PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
KOM (2013) 0512 Bilag 1
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. maj 2014

Formueretskontoret

Thomas Klyver

2013-709-0181

918070

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om pakkerejser og formidlede rejsearrangementer samt om

ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og

ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF

KOM (2013) 512 endelig

Resumé

Med forslaget til et nyt pakkerejsedirektiv lægges der op til at modernisere

EU-reglerne om pakkerejser i lyset af den udvikling på rejsemarkedet, som

er sket siden 1990, hvor det gældende pakkerejsedirektiv blev vedtaget.

Direktivforslaget indebærer bl.a., at den gældende pakkerejsedefinition

udvides, således at flere rejsearrangementer omfattes af den beskyttelse af

den rejsende, som gælder ved pakkerejser. Der indføres endvidere en ny

kategori af rejsearrangementer, såkaldt ”formidlede rejsearrangementer”,

hvor beskyttelsen af den rejsende dog vil være mindre omfattende end den,

der gælder ved pakkerejser. Der lægges desuden op til, at det fremover

alene er rejsearrangøren (og ikke tillige formidleren) af en pakkerejse,

som kan pålægges ansvar for levering af pakkerejsen. Det er regeringens

foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

Regeringen er dog skeptisk over for visse enkeltelementer i forslaget, her-

under det forhold, at der lægges op til en totalharmonisering, og at det ik-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ke længere vil være muligt at kunne pålægge formidleren af en pakkerejse

ansvar for levering af rejseydelserne.

1. Baggrund

I Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og

pakketure (90/314/EØF) (pakkerejsedirektivet) er der fastsat en række

rettigheder for europæiske rejsende (forbrugere) i forbindelse med køb af

pakkerejser med f.eks. fly, hotel og billeje.

Siden 1990 er der efter EU-Kommissionens opfattelse sket en fundamental

ændring af rejsemarkedet. Navnlig bruger flere især internettet til at sam-

mensætte individuelle rejsearrangementer frem for at vælge en færdigar-

rangeret pakkerejse i en brochure.

De nuværende regler er efter Kommissionens opfattelse vanskelige at an-

vende i forhold til mere moderne måder at kombinere rejseydelser på, og

dette skaber usikkerhed dels hos køberne om, hvorvidt de er omfattet af

beskyttelsen, dels hos udbyderne i forhold til, hvilke forpligtelser de har.

Kommissionen har på denne baggrund fundet, at pakkerejsedirektivet bør

moderniseres med henblik på at tilpasse direktivet til udviklingen inden for

rejsemarkedet.

Kommissionens forslag til direktiv bygger på en høring af bl.a. branche-

og forbrugerorganisationerne.

I forbindelse med en offentlig høring i oktober 2009, der bestod af fem

onlinespørgeskemaer rettet mod forbrugere, forbrugerorganisationer,

virksomheder, erhvervssammenslutninger og medlemsstaterne/offentlige

myndigheder, støttede 89 % af de offentlige myndigheder, 70 % af

virksomhedssammenslutningerne, 64 % af virksomhederne og 96 % af

forbrugerorganisationerne således en revision af direktivet.

Den 22. april 2010 blev konsekvenserne af de politiske løsningsmodeller,

der var fremlagt, drøftet i en workshop for interessenterne på området. Fra

september 2009 til oktober 2010 blev der gennemført 15 interviews af

vigtige repræsentanter for branchen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

2.1. Indledning

Der lægges med forslaget til direktiv navnlig op til at tydeliggøre og

modernisere anvendelsesområdet for beskyttelsen af rejsende, der køber

kombinationer af rejseydelser til samme rejse/ferie, herunder at gøre

forpligtelserne efter direktivet teknologineutrale.

Det følger af forslaget, at formålet er at søge at mindske de retlige

forskelle og styrke den gensidige anerkendelse af beskyttelsen i tilfælde af

konkurs eller insolvens med henblik på at minimere hindringerne for

handel på tværs af grænserne og mindske omkostningerne for

erhvervsdrivende, der ønsker at sælge rejseydelser på tværs af grænserne,

samt sikre lige vilkår for alle på rejsemarkedet.

Med forslaget bevares den overordnede opbygning af det gældende

direktiv, mens anvendelsesområdet for beskyttelsen af de rejsende

præciseres og udvides på visse punkter.

Det præciseres således, at kombinationer af flere rejseydelser – en

pakkerejse – fra

en enkelt erhvervsdrivende

er omfattet af reguleringen,

uanset at det er den rejsende selv, der medvirker til at sammesætte rejsen,

f.eks. via internettet.

Endvidere udvides direktivets anvendelsesområde med henblik på under

visse omstændigheder at medtage

pakkerejser fra flere erhvervsdrivende,

dvs. kombinationer af rejseydelser, der købes hos forskellige

erhvervsdrivende. Disse rejsearrangementer bliver således også omfattet af

den beskyttelse af den rejsende, som gælder ved pakkerejser, herunder

fuldt ansvar for levering af kontraktmæssig ydelse og pligt til at yde

beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens.

Desuden udvides direktivets anvendelsesområde med henblik på at

medtage

formidlede rejsearrangementer fra flere erhvervsdrivende.

Med

”formidlede rejsearrangementer” omfattes kombinationer af rejseydelser,

der ikke har de typiske træk for pakkerejser, men som vedrører samme

rejse eller ferie.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For sådanne rejsearrangementer fastsættes der en mindre omfattende

beskyttelse af den rejsende bestående af en beskyttelse i tilfælde af

rejsearrangørens konkurs eller insolvens og en pligt til at give klare og

tydelige oplysninger om, at det er den enkelte tjenesteyder (og ikke

formidleren), som er ansvarlig for kontraktmæssig levering af den enkelte

ydelse.

Der lægges endvidere op til at revidere en række bestemmelser i det

gældende direktiv bl.a. for at sikre, at rejsende informeres bedre om de

ydelser, som de køber, og om deres muligheder for at klage, hvis noget går

galt.

2.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner (direktivforslagets

kapitel I)

I forslagets kapitel I fastlægges navnlig anvendelsesområdet for direktivet

og de definitioner, som har betydning for fastlæggelsen heraf.

Det er i dette kapitel, at de væsentligste ændringer foretages i forhold til

det gældende pakkerejsedirektiv.

Direktivet foreslås – på samme måde som hidtil – at gælde for

erhvervsdrivendes udbud og salg af ”pakkerejser”, jf. forslagets artikel 2,

stk. 1.

Forslaget undtager i artikel 2, stk. 2, dog visse rejsearrangementer fra

direktivets anvenelsesområde, selv om de falder inden for de anførte

definitioner af ”pakkerejse” og ”formidlede rejsearrangement”.

Undertagelserne svarer til dels til de allerede gældende undtagelser som

f.eks. rejsearrangementer under 24 timer uden overnatning. Endvidere

præciseres det, at enkeltstående aftaler om en enkelt rejseydelse ikke er

omfattet, jf. litra e, ligesom accessoriske ydelser, herunder finansielle

ydelser, undtages. Herudover fastslås det som en ny undtagelse i forhold til

det gældende pakkerejsedirektiv, at rejsearrangementer, der er baseret på

en rammeaftale mellem arbejdsgivere og specialiserede rejsearrangører

(såkaldte forretningsrejser), undtages fra direktivet, jf. litra c.

En pakkerejse omfatter efter direktivforslaget

for det første

kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser (personbefordring,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indkvartering, billeje eller anden turistydelse) med henblik på den samme

rejse eller ferie. Det er dog en forudsætning, at der indgås én samlet aftale

om alle rejseydelserne med en enkelt erhvervsdrivende, og at ydelserne er

sammensat enten af den erhvervsdrivende eller på foranledning af den

rejsende eller i overensstemmelse med dennes valg. Det forslåede direktiv

vil således udtrykkeligt gælde for rejseydelser til samme rejse/ferie, som

sammensættes på den samme webside eller hos det samme rejsebureau,

uanset om den rejsende selv har medvirket til at sammesætte de enkelte

elementer i rejsen, eller om arrangøren har stået herfor.

En pakkerejse vil

for det andet

omfatte en kombination af mindst to

forskellige typer rejseydelser med henblik på den samme rejse eller ferie,

hvis ydelserne – uanset om der indgås separate aftaler med forskellige

leverandører af rejseydelser – opfylder nogle nærmere fastsatte kriterier.

Det kræver bl.a., at rejsen er købt fra et enkelt salgssted som led i den

samme bestilling, eller at rejsen købes fra forskellige erhvervsdrivende ved

bestillingsprocedurer, der indbyrdes er forbundet ved link, når den

rejsendes navn eller andre oplysninger, som er nødvendige for at foretage

bestillingen, overføres mellem de erhvervsdrivende, senest når bestillingen

af den første ydelse bekræftes.

Direktivforslaget indebærer på dette punkt en udvidelse af den gældende

definition af pakkerejser.

Herudover lægges der op til, at direktivet også skal gælde for en ny

kategori

rejsearrangementer,

som

benævnes

”formidlede

rejsearrangementer”.

Et formidlet rejsearrangement omfatter en kombination af mindst to

forskellige typer rejseydelser til samme rejse/ferie – selv om der er tale om

indgåelse af separate aftaler med hver enkelt leverandør af rejseydelserne –

når kombinationen fremhjælpes (faciliteres) af en formidler

1) på grundlag af separate bestillinger foretaget ved et enkelt besøg på

salgsstedet eller ved en enkelt kontakt til salgsstedet eller

2) gennem køb af andre rejseydelser fra en anden erhvervsdrivende

gennem bestillingsprocedurer, der indbyrdes er forbundet ved link

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilrettelagt under hensyn til kunden, senest når bestillingen af den

første ydelse bekræftes.

Ud over "pakkerejser" og "formidlede rejsearrangementer" defineres i

forslagets artikel 3 en række andre vigtige begreber i direktivet, hvoraf

nogle definitioner er nye, mens andre svarer til definitionerne i det

gældende pakkerejsedirektiv bl.a. "rejsende", "rejsearrangør", "formidler".

2.3. Oplysningspligt og indholdet af aftaler om pakkerejser (direktiv-

forslagets kapitel II)

Forslagets kapitel II regulerer indholdet af aftaler om pakkerejser,

herunder hvilke oplysninger den rejsende skal meddeles, inden aftalen

indgås.

Forslaget indebærer, at rejsearrangøren (og en eventuel formidler af

pakkerejsen) forpligtes til at meddele en række oplysninger om bl.a.

rejseydelsernes væsentlige kendetegn (f.eks. rejserute, befordringsmidler,

indkvarteringsstedets

karakteristika, eventuel forplejning mv.),

kontaktoplysninger på rejsearrangøren (og en eventuel formidler) og den

samlede pris for pakkerejsen (inklusiv afgifter, gebyrer mv.), jf. forslagets

artikel 4.

I forhold til det gældende pakkerejsedirektiv udvides oplysningspligten

med forslaget om at omfatte en række yderligere oplysninger som f.eks.

oplysninger om, hvilket sprog inkluderede aktiviteter vil foregå på og om

adgangsforhold for bevægelseshæmmede personer.

Der foretages i den forbindelse visse justeringer i oplysningspligten bl.a.

således, at omfanget af oplysningspligten ikke længere afhænger af, om

der stilles en brochure til rådighed for den rejsende.

Forslaget indebærer endvidere, at rejsearrangøren ikke kan foretage

ændringer i de oplysninger, der er meddelt den rejsende, medmindre der er

taget forbehold herfor og forudsat, at eventuelle ændringer er meddelt

inden aftalens indgåelse, jf. forslagets artikel 5, stk. 1. Dette svarer i vidt

omfang til retsstillingen efter det gældende pakkerejsedirektiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer desuden, at der fastsættes en række krav til indholdet

af aftaler om pakkerejser. Der er bl.a. krav om, at aftalen skal være

skriftlig, udfærdiget på et let forståeligt sprog og indholde de oplysninger,

der er omfattet af oplysningspligten, jf. forslagets artikel 6.

2.4. Ændringer i aftalen inden pakkerejsen begyndelse (direktivforsla-

gets kapitel III)

Kapitel III regulerer adgangen til at foretage ændringer i aftalen inden

pakkerejsens begyndelse.

I overensstemmelse med det gældende pakkerejsedirektiv foreslås der bl.a.

en regulering af adgangen for den rejsende til at overdrage rejsen til en an-

den person, jf. forslagets artikel 7.

Som noget nyt foreslås der endvidere indført en adgang for den rejsende til

at afbestille rejsen mod at betale rejsearrangøren en passende erstatning

herfor., jf. forslagets artikel 10. Det bemærkes, at en sådan bestemmelse

allerede findes i pakkerejselovens § 9.

Desuden foreslås der en regulering af rejsearrangørens mulighed for at

ændre prisen og andre aftalevilkår, der i vidt omfang svarer til det gælden-

de pakkerejsedirektiv, jf. forslagets artikel 8 og 9.

I forhold til ændring af prisen foreslås det imidlertid som noget nyt indført

en 10 % grænse for prisstigninger således, at prisen – i de tilfælde, hvor

der er adgang til at sætte prisen op (f.eks. ved ændringer i brændstofpriser)

– ikke kan forhøjes med mere end 10 % i forhold til prisen på aftaletids-

punktet. Endvidere fastsættes der med forslaget som noget nyt regler for

den underretning om prisændringer, der i givet fald skal meddeles den rej-

sende.

2.5. Levering af pakkerejsen (direktivforslagets kapitel IV)

Forslagets kapitel IV vedrører rejsearrangørens ansvar for levering af

pakkerejsen, herunder den rejsendes ret til prisnedsættelse og erstatning i

tilfælde af mangler ved rejsen mv. og arrangørens pligt til at yde bistand til

den rejsende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det også er tilfældet efter det gældende pakkerejsedirektiv, foreslås

det, at rejsearrangøren er ansvarlig for levering af de rejseydelser, der er

inkluderet i aftalen, uanset om ydelserne leveres af rejsearrangøren eller af

andre tjenesteydere, jf. forslagets artikel 11, stk. 1. Hermed videreføres det

centrale element i beskyttelsen af rejsende, der køber en pakkerejse.

I modsætning til det gældende pakkerejsedirektiv, hvor medlemsstaterne

kan vælge mellem at holde rejsearrangøren, formidleren eller dem begge

ansvarlige for levering af rejseydelserne, foreslås det, at det

alene

skal

være rejsearrangøren, der er ansvarlig for levering af pakkerejsen. I

forhold til formidleren vil der således alene kunne rejses krav om

erstatning for fejl, der er begået under bestillingen, medmindre fejlen

skyldes den rejsende selv eller uundgåelige og ekstraordinære

omstændigheder, jf. forslagets artikel 19.

Der fastsættes endvidere bestemmelser om forpligtelsen for

rejsearrangøren til at afhjælpe mangler og tilbyde passende alternative

foranstaltninger for at fortsætte pakkerejsen, hvis en væsentlig del af

ydelserne ikke kan leveres som aftalt. Det præciseres, at sidstnævnte

forpligtelse også finder anvendelse, hvis den rejsendes befordring tilbage

til afrejsestedet ikke leveres i overensstemmelse med det aftalte.

Når det er umuligt at sikre den rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet

på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, er

rejsearrangørens forpligtelse til at afholde udgifterne til det fortsatte

ophold begrænset til 100 EUR pr. nat og tre nætter pr. rejsende, jf.

forslagets artikel 11, stk. 5. Hermed skabes der sammenhæng mellem

pakkerejsedirektivet og de tilsvarende (foreslåede) bestemmelser i

forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation

og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning

eller lange forsinkelser, jf. Kommisissionens forslag KOM (2013) 130.

Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse i forhold til særligt sårbare

persongrupper som handicappede, bevægelseshæmmede, gravide kvinder

og uledsagede børn.

Der foreslås desuden fastsat bestemmelser om prisnedsættelser som følge

af mangler og alternative foranstaltninger, der medfører en pakkerejse af

ringere kvalitet, samt om erstatning, herunder for ikke-økonomisk skade,

jf. forslagets artikel 12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da det første kontaktpunkt for mange rejsende er den formidler,

hvorigennem de bestiller pakkerejsen, fastsættes der bestemmelser om, at

den rejsende også kan rette henvendelse, klage og krav over for denne

formidler, jf. forslagets artikel 13. Formidleren skal så videresende

henvendelserne til rejsearrangøren hurtigst muligt. I forhold til eventuelle

tids- eller forældelsesfrister for den rejsendes klager mv. er det tidspunktet

for rejsearrangørens/formidlerens modtagelse af sådanne meddelelser, der

er afgørende herfor.

Ligesom det er tilfældet efter det gældende pakkerejsedirektiv, foreslås

det, at rejsearrangører skal være forpligtet til at yde bistand til rejsende, der

er kommet i vanskeligheder, herunder ved at at give relevante oplysninger

om lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand, jf. forslagets

artikel 14.

2.6. Beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens (direktivforslagets

kapitel V)

Forslagets kapitel V vedrører beskyttelse af den rejsende i tilfælde af

pakke-rejsearrangørens eller formidleren af et formidlet rejsearrangements

konkurs eller insolvens.

Beskyttelsen ved konkurs eller insolvens omfatter således begge kategorier

af rejsearrangementer, som er omfattet af direktivet.

Med det gældende pakkerejsedirektiv blev der indført en generel

forpligtelse for rejsearrangører og/eller formidlere af pakkerejser til

gennem en garanti at sikre hjemrejse og tilbagebetaling af forudbetalte

beløb i tilfælde af konkurs eller insolvens.

Med forslaget skal det fremover kun være arrangører af pakkerejser samt

formidlere, der bistår med køb af "formidlede rejsearrangementer", der er

omfattet af garantiforpligtelsen. Formidlere af pakkerejser vil således ikke

længere være omfattet af garantiforpligtelsen, jf. forslagets artikel 15, stk.

Kommissionen anfører i begrundelsen for direktivet, at medlemsstaterne

har valgt forskellige retlige løsningsmodeller, og at dette ofte har ført til en

fordobling af rejsearrangørernes og formidlernes omkostninger. Ensartede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regler på dette punkt vil efter Kommissionens opfattelse lette transaktioner

på tværs af grænserne.

Herudover fastsættes der mere konkrete kriterier for bl.a. omfanget af den

krævede garantiordning, jf. artikel 15.

For at fremme handlen på tværs af grænserne forslås der endvidere

bestemmelser om gensidig anerkendelse af den beskyttelse i tilfælde af

konkurs eller insolvens, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat,

hvor pakkerejsearrangøren eller formidleren af et formidlet

rejsearrangement er etableret, jf. artikel 16.

2.7. Oplysningskrav i forbindelse med formidlede rejsearrangementer

(direktivforslagets kapitel VI)

Forslaget kapitel VI vedrører oplysningspligt ved formidlede

rejsearrangementer, der er den nye kategori af rejsearrangementer, som

foreslås indført.

Som anført under pkt. 3.2 omfatter formidlede rejsearrangementer en

kombination af mindst to forskellige typer af rejseydelser til samme

rejse/ferie – selv om der er tale om indgåelse af separate aftaler med hver

enkelt leverandør af rejseydelserne – når kombinationen fremhjælpes

(faciliteres) af en formidler.

Ved formidlede rejsearrangementer skal formidleren klart og tydeligt

meddele oplysninger til den rejsende om, at det kun er de relevante

tjenesteydere, der er ansvarlige for levering af de aftalte ydelser, og at den

rejsende ikke har andre af de i EU-retten fastsatte rettigheder for deltagere

i pakkerejser end retten til at få refunderet forudbetalte beløb og retten til

hjemrejse, hvis formidleren selv eller nogen af tjenesteyderne rammes af

konkurs eller insolvens. Retten til hjemrejse i tilfælde af formidlerens

konkurs mv. gælder alene for så vidt, at aftalen er omfattet befordring af

passagerer.

Det sikres herved, at den rejsende ikke fejlagtigt tror, at den beskyttelse,

der gælder for pakkerejser, finder tilsvarende anvendelse for det

pågældende rejsearrangement.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.8. Almindelige og afsluttende bestemmelser (direktivforslagets kapi-

tel VII og VIII)

Kapitel VII og VIII indeholder bl.a. bestemmelser om et særligt ansvar for

formidlere af rejsearrangementer, hvor rejsearrangøren er etableret uden

for EU/EØS-området, jf. forslagets artikel 18. Det sikres herved, at den

rejsende er beskyttet i tilfælde, hvor rejsearrangøren har hjemsted uden for

EU/EØS-området, hvis rejsen er købt af en formidler etableret i en

medlemstat. Efter forslagets artikel 20 kan rejsearrangørens ret til at søge

regres hos en ansvarlig tredjemand ikke må begrænses, mens direktivets

ufravigelige karakter fastslås i forslagets artikel 21.

Herudover ændres med forslagets artikel 25, stk. 2, henholdsvis forordning

nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelse og direktiv 2011/83 om

forbrugerrettigheder. Det sker for at sikre, at henvisningerne i de

pågældende direktiver til pakkerejsedirektivet også omfatter det nye

pakkerejsedirektivs udvidede anvendelsesområde.

Kapitlerne indeholder desuden bestemmelser rettet til medlemsstaterne

vedrørende håndhævelse og fastsættelse af sanktioner samt gennemførelse

og ikrafttræden. Der foreslås i den forbindelse bl.a., at de nye regler i

direktivet skal være gennemført og anvendes af medlemsstaterne 18

måneder efter direktivets ikrafttræden.

Endeligt foreslås det, at Kommissionen forpligtes til at forelægge Europa-

Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, jf.

artikel 24.

3. Gældende dansk ret

3.1. Pakkerejseloven

Pakkerejsedirektivet er – bortset fra direktivets artikel 7 om garanti i for-

bindelse med insolvens og konkurs – gennemført ved lov nr. 472 af 30. ju-

ni 1993 om pakkerejser (pakkerejseloven).

Loven bygger ud over pakkerejsedirektivet også på Pakkerejseudvalgets

betænkning

nr. 1240/1992 om pakkerejser, der blev afgivet i november

1992.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pakkerejseloven trådte i kraft den 1. oktober 1993.

I overensstemmelse med pakkerejsedirektivet indeholder pakkerejseloven

først og fremmest bestemmelser om forholdet mellem køberen af en pak-

kerejse (kunden) og rejsearrangøren, herunder navnlig regler om kontrak-

tens indgåelse og opfyldelse, misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser,

reklamation mv. samt bestemmelser om oplysninger i brochurer, annoncer

og andet markedsføringsmateriale.

I medfør af pakkerejseloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 776 af 21.

september 1993 om pakkerejser. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. nærme-

re regler om indhold af (pakkerejse)brochurer og pakkerejsearrangørens

oplysningspligter.

I forbindelse med den danske implementering af det gældende pakkerejse-

direktiv er det lagt til grund, at folkelige foreninger og klubber mv., som af

og til arrangerer ferieture og udflugter primært for deres egne medlemmer,

ikke er omfattet af pakkerejsedirektivet. Pakkerejseloven finder således ik-

ke anvendelse for sådanne foreninger mv.

Efter pakkerejseloven er rejsearrangøren kundens kontraktspart, mens

formidleren defineres som en fuldmægtig (agent), der handler i arrangø-

rens navn. Med henblik på at give kunderne den bedst mulige beskyttelse

hæfter formidleren umiddelbart over for kunden for dennes økonomiske

krav, jf. pakkerejselovens § 28. Kunden kan således vælge, om vedkom-

mende vil rette sit krav mod arrangøren eller formidleren.

Pakkerejseloven går på enkelte punkter videre i forhold til at beskytte kun-

den end pakkerejsedirektivet, hvilket er muligt, idet det gældende pakke-

rejsedirektiv er et minimumsharmoniseringsdirektiv.

Pakkerejseloven indeholder således bl.a. – i modsætning til pakkerejsedi-

rektivet – en ret for kunden til at afbestille en pakkerejse (bortset fra i visse

særlige tilfælde), jf. pakkerejselovens § 9. Arrangøren har i tilfælde af

kundens afbestilling normalt mulighed for at kræve et passende vederlag.

Vederlaget fastsættes under hensyn til navnlig arrangørens mulighed for at

sælge pakkerejsen til anden side.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Rejsegarantifondsloven

Pakkerejsedirektivets artikel 7 om arrangørens og/eller formidlerens pligt

til at stille sikkerhed for tilbagebetaling og hjemtransport, hvis en pakke-

rejse ikke kan gennemføres på grund af arrangørens insolvens mv., er gen-

nemført ved lov nr. 315 af 14. maj 1997 om en rejsegarantifond med sene-

re ændringer, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8. december 2009.

Loven hører under Erhvervs- og Vækstministeriets område.

Det følger af loven, at rejsegarantifonden bl.a. yder bistand til rejsekunder,

der har købt en pakkerejse.

Fondens bistand til pakkerejsekunder består bl.a. i, at fonden tilbagebetaler

beløb, som kunden har betalt for rejsen, hvis den ikke påbegyndes på

grund af rejsearrangørens økonomiske forhold.

Fonden sørger endvidere for hjemtransport, hvis pakkerejsekunden ikke er

sikret en passende hjemtransport pga. arrangørens økonomiske forhold.

Medfører en rejseudbyders økonomiske forhold, at der ikke er sikret kun-

den passende overnatningsmuligheder samt andre væsentlige fornødenhe-

der, sørger fonden også herfor eller yder en rimelig godtgørelse.

Fonden kan desuden yde kunden en rimelig godtgørelse for tab, der skyl-

des en rejseudbyders økonomiske forhold.

Ud over pakkerejsekunder, som pakkedirektivet gælder for, yder fonden

også bistand til rejsekunder, der har købt konkursdækning til en flybillet

eller til billeje i udlandet.

Herudover finansierer og sekretariatsbetjener fonden også Rejseankenæv-

net, der behandler klager, som rejses af forbrugere vedrørende rejseydel-

ser.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget vil indebære, at den gældende danske

lovgivning på området skal tilpasses direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil således skulle foretages en ændring af pakkerejseloven og rejsega-

rantifondsloven med henblik på bringe dansk ret i overensstemmelse med

direktivet.

Ændringerne vil navnlig bestå i, at de pågældende loves anvendelsesområ-

de udvides til at omfatte den nye definition af pakkerejser og formidlede

rejsearrangementer samt i en begrænsning af ansvaret for levering af pak-

kerejsen til rejsearrangøren.

Det bemærkes i den forbindelse, at direktivforslaget indeholder en afbestil-

lingsret for kunden, som i vidt omfang allerede gælder efter pakkerejselo-

ven.

Det bemærkes endvidere, at det umiddelbart vurderes muligt at opretholde

den gældende danske retstilstand, hvorefter folkelige foreninger og klub-

ber mv., som af og til arrangerer ferieture og udflugter primært for deres

egne medlemmer, ikke er omfattet af direktivet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målet med direktivet er at forbedre den måde,

hvorpå det indre marked fungerer, ved at fjerne forskellene mellem

medlemsstaternes love og forbedre forbrugernes adgang til ydelser fra

andre medlemsstater.

Dette mål kan efter Kommissionens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad nås

af medlemsstaterne uden samordning og EU-retlige foranstaltninger, der

sikrer en indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger på området.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget på den baggrund er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man på nuværende tidspunkt umiddelbart positivt indstil-

let over for forslaget som sådan.

Den teknologiske udvikling, der har medført markante ændringer i den

måde, der købes rejser på, medfører behov for en mere tidssvarende regu-

lering af pakkerejseområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget lægger – i modsætning til det gældende direktiv – op til

en totalhamonisering af medlemsstaternes lovgivning, hvilket bl.a. indebæ-

rer, at der ikke vil være den samme adgang som i dag til at fastsætte en

mere vidtgående beskyttelse af de rejsende end den, der følger af direkti-

vet.

Fra dansk side er det væsentligt, at beskyttelsen af de rejsende ikke svæk-

kes i forhold til i dag, hvorfor der bør ses nøje på harmoniseringsniveauet i

forhold til de enkelte bestemmelser i forslaget. Det gælder bl.a. i forhold til

kundens mulighed for at rette et krav både mod pakkerejsearrangøren og

formidleren.

Det bemærkes endvidere, at det præcise indhold og rækkevidden af visse

af direktivforslagets bestemmelser kan give anledning til tvivl. Det gælder

bl.a. afgrænsningen af den nye kategori af rejsearrangementer, som omfat-

tes af direktivet – de såkaldte ”formidlede rejsearrangementer”. Dette vil

blive søgt afklaret under forhandlingerne, således at der ikke opstår tvivl

om henholdsvis den rejsendes og den erhvervsdrivendes rettigheder og

pligter.

7. Orientering af Folketingets udvalg

Ud over Folketingets Europaudvalg orienteres Folketingets Retsudvalg og

Folketinget Erhvervsudvalg.