kom (2013) 0512 - Ingen titel

Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0512
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 9.7.2013

COM(2013) 512 final

2013/0246 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om pakkerejser og formidlede rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF)

nr. 2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF

{SWD(2013) 263 final}

{SWD(2013) 264 final}

{SWD(2013) 266 final}

kom (2013) 0512 - Ingen titel

BEGRUNDELSE

1.1.

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Generel baggrund

Turisme spiller i dag en central rolle i Europas økonomi. Med omkring 1,8 mio.

virksomheder, de fleste af dem små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger 5,2 % af

den samlede arbejdsstyrke, er den europæiske turistbranche en drivkraft for vækst i EU. Det

samlede bidrag fra den europæiske rejse- og turistbranche samt de dertil knyttede brancher

tegner sig for ca. 10 % af EU's BNP

Med vedtagelsen af direktiv 90/314/EØF om pakkerejser

i 1990 blev der indført væsentlige

rettigheder for europæiske rejsende, der køber pakkerejser, der typisk består af

passagerbefordring og indkvartering. I en afgørelse fra 2002

præciserede EU-Domstolen, at

begrebet "en på forhånd fastlagt kombination" også omfatter rejseydelser, som en

rejseformidler har sammensat efter kundens udtrykkelige ønske lige inden indgåelsen af en

aftale mellem dem.

Direktiv 90/314/EØF sikrer, at forbrugerne modtager vigtige oplysninger inden og efter

underskrivelsen af en aftale om en pakkerejse. Det bestemmer, at rejsearrangører og/eller

formidlere er ansvarlige for, at aftalen om en pakkerejse opfyldes på korrekt vis, selv hvis

ydelserne leveres af en medkontrahent, og regulerer, hvad der sker, hvis der sker ændringer i

forhold til aftalen om pakkerejsen. Det sikrer også, at den rejsende får refunderet forudbetalte

beløb og får hjemtransport i tilfælde af rejsearrangørens eller formidlerens insolvens eller

konkurs.

I 1990 var strukturen på rejsemarkedet imidlertid langt enklere end i dag, og internettet

fandtes endnu ikke. Trods den ovennævnte afgørelse fra EU-Domstolen er det fortsat uklart, i

hvilket omfang moderne måder at kombinere rejseydelser på er omfattet af direktivet.

Som det blev fremhævet i Kommissionens rapport fra 1999 om gennemførelsen af direktivet

er der stadig væsentlige forskelle på de love, der gennemfører direktivet, på grund af dets

minimale tilgang til harmonisering, det vide skøn, det indrømmer medlemsstaterne, f.eks. med

hensyn til, hvem ansvaret påhviler, og tvetydigheder i dets ordlyd.

Moderniseringen af direktiv 90/314/EØF svarer til de ønsker, der er blevet udtrykt af de to

medlovgivere, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske

Rådgivende Forbrugergruppe

. En stor del af branchen og forbrugerorganisationer har også

bedt om en revision. Det nævnes udtrykkeligt i rapporterne om unionsborgerskab

, i den

europæiske forbrugerdagsorden

og i akten for det indre marked II

, at der bør foretages en

revision af direktivet.

Kommissionens meddelelse "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål", KOM(2010)

352 endelig af 30.6.2010.

Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure.

Dom af 30.4.2002, sag C-400/00, Club-Tour.

SEK(1999) 1800 endelig.

F.eks. Rådets konklusioner fra det 2255. møde i Rådet om forbrugeranliggender af 13.4.2000, Europa-

Parlamentets beslutning af 16.1.2002 (2001/2136(INI)), udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg af 11.5.2011 (EUT C 132) og udtalelser fra Den Europæiske Rådgivende

Forbrugergruppe af 21.4.2010 og 8.2.2013.

KOM(2010) 603 endelig og COM(2013) 269 final.

COM(2012) 225 final.

COM(2012) 573 final, bilag II.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

1.2.

1.2.1.

Forslagets begrundelse

Udviklingen i udbredelsen af internettet og liberalisering i luftfartssektoren

I 2011 havde 73 % af husstandene i EU adgang til internettet

. Knap to tredjedele af

unionsborgerne bruger internettet mindst en gang om ugen, og over halvdelen af dem bruger

det hver dag eller næsten hver dag. Rejseydelser er blandt de produkter, det er mest populært

at købe online.

Udviklingen i salget online og liberaliseringen af luftfartssektoren har ændret den måde,

forbrugerne planlægger deres ferie på, hvilket har medført, at de erhvervsdrivende bistår

forbrugerne med at sammensætte rejseydelser efter deres behov på andre måder, særligt

online. De erhvervsdrivende, det berører, er rejsebureauer, rejsearrangører, luftfartsselskaber,

krydstogtselskaber osv. I mange medlemsstater er det tvetydigt, om disse kombinationer er

omfattet af direktivets anvendelsesområde, og om de erhvervsdrivende, der er involveret i

sammensætningen af kombinationerne, er ansvarlige for opfyldelsen af de pågældende

ydelser, særligt i internetsammenhæng.

Dette giver anledning til usikkerhed hos både de erhvervsdrivende og forbrugerne.

Det indebærer også, at markedsaktører, der nu udtrykkeligt er omfattet af direktivet, er

underlagt andre regler og har andre omkostninger end de virksomheder, der ikke er omfattet

eller ikke anser sig for at være omfattet af direktivet, selv om de konkurrerer om de samme

kunder.

1.2.2.

Unødvendige omkostninger til overholdelse af reglerne og forhindringer for handlen

over grænserne

Visse af direktivets bestemmelser er forældede eller indebærer på anden måde en unødvendig

byrde for virksomhederne, såsom krav til informationer i brochurer og medtagelse af visse

forretningsrejser.

Den juridiske opdeling i form af de mange uoverensstemmelser i medlemsstaternes love giver

ekstraomkostninger for virksomheder, der gerne vil drive handel over grænserne.

1.2.3.

Skade i forhold til forbrugerne - uklare og forældede regler

Undersøgelsen "Consumer Dirigent Stude in the area of Dynamic Packages"

indeholdt et

overslag over den skade

, som på årsbasis blev påført forbrugerne personligt i forbindelse

med kombinationer af rejsearrangementer, hvor det var uvist, om direktivet gjaldt.

Undersøgelsen viste, at problemerne med denne type rejsearrangementer er mere hyppige og

mere skadelige for forbrugerne end problemer i forbindelse med de traditionelle pakkerejser,

som klart er omfattet af direktivet.

I et vist omfang lider også forbrugere, der køber de traditionelle på forhånd fastlagte

pakkerejser, skade ved, at visse af direktivets bestemmelser er forældede, uklare eller

utilstrækkelige, f.eks. ved, at forbrugerne ikke har ret til at afbestille pakkerejsen inden

afrejse.

1.3.

Formål med forslaget

Det overordnede mål med det reviderede forslag er i overensstemmelse med traktatens

artikel 114 at fremme det indre markeds funktion og opnå en høj grad af forbrugerbeskyttelse

Eurostat, Data in focus, 66/2011.

http://ec.europa.eu/consumers/strategy/docs/study_consumer_detriment.pdf

Skade i forhold til forbrugerne defineres som negative resultater for den enkelte forbruger set i forhold

til visse kriterier såsom rimelige forventninger. Der fokuseres på ex post-resultaterne for de forbrugere,

der har haft negative erfaringer, både økonomisk og ikkeøkonomisk skade, herunder tab af tid.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

gennem en indbyrdes tilnærmelse af reglerne om pakkerejser og andre kombinationer af

rejseydelser.

Forslaget skal skabe lige konkurrencevilkår for operatører, fjerne de juridiske hindringer for

handel over grænserne og nedbringe omkostningerne til overholdelse af reglerne for

virksomhederne.

Samtidig skal det sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse og begrænse skaden i forhold til

forbrugerne ved at gøre det klart, hvilke kombinationer af rejseydelser der er beskyttet efter

EU's regler om pakkerejser, og ændre affattelsen af uklare og forældede regler. Det indeholder

bindende regler om beskyttelse af de rejsende, som medlemsstaterne og de erhvervsdrivende

ikke må fravige til skade for forbrugerne.

1.4.

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

I løbet af det sidste årti har Kommissionen foretaget en omfattende revision af de gældende

forbrugerretlige regler, hvilket førte til vedtagelsen af direktiv 2008/122/EF om timeshare og

direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder. Revisionen af direktiv 90/314/EØF er en del

heraf.

Forslaget supplerer gældende EU-ret, navnlig direktivet om urimelige kontraktvilkår

(93/13/EØF), direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), direktivet om

forbrugerrettigheder (2011/83/EU), forordningerne om passagerrettigheder (forordning (EF)

nr. 2004/261, (EF) nr. 1371/2007, (EF) nr. 1177/2010 og (EF) nr. 181/2011) samt direktiv

2000/31/EF om elektronisk handel og 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked.

Endvidere supplerer forslaget forordning (EF) nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige

forpligtelser (Rom I) og forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(Bruxelles I).

2.1.

RESULTAT AF HØRINGER

KONSEKVENSANALYSER

Høring af interesserede parter

INTERESSEREDE

PARTER

I 2008 modtog Kommissionen over 80 svar fra virksomheder, forbrugerorganisationer,

advokater, universitetsmiljøet og 14 medlemsstater på den offentlige høring angående dens

arbejdsdokument fra 2007. I januar 2009 indledte Kommissionen undersøgelsen af skade i

forhold til forbrugerne, der omfattede 17 EU-lande og byggede på en rundspørge hos et udsnit

på 500 forbrugere.

Under en anden offentlig høring i oktober 2009, der bestod af fem onlinespørgeskemaer rettet

til forbrugere, forbrugerorganisationer, virksomheder, erhvervssammenslutninger og

medlemsstaterne/offentlige myndigheder, støttede 89 % af de offentlige myndigheder, 70 %

af virksomhedssammenslutningerne, 64 % af virksomhederne og 96 % af forbrugerorgani-

sationerne en revision af direktivet.

Under en workshop for medlemsstaterne den 27. oktober 2009 blev der drøftet særlige

problemer og politiske løsningsmodeller. En undergruppe under Den Europæiske Rådgivende

Forbrugergruppe vedtog sin udtalelser den 21. april 2010.

Den 22. april 2010 blev konsekvenserne af de politiske løsningsmodeller, der var fremlagt,

drøftet i en workshop for interessenter. Fra september 2009 til oktober 2010 blev der

gennemført 15 interview af vigtige repræsentanter for branchen.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

I marts 2012 bestilte Kommissionen en undersøgelse for at teste et mærke for pakkerejser og

forbrugeradfærd ved køb af såkaldte dynamiske pakkerejser. I juni 2012 afholdt

Kommissionen en workshop for medlemsstaterne og en konference for interessenter for

yderligere at drøfte revisionen. Den 8. februar 2013 fremsatte Den Europæiske Rådgivende

Forbrugergruppe igen ønske om en revision af direktivet.

2.2.

Konsekvensanalyse

I konsekvensanalysen blev otte politiske løsningsmodeller samt visse delløsninger analyseret

Løsningsmodel 1 - Status quo opretholdes, dvs. direktivet bevares i sin nuværende form.

Løsningsmodel 2 – Retningslinjer, dvs. direktivet bevares i sin nuværende form, og der

udarbejdes retningslinjer, der indeholder afgørelser fra EU-Domstolen og præciseringer af

anvendelsesområdet og ansvarsspørgsmålet.

Løsningsmodel 3 - Et mærke for pakkerejser og/eller krav om, at erhvervsdrivende, der sælger

formidlede rejsearrangementer, skal oplyse, at de pågældende ydelser ikke udgør en

pakkerejse (mulighed for tilvalg).

Delløsning A - indførelse af et mærke for pakkerejer – et lovpligtigt logo, som skal vises til

forbrugerne, når de køber en pakkerejse.

Delløsning B - indførelse af en forpligtelse for erhvervsdrivende, som tilbyder en kombination

af rejsearrangementer, som ikke er pakkerejser, til at gøre det klart, at de ikke sælger en

pakkerejse.

Løsningsmodel 4 - Ophævelse af direktivet og selvregulering i branchen

Løsningsmodel 5 - Modernisering af direktivet og medtagelse af pakkerejser fra en enkelt

erhvervsdrivende

Løsningsmodel 5 omfatter en revision af lovgivningen, hvorved den overordnede opbygning

af det gældende direktiv ville blive bevaret, mens dets anvendelsesområde ville blive

præciseret ved, at pakkerejser fra en enkelt erhvervsdrivende udtrykkeligt ville blive omfattet,

og en række bestemmelser ville blive revideret. Det reviderede direktiv ville gælde for

rejseydelser, der sammensættes med henblik på den samme rejse eller ferie på den samme

webside eller hos det samme rejsebureau.

Løsningsmodel 6 – Afpasset løsning - modernisering af direktivet og medtagelse af både

pakkerejser fra en enkelt erhvervsdrivende og fra forskellige erhvervsdrivende med en mindre

byrdefuld ordning for formidlede rejsearrangementer.

Denne løsningsmodel svarer til løsningsmodel 5 suppleret med en afpasset udvidelse af

direktivets anvendelsesområde med henblik på at medtage:

pakkerejser fra flere erhvervsdrivende,

dvs. kombinationer af rejseydelser gennem

forskellige erhvervsdrivende, der har visse kendetegn, som normalt forbindes med

pakkerejser, idet disse ville være omfattet af den samme ordning som andre pakkerejser

(herunder fuldt ansvar for levering af kontraktmæssig ydelse og pligt til at yde beskyttelse i

tilfælde af konkurs eller insolvens)

formidlede rejsearrangementer

"fra flere erhvervsdrivende", dvs. kombinationer af

rejseydelser, der ikke har de typiske træk ved pakkerejser, og som det derfor er mindre

sandsynligt vil virke vildledende på forbrugerne. De ville falde ind under en mindre byrdefuld

ordning bestående af beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens og pligt til at give klare

og tydelige oplysninger om, at den enkelte tjenesteyder er ansvarlig for kontraktmæssig

levering af ydelserne.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

Løsningsmodel 7 – Modernisering af direktivet, så det omfatter både pakkerejser fra en enkelt

erhvervsdrivende og rejsearrangementer fra flere erhvervsdrivende

Denne løsningsmodel indeholder model 5 og 6, og pålægger de samme forpligtelser for

formidlede rejsearrangementer som for pakkerejser.

Løsningsmodel 8 – "Rejsedirektiv"

Denne løsningsmodel indeholder model 7 samt en udvidelse af anvendelsesområdet til også at

omfatte rejseydelser, der er uafhængige af de andre rejseydelser, såsom billeje, indkvartering

eller fly, og indeholder som udgangspunkt de samme regler for alle rejseydelser, uanset om de

er en del af en pakkerejse.

Konsekvensanalysen når frem til den konklusion, at de konstaterede problemer bedst vil blive

løst efter løsningsmodel 6, som dette forslag bygger på.

3.1.

JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Resumé af forslaget

Forslaget til direktiv vil tydeliggøre og modernisere anvendelsesområdet for beskyttelse af

rejsende, når de køber kombinationer af rejseydelser til samme rejse eller ferie, idet de

forskellige former for onlinepakker og formidlede rejsearrangementer bliver omfattet af dets

anvendelsesområde.

Forslaget vil sikre, at rejsende informeres bedre om de ydelser, de køber, og om deres

muligheder for at klage, hvis noget går galt.

Ved at mindske de retlige forskelle og styrke den gensidige anerkendelse af beskyttelsen i

tilfælde af konkurs eller insolvens vil forslaget samtidig minimere hindringerne for handel på

tværs af grænserne og mindske omkostningerne ved at overholde reglerne for

erhvervsdrivende, der ønsker at sælge på tværs af grænserne, og sikre lige vilkår for alle på

rejsemarkedet.

3.2.

Retsgrundlag

Forslaget har hjemmel i artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF).

Det indeholder i vid udstrækning ensartede regler på området pakkerejser og formidlede

rejsearrangementer i EU og giver erhvervsdrivende og rejsende sikkerhed, hvad angår deres

rettigheder og forpligtelser, uanset hvilken national lovgivning der finder anvendelse på

aftalen. Derved fjernes unødvendige omkostninger ved transaktioner på tværs af grænserne,

og forbrugerne får større valgfrihed.

I henhold til artikel 114, stk. 3, i TEUF sikrer forslaget et højt forbrugerbeskyttelsesniveau

ved at opretholde eller forbedre forbrugerbeskyttelsesniveauet i forhold til direktiv

90/314/EØF.

3.3.

Nærhedsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den

Europæiske Union (TEU).

Målet om at forbedre den måde, hvorpå det indre marked fungerer ved at fjerne forskellene

mellem medlemsstaternes love og forbedre forbrugernes adgang til ydelser fra andre

medlemsstater, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne uden samordning.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

EU har derfor de bedste forudsætninger for at løse de indkredsede problemer ved hjælp af en

retlig foranstaltning, der sikrer en indbyrdes tilnærmelse af de nationale bestemmelser.

3.4.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i artikel 5 i TEU.

I lighed med direktiv 90/314/EØF dækker det ikke alle aspekter af rejselovgivningen, men

kun visse aspekter af pakkerejser og andre kombinationer af rejseydelser, hvor det anses for

nødvendigt, at EU koordinerer indsatsen. Det berører f.eks. ikke den almindelige nationale

aftalelovgivning eller godkendelses- og licensordninger.

I henhold til konsekvensanalysen er det ikke muligt ved hjælp af ikke-bindende

foranstaltninger såsom henstillinger, retningslinjer eller selvregulering at nå ovennævnte mål.

Et direktiv sikrer et sammenhængende sæt rettigheder og forpligtelser og giver samtidig

medlemsstaterne mulighed for at integrere disse bestemmelser i deres nationale

aftalelovgivning.

Det vil desuden sætte medlemsstaterne i stand til at fastsætte de mest hensigtsmæssige

håndhævelsesinstrumenter og de nødvendige sanktioner i tilfælde af overtrædelse af reglerne.

På visse områder giver forslaget medlemsstaterne mulighed for at indføre strengere regler.

3.5.

Indvirkning på de grundlæggende rettigheder

Kommissionen har i overensstemmelse med strategien for Den Europæiske Unions effektive

gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder

sikret sig, at forslaget overholder

de rettigheder, der er fastsat i chartret, og, hvad der er endnu vigtigere, fremmer anvendelsen

heraf yderligere. Forslaget respekterer bl.a. friheden til at drive egen forretning, jf. chartrets

artikel 16, og sikrer samtidig et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, jf. chartrets artikel 38.

3.6.

Revisionsklausul

I henhold til forslaget skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport

om anvendelsen af direktivet senest fem år efter dets ikrafttræden, om nødvendigt ledsaget af

lovgivningsforslag.

3.7.

3.8.

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Forklarende dokumenter

Forslaget til direktiv har relevans for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området.

I lyset af forslagets kompleksitet og de forskellige måder, hvorpå medlemsstaterne har

implementeret direktiv 90/314/EØF, finder Kommissionen, at det er begrundet at fremsende

dokumenter, der forklarer forbindelsen mellem dette direktivs elementer og de tilsvarende

dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.

ÆRMERE BESKRIVELSE AF FORSLAGET

Forslaget består af 29 artikler og to bilag (en tabel, der knytter artiklerne i direktiv

90/314/EØS sammen med artiklerne i dette forslag samt en finansieringsoversigt).

4.1.

Genstand, anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-3)

Artikel 1 præciserer direktivets genstand. Artikel 2 fastsætter sammen med definitionerne af

"pakkerejse" og "formidlede rejsearrangementer" i artikel 3 direktivets anvendelsesområde,

idet der tages hensyn til de forskellige måder, hvorpå rejseydelser kan kombineres.

Meddelelse fra Kommissionen, KOM(2010) 573 af 19.10.2010.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

På grundlag af den måde, hvorpå rejseydelser præsenteres for de rejsende, vil kombinationer,

der opfylder et hvilket som helst af de alternative kriterier, der er fastsat i artikel 3, stk. 2,

blive anset for at udgøre pakkerejser med de hertil knyttede retsvirkninger med hensyn til

oplysning, ansvar og beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens.

Kombinationer, hvor formidlere gennem indbyrdes forbundne bestillingsprocedurer

tilrettelagt under hensyn til kunden formidler købet af supplerende rejseydelser, eller hvor den

rejsende indgår aftaler med en individuel tjenesteyder, og hvor de afgørende kendetegn ved en

pakkerejse, f.eks. en samlet pris, ikke er til stede, defineres som "formidlede

rejsearrangementer". Formidlere, der bistår med køb af "formidlede rejsearrangementer", er

omfattet af kravet om, at de klart skal forklare de rejsende, at kun den enkelte tjenesteyder er

ansvarlig for leveringen af de pågældende rejseydelser. For at tilføje et yderligere lag af

beskyttelse på EU-plan i forhold til den beskyttelse, som reglerne om passagerers rettigheder

eller de gældende generelle EU-regler om forbrugerbeskyttelse giver, også for rejsende, der

køber mere end én rejseydelse via dem, er det desuden hensigtsmæssigt at fastsætte

bestemmelser om, at sådanne formidlere skal sikre, at de rejsende, hvis formidleren eller en af

tjenesteyderne rammes af konkurs eller insolvens, vil få refunderet forudbetalte beløb og om

nødvendigt få hjemtransport.

Da det ikke er hensigtsmæssigt at sikre det samme beskyttelsesniveau for forretningsrejsende,

hvis rejsearrangementer er baseret på en rammeaftale mellem deres arbejdsgivere og

specialiserede rejsearrangører, som ofte tilbyder en beskyttelse svarende til den, der sikres i

dette direktiv (såkaldte forretningsrejser), er sådanne arrangementer udelukket fra

anvendelsesområdet.

Andre begrænsninger af anvendelsesområdet bevares, herunder de såkaldte lejlighedsvist

arrangerede pakkerejser.

Bortset fra "pakkerejser" og "formidlede rejsearrangementer" defineres andre vigtige begreber

i direktivet i artikel 3, bl.a. "rejsende", "rejsearrangør", "formidler" og "uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder". "Rejsearrangør" defineres som en erhvervsdrivende, der

sammensætter og sælger eller tilbyder pakkerejser direkte, gennem en anden erhvervsdrivende

eller sammen med en anden erhvervsdrivende. Rejsearrangører er ansvarlige for leveringen af

pakkerejsen (artikel 11 og 12), for at yde bistand til den rejsende (artikel 14) og for, at de

rejsende i tilfælde af konkurs eller insolvens er beskyttet. Formidlere og rejsearrangører er

begge ansvarlige for oplysninger inden aftalens indgåelse (artikel 4). Formidlere er ansvarlige

for fejl i bestillingen (artikel 19). Formidlere, der er behjælpelige ved køb af formidlede

rejsearrangementer, har pligt til at sikre, at de rejsende i tilfælde af konkurs eller insolvens er

beskyttet.

4.2.

Oplysningspligt og indgåelse af aftaler om pakkerejser samt disses indhold

(artikel 4-6)

I artikel 4 opremses de konkrete oplysninger, som rejsearrangører og eventuelt formidlere

inden aftalens indgåelse skal give rejsende, der ønsker at købe en pakkerejse. Disse krav

finder anvendelse ud over de krav om oplysning, der er fastsat i andre gældende direktiver

eller forordninger.

Artikel 5 regulerer indgåelsen af aftaler om pakkerejser.

Artikel 6 indeholder bestemmelser om aftalens indhold og præsentationen af aftalen eller

bekræftelsen heraf samt om de dokumenter og oplysninger, der skal gives inden pakkerejsens

start.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

4.3.

Ændringer i aftalen inden pakkerejsens begyndelse (artikel 7-10)

I lighed med artikel 4, stk. 3, i direktiv 90/314/EØF fastsættes der i artikel 7 betingelser for

den rejsendes ret til at overdrage pakkerejsen til en anden person.

På grundlag af princippet om, at de aftalte priser er bindende, fastsættes der i artikel 8

bestemmelser om muligheden for og følgerne af prisændringer, da aftaler om pakkerejser ofte

er indgået lang tid i forvejen. Disse bestemmelser er baseret på de samme principper som

artikel 4, stk. 4, 5 og 6, i direktiv 90/314/EØF.

I artikel 8, stk. 2, fastholdes retten til at forhøje prisen som følge af stigende brændstofpriser,

afgifter og ændringer i valutakurser, men betingelserne herfor præciseres i forhold til direktiv

90/314/EØF. Hvis en rejsearrangør forbeholder sig retten til prisforhøjelser, er den

pågældende også forpligtet til at give de rejsende prisnedsættelser. Priserne kan ikke stige

med mere end 10 % af pakkerejsens pris.

Hvad angår andre ændringer end prisændringer, er der fastsat særskilte bestemmelser for

ubetydelige (artikel 9, stk. 1) og væsentlige ændringer (artikel 9, stk. 2 og 3).

I forhold til direktiv 90/314/EØF indeholder artikel 10 mere omfattende bestemmelser om de

rejsendes ret til at opsige aftalen inden pakkerejsens start. De rejsendes ret til at opsige aftalen

mod betaling af en passende godtgørelse (artikel 10, stk. 1), svarer til medlemsstaternes regler

og praksis. Artikel 10, stk. 2, giver de rejsende ret til at opsige aftalen uden godtgørelse i

tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.

4.4.

Levering af pakkerejsen (artikel 11-14)

Disse artikler indeholder regler om rejsearrangørens ansvar for levering af pakkerejsen

(artikel 11-13) og pligten til at yde bistand til den rejsende (artikel 14).

I modsætning til i direktiv 90/314/EØF er kun rejsearrangøren ansvarlig for leveringen af

pakkerejsen. Formålet hermed er at undgå en fordobling af omkostningerne og retssager.

Samtidig vil ensartede regler for ansvar lette rejsearrangørernes og formidlernes transaktioner

på tværs af grænserne.

I artikel 11 og 12 fastsættes der bestemmelser om retsmidler i tilfælde af mangler i

opfyldelsen af aftalen, bl.a. manglende eller mangelfuld opfyldelse af aftalen. Disse regler er

baseret på de samme principper som artikel 5 og 6 i direktiv 90/314/EØF, men er opstillet

mere systematisk og er tydeligere, og de lukker visse huller i lovgivningen.

I artikel 11 fastsættes bestemmelser om forpligtelsen til at afhjælpe mangler og tilbyde

passende alternative foranstaltninger for at fortsætte pakkerejsen, hvis en væsentlig del af

ydelserne ikke kan leveres som aftalt. Det præciseres, at sidstnævnte forpligtelse også finder

anvendelse, hvis den rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet ikke sikres som aftalt. Når

det er umuligt at sikre den rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet på grund af

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, er rejsearrangørens forpligtelse til at afholde

udgifterne til det fortsatte ophold begrænset til 100 EUR pr. nat og tre nætter pr. rejsende, jf.

den foreslåede ændring af forordning (EF) nr. 261/2004.

Artikel 12 indeholder bestemmelser om prisnedsættelser som følge af mangler og i

forbindelse med alternative foranstaltninger, der medfører en pakkerejse af ringere kvalitet,

samt om erstatning. I Domstolens dom i sag C-168/00, Simone Leitner, blev det i præmis 2

præciseret, at der også skal ydes godtgørelse for ikkeøkonomisk skade. Præmis 4 vedrører

forholdet til erstatning på et andet retsgrundlag.

Da det første kontaktpunkt for mange rejsende er den formidler, hvorigennem de bestiller

pakkerejsen, fastsættes der i artikel 13 bestemmelser om, at den rejsende også kan rette

kom (2013) 0512 - Ingen titel

henvendelser, klager og krav til formidleren, idet det er tidspunktet for modtagelsen af

sådanne meddelelser, der er afgørende for, om eventuelle tids- eller forældelsesfrister er

overholdt.

I henhold til artikel 14 er rejsearrangører forpligtet til at yde bistand til rejsende, der er

kommet i vanskeligheder.

4.5.

Beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens (artikel 15 og 16)

Med direktiv 90/314/EØF blev der indført en generel forpligtelse for "rejsearrangøren og/eller

formidleren" til at sikre beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens for derved at sikre

passagerers hjemrejse og tilbagebetaling af forudbetalte beløb i tilfælde af konkurs eller

insolvens. Da medlemsstaterne har valgt forskellige retlige løsningsmodeller, har det ofte ført

til en fordobling af rejsearrangørernes og formidlernes omkostninger. I henhold til artikel 15 i

dette forslag er det kun arrangører af pakkerejser og formidlere, som bistår med køb af

"formidlede rejsearrangementer", der er omfattet af denne forpligtelse. Samtidig fastsættes der

mere konkrete kriterier, hvad angår effektiviteten og omfanget af den krævede beskyttelse.

For at fremme handler på tværs af grænserne fastsættes der i artikel 16, stk. 1, eksplicitte

bestemmelser om gensidig anerkendelse af den beskyttelse i tilfælde af konkurs eller

insolvens, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor rejsearrangøren/formidleren er

etableret. For at sikre det administrative samarbejde har medlemsstaterne i henhold til

artikel 16 pligt til at udpege et centralt kontaktpunkt.

4.6.

Oplysningskrav i forbindelse med formidlede rejsearrangementer (artikel 17)

Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden for parterne skal formidlere, der tilbyder

formidlede rejsearrangementer, klart og tydeligt forklare de rejsende, at kun de relevante

tjenesteydere er ansvarlige for levering af de aftalte ydelser, og at de rejsende ikke har andre

af de i EU-retten fastsatte rettigheder for deltagere i pakkerejser end retten til at få refunderet

forudbetalte beløb og retten til hjemrejse, når det er relevant, hvis formidleren selv eller nogen

af tjenesteyderne rammes af konkurs eller insolvens.

4.7.

Almindelige bestemmelser (Artikel 18–26)

Artikel 18 indeholder særlige regler for pakkerejser, hvor rejsearrangøren er etableret uden for

EØS-området.

I henhold til artikel 19 er formidlere, der er involveret i bestillingen af pakkerejser og

formidlede rejsearrangementer, ansvarlige for fejl i bestillingen.

Artikel 20 præciserer, at dette direktiv ikke påvirker rejsearrangørers regresret over for

tredjeparter.

Artikel 21 bekræfter direktivets ufravigelige karakter.

Artikel 22 om håndhævelse er en standardbestemmelse i EU-retten på forbrugerområdet.

Artikel 23 er en standardbestemmelse om sanktioner i tilfælde af overtrædelser af de nationale

gennemførelsesbestemmelser til dette direktiv. Der findes lignende bestemmelser i direktivet

om forbrugerrettigheder (2011/83/EU) og direktivet om urimelig handelspraksis

(2005/29/EF).

I henhold til artikel 24 er Kommissionen forpligtet til at forelægge Europa-Parlamentet og

Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv.

Artikel 25, stk. 2, ændrer direktiv 2011/83 om forbrugerrettigheder for at sikre, at direktivet

fuldt ud finder anvendelse på formidlede rejsearrangementer, og at visse almindelige

forbrugerrettigheder også finder anvendelse på pakkerejser.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

4.8.

Afsluttende bestemmelser (artikel 27-29)

Artikel 26 ophæver direktiv 90/314/EØF. Artikel 27 er en standardbestemmelse om

gennemførelsen, og der fastsættes heri en frist på 18 måneder. Artikel 28 og 29 er

standardbestemmelser.

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har meget begrænsede budgetmæssige konsekvenser. De eneste aktionsudgifter

vedrører udarbejdelsen af rapporten om anvendelsen af dette direktiv, som omfatter den

eksterne kontrahents forberedende arbejde, dvs. aktionsbevillinger på 0,2 mio. EUR inden for

rammerne af programmet om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab samt

administrative udgifter på ca. 0,184 mio. EUR i syv år efter vedtagelsen af direktivet. Disse

udgifter vil blive dækket via intern omfordeling og ikke medføre, at der er behov for flere

midler.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

2013/0246 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om pakkerejser og formidlede rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF)

nr. 2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og

pakketure

, giver forbrugerne en række vigtige rettigheder med hensyn til

pakkerejser, særligt med hensyn til krav om information, de erhvervsdrivendes ansvar

for gennemførelse af pakkerejsen i overensstemmelse med aftalen og beskyttelse mod

en rejsearrangørs eller formidlers insolvens eller konkurs. Det er imidlertid nødvendigt

at tilpasse reglerne i lovgivningen til udviklingen på markedet, så de bliver mere

hensigtsmæssige af hensyn til det indre marked, der fjernes visse tvetydigheder, og

den manglende regulering af visse forhold udbedres.

Turismen spiller en væsentlig rolle i EU's økonomier, og pakkerejser udgør en

væsentlig andel af markedet for turisme. Rejsemarkedet er undergået væsentlige

forandringer siden vedtagelsen af direktiv 90/314/EØF. Ved siden af de traditionelle

distributionskanaler har internettet fået stigende betydning med hensyn til at udbyde

rejseydelser. Rejseydelser sammensættes ikke alene i form af traditionelle pakkerejser,

der er arrangeret på forhånd, men sammensættes ofte tilpasset kundens behov. Mange

af disse rejseprodukter befinder sig i en juridisk gråzone eller er klart ikke omfattet af

direktiv 90/314/EØF. Med nærværende direktiv bør beskyttelsens omfang tilpasses til

denne udvikling, og der bør skabes større gennemsigtighed og større retssikkerhed

både for de rejsende og for de erhvervsdrivende.

Efter artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen

bidrage til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved foranstaltninger, som

vedtages i henhold til traktatens artikel 114.

Direktiv 90/314/EØF indrømmer medlemsstaterne et vidt skøn ved gennemførelsen,

og der er derfor stadig betydelige forskelle på lovene i medlemsstaterne. Forskellige

EUT C , , s. .

EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59.

(2)

(3)

(4)

kom (2013) 0512 - Ingen titel

regler fører til større omkostninger for virksomhederne og lægger hindringer i vejen

for dem, der ønsker at drive virksomhed på tværs af landegrænserne, hvorved

forbrugernes valgmuligheder begrænses.

(5)

I overensstemmelse med traktatens artikel 26, stk. 2, skal det indre marked udgøre et

område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og

etableringsfrihed. Harmoniseringen af visse forhold vedrørende aftaler om pakkerejser

og formidlede rejsearrangementer er nødvendig, hvis der skal skabes et egentligt indre

marked for forbrugerne på dette område og findes den rette balance mellem et højt

niveau af forbrugerbeskyttelse og virksomhedernes konkurrenceevne.

Det fulde potentiale i EU's marked for salg af pakkerejser over landegrænserne er

endnu ikke fuldt udnyttet. Forskellene på de regler, der beskytter de rejsende i

forskellige medlemsstater, medvirker til at afskrække de rejsende i en medlemsstat fra

at købe pakkerejser og formidlede rejsearrangementer i en anden medlemsstat og

medvirker på samme måde til at afskrække rejsearrangører og formidlere i en

medlemsstat fra at sælge disse ydelser i en anden medlemsstat. Det er nødvendigt at

foretage en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om pakkerejser og

formidlede rejsearrangementer, så forbrugerne og virksomhederne kan drage fuld nytte

af det indre marked, samtidig med at der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse i

hele Unionen.

De fleste rejsende, der køber pakkerejser, er forbrugere i EU's forbrugerrets forstand.

Det er dog ikke altid let at udskille forbrugerne fra repræsentanter for små

virksomheder eller erhvervsdrivende, der bestiller rejser i tilknytning til deres

virksomhed eller erhverv de samme steder som forbrugerne. Disse rejsende har ofte

behov for et tilsvarende beskyttelsesniveau. Større virksomheder og organisationer

arrangerer derimod ofte rejser for deres ansatte ved hjælp af en rammeaftale med

selskaber, der er specialiseret i at arrangere forretningsrejser. Denne type rejser kræver

ikke det samme beskyttelsesniveau som det, der er tiltænkt forbrugerne. Dette direktiv

bør derfor kun finde anvendelse på forretningsrejsende i det omfang, de ikke

arrangerer rejsen ved hjælp af en rammekontrakt. For at undgå en sammenblanding

med begrebet forbruger, således som dette er defineret i andre direktiver om

forbrugerbeskyttelse, bør de personer, der nyder beskyttelse efter dette direktiv,

betegnes "rejsende".

Rejseydelser kan sammensættes på mange forskellige måder, og derfor bør alle

kombinationer af rejseydelser, der har visse kendetegn, som rejsende typisk forbinder

med pakkerejser, anses for at være pakkerejser; disse kendetegn er navnlig, at

forskellige rejseydelser samles i et enkelt rejseprodukt, som rejsearrangøren påtager

sig ansvaret for bliver leveret i overensstemmelse med aftalen. I overensstemmelse

med retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol

bør det ikke gøre nogen

forskel, om rejseydelserne sammensættes, før der er etableret kontakt med den

rejsende, eller på den rejsendes foranledning eller efter en udvælgelse, den rejsende

har foretaget. De samme principper bør finde anvendelse, uanset om bestillingen

foretages gennem et fysisk rejsebureau eller online.

Af hensyn til gennemsigtigheden bør der sondres mellem pakkerejser og formidlede

rejsearrangementer, hvor fysiske eller online rejsebureauer bistår de rejsende med at

sammensætte rejseydelser, med henblik på den rejsendes indgåelse af aftaler om

rejseydelser med forskellige tjenesteydere, herunder gennem indbyrdes forbundne

Jf. dom i sag C-400/00, Club Tour, Viagens e Turismo SA. v Alberto Carlos Lobo Gonçalves Garrido,

Sml. 2002, s. I- 4051.

(6)

(7)

(8)

(9)

kom (2013) 0512 - Ingen titel

bestillingsprocedurer, idet disse rejsearrangementer ikke har de pågældende

kendetegn, og det derfor ikke ville være rimeligt at anvende alle de forpligtelser, der

gælder i forbindelse med pakkerejser, på de formidlede rejsearrangementer.

(10)

I lyset af udviklingen på markedet bør pakkerejser defineres yderligere på grundlag af

alternative saglige kriterier, som hovedsageligt vedrører måden, hvorpå rejseydelserne

præsenteres eller købes, og som tager hensyn til, om de rejsende kan have en rimelig

forventning om at blive beskyttet af direktivet. Dette er f.eks. tilfældet, hvor

forskellige rejseydelser købes med henblik på den samme rejse eller ferie inden for

rammerne af den samme bestilling fra et enkelt salgssted, og hvor ydelserne udbydes

til samlet pris, eller der opkræves en samlet pris for dem. Rejseydelser bør anses for at

være købt som led i den samme bestilling, hvis de udvælges, inden den rejsende har

accepteret at betale.

Samtidig bør formidlede rejsearrangementer holdes ude fra rejseydelser, som rejsende

bestiller separat, ofte på forskellige tidspunkter, selv hvis det er med henblik på den

samme rejse eller ferie. Online formidlede rejsearrangementer bør også holdes ude fra

link, hvorigennem rejsende alene bliver informeret om andre rejseydelser generelt,

f.eks. når et hotel eller en arrangør af en begivenhed på sin webside angiver en liste

over alle de operatører, der tilbyder transport til det sted, hvor begivenheden foregår,

uden at dette står i forbindelse med en bestilling, eller når der bruges cookies eller

metadata til at indsætte annoncer på en webside.

Køb af en separat lufttransportydelse i form af en enkelt rejseydelse bør hverken anses

for at være en pakkerejse eller et formidlet rejsearrangement.

Der bør fastsættes særlige regler både for fysiske og online formidlere, som under et

enkelt besøg eller i forbindelse med en enkelt kontakt på deres eget salgssted bistår

rejsende med at indgå separate aftaler individuelt med andre tjenesteydere, og for

online formidlere, som gennem indbyrdes forbundne online bestillingsprocedurer

tilrettelagt under hensyn til kunden formidler køb af yderligere rejseydelser fra en

anden erhvervsdrivende senest når bestillingen af den første tjenesteydelse bekræftes.

Disse regler bør f.eks. finde anvendelse, når en forbruger ved bekræftelsen af

bestillingen af den første rejseydelse såsom en fly- eller togrejse, modtager en

opfordring til derudover at bestille en anden rejseydelse, f.eks. et hotelophold, der fås

på det valgte bestemmelsessted for rejsen, med link til et websted, hvor der kan

foretages bestilling hos en anden tjenesteyder eller mellemmand. Selv om disse

arrangementer ikke udgør pakkerejser i dette direktivs forstand, idet den rejsende ikke

kan forledes til at tro, at en enkelt rejsearrangør har påtaget sig ansvaret for

rejseydelserne, udgør disse formidlede arrangementer en alternativ forretningsmodel,

der ofte er i nær konkurrence med pakkerejser.

For at sikre redelig konkurrence og beskytte forbrugerne bør forpligtelsen til i

tilstrækkeligt omfang at godtgøre, at der er garanti for tilbagebetaling af forudbetalte

beløb og hjemsendelse af de rejsende i tilfælde af insolvens eller konkurs, også finde

anvendelse ved formidlede rejsearrangementer.

For at skabe øget klarhed for de rejsende og give dem mulighed for at træffe et oplyst

valg mellem de forskellige typer rejsearrangementer, der udbydes, bør de

erhvervsdrivende have pligt til klart at angive arrangementets art og oplyse de rejsende

om deres rettigheder. En erhvervsdrivendes erklæring om, hvilken type rejseprodukt

det juridisk er, der markedsføres, bør svare til de faktiske forhold vedrørende det

pågældende produkt. De retshåndhævende myndigheder bør gribe ind, når de

erhvervsdrivende giver de rejsende urigtige oplysninger.

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

kom (2013) 0512 - Ingen titel

(16)

Kun kombinationer af visse forskellige rejseydelser såsom indkvartering, befordring af

passagerer med bus og tog og ad sø- eller luftvejen samt billeje bør kunne anses for at

udgør en pakkerejse eller et formidlet rejsearrangement. Indkvartering for at tage mere

varigt ophold, herunder i forbindelse med længerevarende sprogkurser, bør ikke anses

for indkvartering i dette direktivs forstand.

Andre turistydelser, såsom entré til koncerter, sportsbegivenheder, udflugter eller

forlystelsesparker, er ydelser, der, når de kombineres med enten befordring af

passagerer, indkvartering og/eller billeje, bør kunne anses for at udgøre en pakkerejse

eller et formidlet rejsearrangement. Disse pakker bør dog kun være omfattet af

direktivet, hvis de pågældende turistydelser udgør en væsentlig andel af pakken. I

almindelighed bør turistydelsen anses for at udgøre en væsentlig andel af pakken, hvis

dens pris udgør over 20% af den samlede pris eller på anden måde udgør en væsentlig

bestanddel af rejsen eller ferien. Accessoriske ydelser, såsom rejseforsikring, transport

af bagage, forplejning og rengøring, som præsteres som en del af indkvarteringen, bør

ikke i sig selv anses for at være turistydelser.

Det bør også præciseres, at aftaler, hvorved den erhvervsdrivende giver den rejsende

ret til efter aftalens indgåelse at vælge blandt et udvalg af forskellige typer

rejseydelser, som f.eks. ved gaveæsker indeholdende en pakkerejse, bør anses for at

udgøre pakkerejser. Endvidere bør en kombination af rejseydelser anses for en

pakkerejse, når den rejsendes navn eller andre oplysninger om vedkommende, som er

nødvendige for at foretage bestillingen, overføres mellem de erhvervsdrivende, senest

når bestillingen af den første ydelse bekræftes. Oplysninger, som er nødvendige for at

foretage bestillingen, er kreditkortoplysninger og andre oplysninger, der er nødvendige

for at opnå betaling. Derimod bør overførslen af oplysninger om f.eks. rejsens

bestemmelsessted eller tidspunktet for rejsen ikke i sig selv være tilstrækkelig.

Da der ikke er et lige så stort behov for at beskytte rejsende ved korte ture, bør rejser,

der varer under 24 timer, og som ikke omfatter indkvartering, samt lejlighedsvist

arrangerede pakkerejser ikke være omfattet af direktivet, så det undgås at pålægge de

erhvervsdrivende unødvendige byrder.

Det, der navnlig kendetegner en pakkerejse, er, at mindst én erhvervsdrivende som

rejsearrangør er ansvarlig for, at hele pakkerejsen leveres i overensstemmelse med

aftalen. Kun i tilfælde, hvor en anden erhvervsdrivende optræder som rejsearrangør af

en pakkerejse, bør den erhvervsdrivende, typisk et fysisk eller online rejsebureau,

derfor kunne nøjes med at optræde som formidler eller mellemmand og ikke have

ansvaret som rejsearrangør. Hvorvidt en erhvervsdrivende optræder som arrangør af

den pågældende pakkerejse, bør afhænge af, i hvilken grad den erhvervsdrivende er

involveret i sammensætningen af pakkerejsen som defineret i dette direktiv, og ikke af,

under hvilken betegnelse den erhvervsdrivende driver sin virksomhed. Når flere

erhvervsdrivende opfylder en betingelse, som medfører, at kombinationen af

rejseydelser udgør en pakkerejse, og disse erhvervsdrivende ikke har oplyst den

rejsende om, hvem af dem der er arrangør af pakkerejsen, bør alle disse

erhvervsdrivende anses for rejsearrangører.

Med hensyn til pakkerejser bør formidlere sammen med rejsearrangøren være

ansvarlig for, at der gives tilstrækkelige oplysninger forud for aftalens indgåelse.

Samtidig bør det præciseres, at de er ansvarlige for fejl i forbindelse med bestillingen.

For at lette kommunikationen, særligt i forhold over landegrænserne, bør de rejsende

også kunne kontakte rejsearrangøren gennem den formidler, de har købt pakkerejsen

fra.

(17)

(18)

(19)

(20)

(21)

kom (2013) 0512 - Ingen titel

(22)

Den rejsende bør have alle nødvendige oplysninger inden købet af pakkerejsen, uanset

om den sælges ved hjælp af fjernkommunikationsteknik, på forretningsstedet eller ved

hjælp af andre former for distribution. Ved videregivelsen af disse oplysninger bør den

erhvervsdrivende tage hensyn til de særlige behov hos rejsende, som er specielt

sårbare på grund af alder eller fysisk handicap, når den erhvervsdrivende med

rimelighed kunne indse, at der var sådanne behov.

Vigtige oplysninger, f.eks. om de væsentlige kendetegn ved rejseydelserne eller priser,

der forekommer i annoncer, på rejsearrangørens webside eller i brochurer som en del

af oplysningerne forud for aftalens indgåelse, bør være bindende, medmindre

rejsearrangøren forbeholder sig ret til at foretage ændringer, og disse ændringer klart

og tydeligt meddeles den rejsende, inden aftalen indgås. Under hensyn til de nye

kommunikationsteknologier er der imidlertid ikke længere noget behov for at fastsætte

særlige regler om brochurer, men det bør i stedet sikres, at ændringer, der har

konsekvenser for opfyldelsen af aftalen, under visse omstændigheder kommunikeres

mellem parterne på et varigt medium, hvor der siden er adgang til dem. Det bør altid

være muligt at foretage ændringer i oplysningerne, når begge parter i aftalen

udtrykkeligt er blevet enige om det.

Kravene til information i dette direktiv bør være udtømmende, men bør ikke berøre de

krav til information, der stilles i anden gældende EU-lovgivning

Under hensyn til de særlige forhold ved aftaler om pakkerejser, bør der træffes

bestemmelse om parternes rettigheder og forpligtelser før og efter pakkerejsens

begyndelse, særligt når pakkerejsen ikke leveres i overensstemmelse med aftalen, eller

der sker en ændring i visse omstændigheder.

Da pakkerejser ofte købes lang tid i forvejen, kan der indtræde uforudsete

begivenheder. Den rejsende bør derfor under visse betingelser have ret til at overdrage

en pakkerejse til en anden rejsende. I disse situationer bør rejsearrangøren kunne

kræve sine udgifter betalt, f.eks. hvis en underleverandør opkræver et gebyr for at

ændre navnet på den rejsende eller for at annullere en billet til befordring og udstede

en ny. De rejsende bør også have mulighed for at hæve aftalen når som helst inden

pakkerejsens begyndelse mod betaling af en passende godtgørelse og bør have ret til at

hæve aftalen uden at betale nogen godtgørelse, når pakkerejsen vil blive væsentligt

berørt af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder såsom krig og

naturkatastrofe. Der bør særligt anses for at foreligge uundgåelige og ekstraordinære

omstændigheder, når det i pålidelige og offentligt tilgængelige rapporter, såsom

anbefalinger fra medlemsstaternes myndigheder, frarådes at rejse til

bestemmelsesstedet.

I særlige situationer bør også rejsearrangøren have ret til at opsige aftalen inden

pakkerejsens begyndelse uden at betale erstatning , f.eks. hvis minimumsantallet af

deltagere ikke er nået, og der i aftalen er taget forbehold for denne mulighed.

I visse tilfælde bør rejsearrangører have lov til ensidigt at foretage ændringer i aftalen

om en pakkerejse. De rejsende bør dog have ret til at opsige aftalen, hvis de foreslåede

ændringer betydeligt forandrer rejseydelsernes væsentlige kendetegn. Det bør kun

være muligt at forhøje prisen, hvis prisen på brændstof til befordring af passagerer

eller skatter og afgifter, der pålægges af en tredjemand, der ikke direkte er involveret i

leveringen af de pågældende rejseydelser, er steget, eller valutakurser af relevans for

Jf. direktiv 2000/31/EF og 2006/123/EF samt forordning (EF) nr. 1107/2006, (EF) nr. 1008/2008, (EF)

nr. 1371/2007, (EF) nr. 181/2011, (EF) nr. 1177/2010 og (EF) nr. 2111/2005.

(23)

(24)

(25)

(26)

(27)

(28)

kom (2013) 0512 - Ingen titel

pakkerejsen har ændret sig, og der i aftalen udtrykkeligt er taget forbehold for både

prisstigninger og prisfald. Prisstigninger bør være begrænset til 10% af pakkerejsens

pris.

(29)

Der bør fastsættes regler om retsmidler i tilfælde af mangler i opfyldelsen af aftalen

om pakkerejsen. Den rejsende bør have ret til at få en løsning på problemer, og når en

betydelig andel af de ydelser, der er indgået aftale om, ikke kan leveres, bør den

rejsende have tilbudt alternativer. De rejsende bør også have krav på prisnedsættelse

og/eller skadeserstatning. Erstatningen bør også dække godtgørelse for ikkeøkonomisk

skade, særlig i tilfælde af en ødelagt ferie, og, når der er en rimelig grund hertil,

udgifter, som den rejsende afholdt i forbindelse med, at den pågældende selv løste et

problem.

For at sikre sammenhæng i reglerne bør dette direktivs bestemmelser tilpasses til de

internationale konventioner, der omfatter rejseydelser, og med EU-lovgivning om

passagerrettigheder. Når rejsearrangøren er ansvarlig for manglende eller mangelfuld

levering af de ydelser, der er omfattet af aftalen om pakkerejsen, bør rejsearrangøren

kunne påberåbe sig de begrænsninger i tjenesteydernes ansvar, der er fastsat i

internationale konventioner, såsom Montrealkonventionen af 1999 om indførelse af

visse ensartede regler for international luftbefordring

, konventionen af 1980 om

internationale jernbanebefordringer (COTIF)

og Athenkonventionen af 1974 om

transport af passagerer og deres bagage til søs

. Når det på grund af uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder er umuligt at sikre befordring af den rejsende tilbage

til afrejsestedet, bør rejsearrangørens forpligtelse til at bære omkostningerne ved den

rejsendes fortsatte ophold på bestemmelsesstedet bringes i overensstemmelse med

Kommissionens forslag

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og

bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange

forsinkelser

Dette direktiv bør ikke gribe ind i rejsendes ret til at rejse erstatningskrav både i

henhold til dette direktiv og i henhold til anden relevant EU-lovgivning, så de rejsende

fortsat har mulighed for at rejse erstatningskrav over for rejsearrangøren, transportøren

eller en anden ansvarlig part eller efter omstændighederne over for flere parter. Det

bør præciseres, at de ikke kan kumulere rettigheder med forskelligt retsgrundlag, hvis

rettighederne varetager den samme interesse eller har samme formål. Rejsearrangørens

ansvar bør ikke være til hinder for retten til at søge regres hos tredjemand, herunder

hos tjenesteydere.

(30)

(31)

2001/539/EF: Rådets afgørelse af 5. april 2001 om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af

konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (Montreal-

konventionen) (EUT L 194 af 18.7.2001, s. 38).

2013/103/EU: Rådets afgørelse af 16. juni 2011 om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Den

Europæiske Union og Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer om

Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF)

(EUT L 51 af 23.2.2013, s. 1).

2012/22/EU: Rådets afgørelse af 12. december 2011 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af

protokollen af 2002 til Athenkonventionen om transport af passagerer og deres bagage til søs, 1974,

undtagen artikel 10 og 11 (EUT L 8 af 12.1.2012, s. 1).

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 261/2004 om

fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved

aflysning eller lange forsinkelser og forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers

erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og deres bagage, COM/2013/130 final.

EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

(32)

Hvis den rejsende er kommet ud i vanskeligheder under rejsen eller ferien, bør

rejsearrangøren være forpligtet til at straks at yde bistand. Denne bistand bør

hovedsagelig bestå i, hvor det er relevant, at informere om forhold såsom lægehjælp,

lokale myndigheder og konsulær bistand, samt at yde praktisk hjælp, f.eks. med

fjernkommunikation og alternative rejseforanstaltninger.

I sin meddelelse om passagerbeskyttelse i tilfælde af luftfartsselskabers konkurs

beskrev Kommissionen foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af rejsende i

tilfælde af et luftfartsselskabs konkurs, herunder til en bedre håndhævelse af

forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i

Fællesskabet

og af forordning (EF) nr. 261/2004 om luftfartspassagerers rettigheder

og samarbejde med interessenter inden for branchen, idet den ville overveje et

lovgivningsmæssigt initiativ, hvis foranstaltningerne ikke var tilstrækkelige.

Meddelelsen vedrører køb af en enkelt bestanddel, nemlig lufttransport, og er derfor

uden betydning for de gældende regler om pakkerejser og er ikke til hinder for, at

lovgiverne kan træffe bestemmelser om beskyttelse også af købere af andre moderne

sammensatte rejseydelser i tilfælde af konkurs og insolvens.

Medlemsstaterne bør sikre, at rejsende, der køber en pakkerejse eller et formidlet

rejsearrangement, fuld ud er beskyttet i tilfælde af, at rejsearrangøren, formidleren af

det formidlede rejsearrangement eller en anden af tjenesteyderne går konkurs eller

bliver insolvent. De medlemsstater, hvor rejsearrangører af pakkerejser og formidlere

af formidlede rejsearrangementer, er etablerede, bør sikre, at de erhvervsdrivende, der

tilbyder disse typer kombinationer af rejseydelser, stiller sikkerhed for refusion af alle

betalinger, de rejsende har foretaget, og for hjemsendelse af de rejsende i tilfælde af

insolvens eller konkurs. Medlemsstaterne bør fortsat have et skøn med hensyn til,

hvordan der ydes beskyttelse i tilfælde af insolvens og konkurs, men de bør sikre, at

deres nationale ordninger til beskyttelse i tilfælde af insolvens og konkurs er effektive

og kan garantere øjeblikkelig hjemsendelse og refusion til alle rejsende, der berøres af

konkursen eller insolvensen. Ved fastsættelse af kravene til beskyttelse i tilfælde af

konkurs og insolvens bør der tages hensyn til den reelle finansielle risiko ved

rejsearrangørens, den relevante formidlers eller tjenesteyderens aktiviteter, herunder

til, hvilken type kombination af rejseydelser, de sælger, de forventelige sæsonbestemte

afvigelser samt til omfanget af forudbetalingerne og den måde, hvorpå disse sikres. I

medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006

om tjenesteydelser i det indre marked

må denne sikkerhed, når beskyttelse i tilfælde

af konkurs eller insolvens kan ydes i form af en garanti eller forsikring, ikke

begrænses til attester udstedt af finansielle operatører, der er etableret i en bestemt

medlemsstat.

Med henblik på fremme af den frie bevægelighed for tjenesteydelser bør

medlemsstaterne være forpligtede til at anerkende beskyttelse mod konkurs og

insolvens efter loven i etableringsmedlemsstaten. For at lette forvaltningernes

samarbejde og tilsyn med virksomheder, der er aktive i forskellige medlemsstater, med

hensyn til beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens, bør medlemsstaterne være

forpligtede til at udpege centrale kontaktpunkter.

Aftaler om formidlede rejsearrangementer er ud over at være omfattet af forpligtelsen

til at yde beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens og til at informere de

COM(2013) 129 af 18.3.2013.

EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.

EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(33)

(34)

(35)

(36)

kom (2013) 0512 - Ingen titel

rejsende om, at den enkelte tjenesteyder alene er ansvarlig for at opfylde aftalen, også

omfattet af den almindelige EU-lovgivning om forbrugerbeskyttelse og sektorspecifik

EU-lovgivning.

(37)

Rejsende bør ydes beskyttelse i situationer, hvor en formidler arrangerer bestillingen

af en pakkerejse eller et formidlet rejsearrangement, og formidleren begår fejl i

forbindelse med bestillingen.

Det bør også stadfæstes, at forbrugerne ikke kan give afkald på rettigheder i henhold

til dette direktiv, og at rejsearrangører og erhvervsdrivende, der formidler

rejsearrangementer, ikke kan undvige deres forpligtelser ved at hævde, at de alene

handler som tjenesteyder, mellemmand eller i anden egenskab.

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal

anvendes ved overtrædelse af nationale bestemmelser til gennemførelse af dette

direktiv, og sikrer, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt

forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning.

Vedtagelsen af dette direktiv nødvendiggør en tilpasning af visse retsakter om

forbrugerbeskyttelse. Under hensyn til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder

i sin nuværende affattelse

ikke finder anvendelse på aftaler omfattet af direktiv 90/314/EØF, er det nødvendigt at

ændre direktiv 2011/83/EU for at sikre, at det finder anvendelse på formidlede

rejsearrangementer, og at visse forbrugerrettigheder i det pågældende direktiv også

finder anvendelse på pakkerejser.

Dette direktiv bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)

eller national aftaleret, for så vidt angår de forhold, der ikke er reguleret i direktivet.

Eftersom dette direktiv skal bidrage til det indre markeds funktion og til at opnå et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau, kan dets mål ikke opfyldes af medlemsstaterne og kan

bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet

ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som

anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Direktivet overholder særligt friheden til at oprette og drive egen virksomhed, jf.

charterets artikel 16, samtidig med, at der sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse

inden for Unionen i overensstemmelse med charterets artikel 38.

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne

og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i

tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger

ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs

bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I

forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter

er berettiget —

(38)

(39)

(40)

(41)

(42)

(43)

EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.

EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Kapitel I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv skal bidrage til det indre markeds funktion og til opnåelsen af et højt

niveau af forbrugerbeskyttelse ved at tilnærme visse forhold i medlemsstaternes love

og administrative bestemmelser vedrørende aftaler om pakkerejser og formidlede

rejsearrangementer, der indgås mellem rejsende og erhvervsdrivende.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Dette direktiv finder med undtagelse af artikel 17 anvendelse på pakkerejser, som

erhvervsdrivende udbyder til salg eller sælger til rejsende, og med undtagelse af

artikel 4-14, artikel 18 og artikel 21, stk. 1, på formidlede rejsearrangementer.

Direktivet finder ikke anvendelse på:

(a)

(b)

(c)

pakkerejser og formidlede rejsearrangementer af en varighed på under 24

timer, medmindre de omfatter indkvartering natten over

accessoriske ydelser, der omfatter finansielle ydelser

pakkerejser og formidlede rejsearrangementer, der købes inden for en

rammekontrakt mellem den rejsendes arbejdsgiver og en erhvervsdrivende, der

er specialiseret i at arrangere forretningsrejser

pakkerejser, hvor højst en af rejseydelserne i artikel 3, stk. 1, litra a), b) og c),

sammensættes med en rejseydelse som nævnt i artikel 3, stk. 1, litra d),

medmindre denne ydelse udgør en væsentlig andel af pakkerejsen, eller

en enkeltstående aftale om en enkelt rejseydelse.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

(1)

"rejseydelse":

(a)

(b)

(c)

(d)

(2)

personbefordring

indkvartering, medmindre det er for tage mere varig bopæl

billeje eller

enhver anden turistydelse, der ikke er accessorisk

personbefordringen, indkvarteringen eller billejen.

forhold

til

(d)

(e)

"pakkerejse": en kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik

på den samme rejse eller ferie, hvis

(a)

ydelserne sammensættes af en enkelt erhvervsdrivende, herunder på

foranledning af den rejsende eller i overensstemmelse med dennes valg, inden

der indgås en aftale om alle ydelserne, eller

kom (2013) 0512 - Ingen titel

(b)

ydelserne, uanset om der indgås separate aftaler med forskellige leverandører

af rejseydelser,

ii)

er købt fra et enkelt salgssted som led i den samme bestilling

udbydes til salg til en pris, hvor alt er inkluderet, eller til en samlet

pris eller faktureres til en pris, hvor alt er inkluderet, eller til en

samlet pris

averteres til salg eller sælges under betegnelsen "pakkerejse" eller

en lignende betegnelse

sammensættes efter indgåelsen af en aftale, hvori den

erhvervsdrivende giver den rejsende ret til at vælge mellem et

udvalg af forskellige typer rejseydelser, eller

købes fra forskellige erhvervsdrivende ved bestillingsprocedurer,

der indbyrdes er forbundet ved link, når den rejsendes navn eller

andre oplysninger, som er nødvendige for at foretage bestillingen,

overføres mellem de erhvervsdrivende senest, når bestillingen af

den første ydelse bekræftes

iii)

iv)

(3)

"aftale om en pakkerejse": en aftale om den samlede pakkerejse eller, hvis

pakkerejsen skal leveres i henhold til flere aftaler, alle de aftaler, der dækker

ydelserne, der er inkluderet i pakkerejsen

"pakkerejsens begyndelse": påbegyndelsen af leveringen af pakkerejsen

"formidlet rejsearrangement": en kombination af mindst to forskellige typer

rejseydelser, der foretages med henblik på den samme rejse eller ferie uden at udgøre

en pakkerejse, og som fører til indgåelsen af separate aftaler med hver enkelt

leverandør af rejseydelserne, under forudsætning af, at kombinationen fremhjælpes

af en formidler

(a)

(b)

på grundlag af separate bestillinger foretaget ved et enkelt besøg på salgsstedet

eller ved en enkelt kontakt til salgsstedet eller

gennem køb af andre rejseydelser fra en anden erhvervsdrivende gennem

bestillingsprocedurer, der indbyrdes er forbundet ved link tilrettelagt under

hensyn til kunden, senest når bestillingen af den første ydelse bekræftes

(4)

(5)

(6)

"rejsende": enhver, der søger at indgå en aftale inden for dette direktivs

anvendelsesområde, eller som har krav på at rejse i henhold til en aftale indgået

inden for dette direktivs anvendelsesområde, herunder forretningsrejsende, når disse

ikke rejser på grundlag af en rammeaftale med en erhvervsdrivende, der er

specialiseret i at arrangere forretningsrejser

"erhvervsdrivende": enhver, der handler som led i sin forretning, sit erhverv, sit

håndværk eller sin profession

"rejsearrangør": en erhvervsdrivende, der sammensætter og sælger eller tilbyder

pakkerejser direkte, gennem en anden erhvervsdrivende eller sammen med en anden

erhvervsdrivende; hvis flere erhvervsdrivende opfylder betingelserne i stk. 2, litra b),

anses de alle for at være rejsearrangører, medmindre en af dem er blevet udpeget til

at være rejsearrangøren, og den rejsende er blevet informeret herom

"formidler": en erhvervsdrivende, som ikke er rejsearrangør, og som

(a)

sælger pakkerejser eller udbyder dem til salg eller

(7)

(8)

(9)

kom (2013) 0512 - Ingen titel

(b)

formidler køb af rejseydelser, der indgår i et formidlet rejsearrangement, ved at

bistå de rejsende i indgåelsen af separate aftaler om rejseydelser med

forskellige tjenesteydere

(10)

"varigt medium": ethvert medium, som sætter den rejsende eller den

erhvervsdrivende i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende på

en sådan måde, at de er tilgængelige i en under hensyn til oplysningernes formål

tilstrækkelig periode, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede

oplysninger

"uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder": en situation, som den

erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som ikke kunne afværges, selv

hvis der var blevet truffet alle rimelige foranstaltninger

"mangel": det forhold, at de rejseydelser, pakkerejsen omfatter, ikke er blevet erlagt

eller ikke er blevet erlagt i overensstemmelse med aftalen.

(11)

(12)

Kapitel II

Oplysningspligt og indholdet af aftaler om pakkerejser

Artikel 4

Oplysninger inden aftalens indgåelse

Medlemsstaterne sikrer, at rejsearrangøren og, når pakkerejsen sælges gennem en

formidler, også formidleren, inden den rejsende bliver bundet af en aftale om en

pakkerejse eller et tilbud herom, giver den rejsende følgende oplysninger i det

omfang, de er relevante for pakkerejsen:

(a)

rejseydelsernes væsentlige kendetegn:

ii)

rejsemål, rejserute og varigheden af ophold med angivelse af datoer

de anvendte befordringsmidler samt disses karakteristika og

kategori, steder, datoer og klokkeslæt for af- og hjemrejse eller,

hvis det nøjagtige klokkeslæt endnu ikke er kendt, det omtrentlige

klokkeslæt for af- og hjemrejse, steder, hvor der gøres ophold

undervejs, med angivelse af disse opholds varighed og

transportforbindelser

indkvarteringstedets beliggenhed og indkvarteringens vigtigste

karakteristika og kategori

eventuel forplejning og i givet fald oplysninger om de inkluderede

måltider

besøg, udflugter eller andre ydelser, der er inkluderet i den samlede

pris, der er aftalt for pakkerejsen

sprog, aktiviteterne vil foregå på, og

iii)

iv)

vi)

vii) adgangsforhold for bevægelseshæmmede personer med angivelse

af, om der garanteres adgang for sådanne personer under hele

rejsen eller ferien

(b)

rejsearrangørens og, hvor der er en formidler, også formidlerens firmanavn,

fysiske adresse, telefonnummer og emailadresse

kom (2013) 0512 - Ingen titel

(c)

den samlede pris for pakkerejsen, inklusive afgifter, og alle eventuelle

yderligere gebyrer og andre omkostninger, eller, hvis disse omkostninger ikke

med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysning om, at eventuelle

yderligere omkostninger skal betales af den rejsende

bestemmelser om betaling og, hvis det er relevant, om depositum eller andre

økonomiske garantier, som skal betales eller stilles af den rejsende, samt

vilkårene herfor

oplysning om, hvorvidt der kræves et minimum af deltagere, for at pakkerejsen

gennemføres, og om en frist for i påkommende tilfælde at annullere rejsen, hvis

dette minimum ikke er nået, idet denne frist skal være på mindst 20 dage inden

pakkerejsens begyndelse

generelle oplysninger om krav vedrørende pas og visum, der gælder for

statsborgere i den pågældende medlemsstat eller de pågældende medlemsstater,

med omtrentlig angivelse af, hvor lang tid det tager at få visum, samt

oplysninger om sundhedsmæssige formaliteter

bekræftelse af, at ydelserne udgør en pakkerejse i dette direktivs betydning.

(d)

(e)

(f)

(g)

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal angives klart og tydeligt.

Artikel 5

Bindende oplysninger forud for aftalens indgåelse samt indgåelse af aftalen

Medlemsstaterne sikrer, at rejsearrangøren ikke må foretage ændringer i de

oplysninger, der er meddelt den rejsende i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), c), d),

e) og g), medmindre rejsearrangøren har forbeholdt sig ret til at foretage ændringer i

disse oplysninger og meddelt den rejsende eventuelle ændringer klart og tydeligt,

inden indgåelsen af aftalen.

Hvis der ikke gives oplysninger om de yderligere gebyrer og andre omkostninger,

der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra c), inden aftalens indgåelse, har den rejsende ikke

pligt til at betale disse gebyrer eller andre omkostninger.

Ved indgåelsen af aftalen eller umiddelbart derefter skal rejsearrangøren give den

rejsende en kopi af aftalen eller en bekræftelse af aftalen på et varigt medium.

Artikel 6

Indholdet af aftalen om en pakkerejse og dokumenter, som skal udleveres inden pakkerejsens

begyndelse

Medlemsstaterne sikrer, at aftaler om pakkerejser er affattet i et almindeligt og

forståeligt sprog, og, når aftalerne er skriftlige, at de er let læselige.

Aftalen eller bekræftelsen af aftalen skal omfatte alle de oplysninger, der er nævnt i

artikel 4. Derudover skal den indeholde følgende oplysninger:

(a)

(b)

den rejsendes særlige krav, som rejsearrangøren har accepteret at opfylde

oplysninger om, at rejsearrangøren

ii)

er ansvarlig for, at alle de rejseydelser, der er inkluderet, leveres i

overensstemmelse med aftalen

er forpligtet til at yde den rejsende bistand, jf. artikel 14, hvis den

pågældende er i vanskeligheder

kom (2013) 0512 - Ingen titel

iii)

er forpligtet til at sikre beskyttelse i tilfælde af konkurs eller

insolvens, jf. artikel 15, med henblik på refusion og hjemsendelse,

med oplysning om navnet på den enhed, der yder beskyttelsen, og

dens kontaktoplysninger, herunder dens fysiske adresse

(c)

(d)

nærmere oplysninger om et kontaktpunkt, hvor den rejsende kan indgive klage

over mangler, som den rejsende opdager på stedet

navn, fysisk adresse, telefonnummer og emailadresse på rejsearrangørens

lokale repræsentant eller kontaktpunkt, hvor en rejsende i vanskeligheder kan

bede om bistand, eller hvis der ikke er en sådan repræsentant eller et sådant

kontaktpunkt, et telefonnummer, den rejsende kan ringe til i nødstilfælde, eller

oplysninger om en anden måde, hvorpå rejsearrangøren kan kontaktes

oplysninger om, at den rejsende kan opsige aftalen når som helst inden

pakkerejsens begyndelse mod betaling af passende godtgørelse eller et rimeligt

standardiseret opsigelsesgebyr, hvis et sådant gebyr er angivet i henhold til

artikel 10, stk. 1

i tilfælde af mindreårige deltagere i en pakkerejse, der omfatter indkvartering,

oplysninger om, hvordan der kan opnås direkte kontakt med den mindreårige

eller den person, der er ansvarlig på den mindreåriges opholdssted

oplysninger om eventuelle alternative og online ordninger til tvistbilæggelse.

(e)

(f)

(g)

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, skal angives klart og tydeligt.

I god tid inden pakkerejsens begyndelse skal rejsearrangøren give den rejsende de

nødvendige kvitteringer, værdikuponer og billetter, herunder oplysninger om de

nøjagtige tidspunkter for afrejse, midlertidige ophold undervejs, transportforbindelser

og ankomst.

Kapitel III

Ændringer i aftalen inden pakkerejsens begyndelse

Artikel 7

Overdragelse af aftalen til en anden rejsende

Medlemsstaterne sikrer, at en rejsende kan overdrage aftalen til en person, der

opfylder alle betingelserne i aftalen, hvis den rejsende har underrettet rejsearrangøren

herom på et varigt medium i rimelig tid inden pakkerejsens begyndelse.

Overdrageren af aftalen og den, til hvem den overdrages, hæfter solidarisk for

betalingen af det udestående beløb og for eventuelle yderligere gebyrer eller andre

omkostninger i forbindelse med overdragelsen. Disse omkostninger må ikke være

urimelige og må under alle omstændigheder ikke overstige rejsearrangørens reelle

omkostninger.

Artikel 8

Ændring af prisen

Medlemsstaterne sikrer, at priser ikke kan ændres, medmindre der i aftalen

udtrykkeligt er taget forbehold for muligheden for prisstigninger, og den indeholder

en forpligtelse for rejsearrangøren til i samme omfang at nedsætte prisen som en

direkte følge af:

kom (2013) 0512 - Ingen titel

(a)

(b)

ændringer i udgifter til brændstof til befordring af passagerer

ændringer i størrelsen af afgifter af eller gebyrer for de inkluderede

rejseydelser, som er foretaget af en tredjemand, der ikke direkte er involveret i

leveringen af pakkerejsen, herunder turistskatter, lufthavns- og havneskatter

samt landings- og startafgifter, og

ændringer i valutakurser, som er af betydning for pakkerejsen.

(c)

Prisstigningen i stk. 1 må ikke overstige 10% af pakkerejsens pris.

Prisstigningen i stk. 1 er kun gyldig, hvis rejsearrangøren underretter den rejsende

om den med angivelse af en begrundelse og en beregning på et varigt medium senest

20 dage forud for pakkerejsens begyndelse.

Artikel 9

Ændring af andre aftalevilkår

Medlemsstaterne sikrer, at rejsearrangøren ikke inden pakkerejsens begyndelse

ensidigt kan ændre andre vilkår i aftalen end prisen, medmindre

(a)

(b)

(c)

rejsearrangøren har forbeholdt sig ret hertil i aftalen

ændringen er ubetydelig, og

rejsearrangøren klart og tydeligt oplyser den rejsende herom på et varigt

medium.

Hvis rejsearrangøren inden pakkerejsens begyndelse er nødsaget til væsentligt at

ændre et af rejseydelsernes væsentlige kendetegn, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), eller et

særligt krav, jf. artikel 6, stk. 2, litra a), skal rejsearrangøren snarest muligt på et

varigt medium klart og tydeligt give den rejsende oplysninger om

(a)

(b)

de foreslåede ændringer

at den rejsende inden en nærmere fastsat rimelig frist kan opsige aftalen uden

at skulle betale, og at den rejsende ellers vil blive anset for at have accepteret

den foreslåede ændring.

Hvis de i stk. 2 omhandlede ændringer af aftalen medfører, at pakkerejsen får en

ringere kvalitet eller er forbundet med lavere omkostninger, har den rejsende krav på

en passende nedsættelse af prisen.

Hvis aftalen opsiges, jf. stk. 2, litra b), refunderer rejsearrangøren alle beløb, han har

modtaget fra den rejsende, inden fjorten dage efter opsigelsen af aftalen. Den

rejsende skal efter omstændighederne have ret til erstatning i henhold til artikel 12.

Artikel 10

Opsigelse af aftalen inden pakkerejsens begyndelse

Medlemsstaterne sikrer, at den rejsende kan opsige aftalen inden pakkerejsens

begyndelse mod at betale rejsearrangøren en passende erstatning. Der kan i aftalen

fastsættes rimelige, standardiserede opsigelsesgebyrer under hensyn til

opsigelsestidspunktet, sædvanligt sparede omkostninger og indtægter fra afsættelse

af rejseydelserne til anden side. Er der ikke fastsat standardiserede opsigelsesgebyrer,

skal erstatningen svare til pakkerejsens pris fradraget de udgifter, rejsearrangøren har

sparet.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

Den rejsende skal have ret til at opsige aftalen inden pakkerejsens begyndelse uden at

betale erstatning i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der

indtræffer på bestemmelsesstedet eller i umiddelbar nærhed heraf, og som

pakkerejsen vil blive væsentligt berørt af.

Arrangøren kan opsige aftalen uden at betale den rejsende erstatning, hvis

(a)

antallet af personer, der har tilmeldt sig pakkerejsen, er lavere end det

minimum, der er anført i aftalen, og rejsearrangøren underretter den rejsende

om opsigelsen inden den i aftalen fastsatte frist og senest 20 dage inden

pakkerejsens begyndelse, eller

rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder og underretter den rejsende om opsigelsen

snarest muligt inden pakkerejsens begyndelse

(b)

I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 1, 2 og 3 skal rejsearrangøren refundere den

rejsende de beløb, som denne har betalt, men ikke har pligt til at erlægge, inden

fjorten dage.

KAPITEL IV

Levering af pakkerejsen

Artikel 11

Ansvar for levering af pakkerejsen

Medlemsstaterne sikrer, at rejsearrangøren er ansvarlig for leveringen af

rejseydelserne, der er inkluderet i aftalen, uanset om ydelserne skal leveres af

rejsearrangøren eller af andre tjenesteydere.

Hvis ydelserne ikke leveres i overensstemmelse med aftalen, afhjælper

rejsearrangøren manglerne, medmindre dette indebærer en uforholdsmæssig stor

byrde for ham.

Hvis en væsentlig del af ydelserne ikke kan leveres i overensstemmelse med det

aftalte, skal rejsearrangøren træffe egnede alternative foranstaltninger uden

yderligere udgifter for den rejsende med henblik på pakkerejsens fortsættelse,

herunder når den rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet ikke leveres i

overensstemmelse med det aftalte.

Hvis det er umuligt for rejsearrangøren at tilbyde egnede alternative foranstaltninger,

eller den rejsende ikke accepterer de foreslåede alternative foranstaltninger under

henvisning til, at de ikke er en tilsvarende ydelse i forhold til det aftalte, skal

rejsearrangøren, for så vidt som pakkerejsen omfatter befordring af passagerer, sørge

for tilsvarende befordring af den rejsende til afrejsestedet eller til et andet sted, som

den rejsende har samtykket i, uden yderligere udgifter for den rejsende og skal efter

omstændighederne yde den rejsende erstatning i henhold til artikel 12.

Når det er umuligt rettidigt at gennemføre den rejsendes befordring tilbage til

afrejsestedet på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, skal

rejsearrangøren bære omkostningerne ved det forlængede ophold, dog højst 100 EUR

pr. nat i tre nætter for hver rejsende.

Omkostningsbegrænsningen i stk. 5 finder ikke anvendelse på bevægelseshæmmede

personer, jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers

kom (2013) 0512 - Ingen titel

rettigheder, når de rejser med fly

, og andre personer, der ledsager dem, gravide

kvinder og uledsagede børn samt personer, der har behov for særlig lægelig

assistance, for så vidt som rejsearrangøren er blevet underrettet om deres særlige

behov mindst 48 timer inden pakkerejsens begyndelse. Rejsearrangøren kan ikke

påberåbe sig uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder for at begrænse de i

stk. 5 omhandlede omkostninger, hvis den relevante transportør ikke kan gøre

sådanne omstændigheder gældende i henhold til gældende EU-lovgivning.

Hvis de alternative foranstaltninger medfører, at pakkerejsen får en ringere kvalitet

eller er forbundet med lavere omkostninger, skal den rejsende have ret til nedsættelse

af prisen og efter omstændighederne til erstatning i henhold til artikel 12.

Artikel 12

Prisnedsættelse og erstatning

Medlemsstaterne sørger for, at den rejsende har ret til en passende nedsættelse af

prisen, når:

(a)

(b)

pakkerejsen i en periode har været behæftet med en mangel, eller

de alternative foranstaltninger, jf. artikel 11, stk. 3 og 4, medfører, at

pakkerejsen får en ringere kvalitet eller er forbundet med lavere omkostninger.

Den rejsende skal have ret til at få erstatning fra rejsearrangøren for enhver skade,

herunder godtgørelse for ikkeøkonomisk skade, som den rejsende lider som følge af

mangler.

De rejsende har ikke ret til prisnedsættelse eller erstatning for skade, hvis:

(a)

rejsearrangøren godtgør, at manglen

ii)

kan tilskrives den rejsende selv

kan tilskrives en tredjemand, som ikke har forbindelse med

leveringen af de aftalte ydelser, og er uforudselig eller uundgåelig,

eller

skyldes uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, eller

iii)

(b)

den rejsende har undladt snarest muligt at underrette rejsearrangøren om en

mangel, som den rejsende har konstateret på stedet, hvis dette krav om

underretning klart og udtrykkeligt var anført i aftalen og er rimeligt under

hensyn til sagens omstændigheder.

For så vidt som internationale konventioner, hvoraf Unionen er bundet, begrænser

omfanget af den erstatning, en tjenesteyder, der udfører en ydelse, der indgår i en

pakkerejse, skal betale, eller betingelserne herfor, finder de samme begrænsninger

anvendelse på rejsearrangøren. For så vidt som internationale konventioner, hvoraf

Unionen ikke er bundet, begrænser den erstatning, som skal betales af en

tjenesteyder, kan medlemsstaterne begrænse den erstatning, som skal betales af

rejsearrangøren, i overensstemmelse hermed. I andre tilfælde kan den erstatning, som

skal betales af rejsearrangøren, begrænses ved aftalen; begrænsningen må dog ikke

gælde personskade eller skade, der er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt, og

erstatningen må ikke begrænses til under tre gange pakkerejsens samlede pris.

EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

Ret til erstatning eller prisnedsættelse i henhold til dette direktiv er uden virkning for

rejsendes rettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 261/2004

, forordning (EF) nr.

1371/2007

, forordning (EU) nr. 1177/2010

og forordning (EF) nr. 181/2011

Rejsende skal have ret til at indbringe krav efter dette direktiv og efter disse

forordninger, men kan ikke for de samme forhold kumulere rettigheder med flere

forskellige retsgrundlag, hvis rettighederne varetager de samme interesser eller har

samme mål.

Fristen for indbringelse af krav i henhold til denne artikel må ikke være under et år.

Artikel 13

Mulighed for at kontakte rejsearrangøren gennem formidleren

Medlemsstaterne sikrer, at den rejsende kan rette henvendelser, klager og krav

vedrørende pakkerejsens gennemførelse direkte til den formidler, pakkerejsen blev

købt igennem. Formidleren skal videresende henvendelserne, klagerne og kravene til

rejsearrangøren hurtigst muligt. Med henblik på overholdelsen af tids- og

forældelsesfrister anses meddelelser for at være modtaget af rejsearrangøren, når de

er modtaget af formidleren.

Artikel 14

Forpligtelse til at yde bistand

Medlemsstaterne sikrer, at rejsearrangøren straks yder rejsende, der er i

vanskeligheder, bistand, herunder ved at

(a)

(b)

give relevante oplysninger om lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær

bistand samt

bistå den rejsende med fjernkommunikation og med at træffe alternative

rejseforanstaltninger.

Rejsearrangøren skal kunne opkræve et rimeligt gebyr for denne bistand, hvis

situationen skyldes den rejsendes uagtsomme eller forsætlige adfærd.

Kapitel V

Beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens

Artikel 15

Omfanget og effektiviteten af beskyttelsen i tilfælde af konkurs eller insolvens

Medlemsstaterne sikrer, at rejsearrangører og formidlere af formidlede

rejsearrangementer, når disse er etableret på medlemsstatens område, erhverver en

garanti vedrørende tilfælde af konkurs eller insolvens for, at alle de rejsendes

betalinger refunderes effektivt og hurtigt, og at de rejsende i det omfang, befordring

af passagerer er inkluderet, effektivt og hurtigt hjemsendes.

Beskyttelsen i tilfælde af konkurs eller insolvens, jf. stk. 1, skal tage hensyn til den

reelle finansielle risiko ved den pågældende erhvervsdrivendes aktiviteter. Garantien

EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.

EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14.

EUT L 334 af 17.2.2010, s. 1.

EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

skal dække de rejsende, uanset hvor deres bopælssted og afrejsested er beliggende,

og hvor pakkerejsen eller det formidlede rejsearrangement blev solgt.

Artikel 16

Gensidig anerkendelse af beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens og samarbejde

mellem forvaltningerne

Medlemsstaterne skal anse enhver beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens for

at opfylde kravene i deres nationale regler til gennemførelse af artikel 15, når

rejsearrangøren eller formidleren af formidlede rejsearrangementer har erhvervet

beskyttelsen i henhold til reglerne til gennemførelse af artikel 15 i sin egen

etableringsmedlemsstat.

Medlemsstaterne udpeger centrale kontaktpunkter til at lette forvaltningernes

samarbejde og tilsyn med rejsearrangører og formidlere af formidlede

rejsearrangementer, som opererer i forskellige medlemsstater. De underretter de

øvrige medlemsstater og Kommissionen om kontaktoplysningerne for

kontaktpunkterne.

De centrale kontaktpunkter stiller alle nødvendige oplysninger til rådighed for

hinanden om deres nationale ordninger for beskyttelse i tilfælde af konkurs eller

insolvens og om, hvilket organ eller hvilke organer der yder konkrete

erhvervsdrivende, der er etableret på deres område, beskyttelse i tilfælde af konkurs

eller insolvens. De giver hinanden adgang til eventuelle lister over de rejsearrangører

og formidlere af formidlede rejsearrangementer, som opfylder deres forpligtelser

med hensyn til beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens.

Hvis en medlemsstat er i tvivl om, hvorvidt der er sikret beskyttelse i tilfælde af

konkurs eller insolvens med hensyn til en rejsearrangør eller en formidler af

formidlede rejsearrangementer, som er etableret i en anden medlemsstat og opererer

på medlemsstatens eget område, skal medlemsstaten søge nærmere oplysninger hos

etableringsmedlemsstaten. Medlemsstaterne skal besvare forespørgsler fra andre

medlemsstater senest 15 dage efter modtagelsen.

Kapitel VI

Formidlede rejsearrangementer

Artikel 17

Oplysningskrav i forbindelse med formidlede rejsearrangementer

Medlemsstaterne sikrer, at den erhvervsdrivende, der formidler et køb af formidlede

rejsearrangementer, inden den rejsende bliver bundet af aftalen om et formidlet

rejsearrangement eller af tilbuddet herom, klart og tydeligt giver oplysninger om:

a) at hver tjenesteyder er eneansvarlig for sin egen ydelses levering i

overensstemmelse med det aftalte, og

b) at den rejsende ikke vil have de rettigheder, som dette direktiv udelukkende

indrømmer rejsende på pakkerejser, men vil have krav på refusion af forudbetalte

beløb og, for så vidt som aftalen omfatter befordring af passagerer, på hjemsendelse i

tilfælde af, at formidleren selv eller en af tjenesteyderne rammes af konkurs eller

insolvens.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

Kapitel VII

Almindelige bestemmelser

Artikel 18

Særlige forpligtelser for formidleren, når rejsearrangøren er etableret uden for EØS-området

Når rejsearrangøren er etableret uden for EØS-området, og formidleren er etableret i

en medlemsstat, skal rejsearrangørens forpligtelser i henhold til kapitel IV og V

påhvile formidleren, medmindre denne godtgør, at rejsearrangøren overholder kapitel

IV og V.

Artikel 19

Erstatningsansvar for fejl i forbindelse med bestillingen

Medlemsstaterne sikrer, at en formidler, der har accepteret at sørge for bestillingen af

en pakkerejse eller af et formidlet rejsearrangement, eller som formidler bestillingen

af sådanne ydelser, ifalder erstatningsansvar for fejl, der er begået under bestillingen,

medmindre fejlene skyldes den rejsende selv eller uundgåelige og ekstraordinære

omstændigheder.

Artikel 20

Regres

Når en rejsearrangør eller, i henhold til artikel 15 eller 18, en formidler betaler

erstatning, indrømmer prisnedsættelser eller opfylder andre forpligtelser, der påhviler

den pågældende i henhold til dette direktiv, må ingen bestemmelser i direktivet eller i

national ret fortolkes således, at de indebærer en begrænsning i arrangørens eller

formidlerens ret til at søge regres fra en tredjemand, som har medvirket til den

begivenhed, der gav anledning til erstatningen, prisnedsættelsen eller de andre

forpligtelser.

Artikel 21

Direktivets ufravigelige karakter

En erklæring fra en rejsearrangør om, at han udelukkende handler som udbyder af en

rejseydelse, som mellemmand eller i enhver anden egenskab, eller om, at en

pakkerejse ikke udgør en pakkerejse i dette direktivs betydning, kan ikke medføre, at

rejsearrangøren unddrages de forpligtelser, der påhviler rejsearrangører i henhold til

dette direktiv.

Rejsende kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer dem i henhold til de

nationale foranstaltninger, der gennemfører dette direktiv.

Aftalevilkår og erklæringer fra den rejsende, som direkte eller indirekte indebærer et

afkald eller en begrænsning i de rettigheder, der er tillagt rejsende i medfør af dette

direktiv, eller som har til formål at omgå anvendelsen af dette direktiv, er ikke

bindende for den rejsende.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

Artikel 22

Håndhævelse

Medlemsstaterne sørger for, at der er tilstrækkelige og effektive midler til at sikre

overholdelsen af dette direktiv.

Artikel 23

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om, hvilke sanktioner de håndhævende organer

kan pålægge erhvervsdrivende for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der

vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at

sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelserne og have afskrækkende virkning.

Artikel 24

Kommissionens rapportering og revision

Kommissionen forelægger inden [5 år fra direktivets ikrafttrædelse] en rapport om

direktivets anvendelse for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport ledsages om

nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag med henblik på at tilpasse direktivet til

udviklingen inden for rejsendes rettigheder.

Artikel 25

Ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2011/83/EU

I bilaget til forordning (EF) nr. 2006/2004 affattes punkt 5 således:

"5. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [nærværende direktiv] af

[vedtagelsesdato] om pakkerejser og formidlede rejsearrangementer samt om

ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og om ophævelse

af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT [...])."

I direktiv 2011/83/EU affattes artikel 3, stk. 3, litra g), således:

"g) om pakkerejser som defineret i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv [...] af [vedtagelsesdato] om pakkerejser og formidlede rejsearrangementer

samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og om

ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT [...]), dog med undtagelse af artikel

8, stk. 2, og artikel 19, 21 og 22."

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Ophævelse

Direktiv 90/314/EØF ophæves med virkning fra [18 måneder efter nærværende

direktivs ikrafttræden].

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende

direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag I til nærværende direktiv.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

Artikel 27

Gennemførelse

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [18 måneder efter direktivets

ikrafttrædelsesdato] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at

efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og

bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra [18 måneder efter direktivets

ikrafttrædelse].

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette

direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere

regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som

de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 28

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på [tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den

Europæiske Unions Tidende].

Artikel 29

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

[…].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

kom (2013) 0512 - Ingen titel

BILAG I

Nummereringen af artiklerne i

Rådets direktiv 90/314/EØF af

13. juni 1990 om pakkerejser,

herunder pakkeferier og

pakketure.

Artikel 1

Artikel 2, stk. 1

Nummereringen af artiklerne i

nærværende direktiv

Artikel 1 (ændret)

Artikel 3, stk. 2, (ændret ) og artikel 2, stk. 2, litra

Artikel 3, stk. 8, (ændret)

Artikel 3, stk. 9, (ændret)

Artikel 3, stk. 6 (ændret)

Artikel 3, stk. 3, (ændret)

Udgået

Udgået, men hovedbestanddelene er indarbejdet i

artikel 4 og 5 (ændret)

Artikel 4, stk. 1, (ændret) artikel 6, stk. 2, (ændret)

og artikel 6, stk. 4, (ændret)

Udgået

Artikel 6, stk. 2, (ændret)

Artikel 5, stk. 3, (ændret ) og artikel 6, stk. 1 og 3,

(ændret)

Udgået

Artikel 7 (ændret)

Artikel 8 (ændret)

Artikel 9, stk. 2, (ændret)

Artikel 9, stk. 3 og 4, (ændret ) og artikel 10, stk. 3

og 4, (ændret)

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 4

Artikel 2, stk. 5

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iv)

Artikel 4, stk. 2, litra a)

Artikel 4, stk. 2, litra b)

Artikel 4, stk. 2, litra c)

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, stk. 4

Artikel 4, stk. 5

Artikel 4, stk. 6

Denne tabel er kun til orientering. Når en artikel i kolonnen vedrørende nærværende direktiv står opført

som svarende til en artikel i direktiv 90/314/EØF, betyder dette, at i det mindste visse elementer af en

regel i direktiv 90/314/EØF også findes i nærværende direktiv, men det betyder ikke, at ordlyden af de

pågældende bestemmelser er den samme.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

Artikel 4, stk. 7

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 2

Artikel 11, stk. 3, 4 og 7, (ændret)

Artikel 11, stk. 1, (ændret)

Artikel 12, stk. 2, 3 og 4, (ændret) og artikel 14

(ændret)

Artikel 21, stk. 3, (ændret)

Artikel 6, stk. 2, litra c), (ændret) og artikel 12, stk.

3, litra b), (ændret)

Artikel 11, stk. 2, (ændret)

Artikel 15 (ændret) og artikel 16 (ændret)

Udgået

Artikel 27, stk. 1, 2 og 3, (ændret)

Artikel 27, stk. 4, (ændret)

Artikel 29

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 4

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 9, stk. 1

Artikel 9, stk. 2

Artikel 10

kom (2013) 0512 - Ingen titel

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.1.

1.2.

1.3.

1.4.

1.5.

1.6.

1.7.

2.1.

2.2.

2.3.

3.1.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.2.3.

3.2.4.

3.2.5.

3.3.

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

Forslagets/initiativets art

Mål

Forslagets/initiativets begrundelse

Varighed og finansielle virkninger

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser om kontrol og rapportering

Forvaltnings- og kontrolsystem

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle

ramme

Anslåede virkninger for udgifterne

Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Tredjemands bidrag til finansieringen

Anslåede virkninger for indtægterne

kom (2013) 0512 - Ingen titel

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til revision af direktiv 90/314/EØF om pakkerejser, herunder pakkeferier og

pakketure

1.2.

Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

Afsnit 33 – Retlige anliggender

1.3.

Forslagets/initiativets art

X Forslaget/initiativet drejer sig om en

ny foranstaltning

Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et

pilotprojekt/en forberedende foranstaltning

Forslaget/initiativet vedrører en

forlængelse af en eksisterende foranstaltning

Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny

foranstaltning

1.4.

1.4.1.

Mål

Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet

vedrører

Gøre det muligt for enkeltpersoner i deres egenskab af forbrugere og erhvervsdrivende i det

indre marked at gøre deres rettigheder, der følger af EU-retten, gældende og derved

sikre anvendelsen af det europæiske retsområde.

1.4.2.

Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr.

Forenkle grænseoverskridende handel i det indre marked og styrke forbrugernes tillid

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

33 02

ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse).

ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

1.4.3.

Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

–

Sikre mere lige og rimelige konkurrencevilkår for virksomheder, der opererer

på markedet for rejser

Øge det grænseoverskridende udbud af pakkerejser ved at begrænse

omkostningerne ved og hindringerne for grænseoverskridende handel på

markedet for pakkerejser

Reducere den skade, forbrugerne påføres, og øge gennemsigtigheden for

rejsende, som køber kombinationer af rejseydelser

–

1.4.4.

Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

–

1.5.

1.5.1.

Stigningen i den grænseoverskridende handel på markedet for pakkerejser

Størrelsen af efterlevelsesomkostningerne for virksomheder, der opererer på

markedet for pakkerejser

Stigningen i antallet af forbrugere, der er beskyttet, når de tager på ferie

Faldet i antallet af forbrugere, der oplever problemer ved forskellige typer af

rejsearrangementer

Forslagets/initiativets begrundelse

Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

–

Præcisere og modernisere omfanget af rejsendes beskyttelse i forbindelse med

køb af kombinationer af rejseydelser i forbindelse med den samme rejse eller

ferie ved at lade særlige online-pakker og formidlede rejsearrangementer være

omfattet af det reviderede direktiv, samtidig med at omfanget af beskyttelsen af

reservationer, der foretages gennem traditionelle rejsebureauer, præciseres.

Dette vil føre til større gennemsigtighed for alle aktører på markedet

Sikre de rejsende bedre information om de rejseprodukter, de køber, og give

dem mere gennemsigtige retsmidler, hvis noget går galt, og dermed i

væsentligt omfang udbedre den skade, de har lidt

Minimere hindringerne for grænseoverskridende handel og reducere

efterlevelsesomkostningerne for erhvervsdrivende, der ønsker at sælge pakker

på tværs af grænserne

–

1.5.2.

Merværdien ved en indsats fra EU's side

•

Forslaget vil afhjælpe fragmenteringen af det indre marked, som skaber

konkurrencefordrejning hindringer for erhvervsdrivende, der opererer på tværs

af grænserne, samt styrke beskyttelsen af forbrugerne, idet der tages hensyn til

den seneste markedsudvikling.

Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på

grund af de eksisterende forskelle mellem de nationale lovgivninger, som er

årsag til hindringer på det indre marked og konkurrencefordrejning. Hvis

medlemsstaterne tager fat på den seneste markedsudvikling samt huller og

uoverensstemmelser i EU-retten på ukoordineret vis, vil det skabe endnu større

fragmentering af det indre marked og forværre problemet.

•

kom (2013) 0512 - Ingen titel

1.5.3.

Erfaringer fra lignende foranstaltninger

•

Vedtagelsen af direktivet om pakkerejser i 1990 ydede et væsentligt bidrag til

udviklingen af det indre marked, øgede konkurrencen og forbedrede den

generelle kvalitet af udbuddet. Det moderniserede direktiv skulle give

tilsvarende positive resultater for forbrugerne og erhvervslivet.

Direktivet om forbrugerrettigheder har næsten samme mål som den nuværende

revision, dvs. at begrænse hindringer for grænseoverskridende handel og sikre

et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. Da direktivet tidligst vil blive anvendt i

alle medlemsstater den 13. juni 2014, er erfaringerne begrænsede.

•

1.5.4.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

•

Dette forslag er i overensstemmelse med målet om at opnå et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau, da det indeholder bindende regler, som beskytter

den rejsende, og som hverken medlemsstaterne eller de erhvervsdrivende kan

fravige til skade for forbrugeren.

Forslaget supplerer gældende EU-ret, navnlig direktivet om urimelige

kontraktvilkår (1993/13/EØF), direktivet om urimelig handelspraksis

(2005/29/EF), direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU), forordninger

om passagerers rettigheder (forordning (EF) nr. 2004/261, (EF) nr. 1371/2007,

(EF) nr. 1177/2010 og (EF) nr. 181/2011) samt direktiv 2000/31/EF om

elektronisk handel og 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked.

Endvidere skal forslaget supplere forordning (EF) nr. 593/2008 (Rom I) om

lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forordning nr. 44/2001

(Bruxelles I) om lovgivning om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Navnlig

ændrer den ikke deres henvisninger til rejsepakker som nærmere beskrevet af

EU-Domstolen i forenede sager C-585/08 og C-144/09 ("Pammer" og

"Alpenhof").

•

kom (2013) 0512 - Ingen titel

1.6.

Varighed og finansielle virkninger

Forslag/initiativ af

begrænset varighed

–

Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

X Forslag/initiativ af

ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra n til n+3

– Derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

Indirekte central forvaltning

ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

–

gennemførelsesorganer

organer oprettet af Fællesskaberne

nationale

offentligretlige

tjenesteydelsesopgaver

organer/organer

med

offentlige

personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til

afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den

relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

Delt forvaltning

med medlemsstaterne

Decentral forvaltning i samarbejde med tredjelande

Fælles forvaltning med internationale organisationer (angives

nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet “Bemærkninger”.

Bemærkninger

Gennemførelsen forventes ikke at kræve betydelige midler.

Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på

webstedet BudgWeb:

http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

2.1.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser om rapportering og opfølgning

Angiv hyppighed og betingelser.

•

Kommissionen forelægger inden fem år fra dette direktivs ikrafttrædelse

en rapport om direktivets anvendelse for Europa-Parlamentet og Rådet.

Denne rapport ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag

med henblik på at tilpasse direktivet til udviklingen med hensyn til

rejsendes rettigheder.

2.2.

2.2.1.

Forvaltnings- og kontrolsystem

Konstaterede risici

•

Forsinket gennemførelse af direktivet i medlemsstaterne

2.2.2.

Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

•

Kommissionens almindelige kontrol-/traktatbrudsprocedurer vedrørende

gennemførelsen og håndhævelsen af direktivet

2.2.3.

Omkostninger og fordele ved kontrollen og omfanget af sandsynlig misligholdelse

•

Standardomkostninger ved kontrol af gennemførelsen og eventuelle

overtrædelsesprocedurer

2.3.

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

•

Ikke relevant

kom (2013) 0512 - Ingen titel

3.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige

finansielle ramme

•

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og

budgetposterne.

Budgetpost

Udgiftsomr

åde i den

flerårige

finansielle

ramme

Udgiftens

art

OB/IOB

fra

EFTA-

lande

fra

kandidat-

lande

Bidrag

iht.

finansforordningen

s artikel 18, stk. 1,

litra aa)

Nummer

[Betegnelse………………………...……….]

fra

tredjeland

33 02 01 – Rettigheder og borgerskab

– Sikring af beskyttelsen af rettigheder

og bemyndigelse af borgerne

•

Nye budgetposter, som der er søgt om

Nej

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og

budgetposterne.

Udgiftsomr

åde i den

flerårige

finansielle

ramme

Budgetpost

Nummer

[Betegnelse…………………………………..]

Udgiftens

art

OB/IOB

fra

EFTA-

lande

fra

kandidat-

lande

Bidrag

fra

tredjeland

iht.

finansforordningen

s artikel 18, stk. 1,

litra aa)

[XX.YY.YY.YY]

JA/NE

JA/NEJ

JA/NE

JA/NEJ

OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

3.2.

Anslåede virkninger for udgifterne

I lyset af de meget begrænsede administrationsudgifter er bilaget ikke udfyldt. Beregningen viser, at der er brug for 20 % af et årsværk for 1 AD-

tjenestemand til at overvåge gennemførelsen og udarbejde rapporten i år n+5. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme:

Nummer

Retfærdighed, sikkerhed og borgerskab…...………………………………

JUST

Aktionsbevillinger

Budgetpostens nummer: 33.02.01

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

År

2014

År

2015

År

2016

År

2017

År

2018

År

2019

År

2020

I ALT

0,200

Bevillinger I ALT

til GD JUST

Betalinger

I henhold til artikel 24 i forslaget vil der blive foretaget en revision i år n+5 Sandsynligvis vil der ved revisionen blive gjort brug af ekstern

bistand eller undersøgelser.

År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme:

Administration

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2014

År

2015

År

2016

År

2017

År

2018

År

2019

År

2020

I ALT

JUST

Menneskelige ressourcer

Andre administrationsudgifter

0,026

0,184

I ALT GD

JUST

Bevillinger

0,026

0,184

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i

betalinger i alt)

alt

0,026

0,184

i mio. EUR (tre decimaler)

År

n+1

0,026

År

n+2

0,026

År

n+3

0,026

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6).

I ALT

0,384

Bevillinger I ALT under

UDGIFTSOMRÅDE 1-5

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

Betalinger

0,026

0,226

0,026

År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

3.2.1.

Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

2014

År

2015

År

2016

År

2017

RESULTATER

Result

aterne

gnsntl

omkos

tninge

– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

År

2018

År

2019

År

2020

I ALT

Der angives

mål og

resultater

Art

Omko

stning

Omko

stning

Omko

stning

Omko

stning

Omk

ostni

nger

Omko

stning

Omko

stning

Antal i

alt

Samlede

omkostni

nger

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 1

Revision af gennemførelsen

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2…

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

0,200

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km. bygget vej osv.).

Som beskrevet i del 1.4.2., "Specifikke mål…".

Antal

kom (2013) 0512 - Ingen titel

OMKOSTNINGER I ALT

0,200

kom (2013) 0512 - Ingen titel

3.2.2.

Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

3.2.2.1. Resumé

– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (indtil tre decimaler)

År

2014

År

2015

År

2016

År

2017

År

2018

År

2019

År

2020

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige finansielle

ramme

Menneskelige ressourcer

Andre

administrationsudgifter

Subtotal

UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige finansielle

ramme

0,026

0,184

0,026

0,184

Uden for

UDGIFTSOMRÅDE 5

den flerårige finansielle

ramme

Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte

forskning.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

Menneskelige ressourcer

Andre

administrationsu

dgifter

Subtotal uden for

UDGIFTSOMRÅDE 5 i

den flerårige finansielle

ramme

I ALT

0,026

0,184

Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af aktionen, og/eller ved GD’ets

omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen

til de budgetmæssige begrænsninger.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

3.2.2.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer

–

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som

anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

33 01 01 01 (i hovedsædet og i

Kommissionens

repræsentationskontorer)

XX 01 06 00 01 01 (i hovedsædet

og i Kommissionens

repræsentationskontorer)

XX 01 01 02 (i delegationer)

XX 01 05 01 (indirekte

forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

0,2

Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under

den samlede bevillingsramme)

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V

og JED i delegationerne)

-i

hovedsæde

01 04

-i

delegatione

rne

01 05 02 (KA, UNE, V –

indirekte forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE, V -

direkte forskning)

Andre budgetposter (skal

angives)

I ALT

0,2

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har

afsat til aktionen og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere

bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige

tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

Standkontrolopgaver med henblik på at konstatere, om medlemsstaten gennemfører

lovgivningen rettidigt og korrekt. I år n+5 udarbejdes en rapport.

Ikke relevant

kom (2013) 0512 - Ingen titel

3.2.3.

Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

–

Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den

flerårige finansielle ramme.

Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den

flerårige finansielle ramme revideres.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

–

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes

størrelse.

[…]

3.2.4.

Tredjemands bidrag til finansieringen

– X Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med

tredjemand

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende

overslag:

Bevillinger i mio. EUR (indtil 3 decimaler)

År

n+1

År

n+2

År

n+3

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6).

I alt

Organ, som deltager i

samfinansieringen

(angives)

Samfinansierede

bevillinger I ALT

Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

kom (2013) 0512 - Ingen titel

3.3.

Anslåede virkninger for indtægterne

– X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–

Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–

for egne indtægter

for diverse indtægter

i mio. EUR (indtil tre decimaler)

Forslagets/initiativets virkninger

Bevillinger til

rådighed i

indeværende

regnskabsår

Indtægtspost på budgettet

År

n+1

År

n+2

År

n+3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne

varer længere (jf. punkt 1.6).

Artikel ………….

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der

påvirkes.

[…]

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[…]

Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.

bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.