Miljøudvalget 2013-14
KOM (2013) 0620 Bilag 2
Offentligt
1291055_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGET
Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive
ikkehjemmehørende arter, COM(2013) 620 final
Resume
Forordningens overordnede formål er at forebygge, minimere og afbøde skadevirkningerne
på biodiversitet og økosystemtjenester, som følge af introduktion og spredning, såvel tilsigtet
som utilsigtet, af ikke hjemmehørende invasive arter.
Iflg. forordningen skal der opstilles og ajourføres en liste over ikke hjemmehørende invasive
arter, som er problematiske på EU-plan. Forordningen opstiller, med visse undtagelser,
forbud mod at indføre, transportere, sælge, dyrke, holde, anvende, udslippe og udsætte, mm.
disse mest problematiske ikke hjemmehørende invasive arter. Medlemsstaterne skal
gennemføre en analyse af spredningsveje for fremmede ikke hjemmehørende invasive arter på
deres område og udarbejde en handlingsplan for de prioriterede spredningsveje.
Medlemsstaterne skal ligeledes indføre et overvågningssystem samt grænsekontroller ved
Unionens grænser, for arter der er problematiske på EU niveau. Hvis medlemsstaterne
opdager, at en ikke hjemmehørende invasiv art, der er problematisk på EU niveau, er kommet
ind i EU, skal medlemsstaten øjeblikkeligt underrette EU og sørge for at forhindre arten i at
sprede sig. Hvis der allerede er ikke hjemmehørende invasive arter i medlemsstaten, som er
problematiske på EU niveau, skal medlemsstaten indføre foranstaltninger til at udrydde disse
arter.
For Danmark vil en gennemførsel af forslaget medføre lovgivningsmæssige ændringer.
Forordningen har til formål at hindre spredning af problematiske ikke hjemmehørende
invasive arter, og det vurderes, at forslaget vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark
positivt.
De samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser kræver
nærmere udredning.
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1291055_0002.png
1. Status
Kommissionen sendte den 9. september 2013 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har
hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294
Europa Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
Det litauiske formandskab har oplyst, at man planlægger en orienterende politisk debat på
rådsmødet (miljø) december 2013.
2. Formål og indhold
Forordningens overordnede formål er at forebygge, minimere og afbøde skadevirkningerne på
biodiversitet og økosystemtjenester, som følge af introduktion og spredning, såvel tilsigtet
som utilsigtet, af ikke hjemmehørende invasive arter. Forordningen opstiller krav til en
forebyggende indsats, til tidlig opdagelse og hurtig udryddelse af nye ikkehjemmehørende
invasive arter samt håndtering af ikke hjemmehørende invasive arter, som allerede er vidt
udbredte i medlemsstaten.
Forebyggende indsats
Forordningen opstiller, med visse undtagelser, forbud mod at indføre, transportere, sælge,
dyrke, holde, anvende, udslippe og udsætte, mm. de ikke hjemmehørende invasive arter, der
er mest problematiske på EU-plan.
De mest problematiske ikke hjemmehørende invasive arter på EU-plan fastlægges ved
udarbejdelse af en liste på baggrund af a) videnskabelige data, b) om de er i stand til at
etablere en levedygtig population og sprede sig i miljøet, og c) om en indsats på EU-plan er
påkrævet for at forhindre arten i at etablere og sprede sig ud fra en risikovurdering.
Listen vil maks. indeholde 50 arter. Kommissionen optager ikke hjemmehørende invasive
arter på listen ved brug af gennemførelsesretsakter.
Medlemsstaterne kan dog give en tilladelse til forskning og ex-situ bevaring af ikke hjemme-
hørende invasive arter, hvis syv betingelser er opfyldt, herunder at arterne holdes og håndteres
i lukkede anlæg, at transporten af de ikke hjemmehørende invasive arter sker under forhold,
som udelukker, at den ikke hjemmehørende invasive art kan undslippe og hvis risikoen for
flugt, spredning eller fjernelse håndteres effektivt.
Medlemsstaten skal gennemføre en analyse af spredningsveje for utilsigtet introduktion og
spredningsveje af ikke hjemmehørende invasive arter på deres område og klarlægge de
spredningsveje, som kræver prioriterede foranstaltninger pga. mængden af arter eller på grund
af de skader, som forårsages, hvis arten indføres i Unionen via disse spredningsveje, senest 18
måneder efter forordningens ikrafttrædelse.
Medlemsstaten skal gennemføre en handlingsplan for de prioriterede spredningsveje, med en
tidsplan, beskrivelse af de foranstaltninger der skal træffes for at håndtere de prioriterede
spredningsveje og for at forhindre utilsigtet introduktion og spredning af ikke hjemmehørende
invasive arter i Unionen.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1291055_0003.png
Tidlig opdagelse og udryddelse
Medlemsstater skal have indført et offentligt overvågningssystem, som indsamler og
registrerer oplysninger om forekomsten i miljøet af ikke hjemmehørende invasive arter.
Overvågningssystemet skal omfatte nye og allerede etablerede ikke hjemmehørende invasive
arter, der er problematiske på EU-plan og være tilstrækkeligt dynamisk til hurtigt at opdage en
ikke hjemmehørende invasiv art.
Medlemsstaterne skal have indført fuldt fungerende strukturer til gennemførelse af
grænsekontroller ved Unionens grænser af dyr, planter og visse varer af ikke hjemmehørende
invasive arter, der er problematiske på EU-plan.
Medlemsstaterne skal indføre et overvågningssystem for ikke hjemmehørende invasive arter,
der er problematiske på EU niveau. Hvis medlemsstaterne opdager, at en ikke hjemme-
hørende invasiv art, der er problematisk på EU niveau, er kommet ind i EU, skal
medlemsstaten øjeblikkeligt underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater, og sørge
for at forhindre arten i at sprede sig. Medlemsstaterne er fritaget for forpligtelsen, hvis
Kommissionen ved en gennemførselsretsakt, efter en konkret anmodning fra medlemsstaten,
giver en fritagelse herfra da a) udryddelsen ikke er teknisk mulig, b) en cost-benefit analyse
viser, at omkostningerne på lang sigt vil være usædvanligt høje og ikke stå i passende forhold
til de fordele, som udryddelsen indebærer, c) der findes ingen udryddelsesmetoder, eller de
tilgængelige udryddelsesmetoder har alvorlige negative konsekvenser for menneskers
sundhed eller miljøet.
Håndtering af ikke hjemmehørende invasive arter, som allerede er vidt udbredte
Hvis der allerede er ikke hjemmehørende invasive arter i medlemsstaten, som er
problematiske på EU niveau, skal medlemsstaten indføre foranstaltninger til at håndtere disse
ikke hjemmehørende invasive arter.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Paralamentet har endnu ikke har udtalt sig.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionens nærhedsvurdering
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en indsats på EU-plan, eftersom
problemerne med ikke hjemmehørende invasive arter tager til og i sin natur er
grænseoverskridende. I mangel på en indsats på EU-plan træffer medlemsstaterne
foranstaltninger for at tackle problemet på nationalt plan. De investerer ressourcer og udfolder
anstrengelser for at udrydde skadelige ikke hjemmehørende invasive arter, men disse
anstrengelser kan undergraves af en manglende indsats i en nabomedlemsstat, hvor arten også
forekommer. Der savnes derfor koordineret EU-indsats til at sikre, at medlemsstaterne, så
snart ikke hjemmehørende invasive kommer ind i Unionen, træffer øjeblikkelige
foranstaltninger til gavn for medlemsstater, som endnu ikke er berørt.
Derudover må beskyttelsen af det indre marked og varernes frie bevægelighed sikres.
En koordineret tilgang vil sikre juridisk klarhed og lige konkurrencevilkår for de sektorer,
som anvender eller handler med fremmede arter samtidig med, at man undgår en opsplitning
af det indre marked på grund af forskellige begrænsninger for markedsføring af ikke
hjemmehørende invasive arter mellem medlemsstaterne.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1291055_0004.png
De nuværende bestræbelser er stærkt opsplittede og usammenhængende med store mangler i
lovgivningen. Det fører til manglende effektivitet og løser ikke problemet med ikke
hjemmehørende invasive arter. Der er behov for en blanding af EU-foranstaltninger og
nationale, regionale og lokale foranstaltninger, i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
En sammenhængende tilgang på EU-plan vil gøre foranstaltningerne mere effektive.
Regeringens nærhedsvurdering
Da formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende ikke hjemmehørende
invasive arter, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. konsekvenser for Danmark
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Gældende dansk ret
I dansk lovning er ikke hjemmehørende invasive arter særligt reguleret som følger:
I Danmark reguleres den bevidste introduktion af nye dyrearter til naturen af
Naturbeskyttelseslovens § 31, stk.1 (lbkg nr. 85/2002), som fastslår at dyr, der ikke er
naturligt forekommende i Danmark, ikke må udsættes i naturen uden miljøministerens
tilladelse. Dette gælder både for landjorden, søterritoriet og fiskeriterritoriet.
For ikke-naturligt vildtvoksende planter gælder iflg. Naturbeskyttelseslovens § 31, stk.2, at
miljøministeren kan træffe bestemmelser om, at disse kun må udplantes eller sås med særlig
tilladelse. Reglen er ikke udmøntet i bekendtgørelser.
Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (lbkg. nr. 735 af 14. juni 2013) regulerer
fugle og pattedyr. Ifølge §12 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og
jagtredskaber (bkg. nr 870/2007) må vildt ikke udsættes i naturen uden Naturstyrelsens
tilladelse
Ifølge Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (bkg. nr. 862 af 10. september
2009), kan kommunen i henhold til en endeligt vedtaget og offentliggjort indsatsplan pålægge
ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten. Hvis
indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke overholdes, kan
kommunen påbyde den pågældende ejer eller bruger at foretage bekæmpelsen. Undladelse af
at efterkomme et påbud straffes med bøde.
Bekendtgørelsen om hold af mårhund (bkg. Nr. 720 af 24. juni 2011) der anses som en ikke
hjemmehørende invasiv art, fastsætter, at det ikke er tilladt at anskaffe sig en mårhund i
Danmark. Alle danskere, der allerede har mårhunde i fangenskab, skal lade dyrene chipmærke
og registrere.
Der er desuden et regelsæt i regi af Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri
bekendtgørelse nr. 610 af 19. juli 2002 om husning af mink og hegning af minkfarme, hvor
der stilles specifikke krav til, hvordan hegnet omkring minkfarme skal se ud.
Omdrejningspunktet i bekendtgørelsen er at sikre imod udslip.
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
Med denne forordning vil Danmark skulle indføre et fuldstændigt forbud mod at indføre,
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1291055_0005.png
sælge, dyrke, transportere, anvende, bruge, udslippe osv. op til 50 ikke hjemmehørende
invasive arter, der er problematiske på EU-plan.
Der vil komme til at gælde yderligere forpligtelser for udsætning i miljøet af ikke
hjemmehørende invasive arter af EU-betydning, hurtig reaktion på nyligt etablerede nye ikke
hjemmehørende invasive arter, som er problematiske på EU-plan, og forvaltning af vidt
udbredte ikke hjemmehørende invasive arter, som er problematiske på EU-plan.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Kommissionen har udarbejdet en konsekvensvurdering af forslaget på EU-niveau, men ikke
for den enkelte medlemsstat. Konsekvensvurderingens udgangspunkt er, at ikke
hjemmehørende invasive arter allerede koster 10,7 mia. kr. (1,433 mia. euro) årligt på EU-
niveau, og omkostningerne stiger fortsat. Dette inkluderer kun de direkte omkostninger ved
ikke hjemmehørende invasive arter, og ikke de samfundsmæssige omkostninger.
Kommissionen vurderer, at selvom der vil være omkostninger ved implementeringen af denne
forordning, så vil passivitet være dyrere på sigt. Kommissionen vurderer, at de nuværende
omkostninger i de enkelte medlemslande vil skifte til en mere fokuseret og forebyggende
indsats, og de forventede ekstra omkostninger vil være relativt små i forhold til fordelen ved
at undgå en eksplosiv omkostningsstigning.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagets statsfinansielle konsekvenser undersøges nærmere.
Erhvervsadministrative konsekvenser
De erhvervsadministrative konsekvenser undersøges nærmere.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser undersøges nærmere.
Beskyttelsesniveau
Forslagets konsekvenser for beskyttelsesniveau undersøges nærmere.
6. Høring
Forslaget er sendt i høring den 16. september 2013 frem til den 14. oktober 2013. Sagen har
endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget.
7. Forhandlingssituationen
Forhandlingerne er indledt i Rådets arbejdsgruppe med en præsentation af forslaget 11.
september 2013. Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens generelle holdning afventer præciseringen af forslaget og den nærmere
undersøgelse af dets konsekvenser for Danmark.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt FEU.
5