-
men med vækstdagsordenen, og da bankfinansiering ikke forventes at
blive lettere tilgængelig eller billigere efter indførelsen af nye kapital-
kravsregler, søger Kommissionen igennem dette forslag at afhjælpe dele
af disse udfordringer. Det sker gennem forslag om tilpasning af kravene
til fonde, der specialiserer sig i denne type projekter samt ved at give fle-
re investorer lettere adgang til at investere i denne kategori af aktiver.
Der findes ikke i forvejen fælleseuropæisk eller dansk regulering målret-
tet denne type af fonde med en meget lang investeringshorisont, hvorfor
det eksisterende marked for disse produkter er uigennemsigtigt, ligesom
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1274927_0002.png
2/8
det ikke vides, hvor mange eksisterende fonde, der fokuserer på sådanne
aktivtyper.
3.
Formål og indhold
Traktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Det overordnede formål med forordningen er at øge adgangen til og stør-
relsen af midlerne til langsigtet finansiering på tværs af alle erhvervssek-
torer. Dette kan sikres ved, at ELTIF’er er omfattet af ensartede regler i
hele EU, og at investorer kan identificere investeringer af denne type.
Dette forventes endvidere at skabe større tillid til investeringerne.
Formålet er samtidig at give mindre investorer og detailinvestorer adgang
til at investere i ELTIF, samt at give ELTIF fonde et ”europæisk pas” for
derved at skabe et fælleseuropæisk marked.
Regulering af ELTIF
Forslaget fastsætter fælles regler for ELTIF-fonde i EU. Herunder regule-
res sammensætningen af en ELTIFs portefølje således, at ELTIF’en skal
investere mindst 70 pct. af kapitalen i investerbare aktiver (jf. næste af-
snit) og resten i let omsættelige aktiver som kendt fra direktiv vedr. insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS). Forslaget adskiller
sig fra direktivet om vedr. UCITS på to punkter. For det første indeholder
forslaget ikke lempelser af reglerne for meget likvide og værdifaste akti-
ver, såsom obligationer med sikkerhed i pant i fast ejendom. For det an-
det giver forslaget umiddelbart ikke adgang til at benytte ELTIF som
subfonde (fonde der har til opgave at indsamle midler til investering i en
masterfond) grundet spredningsreglerne.
Investerbare
aktiver
består
af
egenkapital
eller
kvasi-
egenkapitalinstrumenter udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed.
Endvidere inkluderer dette også gældsinstrumenter såsom virksomheds-
obligationer udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed samt lån som
ELTIF’en har ydet til en kvalificeret porteføljevirksomhed. Endelig giver
forslaget også mulighed for at investere i direkte ejerskab af individuelle
fysiske aktiver, som kræver en startkapital på mindst 10 mio. euro.
ELTIF’er vil have mulighed for at investere i alle typer aktiver, der ikke
er optaget til handel på de regulerede markeder, såfremt de opfylder be-
tingelserne for at være investerbare aktiver. Dette indbefatter fx investe-
ringer i infrastruktur, unoterede virksomheder og fast ejendom.
Porteføljesammensætningsreglerne foreskriver herudover, at en ELTIF
højest må investere 10 pct. af sin kapital i et individuelt aktiv eller en in-
dividuel porteføljevirksomhed, samt at kravene til porteføljesammensæt-
ning senest fem år efter godkendelse skal være opfyldt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1274927_0003.png
3/8
ELTIF’er må låne kontanter forudsat, at lånet svarer til højst 30 pct. af
ELTIF’ens kapital og tjener det formål at erhverve en andel i investerbare
aktiver. Lånet skal optages i samme valuta som de aktiver, der erhverves
med de lånte kontanter. Herudover må låneaftalen ikke indeholde be-
stemmelser, der forhindrer aktiver i ELTIF’ens portefølje i at blive reali-
seret eller belaster aktiver i ELTIF’ens portefølje.
ELTIF’er må investere i projekter, der kan være af illikvid karakter (som
fx infrastrukturprojekter). Af denne grund giver ELTIF’er ikke investo-
rerne mulighed for tidlig indløsning, da det kan være vanskeligt at reali-
sere værdierne i fonden før tid, særligt hvis mange investorer hurtigt
trækker deres investering.
En ELTIF må ikke anvende afledte finansielle instrumenter (derivater),
medmindre det kun tjener det formål at afdække løbetids- og kursrisikoen
ved andre af ELTIF’ens investeringer. Den samlede risikoeksponering
over for en modpart til en ELTIF stammende fra OTC-
derivattransaktioner eller omvendte genkøbsaftaler må højst udgøre 5 pct.
af dens kapital.
Hensynet til detailinvestorer
Ønsket om at give detailinvestorer adgang til at investere i ELTIF’er
fremhæves som en mulighed for at øge mængden af kapital til rådighed
for langsigtede investeringer samtidig med, at detailinvestorerne får en
øget mulighed for porteføljediversificering.
Forslaget indeholder på den baggrund en række beskyttelsesmomenter,
som tilsigter, at detailinvestorerne sikres bedst muligt. Fordi der ikke er
adgang til tidlig indløsning, fremhæver Kommissionen, at det skal være
muligt at afhænde andele i ELTIF’er på børser, da dette vil åbne op for
specielt detailinvestorer med en kortere investeringshorisont. Ligeledes er
kravene til porteføljesammensætning og diversificering i ELTIF’er tilfø-
jet for at sikre detailinvestorerne bedre. Forslaget indeholder endvidere
krav til udfærdigelse af prospekt og dokument med central investorinfor-
mation, som følger tilgangen benyttet i forbindelse med investeringsfor-
eninger (UCITS). Dokumenterne skal indeholde en nærmere specifikati-
on af omkostninger forbundet med investeringen (administration, investe-
ringsomkostninger mv.).
Kommissionen noterer i den medfølgende konsekvensanalyse, at specielt
den manglende adgang til tidlig indløsning kan begrænse antallet af detail
investorer, der kan forventes at investere i disse fonde.
Et ”europæisk markedsføringspas”
Forslaget skaber et grænseoverskridende markedsføringspas til denne ty-
pe fonde med henblik på at skabe et fælleseuropæisk marked for denne
type investeringer. Passet giver mulighed for, at fondene kan rejse kapital
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1274927_0004.png
4/8
på tværs af medlemsstaterne og fra alle typer af investorer. I modsætning
til reglerne i FAIF-loven, hvor det er forvalteren af alternative fonde, som
opnår tilladelse til markedsføring herunder særskilt tilladelse til markeds-
føring over for detailinvestorer fødes ELTIF’erne med retten til markeds-
føring over for alle investorer. Dette vil lette forvalternes administrative
byrder, da de ikke særskilt vil skulle søge om tilladelse til markedsføring
over for detailinvestorer, såfremt de ellers udelukkende forvalter alterna-
tive fonde som henvender sig til professionelle investorer. Det er Kom-
missionens forventning, at dette vil have den positive konsekvens, at flere
forvaltere vil have interesse i at forvalte denne type af fonde, hvilket vil
øge konkurrencen og dermed sikre en mere omkostningseffektiv forvalt-
ning af fondene.
Endvidere vil et europæisk markedsføringspas øge mængden af tilgænge-
lig kapital til langsigtede investeringer, da mindre investorer på tværs af
medlemslandene får lettere ved at gå sammen i store kapitalintensive pro-
jekter, der er underlagt et regelsæt, som alle på forhånd vil være bekendt
med, da der med forslaget indføres fælles produktkendetegn og regule-
ring. Kommissionen fremhæver, at dette vil kunne sænke investorernes
ressourcebehov i forbindelse med udvælgelsen af investeringsprojekter,
hvilket især vil komme de mindre investorer til gode, samtidig med at
disse mindre investorer får adgang til at investere i langsigtede aktiver.
4.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets udtalelse til Kommissionens forslag foreligger endnu
ikke. Det forventes, at Europa-Parlamentet vil støtte op om Kommissio-
nens forordning, da de nye regler om ELTIF'er hænger nøje sammen med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde. Initiativet støtter endvidere op
om den fælleseuropæiske vækstdagsorden.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte initiativer ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uaf-
hængigt af hinanden, da der er tale om at sikre ensrettede kendetegn for
ELTIF’er således, at investeringsprodukter, der markedsføres som lang-
sigtede investeringsfonde, har samme produktprofil på tværs af EU. Dette
vil forenkle investorernes tilgang til produkterne, hvilket vil øge mulig-
hederne for langsigtet finansiering af infrastrukturprojekter på tværs af
EU.
Kommission nævner endvidere, at den nuværende opsplitning af ELTIF-
markedet betyder, at sektoren fungerer ineffektivt, da langsigtede investe-
ringer i store infrastrukturprojekter på nuværende tidspunkt er forbeholdt
et begrænset antal store investorer i de enkelte medlemsstater. Et fælles,
europæisk regelsæt vil derfor skabe grundlaget for et fælles, konkurren-
cepræget og omkostningseffektivt marked for ELTIF’er, hvor en bredere
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1274927_0005.png
5/8
kreds af investorer kan bidrage med finansiering, hvilket vil tjene de sam-
fundsmæssige interesser i medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, idet formålet er at sikre en effektiv tilgang til
langsigtet finansiering af infrastrukturprojekter og ensartede produktken-
detegn, hvilket vil gøre produkterne mere omkostningseffektive og gen-
nemsigtige for investorer på tværs af EU. Det er regeringens vurdering, at
det ikke er muligt at opnå dette ved etableringen af national regulering.
6.
Gældende dansk ret
For at opfylde forordningens betingelser for at kunne opnå betegnelsen
”europæisk langsigtet investeringsfond” (ELTIF) skal fonden være klassi-
ficeret som en alternativ investeringsfond (AIF). AIF’er er underlagt indi-
rekte tilsyn i Danmark via deres forvaltere. Forvaltere af alternative inve-
steringsfonde er underlagt lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. som er trådt i kraft den 22. juli 2013.
Forordningen er almengyldig, og den er bindende i alle enkeltheder og
gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Forordningen vil føre til tilpas-
ning af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde samt lov om fi-
nansiel virksomhed.
7.
Høring
Forordningsforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finan-
sielle sektor fra den 15. juli 2013 med frist til den 29. juli 2013.
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (ERST) noterer, at forslaget indeholder en række admini-
strative byrder, men at byrderne relativt til de regler associeret med FAIF er
mindre.
Finansrådet
Finansrådet noterer, at Kommissionens forslag til forordning ikke klart spe-
cificerer, hvorvidt det er muligt alene at markedsføre ELTIF’er over for pro-
fessionelle investorer, for derved at kunne reducere de krav til investorbe-
skyttelse, som fonden ellers skal leve op til. Videre noterer Finansrådet, at
det ikke fremgår klart af forslaget, hvorvidt subfonde i en forening kan være
ELTIF.
Realkreditrådet
Realkreditrådet (RR) påpeger, at reglerne for ELTIF’ers investering i likvi-
de værdipapirer i forhold til diversificering reflekterer reglerne udviklet i
UCITS, men ikke inkluderer visse af de lempelser, der er indarbejdet i
UCITS, herunder at 5-procentsreglen (maksimal investeringsgrænse for én
aktivklasse) kan undviges i forbindelse med særligt dækkede obligationer
og realkreditobligationer. Dette foreslår RR korrigeret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1274927_0006.png
6/8
Dansk Aktionærforening
Dansk Aktionærforening (DAF) understreger, at de finder det væsentligt at
private har adgang til at investere i ELTIF-fonde. I denne sammenhæng
støtter DAF, at MiFID-reglerne tilpasses ELTIF, forudsat at investorer ikke
stilles generelt ringere i denne sammenhæng.
8.
Andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
9.
Regeringens foreløbige holdning
Regeringen støtter Kommissionens forslag til forordning om europæiske
langsigtede investeringsfonde.
Regeringen finder det positivt, at der med forslaget indføres et fælles re-
gelsæt på fondsniveau, som øger gennemsigtigheden og sikrer bedre ad-
gang til kapital for langsigtede investeringer i Europa, da dette vil bidrage
positivt til samfundsøkonomien i medlemsstaterne via skabelse af vækst
og beskæftigelse bl.a. i en række sektorer, som stadig er berørt af efter-
dønningerne fra den økonomiske krise.
Det er endvidere positivt, at forslaget giver mindre institutionelle investo-
rer øget adgang til langsigtede investeringer, da disse således i større grad
kan få samme diversifikations- og omkostningsfordele, som større institu-
tionelle investorer allerede opnår via deres størrelse. Dog finder regerin-
gen ikke, at reglerne vedrørende diversifikation i investering af midlerne i
ELTIF’en i tilstrækkelig grad tager hensyn til visse instrumenters karak-
teristika, såsom kreditkvalitet og likviditet, herunder realkreditobligatio-
ner, hvilket kan være hensigtsmæssigt i en kortere eller længere periode.
Regeringen bemærker, at ELTIF’er kan forventes at blive omfattet af reg-
lerne specificeret i MiFID vedr. investorbeskyttelseskrav. Grundet
ELTIF’ernes grundlæggende egenskaber kan der være risiko for, at vær-
dipapirhandlere, der yder investeringsrådgivning efter MiFID-reglerne,
som udgangspunkt vil anse ELTIF’er for ikke at være egnede til detail-
kunder, hvilket må forventes at betyde, at dette segment de-facto forme-
nes adgang til produktet. Da dette ses som uhensigtsmæssigt, vil regerin-
gen arbejde for, at MiFID-direktivets investorbeskyttelseskrav tilpasses
til netop investeringer i ELTIF’er, sådan at detail-investorer kan sikres en
reel adgang til disse investeringsprodukter. Endvidere vil regeringen ar-
bejde for, at dokumentet med central information skal indeholde oplys-
ninger om den planlagte levetid for fonden, samt tidspunktet for hvornår
en investor tidligst kan anmode om indløsning af sine andele.
Endeligt er det regeringens opfattelse, at kravet om, at en ELTIF skal opfyl-
de kravene til porteføljesammensætning senest fem år efter godkendelse, er
for kort en periode set i forhold til fondenes langsigtede formål. Regeringen
finder det derfor hensigtsmæssigt at forlænge denne periode således, at fon-
dene i højere grad har mulighed for at træffe velovervejede investeringsbe-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1274927_0007.png
7/8
slutninger og bidrage med finansiering til projekter over en længere årræk-
ke.
10. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til forordningen om ELTIF’er skal ses i sammenhæng med
AIFMD-direktivet (2011/61/EU) som er implementeret i dansk lov gen-
nem lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. som regulerer
forvaltere af alternative investeringsfonde herunder forvaltere af
ELTIF’er.
Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgiv-
ning og bliver umiddelbart gældende i dansk ret. Der kan imidlertid fore-
komme tilpasning af dansk lovgivning på visse områder. I forslagets nu-
værende form vil der være behov for enkelte ændringer i lov om finansiel
virksomhed samt i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Ændringerne vil hovedsageligt være konsekvensrettelser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget medfører nye tilsynsopgaver, herunder at føre tilsyn med
ELTIF’er. Eventuelle øgede ressourcer i Finanstilsynet finansieres via
nye gebyrer på ELTIF’er der bliver underlagt FAIF-regimet.
11. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Kom-
missionen ønsker med forslaget at øge mængden af kapital, der er til rå-
dighed for langsigtede investeringer i EU og samtidig skabe et effektivt
og gennemsigtigt marked for langsigtede investeringsfonde.
En forbedring af adgangen til kapital for langsigtede investeringsfonde kan
bidrage positivt til vækst og beskæftigelse i medlemslandene samtidig med,
at de kan bidrage til en øget risiko diversifikation for mindre institutionelle
investorer samt detailinvestorer, som i dag ikke har adgang til sådanne inve-
steringer.
Endvidere forventes forslaget at medføre en mere omkostningseffektiv ad-
ministration af fondene, da forslaget vil øge gennemsigtigheden og konkur-
rencen om administration og forvaltning af de langsigtede investeringsfon-
de.
12. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget medfører i sig selv begrænsede administrative konsekvenser for
erhvervslivet, da forvaltere af alternative investeringsfonde allerede er
underlagt FAIF-regimet.
Det forventes, at de administrative byrder i forbindelse med forvaltning af
denne type AIF’er vil blive reduceret med forslaget, da AIF’er som om-
fattes af forordningen fremadrettet vil blive reguleret under et mindre om-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1274927_0008.png
8/8
fattende regime end under FAIF-loven, hvilket bl.a. gør sig gældende i
forhold til markedsføring overfor detailinvestorer, hvor forvalteren ikke
vil skulle søge om særskilt markedsføringstilladelse, som under FAIF-
loven.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.