PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
KOM (2013) 0500 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til afgørelse om Unionens delta-

gelse i forsknings- og udviklingsprogrammet "Et aktivt liv længst muligt i eget

hjem"(Active and Assisted Living), der iværksættes i fællesskab af flere med-

lemsstater (AAL-programmet)

KOM (2013) 500 endelig

1. Resumé

AAL-programmet (Ambient Assisted Living) blev etableret som et artikel 185-

initiativ i 2008 og foreslås nu fortsat under Horisont 2020 under navnet ”Active

and Assisted Living” med samme forkortelse. Programmets formål er at støtte ud-

viklingen af IKT-baserede produkter og serviceydelser specielt rettet mod ældre

borgere. Det sker ved at yde støtte til markedsnære forsknings- og udviklingspro-

jekter, der typisk inddrager små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og bruge-

re. Dertil kommer iværksættelse af en række aktiviteter, der har til formål at for-

midle viden om projekter og skabe netværk blandt relevante virksomheder, univer-

siteter og forskningsinstitutioner i øvrigt, investorer, regioner mv. AAL-

programmet supplerer en række andre initiativer, der er iværksat med det formål

at imødegå udfordringen med et aldrende samfund og forventes at give et vigtigt

bidrag til implementering af Europa 2020-strategien.

2. Baggrund

Den demografiske aldring af Europas befolkning medfører øget pres på især sund-

heds- og plejeområdet, men skaber også muligheder for udvikling af serviceydelser

og produkter, der kan bidrage til forbedringer på disse områder og samtidig skabe

grobund for kommerciel vækst og udvikling. Det foreslåede Active and Assisted

Living-program (AAL), der tidligere i perioden 2008-2013 blev kaldt Ambient

Assisted Living, har som formål at støtte udvikling af IKT-baserede produkter og

serviceydelser rettet mod ældre borgere med henblik på at forbedre deres livskvali-

tet. Navneskiftet i forbindelse med Horisont 2020 skal bl.a. signalere, at det nye

AAL-program har et bredere sigte end det tidligere, navnlig med hensyn til iværk-

satte (følge)aktiviteter.

Den demografiske aldring er i Europa 2020-strategien blevet identificeret som både

en udfordring og en mulighed for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I flag-

skibsinitiativet om den digitale dagsorden under Europa 2020-strategien er der

fokus på IKT-støttede innovative tjenesteydelser, produkter og processer, og den

omfatter en række foranstaltninger inden for e-sundhed og en særlig foranstaltning,

der skal styrke AAL-programmet. AAL-programmet vil yde et vigtigt bidrag til

Europa 2020-strategien og de dertil knyttede flagskibsinitiativer og vil medvirke til

at imødegå den demografiske udfordring og skabe nye muligheder, navnlig for små

og mellemstore virksomheder. I Horisont 2020 er det aldrende samfund identifice-

ret som én af de samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor i de kommen-

de år.

AAL-programmet supplerer endvidere det fælles programlægningsinitiativ (FPI)

”Flere år, bedre liv”, der er iværksat af 13 europæiske lande og har fokus på en

række forskningsområder, der skal indgå i den fremtidige politiske beslutningstag-

ning inden for aldring.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i den

almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Side

1/5

27. august 2013

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Slotholmsgade 10

Postboks 2135

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.fivu.dk

1680 5408

Ref. nr.

13/024340-04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

AAL-programmets overordnede mål er:

• At øge tilgængeligheden af informations- og kommunikationsteknologi (IKT)-

baserede produkter og tjenesteydelser inden for aktiv og sund aldring, at forbedre

livskvaliteten for de ældre og deres plejere og at medvirke til at øge

sundhedssystemernes bæredygtighed

• At fastholde en kritisk masse af transeuropæisk anvendt forskning, udvikling og

innovation inden for IKT-baserede produkter og tjenesteydelser til en god alder-

dom, navnlig med inddragelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og

brugere. I perioden 2008-2013 har næsten 50 % af deltagerne i AAL-programmet

været SMV’er.

• At virke som en løftestang for private investeringer og forbedre mulighederne for

industriel udnyttelse ved at skabe en sammenhængende ramme for udvikling af

europæiske tilgange og løsninger, herunder fælles minimumsstandarder, som er

forenelige med de forskellige sociale præferencer og lovgivningsmæssige aspekter

på nationalt eller regionalt plan.

I AAL-programmet ydes tilskud til markedsorienterede forsknings- og innovati-

onsprojekter, der iværksættes af deltagere fra minimum 3 af de 23 lande, der delta-

ger i programmet. Der fokuseres på brugerinddragelse og på at tiltrække navnlig

SMV’er til programmet. Finansieringen af disse indirekte foranstaltninger har pri-

mært karakter af tilskud. Der kan endvidere ydes støtte til aktiviteter vedrørende

formidling og fremme af programmet og til foranstaltninger, der øger bevidstheden

om den nuværende kapacitet, fremmer anvendelsen af innovative løsninger og

skaber kontakt mellem henholdsvis organisationer på efterspørgsels- og udbudssi-

den og investorer.

Der kan ligeledes ydes støtte til foranstaltninger, der sigter på at forbedre kvaliteten

af forslag og til gennemførlighedsundersøgelser og workshops. Der kan indledes

et samarbejde med regionerne i EU med henblik på at øge gruppen af deltagende

interessenter i AAL-programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-

valget for Industri, Forskning og Energi.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagets formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes

af medlemsstaterne alene, da den specifikke viden og kompetence, der kræves in-

den for forskning i og udvikling af IKT-baserede produkter og tjenesteydelser til en

god alderdom, er spredt i forskellige lande og således ikke kun kan kombineres på

nationalt plan. Uden en sammenhængende tilgang med kritisk masse på europæisk

plan er der en stor risiko for overlapning og således for øgede omkostninger. Det er

endvidere usandsynligt, at der kan etableres et reelt indre marked for interoperable

IKT-løsninger til en god alderdom uden et fælles program med en europæisk di-

mension. EU-merværdien er direkte forbundet med problemerne, dvs. fragmente-

ringen af EU-markedet og forskningsindsatsen, manglende fokus på transeuropæ-

isk anvendelse og manglende europæiske visioner for markederne for IKT og en

god alderdom.

Side

2/5

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,

at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Kommissionen har foreslået at afsætte 175 mio. euro fra Horisont 2020 til forslaget

i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til en

statslig udgift ved programmet på ca. 26 mio. kr. over den syvårige periode.

Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af AAL, måtte

vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finansielle bi-

drag.

8. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning. Hø-

ringen gav anledning til følgende kommentarer:

Dansk Industri (DI)

DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vist

deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-

mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI ser

positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionens

forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-

ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og

sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige

udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte

områder.

Danske Regioner

Danske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.

Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-

skellige EU partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende orga-

ner. Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, der

nævnes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de instru-

menter, der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed for dansk

deltagelse og hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioritere deltagelse

og medfinansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.

Danske Regioner støtter dansk deltagelse i AAL-programmet, ligesom Danske

Regioner støtter programmets større fokus på at inddrage slutbrugerne samt en

mere markedsorienteret anvendelse af forskning og innovation inden for området.

Danske Regioner kan endvidere bakke op om de beskrevne forenklingstiltag.

Danske Universiteter

Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-

skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-

re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens

præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-

Side

3/5

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette

netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske

Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde. Se også de

enkelte universiteters høringssvar.

GTS

GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at artikel

185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne fastholdes i feltet tæt på mar-

kedet med stærkt industriengagement og ikke glider mod en mere generel forsk-

ningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af partnerskaberne arbejdes med at

fastlægge de nødvendige rammer, regler og incitamenter for, hvordan der kan sik-

res så kort tid som muligt fra, at midlerne søges, til bevillingen foreligger. GTS

mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og regler for, hvordan projekterne

er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel falder væk, ligesom der bør etable-

res skærpede krav til de nationale sagsbehandlingstider.

GTS opfordrer til, at der fra dansk side støttes op om AAL II partnerskabet. GTS

ønsker, at der gøres en indsats for at øge budgettet, da det, i forhold til de øvrige

partnerskaber, relativt lille budget kan have svært ved at hamle op med forventnin-

gerne fra de mange interesserede ansøgere.

Københavns Universitet (KU)

KU ser et stort potentiale i alle artikel 185-partnerskaberne og artikel 187-

partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fokus på kvalitet (excellence)

og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforskning). For at optimere mu-

lighederne for at realisere målsætningerne finder KU det endvidere centralt, at til-

tagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KU finder det på den baggrund

nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og skabe plads til fleksibilitet i de

forskellige partnerskaber. I relation til artikel 185-forslagene tilslutter KU sig, at

reguleringen i videst muligt omfang overlades til medlemslandene, og at regelsæt-

tene følger tilsvarende nationale regelsæt for nationale bevillinger.

KU finder, at AAL bør følge de regler, som er fastsat af de nationale finansierings-

organer i tilsvarende nationale programmer.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.

SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende

og velskrevne.

SDU ønsker, at der lægges yderligere vægt på fokusset på produktinnovation og

behovet for tværdisciplinær forskning i AAL-programmet.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-

nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk

medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de

indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-

mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger i særlig grad på

flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL, Eurostars og

Ambient Assisted Living.

Side

4/5

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AAU finder, at beskrivelsen af AAL-programmet er dækkende for et kommende

europæisk samarbejde. AAU anfører dog, at der på AAU imidlertid arbejdes brede-

re med aldring og de ældre, end hvad der er lagt op til i det nuværende udkast.

AAU opfordrer til, at man forsøger at inddrage en bredere vifte af forhold vedr.

boligforhold, indretning med videre.

Aarhus Universitet (AU)

AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-

mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige

input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille

en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-

sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-

lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en

effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-

berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-

berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-

nelle.

AU anfører, at mange af de danske universiteter har igangværende forskning inden

for området, og at fortsat dansk deltagelse i dette program yderligere vil kunne

styrke denne forskning. AU ønsker ydermere et bredere fokus på IKT inden for

AAL II.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I efteråret 2012 tilkendegav 16 af programmets 23 deltagerlande overfor Kommis-

sionen, at de støtter en fortsættelse af programmet efter afslutningen af FP7.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forskningsmid-

ler. Danmark støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor medlems-

landenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder. Dette gælder

også for AAL.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Side

5/5