Miljøudvalget 2013-14
KOM (2013) 0620 Bilag 4
Offentligt
1328798_0001.png
Notat
EU & Internationalt
J.nr. 2014-446
Ref. CHBMO/MASCH/HEHOL
Den 27. januar 2014
Til miljøministerens brug ved forelæggelse i Folketingets
Europaudvalg, torsdag den 30. januar 2014 af forslag om
invasive arter, forslag om CITES, forslag om FLEGT og
forslag om GMO
Svar:
Jeg vil gerne takke udvalget for at have udvist fleksibilitet til
at arrangere dette ekstra møde. Som I ved har det græske
formandskab sat alle sejl til for at få landet sager inden
Europa Parlamentet går på valg, og det betyder så, at vi på
nogle sager bliver nødt til at tage forhandlingsoplæg før end
beregnet.
Jeg kan henvise til samlenotat om forslag til forordning om
invasive arter og forslag om omarbejdning af CITES
forordningen, som blev sendt til udvalget den 23. januar 2014,
og til det reviderede samlenotatet der tillige rummer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1328798_0002.png
revisionen af FLEGT-forordningen og godkendelse af GMO
majs 1507, der blev oversendt den 28. januar.
Invasive arter, CITES og FLEGT forelægges til
forhandlingsoplæg, og GMO sagen til orientering.
Punkt 1 – Forslag til forordning om invasive arter
Punktet forelægges til forhandlingsoplæg, idet det græske
formandskab vil søge en 1.behandlingsenighed med Europa
Parlamentet i løbet af februar.
Jeg orienterede udvalget om sagen i forbindelse med
miljørådsmødet i december, hvor det var genstand for en
politisk drøftelse.
Formålet med forslaget er at bekæmpe invasive arter i EU og
minimere deres skadevirkninger på biodiversiteten og
økosystemtjenesterne. Kommissionen har vurderet, at
skadeomkostningerne forbundet med invasive arter årligt
beløber sig til over 10 mia. euro på EU plan.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hovedelementerne i Kommissionens forslag er et forbud mod
aktiviteter der omfatter invasive arter – f.eks. indførsel, salg,
dyrkning, avl o.s.v. Samtidig indføres en række forpligtigelser
for medlemsstaterne til at overvåge, indføre grænsekontrol og
bekæmpe invasive arter.
Forslaget omfatter ikke alle invasive arter i EU – men alene
50 stk. som er problematiske på EU plan. Hvilke arter der
omfattes fastlægges imidlertid først efter at forordningen er
trådt i kraft. De vedtages ved gennemførselsretsakter og
optages på en samlet EU-liste. Det komplicerer selvsagt
forhandlingerne, at vi først ved hvilke invasive arter, der
bliver omfattet af reglerne, efter at de er trådt i kraft.
Og det gør det også vanskeligt at sige noget konkret om
hvilke omkostninger der er forbundet med forslaget. Det beror
alt sammen på hvilke arter, der til sin tid optages på EU-listen.
Som vi også talte om i december, er der særligt én invasiv art,
der har optaget regeringen. Den amerikanske mink. Hvis den
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til sin tid kommer med på EU-listen, vil det i givet fald
betyde, at dansk minkavl skal lukke 2 år efter forordningens
ikrafttræden. Med en årlig omsætning på over 13 mia.kr, og
med 6000 berørte arbejdspladser, vil det naturligvis være
uacceptabelt for regeringen.
Det leder mig så over på regeringens holdning til forslaget.
Regeringen er generelt positiv overfor
intentionerne
bag
Kommissionens forslag. Begrænsning og bekæmpelse af
invasive arter er væsentlig i forhold til beskyttelse af
biodiversiteten. Og det giver generelt god mening med en
fælles EU indsats på området.
Men når det er sagt – så er der også nogle alvorlige skævheder
i forslaget. Først og fremmest er det meget firkantet i forhold
til medlemsstaternes forpligtelser. Regeringen har derfor lagt
særlig vægt på, at forslaget tilføres en mere afbalanceret og
proportional tilgang til medlemsstaternes pligter, hvor der er
mulighed for at afveje de konkrete risici og ressourcemæssige
implikationer. Indtil videre går forhandlingerne den rigtige vej
på dette punkt. I formandskabets seneste kompromisforslag er
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der således forskellige forslag til ændringer, der samlet
opbløder forslaget, og giver den ønskede fleksibilitet og
proportionalitet. Så vi bl.a. undgår, at landene stilles overfor
helt meningsløse krav, som f.eks. at skulle udrydde en marin
invasiv arter.
Det helt afgørende for regeringen i denne sag er imidlertid
spørgsmålet om minken. Dét er et kardinalpunkt for
regeringen, og vi lægger derfor afgørende vægt på, at
forslaget ikke må få væsentlige økonomiske konsekvenser for
kommerciel produktion af invasive arter – så længe det sker
under forsvarlige forhold.
Og jeg må sige, at vi i den grad har taget opgaven seriøst og er
”gået til stålet” i forhandlingerne i Bruxelles. Jeg var selv på
barrikaderne da vi drøftede sagen på rådsmødet i december,
og jeg har også haft bilaterale møder med den græske formand
og Kommissæren. Vi har også været meget aktive i forhold til
Europa Parlamentet, og har plantet en række ændringsforslag
dén vej. Vores strategi har indtil videre kørt ad to spor. Vi
prøver således både på at få en undtagelse ind for kommerciel
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
produktion, og samtidig skærpe kriterierne for hvilke arter der
kan komme på listen, for via dén vej at sikre, at minken ikke
kommer på.
Der har været en vis forståelse for Danmarks problem, men
der tegner sig endnu ingen entydig løsning. Kommissionen og
Parlamentet har hidtil været skeptiske overfor en decideret
undtagelse, så pilen peger i retning af skærpede kriterier. Intet
er dog afgjort endnu. Kommissæren har personligt forsikret
mig om, at Danmarks bekymringer for minken er overflødige,
da Kommissionen aldrig nogensinde har forestillet sig, at
minken skulle komme på listen. Det kan jeg imidlertid ikke
bruge til meget. Dét er en fugl på taget – men jeg skal have
den i hånden før regeringen er tilfreds.
Udover minken lægger regeringen også afgørende vægt på et
andet element i forslaget. Det er af mere teknisk-juridisk
karakter, og vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at
indføre administrative sanktioner i form af administrative
bøder for overtrædelse af forordningen. En sådan
bestemmelse vil være i strid med Grundloven, så den er
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1328798_0007.png
selvsagt uacceptabel. Det lader indtil videre til, at vi bliver
imødekommet på dette punkt
Jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at forhandlingerne
fortsat er i gang – så det er endnu for tidligt at sige hvor sagen
lander. Men jeg kan roligt love udvalget, at regeringen følger
sagen helt til dørs, og gør alt hvad der står i vores magt for at
finde en løsning, der sikrer den danske minkavl fremover.
Punkt 2 – Kommissionens forslag om omarbejdning af
CITES forordningen om kontrol af handel med vilde dyr
og planter
Punktet forelægges til forhandlingsoplæg, idet
formandsskabet vil søge en 1. behandlingsenighed med
Europa Parlamentet.
Jeg har ikke tidligere orienteret udvalget om forslaget, idet
forslaget er af ren teknisk karakter og ikke har været genstand
for politisk drøftelse på rådsmøder siden forslaget blev
fremlagt i juli 2012.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget startede oprindeligt i 2009 som en kodifikation – det
vil sige en indarbejdning af tidligere vedtagne ændringer til
den eksisterende CITES-forordning. Imidlertid nåede
forslaget ikke at blive færdigforhandlet inden Lissabon-
traktaten trådte i kraft i 2010.
Kommissionen fremsatte derfor i 2012 et revideret forslag,
der ud over kodifikationen tager højde for de tekniske
tilpasninger, der skal ske i medfør af Lissabon-traktaten,
herunder foreslået delegerede retsakter på en række områder.
Regeringen støtter kodifikationen af CITES forordningen da
den vil skabe lettilgængelige EU-regler på området.
I forhold til tilpasningen til Lissabon, foreslår Kommissionen
i alt 12 delegerede retsakter og 5 gennemførelsesretsakter.
Regeringen går imod alle Kommissionens forslag til
delegerede retsakter på nær ét. Det er i de tilfælde, hvor der er
tale om en ren implementering af resolutioner der er vedtaget
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på CITES-konventionens partsmøder og de dertil knyttede
opfølgende tiltag fra konventionens stående udvalg eller
sekretariat.
Forud for deltagelse på partsmøder skal der altid foreligge en
rådsbeslutning, som danner mandat for hvordan EU
forhandler på mødet. Beslutninger taget på partsmøder og på
møder mellem partskonferencerne er således dækket af et
allerede forhandlet EU-mandat.
Der vil således være tale om
ikke-væsentlige
formelle
ændringer af forordningerne, idet der er tale om allerede
forhandlede beslutninger, der efterfølgende
blot
skal
implementeres. Disse retsakter kan som delegerede retsakter
vedtages hurtigere.
For så vidt angår alle de øvrige områder hvor Kommissionen
foreslår delegerede retsakter ønsker regeringen
gennemførelsesretsakter i stedet.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1328798_0010.png
Regeringen er på linje med alle andre medlemsstaters
holdning i Rådet. Der tegner sig således et kvalificeret flertal
imod Kommissionens forslag om anvendelse af delegerede
retsakter.
Punkt 3 – Forslag om en FLEGT licensordning for import
af tømmer til EU
Punktet forelægges til forhandlingsoplæg, idet det græske
formandskab vil søge en 1. behandlingsenighed med Europa-
Parlamentet.
Der er tale om et forslag som blev oversendt til
medlemslandene den 1. februar 2013, men som Folketinget
ved en fejl desværre ikke er blevet orienteret om før nu.
Miljøministeriet havde fejlagtigt vurderet forslaget som et rent
teknisk forslag, der lå indenfor rammerne af det oprindelige
rammenotat på FLEGT fra 2005. Det er imidlertid ikke
tilfældet, og Folketinget er nu blevet orienteret ved
samlenotatet. Jeg beklager denne procedurefejl.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FLEGT-forordningen fra 2005 udgør rammen for EU’s
licensordning for import af træ i EU der sikrer, at kun lovligt
fældet træ med en FLEGT-licens kan importeres ind i EU fra
de lande som EU har indgået frivillige partnerskabsaftaler
med.
Formålet med Kommissionens forslag er at tilpasse FLEGT
forordningen til Lissabon traktatens bestemmelser om
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
FLEGT forordningen indeholder i dag 6 konkrete beføjelser
til Kommissionen. Heraf foreslår Kommissionen at de 5
beføjelser fremover skal være delegerede retsakter.
Regeringen kan alene støtte delegerede retsakter for så vidt
angår tilpasning af forordningens bilag I-III. Disse bilag
omfatter løbende tekniske opdateringer af en liste over
partnerlande og deres licensmyndigheder, samt de
træprodukter, som FLEGT-licensordningen drejer sig om.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1328798_0012.png
Der er således tale om ikke-væsentlige formelle ændringer af
teknisk karakter, som regeringen derfor kan acceptere finder
sted ved delegerede retsakter.
Regeringen holdninger i fuld overensstemmelse med det af
Formandskabet fremlagte kompromisforslag, forud for de
planlagte drøftelser med Europa-Parlamentet.
Punkt 4 – Forslag om markedsføring med henblik på
dyrkning af GMO majs 1507
Forslaget forelægges til orientering. Kommissionens forslag
vedrører en ansøgning om tilladelse til markedsføring med
henblik på dyrkning af en genmodificeret majs i EU. Det er en
majs kaldet linje 1507, som firmaet Du Pont, tilbage i 2003
ansøgte om tilladelse til at markedsføre i EU.
Før jul oversendte jeg en skriftlig orientering om sagen til
Folketinget, som vi normalt gør i komitésager, og som
regeringen også gjorde i 2009, da sagen var til afstemning i
EU for første gang.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg har valgt at orientere udvalget igen i dag, da det i sidste
uge viste sig, at sagen ikke bare vil blive håndteret som et A-
punkt, men kommer til politisk drøftelse på GAC Rådsmødet
den 11. februar 2014.
Regeringen agter som hidtil at stemme imod forslaget. Da
forslaget var til afstemning 1. gang tilbage i 2009, var det
danske ”nej” begrundet i et behov for en konsolideret
moniteringsplan fra ansøgeren.
En sådan konsolideret moniteringsplan mangler fortsat, og
regeringen fastholder derfor det danske nej til ansøgningen.
13