PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KOM (2013) 0506 Bilag 1
Offentligt

Grund og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om fællesforeta-

gendet for brændselsceller og brint 2

KOM (2013) 506 endelig

1. Resumé

Forslaget til ny forordning for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2

lægger op til en forlængelse af fællesforetagendet på området for brændselsceller

og brint, som blev lanceret under det syvende rammeprogram. Den overordnede

målsætning for den foreslåede videreførelse af fællesforetagendet for brændselscel-

ler og brint i Horisont 2020 er at bidrage til gennemførelse af et optimalt forsk-

nings- og innovationsprogram på EU-plan og at udvikle en stærk, bæredygtig og

globalt konkurrencedygtig sektor for brændselsceller og brint i Unionen. Fællesfo-

retagendet skal endvidere bidrage til at opnå EU’s overordnede målsætning om

intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Kommissionen har fremsat forslag til i alt

ti offentlig-private partnerskaber, hvoraf fællesforetagendet for brændselsceller og

brint 2 er et af dem.

2. Baggrund

Et af hovedmålene for Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning og innova-

tion for perioden 2014-2020, er at styrke europæisk industri. Navnlig åbner det

mulighed for oprettelse af offentlig-private partnerskaber, som vil bidrage til at

tackle nogle af de største udfordringer, som Europa står over for. I dette forslag

lægges der op til en forlængelse af fællesforetagendet på området for brændsels-

celler og brint, som blev lanceret under det syvende rammeprogram.

Begrundelserne for fællesforetagendet for brændselsceller og brint er behovet for

at:

Sikre energiforsyningssikkerheden og øge/fastholde konkurrenceev-

nen

Understøtte EU-politikker om bæredygtig energi og transport, klima-

ændringer, miljø og industriel konkurrenceevne

Tackle hindringer for effektiv forskning og innovation på området

Opnå en nødvendig samordnet, langsigtet, tværnational og tværsekto-

riel indsats

Hjælpe industrien med at fastlægge en langsigtet forsknings- og inno-

vationsdagsorden, skabe den fornødne kritiske masse, udnytte private

investeringer, tilvejebringe stabil finansiering, lette videndeling, mind-

ske risici, sænke omkostningerne og reducere markedsføringstiden.

27. august 2013

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Slotholmsgade 10

Postboks 2135

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.fivu.dk

1680 5408

Ref. nr.

13/024340-04

Den overordnede målsætning for fællesforetagendet for brændselsceller og brint er

at udvikle en stærk, bæredygtig og globalt konkurrencedygtig sektor for brændsels-

celler og brint i Unionen.

Det foreslåede fællesforetagende bygger på resultaterne af det foregående foreta-

gende under FP7. I den første foreløbige evaluering afsluttet i 2011 konkluderes

det, at fremgangsmåden med et fællesforetagende generelt øger offentlig-private

aktiviteter inden for udvikling og demonstration af teknologi og sikrer stabilitet i

F&U-miljøet. Hvis sektoren for brændselsceller og brint skal fuldt implementeres,

kræver det en væsentlig forøgelse af de offentlige og private investeringer. En am-

Side

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bitiøs offentlig politik vil kunne frembringe det positive miljø, der kræves for at

udnytte de nødvendige private investeringer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg.

3. Formål og indhold

Den overordnede målsætning for den foreslåede videreførelse af fællesforetagendet

for brændselsceller og brint i Horisont 2020 er at bidrage til gennemførelse af et

optimalt forsknings- og innovationsprogram på EU-plan og at udvikle en stærk,

bæredygtig og globalt konkurrencedygtig sektor for brændselsceller og brint i Uni-

onen, navnlig:

At sænke produktionsomkostningerne for brændselscellesystemer til brug

på transportområdet og samtidig øge deres levetid til et niveau, der svarer

til konventionelle teknologiers

At øge el-effektiviteten og holdbarheden af de forskellige brændselsceller

der bruges til el-produktion og samtidig mindske omkostningerne til et ni-

veau, der svarer til konventionelle teknologiers

At øge energieffektiviteten ved fremstilling af brint gennem vandelektroly-

se og samtidig mindske kapitalomkostningerne, så kombinationen med

brint og brændselscellesystemer bliver konkurrencedygtig i forhold til de

alternativer, der findes på markedet

I stor målestok at påvise mulighederne for at bruge brint som et konkurren-

cedygtigt energilagringsmedie til elektricitet fra vedvarende energikilder.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Fællesforetagendet skal endvidere bidrage til at opnå EU’s overordnede målsæt-

ning om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at:

Øge andelen af brændselscelle- og brintteknologier, der anvendes i bære-

dygtige, kulstoffattige energi- og transportsystemer

Sikre en konkurrencedygtig europæisk brændselscelle- og brintindustri,

som er førende i verden

Sikre inklusiv vækst for den europæiske brændselscelle- og brintindustri,

som sikrer nuværende job og skaber flere.

Det fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint har en bestyrelse, som sit

styrende organ. EU-Kommissionen, de industrielle partnere og en forskningsgrup-

pe sidder i denne bestyrelse. Medlemslandene er repræsenteret i en medlemsstats-

gruppe, der har en rådgivende funktion.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget forventes behandlet i Ud-

valget for Industri, Forskning og Energi.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målene med forslaget ikke kan opfyldes på tilfredsstil-

lende vis af medlemsstaterne, da denne udfordring ikke kan løftes af medlemssta-

terne alene. De store forskelle blandt de nationale programmer, deres fragmente-

ring og deres undertiden overlappende natur nødvendiggør en mere effektive ind-

sats på EU-plan. Samlingen og samordningen af forsknings- og udviklingsindsat-

Side

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sen på EU-plan har en bedre chance for at lykkes i lyset af den tværnationale ka-

rakter af den infrastruktur og de teknologier, der skal udvikles, og behovet for at

opnå en tilstrækkelig mængde ressourcer. Den Europæiske Unions indsats vil bi-

drage til at rationalisere forskningsprogrammerne og sikre interoperabilitet mellem

de udviklede systemer, ikke kun gennem fælles prænormativ forskning til støtte for

udarbejdelsen af standarder, men ligeledes gennem den de facto-standardisering,

der vil opstå af det tætte forskningssamarbejde og de tværnationale demonstrati-

onsprojekter. Denne standardisering vil åbne for et bredere marked og fremme

konkurrencen. Forslagets anvendelsesområde bør tilskynde medlemsstaterne til at

indlede supplerende initiativer på nationalt niveau med henblik på at styrke det

europæiske forskningsrum – formålet med fællesforetagendet er da også at fremme

disse nationale og regionale programmer med henblik på at drage størst mulig nytte

af den kombinerede indsats.

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,

at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der afsættes 700 mio. euro til forslaget i perioden 2014-

2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til en statslig udgift ved

programmet på ca. 104 mio. kr. over den syvårige periode.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning.

Høringen gav anledning til følgende kommentarer:

Dansk Industri (DI)

DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vist

deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kom-

mercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer. DI ser

positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommissionens

forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forord-

ningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og

sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige

udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte

områder.

Danske Universiteter

Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-

skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidlige-

re, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industriens

præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye partner-

skabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence), da dette

netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har Danske

Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.

GTS

Side

3/5

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-

skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og ikke

glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af

partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler og inci-

tamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges,

til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og

regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel

falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehand-

lingstider.

Københavns Universitet (KU)

KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fo-

kus på kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-

forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder

KU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet.

KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og

skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for artikel 187-

forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at partner-

skabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og admini-

stration af projekter gældende for hele Horizon 2020.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevante.

SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfattende

og velskrevne.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske part-

nerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel dansk

medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt tilskud til de

indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvikling i Dan-

mark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.

Man sigter mod at udvikle kommercielt levedygtige, rene løsninger, der anvender

brint som energibærer og brændselsceller som energiomdannere. AAU sætter

spørgsmålstegn ved at fokusere på brint som energibærer, da hidtidige resultater

med brint ikke har været tilfredsstillende.

AAU mener, at biomasse og brint er blevet fejlagtigt adskilt. AAU mener at der bør

ses på kendt teknologi til at lave syntetiske brændsler med carbon i biomasse og

brint for vind. Der er fokus på elektroniske systemer og i særdeleshed Smart Grid.

Smart Grid er kun en lille del af det intelligente energisystem (Smart Energy Sy-

stems), og AAU opfordrer til øget fokus på integration af el og varme/køling.

Aarhus Universitet (AU)

AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet pri-

mært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige

input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille

en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU øn-

sker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reg-

lerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en

Side

4/5

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerska-

berne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerska-

berne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad bliver operatio-

nelle.

AU støtter, at H2 kompression inkluderes i det nye FCH II. AU finder dog den

foreslåede fejlgrænse (på 2 %) for uhensigtsmæssigt lav for forskningsaktiviteter.

Risikoniveauet bør ifølge AU harmoniseres med Horisont 2020-reglerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes generelt, at de andre medlemslande støtter forslaget til forordning.

Det forventes, at en række medlemslande vil stille forslag om at øge medlemslan-

denes indflydelse i fællesforetagendet for brændselsceller og brint, evt. gennem

direkte repræsentation i bestyrelsen.

Ministeriet for Forskning,

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tæt sam-

arbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringerne i

forskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen i Eu-

ropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Europa

inklusive det fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Innovation og Videregående

Uddannelser

Side

5/5