Europaudvalget 2013-14
KOM (2013) 0621 Bilag 1
Offentligt
1292983_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
23. oktober 2013
Forslag til forordning om ændring af forordning 718/1999 om en ka-
pacitetspolitik for EF’s indlandsflåder til fremme af vandvejstranspor-
ten
KOM(2013) 621 endelig
1.
Resumé
Med forslaget udvides anvendelsesområdet for de indenlandske skibsfarts-
fonde, der er etableret i medfør af forordning 718/199. Fondene er etableret
i alle medlemslande med indre vandveje, der støder op til en anden med-
lemsstats indre vandveje. Formålet er at finansiere iværksættelsen af kon-
krete afhjælpeforanstaltninger i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser.
Fondene har endnu ikke været anvendt. På den baggrund, og for at fremme
innovation, miljø og sikkerhed, foreslås det, at udvide anvendelsesområdet
for disse fonde.
Forslaget har ingen konsekvenser for Danmark. Den EU-retlige regulering
af ”indre vandveje” finder ikke anvendelse i Danmark.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved forslag til forordning (KOM (2013) 621 endelig) af
10. september 2013 fremsendt forslag om ændring af forordning 718/1999
om en kapacitetspolitik for EF’s indlandsflåder til fremme af vandvejstrans-
porten. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91 og skal behand-
les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er en del af en samlet pakke der, ud over forordningsforslaget, også
indeholder et direktivforslag (om tekniske forskrifter for fartøjer der udfører
indenlandsk vandvejstransport, og ophævelse af Rådets og Europaparlamen-
tets direktiv 2006/87/EU) samt en meddelelse (om NAIADES II handlings-
planen).
I 2009 blev der med forordning 718/1999 vedtaget en fælles kapacitetspolitik
for skibstransport ad indre vandveje i EU. Det overordnede formål med denne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1292983_0002.png
2/4
politik er at sikre et velfungerende marked for transport ad indre vandveje og
forhindre overkapacitet i markedet.
Med henblik på at sikre dette blev der i forordningen stillet krav om, at hver
relevant medlemsstat - med en flådetonnage på over 100.000 tons, og hvis in-
dre vandveje støder op til indre vandveje i en anden medlemsstat – for egne
midler etablerer en såkaldt ”indenlandsk skibsfond”. Hver fond består af en re-
serve, der finansieres af restmidler fra struktursaneringsindsatsen frem til 28.
april 1999 samt særbidrag indbetalt af fartøjsejere i forbindelse med udskift-
ning af tonnage (den såkaldte ”gammelt-for-nyt-regl”).
I forordningens artikel 8 er de nærmere kriterier for udmøntning af denne re-
serve fastlagt. Det fremgår heraf, at medlemsstaterne kan træffe forskellige
foranstaltninger, der har til formål at fremme en strukturel tilpasning af er-
hvervet og sikre et velfungerende marked for indenlandsk vandvejstransport.
Forordningen må ikke finde anvendelse på bl.a. færger eller fartøjer som ude-
lukkende sejler nationale vandveje, der ikke er forbundet med fællesskabets
øvrige indre vandveje
Til dato har fondenes midler dog endnu ikke været anvendt. Midlerne i fonde-
ne udgør samlet set 35 mio. € (ca. 262 mio. kr.).
Der er ikke etableret en indenlandsk skibsfond i Danmark. Den EU-retlige
regulering af ”indre vandveje” finder ikke anvendelse i Danmark, da man
har vurderet, at der ikke findes indre vandveje i Danmark. Danske farvande
reguleres i stedet af regler der har udspring i de internationale og/eller EU-
regler for søgående skibe, som fx direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler
og –standarder for passagerskibe.
3.
Formål og indhold
Hovedformålet med forordningsforslaget er at udvide anvendelsesområdet for
fondene i lyset af, at fondenes midler endnu ikke har været udmøntet.
Kommissionen har på baggrund af en høring af erhvervet konstateret en række
barrierer for anvendelsen af fondene. For det første giver forordningen i dag
kun mulighed for, at fondene kan yde støtte til uddannelse af lønmodtagere i
erhvervet, men ikke selvstændige bådførere, som udgør en betydelig del af ar-
bejdsstyrken. For det andet ser erhvervet behov for initiativer, der styrker or-
ganiseringen i erhvervet. For det tredje har erhvervet påpeget det potentielt
nyttige i tiltag målrettet skibsinnovation og teknisk tilpasning i forhold til mil-
jøkrav.
Forslaget indeholder på den baggrund en udvidelse af kriterierne i forordning
718/1999, artikel 8. Udvidelsen giver herefter medlemsstaterne mulighed for
at anvende fondene til, at:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1292983_0003.png
3/4
1. iværksætte uddannelsesinitiativer for alle besætningsmedlemmer, der
forlader branchen,
2. yde støtte til en styrkelse af erhvervsorganisationer i branchen,
3. tilskynde til øget innovation i forhold til at tilpasse fartøjerne til den
teknologiske udvikling af hensyn til miljøet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 100, stk. 2, høres efter den
almindelige beslutningsprocedure. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget ikke forholdt sig til spørgsmålet om nærheds-
princippet. Det er regeringens opfattelse, at forslaget overholder nærheds-
princippet, da en justering af betingelserne for udmøntning af fondene alene
kan ske gennem fællesskabslovgivning.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ikke relevant.
10.
Høring
Forslaget blev sendt i høring i skibsfartspolitisk specialudvalg den 18. septem-
ber 2013 med frist for besvarelse den 25. september. Der er ikke modtaget
bemærkninger til forslaget.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De andre medlemsstaters holdning til forslaget er endnu ikke kendt.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt tiltag, som bidrager til gennemførelsen af et vel-
fungerende indre marked, herunder inden for søfart. Endvidere lægger rege-
ringen vægt på at sikre, at de søfarende får mulighed for at udnytte deres kvali-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1292983_0004.png
4/4
fikationer i hele EU, således at der ikke opstår barrierer mellem de enkelte
medlemslande. Regeringen kan generelt tilslutte sig forslaget.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.