GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i
Den Europæiske Unions interesse at undertegne og/eller ratificere Den
Internationale Søfartsorganisations konvention om uddannelse, om
sønæring og om vagthold for personel i fiskeskibe, 1995
KOM(2013) 595 endelig
1.
Resumé
Kommissionens forslag til rådsafgørelse er fremsat med henblik på at tillade
medlemsstaterne at ratificere den af FN’s søfartsorganisation IMO i 1995
vedtagne konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for perso-
nel i fiskeskibe (STCW-F-konventionen). Medlemslande der, ligesom Dan-
mark, allerede har ratificeret konventionen, forpligtes med rådsafgørelsen
til at deponere en erklæring. I erklæringen bekræfter landet over for IMO,
at EU-retten om anerkendelse af erhvervskvalifikationer er gældende for
forholdet mellem medlemslandene, dvs. har forrang for konventionen.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administra-
tive konsekvenser for Danmark.
2.
Baggrund
Forslaget er oversendt til Rådet den 20. august 2013 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 46, artikel 53, stk. 1, og
artikel 62 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), og skal be-
handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal.
FN’s internationale søfartsorganisations (IMO) konvention om uddannelse,
om sønæring og om vagthold for personel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-
konventionen) blev vedtaget den 7. juli 1995.
STCW-F-konventionen opstiller minimumsuddannelseskrav for besætnin-
gen i fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover. Herudover indehol-
der konventionen krav til bevisudstedelse, herunder lægeundersøgelse, for
officerer i fiskeskibe. Konventionen indeholder også bestemmelser om an-