PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2013) 0550 Bilag 1
Offentligt

GR UN D - OG N ÆR H ED S N OTA T TI L

F O LK ET I N GE TS E U R OP A U D V A L G

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstje-

nester i det indre marked, KOM(2013) 547 og forslag til ændringer i

Direktiv 2002/65/EC, 2013/36/EU og ophævelse af Direktiv

2007/64/EC samt forordning om interbankgebyrer for kortbaserede

betalingstransaktioner, KOM(2013) 550.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 24. juli 2013 to forslag, der skal ses i sam-

menhæng. Det ene forslag indeholder et nyt betalingstjenestedirektiv til

erstatning af det eksisterende direktiv på området (direktivet). Det andet

forslag er en forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalings-

transaktioner (forordningen).

Forslaget stiller øgede krav til udbydere af betalingstjenester om gen-

nemsigtighed, innovation og sikkerhed med henblik på at sikre større

retssikkerhed såvel som lavere omkostninger og priser for brugerne.

Forordningen introducerer regler om interbankgebyrer (gebyrer betalt af

banker til andre banker for hver kortbetaling) for korttransaktioner, som

i vidt omfang bruges af forbrugere, dvs. forbrugerdebet- og kreditkort,

visse elektroniske betalinger og mobilbetalinger.

Forslagenes hjemmel er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmåde (TEUF) og skal vedtages med Europa-Parlamentet

som medlovgiver. Der er ikke foreslået en ikrafttrædelsesdato.

Forslagene vurderes samlet at have lovgivningsmæssige konsekvenser og

administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslagene vurderes ikke

at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Forslagene vil medføre,

at dele af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (loven) skal

ændres, samt en række nye bestemmelser tilføjes. Endvidere vil bekendt-

gørelse om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske han-

del skulle revideres. Forordningen får direkte retskraft. Forslaget kan

have visse konsekvenser for den nuværende dankortmodel. Dog er det

vurderingen, at forslagene samlet set ikke forhindrer, at dankortet fortsat

kan udvikles og udbydes.

2. Baggrund

Kommissionen har i 2010 udsendt en grønbog "På vej mod et integreret

europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" og har arbejdet

på en ændring af det eksisterende betalingstjenestedirektiv fra 2007.

Betalingstjenestedirektivet fastlægger eksempelvis, hvor lang tid det må

tage at overføre penge fra en konto til en anden, samt hvornår der skal til-

skrives renter på konti. Direktivet indeholder endvidere regler om gen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/20

nemsigtighed og information til forbrugere og om tilsyn med de virksom-

heder, der udbyder betalingskort og andre betalingstjenester.

Med forslaget til et nyt direktiv bliver der introduceret en ny kategori af

udbydere af betalingstjenester, som benævnes tredjemandsbetalingstjene-

steudbydere (3. PBU).

Det er Kommissionens vurdering, at EU-markedet for kort- og internetbe-

talinger, samt mobile betalinger er fragmenteret, og at markedet står over

for alvorlige udfordringer, der hindrer dets fremtidige udvikling og ned-

sætter EU's vækstpotentiale. Af udfordringer kan nævnes forskellige om-

kostninger for forbrugere og handlende i de enkelte lande, forskelle i tek-

nisk infrastruktur, og betalingsudbydernes manglende evne til at blive

enige om gennemførelsen af fælles tekniske standarder. Moderniseringen

af de lovgivningsmæssige rammer for detailbetalinger er derfor udpeget

som et af de vigtigste tiltag i Kommissionens akt for det indre marked II.

Kommissionen vurderer, at den nuværende forretningsmodel med relativt

høje interbankgebyrer øger de handlendes omkostninger og i sidste ende

forbrugerpriserne på trods af, at kortbetalinger bliver mere og mere ud-

bredte. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at modellen forhin-

drer nye aktører i at komme ind på markedet.

Kommissionen finder, at interbankgebyrerne ikke er synlige for forbru-

gerne, selvom de koster handlende og dermed forbrugerne tocifrede mil-

liardbeløb i euro hvert år. Endvidere varierer niveauet for interbankgeby-

rer betydeligt mellem medlemsstaterne, hvilket umiddelbart savner en

klar berettigelse og skaber hindringer mellem betalingsmarkederne.

3. Formål og indhold

Forslaget

Traktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF). Der er tale om et totalharmonise-

ringsdirektiv på nær visse eksplicit nævnte artikler, hvor der er tale om

minimumsbestemmelser.

Formålet med det fremsatte forslag er at understøtte en videreudvikling af

det indre marked for elektroniske betalinger med henblik på at fremme

konkurrence, effektivitet og innovation. Ifølge Kommissionen er der be-

hov for yderligere regulering set i lyset af de seneste års markedsudvik-

ling med stigende anvendelse af betalingskort, stigning i internethandel

og den hastigt voksende udbredelse af smartphones.

Anvendelsesområde

Anvendelsesområdet udvides og reglerne om information, gennemsigtig-

hed og valørdage finder anvendelse, uanset valuta og selvom den ene ud-

byder af betalingstjenester er etableret i et tredjeland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/20

Direktivforslaget har til formål at gøre det lettere og mere sikkert at bruge

lavprisinternetbetalingstjenester ved at inkludere de såkaldte 3. partsbeta-

lingstjenesteudbydere (3. PBU). Det er tjenester, der opererer mellem

forhandleren (betalingsmodtageren) og betalers betalingskonto, hvilket

gør det muligt at foretage billige og effektive elektroniske betalinger uden

at bruge et kreditkort, det kan f.eks. være ved handel på internettet, hvor

en 3. PBU kan iværksætte betalingen til forretningen via kundens net-

bank. Disse 3. PBU vil blive underlagt samme rettigheder og forpligtel-

ser, som gælder for de nuværende betalingstjenesteudbydere.

Undtagelser fra direktivets anvendelsesområde

I artikel 3 begrænses og præciseres visse af de eksisterende undtagelser

fra det eksisterende betalingstjenestedirektiv. Eksempelvis foreslås und-

tagelsen for handelsagenter ændret således, at de fremadrettet alene und-

tages, hvis de handler på baggrund af en fuldmagt fra enten betaler eller

betalingsmodtager. Endvidere foreslås det, at undtagelserne for kontant-

automater og televirksomheder fjernes, henholdsvis ændres. Ingen af dis-

se ændringer i undtagelserne formodes at have markant betydning i Dan-

mark. Endelig foreslås det, at undtagelsen for de begrænsede netværk

præciseres.

Betalingsinstitutter

Betingelserne for at opnå tilladelse som betalingsinstitut skærpes, idet der

vil blive stillet yderligere krav på IT-sikkerhedsområdet. For at styrke

sikkerheden ved fjernsalgsbetalinger skal der anvendes stærk kundeauten-

tifikation

ved iværksættelse af betalingstransaktioner, ellers hæfter beta-

ler ikke ved uautoriserede betalinger. Dette gælder også for 3. PBU.

Der skal oprettes et centralt europæisk register hos den europæiske bank-

tilsynsmyndighed (EBA) med samlet overblik over betalingsinstitutter,

disses agenter og filialer inden for EU/EØS. Instituttet skal holde til-

synsmyndigheden løbende orienteret om ændringer i etablering af filialer,

anvendelse af agenter og outsourcing af driftsmæssige funktioner.

En stærk kundeautentifikation er en procedure baseret på brugen mindst to af følgende

delelementer – viden (i), besiddelse (ii) og medfødte karakteristika(iii).

noget som kun brugeren sidder inde med, fx et kodeord, personligt ID

nummer

ii)

noget som kun brugeren fysisk besidder, fx en specialnøgle, smart card,

mobiltelefon

iii)

noget som kun brugeren er; fx biometriske karakteristika som fx finger-

aftryk.

Derudover bør de valgte delelementer være gensidigt uafhængige, dvs. en kompromitte-

ring af et delelement kompromitterer ikke det andet (eller de andre). Mindst et af de-

lelementerne bør ikke være genanvendeligt eller kopierbart (undtagen de medfødte ele-

menter), og bør ikke kunne stjæles i smug gennem internettet. Den stærke autentifice-

ringsprocedure bør designes på en sådan måde, at fortroligheden af autentificeringsdata

beskyttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/20

Betalingstjenester under en grænseværdi

Ifølge det gældende direktiv står det medlemsstaterne frit at undlade at

kræve tilladelse som betalingsinstitut fra en virksomhed, hvis gennem-

snittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måne-

der, der er gennemført af den pågældende person, ikke overstiger 3 mio.

euro pr. måned, og ingen af de fysiske personer, der har ansvaret for for-

valtningen eller driften af virksomheden, har været dømt for overtrædel-

ser vedrørende hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme el-

ler anden økonomisk kriminalitet.

Denne mulighed foreslås ændret i artikel 27, således at medlemsstaterne

fremadrettet kun kan undtage betalingstjenesteudbydere, der har en beta-

lingsvolumen, der ikke gennemsnitligt overstiger 1 mio. euro pr. måned i

en periode på 12 måneder. Den foreslåede ændring vil kunne få betyd-

ning for nogle af de begrænsede netværk, der i dag har tilladelse som be-

grænset netværk på baggrund af et begrænset volumen, og som vil kom-

me over den tilladte betalingstransaktionsvolumen.

Adgang til betalingssystemer

Kommissionen ønsker at gøre det nemmere for nye aktører at komme ind

på betalingsmarkedet, hvilket Kommissionen vurderer kan øge konkur-

rencen. Derfor foreslås, at de eksisterende aktører pålægges at tillade nye

aktører på markedet adgang til eksisterende betalingssystemer på ikke-

diskriminerende og lige vilkår, jf. forslagets artikel 29.

Forbud mod tillægsgebyrer

I Danmark er overvæltning af gebyrer for forbrugerne tilladt for alle kort

i den ikke-fysiske handel (fx internethandel), mens det i den fysiske han-

del alene er tilladt at overvælte gebyrer, når der benyttes kreditkort og ik-

ke debetkort. Baggrunden var bl.a. at fremme brugen at de mest effektive

og billige betalingsinstrumenter.

Forslagets artikel 55, stk. 3 og 4, sætter grænser for, hvilke gebyrer en be-

talingsudbyder må opkræve af betaleren. Forslaget skal ses i sammen-

hæng med forordningen, idet bestemmelsen forbyder betalingsmodtager

at opkræve en overpris, når betaleren anvender betalingskort, der er regu-

leret i forordningen.

Hæftelse m.v.

Loven indeholder en regel om, hvem der hæfter for misbrug. Hovedreg-

len er, at udbyderen hæfter fuldt ud for tab som følge af uautoriserede be-

talingstransaktioner og uberettiget anvendelse. Forslaget giver medlems-

landene mulighed for at indføre en minimumshæftelse på 50 euro for be-

taler. Betalers hæftelse er i forhold til direktivet faldet fra 150 euro til 50

euro. Samtidig følger det af forslaget, at betaler hæfter ubegrænset, hvis

betaler har handlet forsætligt eller på grov uagtsom måde eller ikke har

levet op til visse krav såsom at oplyse udbyderen om, at kortet er bort-

kommet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/20

Endvidere foreslås, at udbyderen ved fjernhandel (f.eks. køb på internet-

tet) skal kræve stærk kundeautentifikation, ellers hæfter betaleren ikke

ved uautoriserede transaktioner, medmindre betaleren har handlet svigag-

tigt.

Sanktioner

Af direktivforslaget fremgår det, at medlemsstaterne skal sikre, at de

kompetente myndigheder har mulighed for at pålægge administrative

sanktioner.

Forordningen om interbankgebyrer

Med forordningen indføres der grænser (maksimum) for interbankgebyrer

ved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort, og til-

lægsgebyrer på disse typer kort forbydes. Kommissionens forslag søger at

fremme det digitale indre marked ved at gøre kortbetalinger sikrere og

billigere for både handlende og forbrugere. Kommissionen vurderer, at de

foreslåede ændringer af interbankgebyrerne vil fjerne en væsentlig hin-

dring mellem de nationale betalingsmarkeder og reducere interbankgeby-

rer.

Loft over interbankgebyrer

Når der er loft over interbankgebyrerne for forbrugerkort, vurderer

Kommissionen, at omkostningerne for de handlende ved korttransaktio-

ner bliver nedbragt, og at tillægsgebyrer ikke længere vil være berettige-

de.

I en overgangsperiode på 22 måneder vil der alene være lofter over inter-

bankgebyrerne for debet- og kreditkort ved grænseoverskridende transak-

tioner, f.eks. når en forbruger bruger sit kort i et andet land, eller når en

handlende bruger en bank i et andet land. Derefter vil disse lofter også

gælde for indenlandske transaktioner. Lofterne fastsættes som 0,2 % af

transaktionsværdien for debetkort, f.eks. dankortet og 0,3 % af transakti-

onsværdien for kreditkort, f.eks. Mastercard.

For så vidt angår kort, der ikke er omfattet af lofterne (f.eks. firmakort og

såkaldte trepartssystemer

), vil de handlende kunne pålægge et tillægsge-

byr eller afvise at modtage dem. Kommissionen forventer, at omkostnin-

gerne ved disse kort væltes direkte over på dem, der drager fordel af dem,

frem for at blive båret af alle forbrugere.

Hensigten med indførelsen af lofter over interbankgebyrerne er at ned-

bringe omkostningerne for de handlende og dermed skabe et betalings-

Disse betalingskortsystemer omtales som trepartssystemer, fordi det er samme aktør

(fx Diners), som indgår aftale med både kortbrugeren og forretningen. Det skal ses i

modsætning til 4-partssystemer, hvor banken indgår aftale med kortbrugeren, og indlø-

seren (fx Teller) indgår aftale med forretningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/20

marked på EU-plan. Kommissionen vurderer, at dette ligeledes tilskynder

innovation og frihed til at tilbyde nye betalingstjenester.

Forordningens sammenhæng med betalingstjenestedirektivets art. 55

I forbindelse med forordningen indføres der samtidig i forslagets artikel

55, stk. 4, et forbud mod overvæltning af gebyrer, når der benyttes de be-

talingskort, som er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer. Det be-

tyder, at forretninger ikke længere vil kunne opkræve gebyrer fra hand-

lende, når der benyttes de mest almindelige kreditkort i den fysiske han-

del, ligesom overvæltning af gebyrer vil være forbudt i den ikke-fysiske

handel, når der benyttes de kort, som er omfattet af reguleringen af inter-

bankgebyrer. Forretninger vil fortsat have mulighed for at overvælte ge-

byrer på andre betalingskort og firmakort, der ikke er omfattet af regule-

ringen. Årsagen til forbuddet mod overvæltning er, at loftet på interbank-

gebyrerne i forordningen medfører store besparelser for forretningerne, så

overvæltning af resterende gebyrer på disse kort ikke kan berettiges.

Øvrige tiltag

Øvrige elementer i forordningen omfatter bl.a. en række tiltag med hen-

blik på at styrke konkurrencen på markedet for indløsning af betalings-

kort, herunder en udvidelse af forretningers mulighed for at afvise dyre

betalingskort af sin betalingstjenesteudbyder (afskaffelse af Honour all

cards rule), samt en adskillelse af kortselskaber og processingselskaber.

Sanktioner

Kommissionens forslag er, at medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner,

der skal være effektive, proportionale og afskrækkende.

4. Europa-Parlamentets holdning

Det er endnu for tidligt at sige noget definitivt om Europa-Parlamentets

holdning, men i grønbogen ”På vej mod et integreret europæisk marked

for kort-, internet- og mobilbetalinger” var Europa-Parlamentet enig i

målsætningerne og de identificerede barrierer for integrationen og efter-

spurgte lovgivningsmæssige initiativer specielt vedrørende kortbetalin-

ger, mens man var mere tilbageholdende vedrørende internet- og mobil-

betalinger.

Omkring interbankgebyrer ønskede Europa-Parlamentet klarhed og grad-

vise tiltag, der vil føre til forbud mod interbankgebyrer.

Europa-Parlamentet skal stemme om de to forslag den 20. februar. Før af-

stemningen er det ikke muligt at beskrive Parlamentets endelige holdning

nærmere.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at detailmarkedet for betalingstjenester bidra-

ger til realiseringen af det indre marked. Af hensyn til borgerne skal for-

slagene sikre mere konkurrence mellem betalingstjenesteudbyderne og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/20

valgmulighed, innovation og sikkerhed til forbrugerne. Et integreret beta-

lingsmarked letter grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydel-

ser.

Kommissionen nævner endvidere, at forslaget ikke går videre end nød-

vendigt for at opfylde formålet og finder, at EU-regulering er nødvendig,

fordi der er tale om netværk, der går ud over landegrænserne, og der er

behov for principper, regler, processer og standarder, der er ensartede i

alle medlemsstater.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, idet formålet er at sikre ensartede muligheder og

rettigheder for alle forbrugere i EU.

6. Gældende dansk ret

Det nuværende betalingstjenestedirektiv (direktivet) er implementeret i

lov om betalingstjenester og elektroniske penge med tilhørende bekendt-

gørelse. Nedenstående bestemmelser i dansk ret påvirkes af forslagene.

Anvendelsesområde

Ifølge lovens kapitel 5-8 finder den kun anvendelse på betalingstjenester,

der udbydes her i landet, hvis både betalerens og betalingsmodtagerens

udbyder er etableret her i landet, i et andet land inden for EU eller i et

land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og

hvis tjenesten ydes i euro eller i en anden medlemsstats valuta, når denne

er en anden end euro.

Loven finder ikke anvendelse på betalingstransaktioner fra betaleren til

betalingsmodtageren gennem en handelsagent, som har fuldmagt fra beta-

leren eller betalingsmodtageren, på udbydere af tekniske tjenester, der

understøtter udbuddet af betalingstjenester, uden at de på noget tidspunkt

kommer i besiddelse af de midler, som skal overføres. Endvidere finder

loven ikke anvendelse på tjenester, som vedrører udbetaling af kontanter i

kontantautomater på vegne af en eller flere kortudstedere.

Betalingsinstitutter

Ifølge § 22 skal betalingsinstituttet sikre brugermidler, når betalingstrans-

aktionen ikke er gennemført ved afslutningen af den arbejdsdag, der føl-

ger efter den dag, hvor midlerne er modtaget, hvis betalingsinstituttet ud

over betalingstjenester udøver andre forretningsaktiviteter end accessori-

ske tjenester til betalingstjenester eller drift af betalingssystem. Der er

anvist tre alternative måder, hvorpå midlerne kan sikres mod betalings-

instituttets insolvens. Sikringskravet finder ikke anvendelse i forhold til

den enkelte bruger, hvis de samlede midler ikke overstiger 600 euro.

Ifølge § 88, stk. 1, nr. 1 skal Finanstilsynet oprette et register over virk-

somheder, der har fået tilladelse som betalingsinstitut her i landet og disse

institutters agenter og filialer inden for EU/EØS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/20

Tilladelse til at være udbyder med begrænset tilladelse

Danmark regulerer små udbydere af begrænsede netværk. Ifølge § 38, nr.

1 kan en begrænset tilladelse til udbud af betalingstjenester omfatte beta-

lingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse

til brug for erhvervelse af varer eller tjenesteydelser. Ifølge § 38, nr. 2

kan en begrænset tilladelse også omfatte visse betalingstjenester, hvis

gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12

måneder for virksomheden ikke overstiger 3 mio. euro pr. måned.

Hæftelse

Ifølge loven er hovedreglen, at betalers udbyder hæfter fuldt ud i forhold

til betaler for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner og

uberettiget anvendelse. En af undtagelserne fra hovedreglen er, hvis fx

den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning

(fx pinkode) er blevet anvendt, hvor betaler i dette tilfælde hæfter ifølge

dansk ret for 1.100 kr. Endvidere kan betaleren komme til at hæfte med

op til 8.000 kr., hvis fx betaleren har undladt at underrette betalers udby-

der snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalingsinstrumentet

er bortkommet. Betalingstjenesteudbyderen hæfter som udgangspunkt

ved misbrug, men er der brugt pinkode, kan betaleren komme til at betale.

Interbankgebyrer og tillægsgebyrer

Interbankgebyrer er delvist reguleret i dansk lovgivning i lovens §§ 79 og

80. Overordnet set finder lovens § 79 anvendelse for alle gebyrer forbun-

det med gennemførelsen af en betalingstransaktion. Bestemmelsen sikrer,

at en udbyder ikke opnår urimelige priser og avancer gennem fastsættelse

af gebyrer.

For dankortet gælder den såkaldte abonnementsmodel, hvor forretninger-

ne betaler et årligt abonnement beregnet ud fra omkostningerne ved drif-

ten af systemet. Reguleringen sikrer, at forretningernes betaling maksi-

malt dækker de omkostninger, der er forbundet med dankortsystemet.

Regler for tillægsgebyrer eller overvæltning af gebyrer er dels reguleret i

lovens § 80, dels i bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af betalingsin-

strumenter i den fysiske handel. Det er tilladt forretninger at overvælte

gebyrer på alle betalingskort i den ikke-fysiske handel (fx internethan-

del), mens forretninger kun må overvælte gebyrer i den fysiske handel,

når der benyttes et kreditkort. Når der benyttes debetkort i den fysiske

handel, er der således forbud mod overvæltning af gebyrer.

7. Høring

Direktivforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finan-

sielle sektor og EU Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og for-

brugerspørgsmål. Af hensyn til overskueligheden er beskrivelsen af hø-

ringssvarene vedrørende forslaget opdelt efter interessent, idet hørings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/20

svarene indeholder forskellige problemstillinger. Først behandles direkti-

vet og derefter forordningen.

Direktivet

Finansrådet

Finansrådet støtter en reduktion i antallet af undtagelser fra direktivet,

men finder regulering af transaktioner, hvor den ene udbyder er placeret

uden for EU/EEA, samt af betalinger i øvrige valuter, problematiske, idet

reglerne kan være svære at efterleve i praksis.

Finansrådet finder det entydigt positivt, at tjenester udbudt af 3. PBU de-

fineres som betalingstjenester i forslagets bilag 1. Dog fremhæves, at det

bør gøres klart, at sådanne udbydere også er underlagt forslagets generel-

le bestemmelser om sikkerhed og forretningsvilkår, således at der gælder

samme krav til sikkerhed og databeskyttelse mv. som for øvrige udbydere

af betalingstjenester.

Finansrådets bekymring i relation til 3. PBU er, at det ifølge Finansrådets

forståelse af artikel 58, stk. 2, bliver tilladt for brugerne at overlade deres

personlige NemID login-detaljer til en 3. part. Finansrådet påpeger, at

hvis en 3. part logger på webbanken, får vedkommende udover den speci-

fikke service også fuld adgang til webbanken. Endvidere påpeges, at risi-

ciene ved overdragelse af NemID log-in detaljer til 3. part i Danmark er

større end i resten af EU, idet log-in til bankernes webbanker sker via

NemID, der også giver adgang til en lang række offentlige services.

Finansrådet finder, at forslaget ikke forholder sig klart til, om den konto-

førende betalingstjenesteudbyder (herefter: pengeinstitutterne) kan insi-

stere på at indgå aftale med en 3. PBU om ansvarsfordeling, tekniske og

kommercielle vilkår, eller om de har ubetinget adgang til betalerens kon-

to.

Finansrådet foreslår, at det overvejes, om den eksisterende regel i direkti-

vet, der omhandler tidsfristen på 13 måneder for at gøre indsigelse mod

uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner, skal forkortes.

Finansrådet finder nedsættelsen af betalers maksimale hæftelse ved uau-

toriserede betalingstransaktioner fra 150 euro til 50 euro uhensigtsmæs-

sig, fordi det kan påvirke incitamentet til en passende adfærd.

Finansrådet påpeger vedrørende retten til en refundering ved direkte debi-

teringer ændres til en ubetinget ret til tilbagebetaling, med mindre ”tjene-

sterne allerede er blevet modtaget eller varerne allerede er blevet for-

brugt”, at der p.t. foregår overvejelser om netop sådan en betalingsløsning

på europæisk plan, hvorfor der udestår en praktisk fortolkning af dette.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/20

De finder, at artikel 80 om ansvarsfordeling ved mangelfuld gennemfø-

relse af en betalingstransaktion, er både kompleks og svært forståelig.

Finansrådet finder, at tidsfristen på 15 dage for besvarelse af klager er for

kort, idet udredningen af sådanne klager er indviklet.

Finansrådet støtter forslaget om forbud mod overvæltning, hvorved der

indføres fælles regler for overvæltning af gebyrer på brugeren.

Forbrugerrådet

Forbrugerrådet mener, at der i definitionen af 3. BPU bør tages højde for,

at disse skal kunne udbyde andet end iværksættelse af betalingstransakti-

oner, eksempelvis kortbetalinger eller direkte debitering.

Forbrugerrådet støtter hensynet om at fremme konkurrence og innovation

gennem en mere åben betalingsinfrastruktur. Forbrugerrådet finder, at der

er behov for at få afdækket, om forslaget til artikel 29 vedrørende adgang

til betalingssystemer i tilstrækkelig grad gør dette muligt.

Forbrugerrådet finder, at forbrugerens retssikkerhed skal styrkes, og at

der skal sikres efterlevelse af artikel 47, som omhandler ændringer i de

rammeaftaler, udbyderne skal indgå med forbrugerne om, herunder fast-

sættelse af civilretlige sanktioner.

Forbrugerådet finder, at den kontoførende udbyder bør behandle beta-

lingsordrer fra 3. PBU på samme måde som såvel betalingsordrer fra

samarbejdende udbydere (eksempelvis Nets), som betalingsordrer fra be-

taleren selv, dvs. en regel om ikke-diskriminering.

Forbrugerrådet mener, at der er et behov for en præcisering af formule-

ringerne i forslaget til artikel 64(2) om bevis for autentifikation og gen-

nemførsel af betalingstransaktioner.

Forbrugerrådet finder, at der ikke bør ske en udvidelse af forbrugerens

hæftelse i forhold til de gældende danske hæftelsesregler. Det er Forbru-

gerrådets opfattelse, at de gældende danske hæftelsesregler fungerer godt

og giver en rimelig balance mellem betalers og betalingstjenesteudbyders

ansvar for uautoriserede betalinger.

Forbrugerrådet finder endvidere, at forbud mod overvæltning af gebyr vil

fremme brugen af dyre betalingskort på bekostning af billige kort som

eksempelvis dankortet. Medlemsstaterne bør derfor ifølge Forbrugerrådet

fortsat have mulighed for at fremme en hensigtsmæssig udvikling på be-

talingskortmarkederne gennem gebyrregulering.

Forbrugerrådet og Dansk Erhverv har i et fælles høringssvar opfordret til,

at muligheden for at opkræve gebyr fra betalere, der vælger at betale med

ineffektive betalingskort, opretholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/20

Forbrugerrådet finder, at tidspunktet for modtagelsen af betalingsordren

ikke bør kunne regnes for senere end tidspunktet for debiteringen af belø-

bet på betalers betalingskonto. En sådan bestemmelse er nødvendig for at

hindre store indløsningsvirksomheder i misbrug af deres markedsposition

(betinger sig ret til at ”holde på pengene”) og dermed reelt omgå kravet

om én dags gennemførelsestid og dermed fordyre betalingsinfrastruktu-

ren.

Nets

Nets støtter ændringerne på anvendelsesområdet og sløjfning af en række

eksisterende undtagelser for direktivets anvendelsesområde.

Nets er grundlæggende skeptisk over for reguleringen af de såkaldte 3.

PBU’er og deres adgang til netbank, konti og følsomme oplysninger.

Denne adgang kan ifølge Nets kompromittere systemernes sikkerhed så-

vel som brugernes følsomme oplysninger.

Nets udbyder NemID og finder, at 3. PBU’ers adgang til en betalers net-

bank bør ske under overholdelse af de sikkerhedskrav og procedurer, som

gælder for log-on løsningen (i DK ved brug af 3. PBUs egen NemID) for

ikke at bringe sikkerheden i log-on løsningen generelt i fare. Nets pointe-

rer, at NemID benyttes til flere forskellige formål, hvorfor det ikke blot er

sikkerhed i forhold til én isoleret konto, der risikerer at blive kompromit-

teret. Ifølge Nets må en 3. PBU nødvendigvis forpligtes til at informere

brugeren om de risici, der er forbundet hermed, samt indhente betalers

samtykke, som skal være specifikt og givet på et informeret grundlag om

omfanget af, hvad 3. PBU får adgang til.

Det bør præciseres, at brugerens samtykke skal gives til pengeinstituttet,

som skal videregive oplysninger og tillade betalingstransaktionen.

Nets støtter kravet om stærk kundeautentifikation. Det bør efter Nets an-

befaling sikres, at det høje sikkerhedsniveau i NemID kan bevares også

ved anvendelse af en 3. PBU. Nets gør opmærksom på vigtigheden af, at

det er muligt for pengeinstitutterne at skelne de transaktioner, der er fore-

taget ved brug af 3. PBU, fra transaktioner, der er foretaget af betaler

selv, samt identificere hvilken 3. PBU der har medvirket.

Nets gør opmærksom på, at det ikke fremgår af artikel 57 (2), til hvem

betaler skal give samtykke. Nets’ holdning er, at den tilladelse til hæv-

ning på kontoen, som betaler skal give, bør gives til pengeinstituttet og

ikke til 3. PBU.

De personlige sikkerhedsforanstaltninger, som omtales i artikel 58 (2) (a),

skal ses i sammenhæng med de individuelle tekniske løsninger, som 3.

PBU benytter. De sikkerhedsforanstaltninger, som pengeinstituttet træf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/20

fer, er personlige i forhold til den tekniske løsning, der benyttes for at til-

gå kontoen. Disse kan derfor ikke videregives til andre (ej til 3. PBU).

Nets ønsker at gøre opmærksom på, at betydningen af sidste punkt i arti-

kel 87 (1) er uklar. Hvis det forstås sådan, at den autentifikation, som be-

taler afgiver over for pengeinstituttet ved brug af sine personlige bruger-

identifikationsoplysninger, må videregives til 3. PBU, er det i strid med

kravet i forslaget om, at 3. PBU selv skal autentificeres (og i øvrigt med

de sikkerhedsprincipper, som gælder for NemID).

Nets anfører tillige, at hvis det skal forstås derhen, at 3. PBU skal kunne

benytte samme log-on løsning (dog med individuel autentifikation), stiller

dette krav til udformning af de konkrete services udbudt af 3. PBU.

Nets har noteret sig, at der i artikel 87 (2) stilles krav om, at 3. PBU skal

autentificeres i det IT-system, der stilles til rådighed af pengeinstituttet.

Dette er ifølge Nets et generelt og helt nødvendigt sikkerhedskrav.

Nets støtter forslaget om forbud mod overvæltning, men anfører, at det

ikke synes velbegrundet, at firmakort samt betalingskort baseret på tre-

partssystemer er undtaget forbuddet mod overvæltning. Det kan ifølge

Nets medføre en utilsigtet forvirring blandt forbrugere og forretninger på

forretningsstedet.

MasterCard

MasterCard finder ligeledes, at forbuddet mod overvæltning bør gælde al-

le betalingskort, dvs. også firmakort og kort baseret på tre-partssystemer.

American Express

Hvad angår overvæltning af gebyrer, opfordrer American Express til, at

det forbydes forretninger at opkræve gebyrer ved samtlige typer af beta-

lingskort, da det nuværende forslag ifølge American Express vil straffe de

kunder, der benytter kort udstedt af trepartssystemer så som American

Express.

American Express anfører endvidere, forslagets artikel 28 angående ad-

gang til betalingssystemer bør bevare undtagelsen vedrørende trepartssy-

stemer. Hvis der bliver krav om fuld adgang til betalingskortnetværk som

American Express, vil det ifølge selskabet bl.a. skade forretningsmodel-

len med samarbejdspartnerne og American Express’ konkurrencedygtig-

hed. Derfor opfordrer American Express til at undtagelsesbestemmelsen

vedrørende trepartsselskaber bibeholdes.

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank anser overordnet forslaget for hensigtsmæssigt.

Nationalbanken finder bl.a. forslaget om forbud mod overvæltning hen-

sigtsmæssigt og tilføjer, at forslaget skal ses i sammenhæng med forord-

ningen, der indfører loft over interbankgebyrer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/20

Nationalbanken oplyser, at Betalingsrådet har iværksat tekniske analyser

af de bestemmelser, der regulerer 3. PBU, og af forordningens betydning

for reglerne om udstedelse og indløsning af dankort. Analyserne vil kun-

ne indgå i regeringens videre arbejde med forslagene.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bakker op om forslagets overordnede formål, der kan sik-

re innovative, effektive og sikre betalinger på tværs af EU.

Dansk Erhverv foreslår en afklaring af, hvorvidt ændringerne i anvendel-

sesområdets definition om undtagelse af begrænsede netværk vil have be-

tydning for eksisterende begrænsede netværk, hvor betalingskort fortsat

kun kan anvendes til erhvervelse af varer og tjenester i en bestemt forret-

ning eller forretningskæde.

Dansk Erhverv finder ikke, at den foreslåede definition af begrænset net-

værk vil have betydning for eksempelvis butikskort eller benzinstationers

egne betalingskort, da disse fortsat vil omfattes af definitionen.

Dansk Erhverv støtter, at 3. PBU med forslaget omfattes af direktivet, da

det øger konkurrencen på betalingsmarkedet og samtidig sikrer et højt

sikkerhedsniveau ved benyttelse af disse tjenester.

Dansk Erhverv støtter ligeledes forslaget om 3. PBU´s mulighed for at

kunne iværksætte betalinger. Forslagets regler om betingelser for 3.

PBU’ers adgang til betalers kontooplysninger er afgørende for, at innova-

tive udbydere kan tilbyde billigere og mere effektive tjenester og derved

udnytte potentialet ny teknologi for internet- og mobilbetalinger.

Hvad angår forbuddet mod overvæltning, finder Dansk Erhverv, at kon-

sekvensen kan blive et mindre gennemsigtigt og dyrere dansk betalings-

kortmarked end det nuværende, da flere forbrugere vil skifte til betaling

med kreditkort tilknyttet diverse bonusordninger og lignende, hvis mulig-

heden for at synliggøre omkostningen ved at benytte de dyrere kreditkort

for forbrugeren bortfalder. Danske Erhverv foreslår en åben indfasnings-

periode, der er betinget af nationale undersøgelser, der skal sikre, at et til-

fredsstillende pris- og konkurrenceniveau er opnået, inden de danske reg-

ler for opkrævning af gebyrer fra betaler ophæves.

Forbrugerrådet og Dansk Erhverv har i et fælles høringssvar opfordret til,

at muligheden for at opkræve gebyr fra betalere, der vælger at betale med

ineffektive betalingskort, opretholdes.

Håndværksrådet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/20

Håndværksrådet påpeger, at det vigtigt, at forretningerne ikke belastes

omkostningsmæssigt af, at et forbud mod overvæltning indføres, før kon-

kurrencen på markedet for indløsning af betalingskort reelt fungerer.

DI støtter forslagenes overordnede formål om at videreudvikle det indre

marked for elektroniske betalinger med henblik på at fremme konkurren-

ce, effektivitet og innovation.

DI finder, at der er flere mulige tolkninger af artikel 3 (k) om begrænset

netværk. Ifølge Dansk Industri, skal man for at være et begrænset net-

værk enten kunne bruge det udstedte kort i et: “begrænset netværk af tje-

nesteudbydere”, eller til ”begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af

varer eller tjenesteydelser”. Ændringen består dermed, som DI læser det,

primært i sætningen: “specifikke

instrumenter, der er udformet med hen-

blik på at opfylde præcise formål, og som kun kan anvendes i begrænset

omfang”.

Det er DI’s tolkning, at ordlyden af artikel 3 (k) ikke udelukker

eksempelvis benzinkortselskaberne, som også nævnes i præambel 12 som

et eksempel på et begrænset netværk. DI finder, at det er afgørende at få

afklaret artikel 3 (k)’s rækkevidde i den videre forhandling af direktivet.

DI støtter ikke forslaget om at forbyde at overvælte gebyret for transakti-

oner med kredit- og debetkort over på betalerne. Det vil pålægge virk-

somhederne ekstra omkostninger og vil ikke skabe øget gennemsigtighed.

Dansk Rejsebureau Forening

Dansk Rejsebureau Forening finder, at forbuddet mod overvæltning vil

skabe uigennemsigtighed for forbrugeren, og at det er uhensigtsmæssigt,

at tillægsgebyrer forbydes for alle forbrugerkort, da kreditkort er langt

dyrere at modtage for forretningen end debetkort.

Finans og Leasing

Finans og Leasing støtter forslagets udvidelse af anvendelsesområdet.

Finans og Leasing finder det vanskeligt at overskue den præcise rækkevi-

de af 3. PBU´s adgang til betalingssystemerne, herunder bl.a. om adgan-

gen skal være gratis, hvilket i givet fald ikke forekommer rimeligt. Finans

og Leasing er betænkelige ved de sikkerhedsmæssige aspekter af, at 3.

PBU får udleveret betalerens adgangskode.

Finans og Leasing mener, at man med forslaget til den reducerede hæftel-

se på 50 euro risikerer, at der ikke udvises tilstrækkelig agtpågivenhed af

betalerne. Finans og Leasing mener derfor, at man skal søge et resultat,

hvor de mere afbalancerede danske hæftelsesregler kan opretholdes.

Finans og Leasings finder, at der bør sikres en ensartet fortolkning af fri-

sten for forbrugerens reaktion i tilfælde af uautoriserede træk på kontoen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/20

Finans og Leasing finder, at pligten til at modtage kontanter bør fjernes

fra den nationale lovgivning, når forslaget implementeres.

Finans og Leasing finder, at de tidligere regler for overvæltning har skabt

en uacceptabel situation særligt for virksomheder, som alene udbyder

kreditkort og ikke dankort på det danske marked. Finans og Leasing støt-

ter derfor forslaget om forbud mod overvæltning på alle betalingskort.

Akademikerne

Akademikerne bakker op om Kommissionens forslag om at gøre det let-

tere og mere sikkert at bruge 3. PBU. Desuden ser Akademikerne frem til

en bedre beskyttelse af forbrugerne mod svig og misbrug.

Sund & Bælt Holding A/S

Det er Sund & Bælts vurdering, at Kommissionen med indførelsen af 3.

PBU har ønsket at harmonisere bl.a. den tjeneste, som BroBizz A/S ud-

byder, og at der med ændringen derfor sikres en ensartet behandling og

lige vilkår for alle udstedere i EU.

Forordningen

Nationalbanken

Nationalbanken finder forslaget hensigtsmæssigt og tilføjer, at forslaget

skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i direktivforslaget, der forby-

der forretningerne at overvælte gebyret.

Nets

Nets er overordnet forstående over for Europa-Kommissionens hensigt

om at skabe et bedre integreret europæisk marked for kortbetalinger, her-

under at nedbringe interbankgebyrer. Nets er dog bekymret for, at flere af

forordningens bestemmelser kan få betydelige negative konsekvenser for

dankortet og opfordrer til hurtigst muligt at skabe klarhed over, præcis

hvordan dankortet vil blive påvirket af Kommissionens forslag. Nets på-

peger, at en række af de fornødne tekniske ændringer, som lovforslaget

påkræver, ikke vil kunne træde i kraft uden en implementeringsfase, fx

tekniske ændringer i dankort-systemet. Nets finder, at der bør indføres en

generel undtagelsesbestemmelse for dankortet (nationale debetkort) eller

delvise undtagelsesbestemmelser i forordningens artikel 6, 7 og 8.

MasterCard

MasterCards finder, at forslaget lægger op til en uhensigtsmæssig regule-

ring af interbankgebyrer og vil medføre en række negative konsekvenser

for udviklingen på betalingsmarkedet i EU og Danmark, herunder øgede

omkostninger til forbrugere og små forretninger.

American Express

American Express anfører en række bekymringer omkring regulering af

interbankgebyrer og overvæltning af gebyrer. Mindre, ikke-bankbaserede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/20

kortnetværk, så som American Express, bør ikke være omfattet af regule-

ringen, når der benyttes licenssamarbejdspartnere, men tværtimod bibe-

holde den kommercielle fleksibilitet, for at kunne konkurrere med de

etablerede kortnetværk så som Visa og MasterCard. American Express

opfordrer derfor til, at trepartssystemer med licenser ikke omfattes af

prisloftet i forordningen om interbankgebyrer.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv støtter forslagenes overordnede formål, men visse dele af

forslagene vil ifølge Dansk Erhverv få negativ effekt på det danske beta-

lingsmarked. Dansk Erhverv finder, at forslagene ikke må få negativ be-

tydning for omkostningerne ved driften af dankortet, således at omkost-

ningseffektive betalinger i Danmark fortsat sikres, og det tilføjes, at der

fortsat forestår et arbejde med at kortlægge forslagenes betydning for

dankortet. Dansk Erhverv finder, at dankortsystemet bør undtages fra for-

ordningen, da forslagene er møntet på de ineffektive konkurrencehæm-

mende betalingskort på det europæiske marked.

I et fælles høringssvar fra Dansk Erhverv og Forbrugerrådet påpeges, at

en stillingtagen til forordningsforslaget om interbankgebyrer artikel 6-8

kræver en nærmere afdækning af konsekvenserne for dankortsystemet,

samt i hvilket omfang de foreslåede regler kan forventes at skærpe pris-

konkurrencen på indløsning af øvrige betalingskort i Danmark.

Finansrådet

Mens Finansrådet overordnet støtter en større harmonisering og øget

transparens i relation til interbankgebyrer, men finder den foreslåede re-

gulering problematisk. Finansrådet påpeger, at en begrænsning af inter-

bankgebyret ikke nødvendigvis kommer forbrugerne til gode og mener, at

der er behov for at analysere forslagets konsekvenser for det nyligt indgå-

ede dankort-forlig samt for Nets’ rolle som processor for dankortet nær-

mere.

Dansk Rejsebureau Forening

DRF finder det overordnet positivt, at der indføres grænser for interbank-

gebyrer ved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort.

DI støtter, at der sættes loft over de såkaldte interbankgebyrer i forvent-

ning om, at det vil være med til at fremme et betalingsmarked på EU-

niveau gennem øget konkurrence og gennemsigtighed og færre omkost-

ninger for brugerne.

DSB

DSB finder ikke, at forbuddet mod overvæltning er hensigtsmæssigt. Der-

imod anføres det, at en fastholdelse af muligheden for at overvælte geby-

rer vil påvirke udviklingen på markedet i en positiv retning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/20

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side hilses forslagene fra Kommissionen velkommen. De

vurderes at kunne bidrage til øget konkurrence og nemmere adgang for

nye aktører på betalingsmarkedet i Danmark. Regeringen ser positivt på,

at forslaget kan være med til at forbedre det indre markeds funktion samt

bidrage til realiseringen af et velfungerende digitalt indre marked.

Forslaget kan have visse konsekvenser for den nuværende dankortmodel.

Dog er det vurderingen, at forslagene samlet set ikke forhindrer, at dan-

kortet fortsat kan udvikles og udbydes.

Nationalbankens Betalingsråd har undersøgt de potentielle konsekvenser

for dankortet, og forventes at fremlægge en række anbefalinger i den for-

bindelse. Regeringen vil hurtigst muligt vurdere disse undersøgelser og

anbefalinger nærmere med henblik på at afklare forordningens konse-

kvenser for dankortets opbygning samt arbejde for at sikre, at forslagene

ikke forhindrer, at dankortet fortsat kan udvikles og udbydes af pengein-

stitutterne.

Direktivforslaget

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser, lægger regeringen

afgørende vægt på, at der skal være valgfrihed for medlemsstaterne mel-

lem administrative og strafferetlige sanktioner i både direktivet og for-

ordningen.

Regeringen vil arbejde for en fleksibel hæftelsesregel, idet den foreslåede

er for ufleksibel.

Regeringen lægger vægt på, at tillades 3. PBU aktiviteter, skal de under-

lægges de samme sikkerhedskrav som de øvrige betalingstjenesteudbyde-

re, eksempelvis fit & proper krav, kapitalkrav og høj IT-sikkerhed. Beta-

lingssystemerne skal fortsat være sikre, og betalernes oplysninger sikrede

mod misbrug.

Regeringen vil desuden arbejde for, at der kommer en regulering af visse

virtuelle valutaer på EU-plan, hvis muligt i forslaget.

Forordningen

Regeringen støtter, at der indføres et fælles regelsæt omkring interbank-

gebyrerne, og at de konkrete niveauer på 0,20 % af transaktionsværdien

for debetkort og 0,30 % for kreditkort følger den hidtidige praksis for

Kommissionens konkurrencesager. Forudsat at indløserne fører denne be-

sparelse videre til forretningerne, vil det betyde en væsentlig reduktion af

forretningernes omkostninger ved at modtage betalingskort, som kan

komme forbrugerne til gode i form af billigere og mere effektive beta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/20

lingsmuligheder og på grund af konkurrencen mellem butikker sandsyn-

ligvis også lavere priser.

Regeringen finder det vigtigt, at forbrugerne tilskyndes til at benytte de

billigste og mest effektive betalingsmidler. Med den kommende regule-

ring af interbankgebyrer og det reviderede betalingsdirektiv vil overvælt-

ning forbydes på de betalingskort, der bliver billigst for såvel forretnin-

gerne som forbrugerne. For at prisen for at modtage internationale beta-

lingskort falder ned til et niveau, som kan berettige et forbud mod over-

væltning, kræver det, at konkurrencen på markedet for indløsning af beta-

lingskort i Danmark skærpes. Dette kan opnås i kraft af forordningens øv-

rige forretningsbestemmelser, der kan bidrage til en øget konkurrence på

markedet for betalinger.

10. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget vil i sin nuværende form kræve ændringer af betalings-

tjenesteloven samt bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af betalingsin-

strumenter i den fysiske handel. Forslaget medfører desuden en række

nye tilsynsopgaver for eksempel med at give tilladelse som betalingsinsti-

tut, føre tilsyn med flere transaktioner, modtage indberetning af årlige IT-

risikoindberetninger og behov for øgede IT-ressourcer osv., hvilket vur-

deres ikke at kunne håndhæves inden for Finanstilsynets eksisterende

rammer. Forslaget og forordningen vil derfor medføre et øget ressourcebe-

hov for Finanstilsynet. Sådanne omkostninger finansieres gennem bidrag

fra finansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis for Fi-

nanstilsynet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/20

11. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Kommissionen har lavet en konsekvensanalyse, hvor man har set på

de potentielle konsekvenser af ikke at have et integreret europæisk beta-

lingsmarked.

Man fremhæver bl.a. den nuværende inkonsistente anvendelse af de eksi-

sterende regler pga. deres meget overordnede udformning og mange opti-

oner, som fører til en fortsat markedsfragmentering og mangelfuld kon-

kurrence, samt forskellige og inkonsistente gebyrer fra land til land, som

skaber forvirring for forbrugerne, når de handler i et andet land eller på

nettet.

Forslagene vil efter Kommissionens mening lette standardiseringen, ska-

be større retssikkerhed vedrørende interbankgebyrer, og man vil slippe af

med restriktive forretningsvilkår, som i dag skaber problemer på marke-

det. Forslagene vil også begrænse interbankgebyrernes størrelse, i første

omgang i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med kredit

og debetkort, og to år efter ikrafttrædelsen også i forbindelse med inden-

landske transaktioner, og en del af den besparelse, dette vil medføre, for-

ventes at komme forbrugerne til gode.

Reglerne vil ligeledes betyde, at gebyrer for brugen af betalingskort på

tværs af EU vil blive harmoniseret, hvilket vil øge bekvemmeligheden

ved at betale med kort frem for kontanter, der er væsentlige dyrere for

samfundet. Endelig vil handlen på internettet blive mere gennemsigtig,

idet forbrugerne vil have nemmere ved at sammenligne eksempelvis pri-

ser på flybilletter, i modsætning til i dag hvor nogle flyselskaber opkræ-

ver høje betalingsgebyrer, mens andre ikke gør.

12. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udbydere af kontantautomater, som ikke i forvejen har tilladelse som be-

talingstjenesteudbyder, vil skulle have en tilladelse til at udbyde beta-

lingstjenester. Det forventes ikke til at få betydning i Danmark, hvor kon-

tantautomaterne hovedsagelig er ejet af landets pengeinstitutter, som alle

i forvejen har tilladelse at udbyde betalingstjenester.

Forslaget forventes at medføre øgede administrative omkostninger for

landets pengeinstitutter. De administrative omkostninger skyldes for ek-

sempel de nye krav om, at 3. PBU skal give sig til kende over for penge-

institutterne, når disse faciliterer adgang for betalingsmodtagere til beta-

lingskonti. Pengeinstitutternes nuværende tekniske løsning er pt. ikke

gearet til dette. Derfor forventes pengeinstitutterne at skulle investere i it-

systemerne for at efterleve de nye krav.

Endvidere pålægges alle betalingstjenesteudbydere øgede sikkerheds-

mæssige krav i forslaget. Hertil kommer, at forslagets øgede krav til ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/20

beretning af risikovurderinger og rapportering af væsentlige hændelser

pålægger betalingstjenesteudbyderne en administrativ byrde, da de skal

indsende en årlig risikovurdering til en central myndighed, som videre-

sendes til EBA og Finanstilsynet, samt meddele EBA og Finanstilsynet

om væsentlige sikkerhedshændelser inden for en frist på 24 timer. Sel-

skabernes outsourcing-leverandører bliver også påvirket af forslaget, idet

de skal kunne reagere tilstrækkeligt tidligt til, at betalingsvirksomhederne

kan overholde EBAs krav.

Betalingstjenesteudbyderne motiveres til at benytte stærk kundeautentifi-

kation ved fjernhandel. Hvis ikke denne benyttes, hæfter betalingstjene-

steudbyderen, medmindre betaleren har handlet svigagtigt.

Der er i dag i Danmark mange betalingsløsninger, hvor stærk kundeau-

tentifikation ikke benyttes ved fjernhandel. Udbyderne af disse vil skulle

investere i deres betalingssystemer for at efterleve de nye krav, hvis de vil

undgå at hæfte som udgangspunkt.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.