Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2013) 0512 Bilag 2
Offentligt
1423514_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 24 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 22. oktober 2014.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21/10-2014 fra Danske
Jagtrejsearrangører om pakkerejseloven og Rejsegarantifonden, jf. ERU
alm. del - bilag 12.
Svar:
Jeg læser Danske Jagtrejsearrangørers henvendelse således, at der rejses
tre problemstillinger:
For det
første
anfører Danske Jagtrejsearrangører, at det er problematisk,
at danske forbrugere, som køber rejser hos udenlandske rejseudbydere
ikke er dækket af Rejsegarantifonden og dermed ikke har mulighed for at
få deres penge tilbage i tilfælde af konkurs eller mulighed for at klage til
Pakkerejseankenævnet.
For det
andet
mener Danske Jagtrejsearrangører, at det er problematisk,
at udenlandske rejseudbydere kan sælge rejser til danske forbrugere via
dansksprogede hjemmesider, brochurer mv., og at mange forbrugere
dermed ikke er klar over, at de indgår aftale med en rejseudbyder i et an-
det land.
For det
tredje
anfører Danske Jagtrejsearrangører, at det er problematisk,
at Rejsegarantifonden ikke forvalter loven i overensstemmelse med dens
ordlyd i forhold til, hvornår man som virksomhed har pligt til at lade sig
registrere i Rejsegarantifonden.
Ad. 1
Udbydere af pakkerejser, der er etableret i Danmark, er forpligtet til at
være registreret i Rejsegarantifonden, og såfremt de går konkurs kan for-
brugerne få deres forudbetalte penge tilbage via Rejsegarantifonden.
Fonden dækker ligeledes forbrugeres eventuelle økonomiske omkostnin-
ger til hjemtransport i tilfælde af en rejseudbyders konkurs. Forbrugerne
har samtidig mulighed for at klage til Pakkerejseankenævnet over rejser
købt af udbydere etableret i Danmark.
Hvis man som forbruger køber en pakkerejse af en udbyder etableret i
EU, har man altid ret til at få sine penge tilbage, såfremt den rejseudby-
der, man har indgået aftale med, går konkurs. Det følger af pakkerejsedi-
rektivet, at rejseudbydere i EU er forpligtede til at stille tilstrækkelig ga-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/3
ranti, så forbrugerne i tilfælde af konkurs kan få refunderet det betalte
beløb og eventuel hjemtransport.
Såfremt en forbruger har købt en pakkerejse hos en rejseudbyder i et an-
det EU-land, og rejseudbyderen går konkurs, skal forbrugeren således
rette krav mod dem, der forestår konkursdækningsordningen, som følger
af pakkerejsedirektivet, i det pågældende land, hvor rejsen er købt. Det
betyder, at danske forbrugere, som fx har købt en jagtrejse af en rejseud-
byder i et andet EU-land, skal rette henvendelse til dem, der forestår kon-
kursdækningsordningen i det pågældende land for at få deres økonomiske
tab dækket i tilfælde af konkurs. Hvis borgere i andre lande har købt en
rejse af en rejseudbyder i Danmark, kan de tilsvarende få deres tab dæk-
ket af Rejsegarantifonden og har på lige fod med danske forbrugere mu-
lighed for at klage til Pakkerejseankenævnet.
Forbrugere, der køber pakkerejser i andre EU-lande, har desuden mulig-
hed for at få hjælp til at klage, via Forbruger Europa. Forbruger Europa er
finansieret af Kommissionen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Forbrugere, der køber pakkerejser i andre EU-lande, er således dækket af
i tilfælde af, at rejseudbyderen går konkurs. Det følger af pakkerejsedi-
rektivet.
Ad. 2
Udenlandske virksomheder har ret til at sælge deres ydelser i Danmark,
hvis de i øvrigt overholder dansk lovgivning. Det er naturligvis afgørende
at forbrugerne ved, hvem de indgår en aftale med, herunder om der er tale
om en dansk rejseudbyder, en rejseudbyder fra et andet EU-land eller en
rejseudbyder fra et tredjeland.
Det er ikke i overensstemmelse med reglerne i markedsføringsloven, hvis
udenlandske virksomheder udgiver sig for at være danske virksomheder
eller på anden måde vildleder forbrugerne.
Ad. 3
Det følger af rejsegarantifondsloven, at en dansk rejseudbyder af pakke-
rejser er forpligtet til at lade sig registrere i fonden, men at en formidler
for en dansk rejseudbyder ikke skal registreres. Modsat er en formidler
for en udenlandsk rejseudbyders pakkerejser forpligtet til at lade sig regi-
strere i fonden, således at forbrugeren sikres samme retsstilling, som hvis
aftalen var indgået med en dansk rejseudbyder.
Af rejsegarantifondslovens § 3, stk. 3, fremgår det, at man anses som
formidler for en udenlandsk rejseudbyder, hvis man udbyder eller sælger
en rejseydelse i en udenlandsk rejseudbyders navn. Der har dog tidligere
været uklarhed omkring, hvad det præcis vil sige, at ”udbyde eller sælge”
en rejseydelse i en udenlandsk rejseudbyders navn. Rejsegarantifonden
belyst fortolkningen af formidlerbegrebet og oplyser følgende:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/3
”Rejsegarantfonden har sammen med en ekstern advokat fastsat retnings-
linjer for, hvornår en person er en formidler. Retningslinjerne baserer sig
på de almindelige aftaleretlige regler. Retningslinjerne medfører, at for at
blive anset som formidler, skal en person indgå en aftale med forbruge-
ren. I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på, om personen bekræfter
kundens bestilling af rejsen og udsteder eller sender fakturaen. Hvis per-
sonen alene markedsfører rejser for en rejseudbyder i form af brochurer,
plakater, kontaktinformation samt afgiver oplysninger om rejsen og ind-
holdet heraf m.v., men kunden indgår aftalen om rejseydelsen direkte
med rejseudbyderen, er personen efter rejsegarantifondens vurdering ikke
formidler i rejsegarantifondslovens forstand”.
Disse retningslinjer vurderes at være i overensstemmelse med loven og
de almindelige aftaleretlige regler. Det er således vurderingen, at der ikke
er uoverensstemmelse mellem lovgivningen og Rejsegarantifonden prak-
sis, sådan som danske Jagtrejsearrangører anfører.