PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2013) 0627 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Et indre marked for elektronisk kommunikation, KOM(2013) 627

Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg



Resumé

Kommissionen har den 11. september 2013 fremlagt forslag til forordning

med henblik på at realisere et indre marked for elektronisk kommunikation.

Med forslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjene-

ster, således at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester på

paneuropæisk plan. Kommissionen anslår, at det uudnyttede potentiale i det

indre marked for elektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas sam-

lede BNP svarende til ca. 820 mia. kr. (110 mia. euro). Forslaget bygger

videre på de vigtigste direktiver fra 2002 om udbud af elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester. Med nærværende forslag lægger Kommissionen

op til:

at borgere og virksomheder skal kunne tilgå elektroniske kommuni-

kationstjenester, uanset hvor i EU disse bliver udbudt, uden restrik-

tioner på tværs af grænser eller urimelige ekstraomkostninger.

at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan

drive og udbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uanset

hvor i EU kunderne befinder sig.

at indføre en fælles EU-tilladelse for udbydere af elektronisk kom-

munikation, en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbydere af

trådløs bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og inve-

stere på tværs af medlemsstaterne samt udbyde de samme produkter

på tværs af EU.

at harmonisere slutbrugeres rettigheder, herunder at indføre fælles-

europæiske regler for netneutralitet og tiltag, der skal hjælpe til at

nedbringe roamingpriserne yderligere.

at gøre det lettere for forbrugere at skifte udbyder

at skabe en højere grad af stabilitet i sammenslutningen af uaf-

hængige europæiske telemyndigheder (BEREC) og give sammen-

slutningen bedre mulighed for at spille en mere strategisk rolle ved

at foreslå, at BEREC skal have en professionel formand med et

mandat på tre år.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-

kvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/18



Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 627 af 11. september 2013 fremlagt

forslag til forordning med henblik på at realisere et indre marked for elek-

tronisk kommunikation. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. september

2013 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles af

Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Med lanceringen af EU's strategi for informations- og kommunikationstek-

nologi (IKT), ”Europas Digitale Dagsorden”, der er et af flagskibsinitiati-

verne i Europa 2020, anerkendte EU behovet for IKT og netadgang som et

uundværligt grundlag for udviklingen af det europæiske samfund og øko-

nomi. På mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2013 blev Kom-

missionen desuden opfordret til at komme med konkrete foranstaltninger,

der kan bidrage til etableringen et indre marked for informations- og kom-

munikationsteknologi så tidligt som muligt.

Forslaget bygger videre på de vigtigste direktiver fra 2002 om udbud af

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som blev ændret i 2009.

Forslaget om et indre marked for elektronisk kommunikation skal desuden

ses i sammenhæng med forslaget til forordning om reduktion af omkostnin-

gerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU (KOM(2013) 147)

og Kommissionens henstilling om sammenhængende forpligtelser og meto-

der til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre

investeringsmiljøet for bredbånd. Forslaget og henstillingen skal bidrage til

at skabe øgede investeringer i Europas digitale infrastruktur.



Formål og indhold

Det generelle formål med forslaget er at arbejde hen imod et indre marked

for elektronisk kommunikation, hvor:



borgere og virksomheder kan tilgå elektroniske kommunikationstje-

nester, uanset hvor i EU disse bliver udbudt, uden restriktioner på

tværs af grænser eller urimelige ekstraomkostninger

udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan drive

og udbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uanset hvor i

EU kunderne befinder sig.

Formålet er desuden at forløse noget af det betydelige økonomiske potentia-

le, som realiseringen af et indre marked for elektronisk kommunikation vil

medføre. Kommissionen anslår, at det uudnyttede potentiale i det indre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/18

marked for elektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas samlede

BNP svarende til ca. 820 mia. kr. (110 mia. euro).

Med forslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjene-

ster, således at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester på

paneuropæisk plan. I dag fremstår det europæiske marked for elektronisk

kommunikation ifølge Kommissionen fragmenteret, og ingen operatør ope-

rerer i mere end halvdelen af EU's 28 medlemsstater. Med henblik på at

bringe realiseringen af et reelt indre marked for elektronisk kommunikation

nærmere foreslår Kommissionen derfor følgende:



indførelse af en fælles EU-tilladelse til at udbyde elektroniske

kommunikationstjenester



udbredelse af egentlige europæiske ressourcer, der skal give udby-

derne mulighed for at udbyde de samme produkter på tværs af EU’s

medlemslande, herunder harmonisering af frekvensressourcer og

europæiske virtuelle adgangsprodukter



harmonisering af reglerne vedrørende slutbrugeres rettigheder, her-

under

- yderligere tilskyndelse til nedbringelse af roamingafgifterne internt

i EU

- indførelse af netneutralitetsregler på EU-niveau

- obligatorisk information forud for kontraktindgåelse

- øget gennemsigtighed og tiltag, der skal modvirke uventet høje

regninger

- udbredelse på EU-niveau af retten for forbrugere til at opsige deres

kontrakt efter seks måneder med en måneds varsel



lettere skift af udbyder



adgang for Kommissionen til at gøre indsigelse over for regule-

ringsmæssige foranstaltninger, der pålægges et teleselskab, der ope-

rerer i mere end én medlemsstat



ændring af reglerne for, hvornår et telemarked bør udpeges som eg-

net til sektorspecifik konkurrenceregulering



ændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæi-

ske telemyndigheder (BEREC), herunder oprettelse af en fuldtids-

ansat formand.

Fælles EU-tilladelse

Forslaget har til hensigt at gøre det simplere at være udbyder af tjenester

inden for elektronisk kommunikation på tværs af EU's medlemsstater. I

dag skal operatører, der ønsker at udbyde tjenester i flere medlemsstater,

have tilladelse i hver enkelt medlemsstat. Forordningen indfører en fælles

EU-tilladelse, der er baseret på et fælles anmeldelsessystem i den med-

lemsstat, hvor den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation har

sit hovedsæde (”hjemlandet”).

Tilbagetrækning og/eller suspension af den fælles EU-tilladelse vil blive

underlagt kontrol af tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor udbyde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/18

ren har sit hovedsæde. Indehavere af en fælles EU-tilladelse er berettige-

de til lige behandling i lignende situationer i og på tværs af medlemssta-

ter. Nye aktører og operatører med mindre grænseoverskridende aktivitet

vil blive undtaget fra administrative gebyrer og bidrag til finansiering af

forsyningspligten i andre medlemsstater end hjemlandet (i ”værtsmed-

lemsstater”). Indehavere af en fælles EU-tilladelse skal kunne udbyde

tjenester i hele EU på grundlag af en mere konsekvent anvendelse af for-

skriftsmæssige forpligtelser. Den fælles EU-tilladelse skal reducere

unødvendige administrative byrder og garantere europæiske udbydere

mere ensartede rettigheder og forpligtelser, så de nemmere kan vokse og

drive forretning i hele EU.

Europæiske ressourcer

Forslaget indeholder en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbyde-

re af trådløs bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investe-

re på tværs af medlemsstaterne. Tiltagene skal sikre mere forudsigelighed

for disse udbydere i forhold til hvilke frekvensressourcer, der er til rådig-

hed i EU's medlemsstater. Konkret lægger forslaget op til:



at fastlægge fælles reguleringsprincipper, når der fastlægges vil-

kår for anvendelsen af frekvenser, som er harmoniseret til trådløs

bredbåndskommunikation,

at give Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelses-

retsakter med det formål at harmonisere tidspunktet for tildeling

og varigheden af tilladelser til at anvende frekvenser til trådløs

bredbåndskommunikation,

at indføre en høringsmekanisme, der giver Kommissionen mulig-

hed for at kræve udkast til nationale foranstaltninger vedrørende

tildeling af og vilkår for anvendelse af frekvenser til trådløs bred-

båndskommunikation ændret, hvis Kommissionen finder, at udka-

stet vil skabe hindringer for det indre marked eller kan være ufor-

eneligt med EU-lovgivningen. Herudover lægges op til vedtagelse

af foranstaltninger til løsning af eventuelle grænsekoordinerings-

problemer,

at forenkle betingelserne for udrulning og udbud af adgang til

trådløse adgangspunkter med lav effekt (Wi-Fi, små celler) for at

fremme konkurrencen og mindske overbelastningen af nettet,



Harmoniseret virtuel adgang med høj kvalitet til fastnet skal lette adgan-

gen til markedet og udbuddet af grænseoverskridende tjenester både for

slutbrugerne og virksomhederne samt bidrage til at sætte skub i konkur-

rencen og investeringerne. I dag defineres virtuel adgang til fastnet på en

række forskellige måder i EU. Forslaget lægger op til at harmonisere vir-

tuel adgang til fastnet med det formål at give mulighed for at udbyde

grænseoverskridende tjenester ved:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/18



at definere fælles egenskaber ved EU-harmoniserede virtuelle

bredbåndsadgangsprodukter, som teleselskaber med en stærk

markedsposition kan pålægges at tilbyde andre teleselskaber,

at kræve af de nationale tilsynsmyndigheder, at der tages højde for

indførelsen af sådanne harmoniserede adgangsprodukter, når der

gennemføres regulerende foranstaltninger med henblik på at løse

konkurrenceproblemer. Der skal dog tages behørigt hensyn til

konkurrencen og investeringerne på infrastrukturområdet og

overordnede krav om proportionalitet.

at give udbydere af elektronisk kommunikation ret til på rimelige

vilkår at udbyde og tilgå harmoniserede konnektivitetsprodukter

med sikkerhed for servicekvalitet for at fremme nye former for

onlinetjenester.



Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastlægger, hvilke forhold

de nationale tilsynsmyndigheder skal tage i betragtning ved afgørelse af,

om en udbyder med stærk markedspositions engrosprodukter, der giver

adgang til næste generation af accessnet, skal underlægges priskontrol.

Harmonisering af slutbrugers rettigheder, herunder forbrugerrettigheder

Forslaget regulerer slutbrugeres rettigheder, hvilket omfatter både forbru-

gere og andre slutbrugere end forbrugere (fx erhvervsdrivende). Der gi-

ves i forordningen adgang til at aftale sig ud af slutbrugernes rettigheder

efter forordningen, hvilket dog kun gælder andre slutbrugere end forbru-

gere.

Reglerne vedrørende slutbrugernes rettigheder er ikke ens i EU's med-

lemsstater. Kommissionen vurderer, at denne variation af reglerne er dyr

for udbyderne, uhensigtsmæssig for slutbrugerne, og i sidste ende hindrer

udbuddet af grænseoverskridende tjenester og påvirker viljen til at købe

dem negativt. Forslaget lægger på den baggrund op til at harmonisere

slutbrugernes rettigheder på tværs af EU.

I forhold til

roaming

indeholder forslaget primært to ændringer til den

nuværende roamingregulering. For det første introducerer forslaget kon-

ceptet ”roamingaftaler”, der betyder, at mobilnetoperatører, som frivilligt

deltager i en roamingaftale, skal tilbyde regulerede roamingtjenester i EU

til samme priser, som de tilbyder tjenesterne i deres respektive hjemlan-

de. Til gengæld for de lavere roamingpriser behøver operatørerne i en

roamingaftale ikke at overholde Roaming III-forordningens bestemmelser

om særskilt salg af regulerede detailroamingtjenester. For det andet læg-

ger forslaget op til, at detailprisen for at modtage taleopkald fjernes pr. 1.

juli 2014, så det bliver gratis at modtage et opkald på samme måde, som

det i dag er gratis at modtage en sms.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/18

I forhold til

netneutralitet

lægger forslaget op til at introducere egentlige

fælleseuropæiske regler. Forslaget vil forpligte udbydere af internetad-

gangstjenester til at tilbyde slutbrugerne uhindret adgang til alle former

for information, indhold, applikationer eller tjenester efter eget valg. For-

slaget lægger desuden op til at regulere udbydernes anvendelse af trafik-

styringsforanstaltninger med det formål at sikre, at den generelle adgang

til internettet respekteres. Der indføres således et forbud mod at blokere,

bremse, nedgradere eller diskriminere specifikt indhold, applikationer el-

ler tjenester, undtaget i nærmere afgrænsede og særlige tilfælde. Forslaget

lægger endvidere op til, at slutbrugere skal kunne indgå aftaler med ud-

bydere om levering af specialtjenester med en forbedret tjenestekvalitet.

Udbud af specialtjenester må ikke gentaget og vedvarende medføre en

generel forringelse af kvaliteten af internetadgangstjenesterne. Forslaget

lægger endvidere op til, at de nationale tilsynsmyndigheder skal føre et

effektivt og aktivt tilsyn med overholdelse af bestemmelserne om netneu-

tralitet.

Endelig lægger forslaget op til at sikre:



obligatorisk information forud for kontraktindgåelse og ved kon-

traktindgåelse,

øget gennemsigtighed og faciliteter, der skal sikre imod overra-

skende høje regninger,

retten til at opsige kontrakten efter seks måneder med en måneds

varsel uden omkostninger (eksklusive restværdien af subsidieret

udstyr eller andre reklamefremstød) For andre slutbrugere end

forbrugere kan bindingsperioden forlænges ved en aftale.

Regler om adgang til udenretlig tvistbilæggelse.



Lettere skift af udbyder

Forslaget lægger op til at gøre det lettere at skifte udbyder med henblik på

at fremme markedsadgang og konkurrence mellem udbydere af elektro-

nisk kommunikation og gøre det lettere for slutbrugerne at vælge den ud-

byder, der bedst opfylder deres specifikke behov. Der opstilles harmoni-

serede principper for overdragelses- og nummerporteringsprocedurer, så-

som omkostningsbaserede priser, en proces der styres af den modtagende

udbyder, og automatisk opsigelse af kontrakten med den overdragende

udbyder. Forslaget lægger op til at give slutbrugerne ret til ved skift af in-

ternetudbyder at få videresendt e-mails, der knytter sig til en e-

mailtjeneste stillet til rådighed af den overdragende internetudbyder.

Ændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæiske tele-

myndigheder (BEREC)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/18

For at skabe en højere grad af stabilitet i BEREC og give sammenslutningen

bedre mulighed for at spille en mere strategisk rolle lægger forslaget op til,

at BEREC skal have en professionel formand med et mandat på tre år.



Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt ikke udtalt sig.



Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de eksi-

sterende rammebestemmelser ikke fuldt ud har kunnet opfylde målet om

etablering af et indre marked for elektronisk kommunikation. Selv om de

eksisterende nationale regler kan forenes med gældende EU-lovgivning,

skaber forskellene ikke desto mindre hindringer for drift og køb af grænse-

overskridende tjenester. Den frihed til at udbyde elektronisk kommunikati-

on, der garanteres i EU-lovgivningen begrænses således. Dette har direkte

indvirkning på det indre marked. Ifølge Kommissionen har medlemsstater-

ne hverken kompetence eller incitament til at ændre det aktuelle lovgiv-

ningsmæssige landskab.

Kommissionen er af den overbevisning, at der er brug for foranstaltninger

på EU-plan til at håndtere de underliggende årsager til problemet. Indførel-

sen af én fælles EU-tilladelse skal modvirke den nuværende fragmentering,

som er resultatet af den nationale dimension af de generelle tilladelsessy-

stemer. En fælles EU-tilladelsesordning sammen med hjemlandskontrollen

af tilbagetrækningen og/eller suspensionen af sådanne tilladelser vil fremme

registreringen af EU-operatørerne og samordningen af de fleste alvorlige

håndhævelsesforanstaltninger, der gælder for dem. Forslaget garanterer en

større grad af lovgivningsmæssig ensartethed og forudsigelighed for sådan-

ne virksomheder ved at give Kommissionen beføjelse til at kræve, at natio-

nale tilsynsmyndigheder trækker foreslåede afhjælpende foranstaltninger,

der ville være uforenelige med EU-lovgivningen, tilbage. Forslaget skal sik-

re langt større konvergens i de regulerede betingelser for adgang til faste og

trådløse ressourcer, hvilket fremmer udbuddet af tværeuropæiske tjenester.

Den fuldkomne harmonisering af slutbrugernes rettigheder skal sikre, at

slutbrugere og udbydere i hele EU har de samme rettigheder og forpligtel-

ser, særligt muligheden for at markedsføre og købe tjenester på tværs af

grænser på samme betingelser.

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet respekteres, idet EU kun gri-

ber ind i det omfang, det er nødvendigt for at afskaffe bestemte hindringer

for det indre marked.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissions vurdering

og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/18



Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende danske regler:

Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Teleloven) med senere ændringer:



fsva. regulering af samtrafik og netadgang mellem udbydere af elek-

tronisk kommunikation, herunder den danske telemyndigheds ad-

gang til at gennemføre markedsundersøgelser og pålægge udbydere

med stærk markedsposition forpligtelser for at imødegå konstatere-

de konkurrenceproblemer.

Erhvervsstyrelsen har hjemmel (§ 4, stk. 7) til at fastsætte regler

med henblik på at pålægge udbydere af elektroniske kommunikati-

onsnet eller -tjenester at sikre slutbrugere adgang til information og

videreformidling af information og mulighed for at benytte applika-

tioner og tjenester efter eget valg.

fsva. slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre (§§ 26-28) i

overensstemmelse med direktiv 2002/22/EF og 2009/136/EF om

forsyningspligt og brugerrettigheder. Den nærmere udmøntning og

praktiske gennemførelse af portering sker i henhold til en brancheaf-

tale uden yderligere involvering af den nationale myndighed.

fsva. roaming samt bekendtgørelse nr. 390 af 21. april 2011 vedrø-

rende roaming fastlægger, at den danske telemyndighed fører tilsyn

med og træffer afgørelser om udbydere af offentlige elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenesters overholdelse af bestemmelser i

Det Europæiske Fællesskabs forordninger om roaming på offentlige

mobiltelefonnet i Fællesskabet.



Bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder regulerer,

hvilke priskontrolmetoder den danske telemyndigheds fastsættelse af krav

til prissætningen skal tage udgangspunkt i, når sådanne krav stilles til udby-

dere med stærk markedsposition.

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. juni 2006 om udbydere af elektroniske kom-

munikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og

opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)

Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser, som ændret ved lov nr.

1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser

om obligatorisk digital kommunikation m.v. indeholder bl.a. bestemmel-

ser om den politiske ramme for administrationen af frekvenser og tilde-

ling af frekvenser fx gennem afholdelse af auktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/18

Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske ramme-

mandat indeholder de overordnede målsætninger, generelle principper og

specifikke strategier for Erhvervsstyrelsens frekvensadministration samt

angivelse af, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn der i tilfælde af

knaphed på frekvenser fører til, at erhvervs- og vækstministeren træffer

beslutning om metode for tildeling af frekvenser.

Bekendtgørelse nr. 1197 af 14. december 2012, som ændret ved bekendt-

gørelse nr. 999 af 15. oktober 2012, om tilladelser til at anvende radiofre-

kvenser, som bl.a. regulerer varighed og fornyelse af tilladelser til at an-

vende frekvenser.

Bekendtgørelse nr. 1129 af 1. december 2009 om overdragelse og tilba-

gelevering af visse tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som regule-

rer muligheden for at overdrage eller tilbagelevere dele af en frekvenstil-

ladelse, som er udstedt efter auktion eller offentligt udbud.

Forbruger- og slutbrugerrettigheder er reguleret i Udbudsbekendtgørelsen,

jf. bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kom-

munikationsnet og -tjenester.



Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-

menteres, men vil gælde umiddelbart i medlemsstaterne. Da forordningen

medfører ændringer af en række af de gældende teledirektiver, kan det dog

tilsvarende blive nødvendigt at ændre den danske telelovgivning og/eller

bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Indførelsen af en fælles EU-tilladelse er således en nyskabelse i forhold til

gældende ret, som vil kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser i

forhold til en notifikationsordning.

Bestemmelserne vedrørende harmonisering af forbrugerrettighederne vur-

deres i et vist omfang at indeholde nye elementer, som vil få lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Det er eksempelvis nyt, at der stilles krav til udby-

derne om generelt at offentliggøre bestemte oplysninger, således at forbru-

gerne gøres bekendt med dem inden kontraktindgåelse.

Reglerne om slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre vurderes ikke

at have lovgivningsmæssige konsekvenser, men forslaget om ret til videres-

endelse af e-mails vil have sådanne konsekvenser, idet der indføres nye

krav til alle internetudbydere, der stiller e-mailtjenester til rådighed for slut-

brugere. Derudover har forslaget betydning for reguleringen af domæne-

navne, da en e-mailadresse blandt andet består af et domænenavn, der er re-

gistreret af internetudbyderen (registranten).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/18

Bestemmelserne om netneutralitet vurderes at medføre behov for at ændre

den gældende bestemmelse om netneutralitet i teleloven. Forslaget kan end-

videre få indflydelse på, hvem der anses som omfattet af udbyderbegrebet i

telelovgivningen og dermed eventuelle forpligtelser til registrering og opbe-

varing af oplysninger om teletrafik. Også dette kan således medføre æn-

dringer i teleloven.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få visse statsfinansielle konsekvenser. Eksem-

pelvis kan en harmonisering af tidspunkterne, for hvornår frekvenser gøres

tilgængelige for udbyderne, føre til lavere auktionsprovenuer i de enkelte

medlemslande. Øget tidsmæssigt sammenfaldende afhændelse af frekvenser

fx ved auktioner kan muligvis have negativ betydning for de investeringer,

som tilladelsesindehaverne efterfølgende er i stand til at foretage i udrulning

af net og udvikling af tjenester.

En vedtagelse af bestemmelserne om netneutralitet vurderes at kunne have

visse statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med den mere aktive til-

synsrolle, der med forslaget umiddelbart pålægges de nationale tilsynsmyn-

digheder.

Forslaget skærper medlemsstaternes nuværende pligt til at sikre slutbruger-

nes adgang til uafhængige evalueringsværktøjer. Således indføres pligt til at

etablere en certificeringsordning for interaktive sammenligningssider. Hvis

der ikke er adgang til interaktive sammenligningssider gratis eller til en ri-

melig pris, har medlemsstaterne pligt til at sørge for, at slutbrugerne har ad-

gang til sådanne. Etablering af en certificeringsordning samt eventuelt en

pligt til stille en interaktiv prissammenligningsside til rådighed, vurderes at

kunne have visse statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelse af bestemmelserne omkring udenretlig tvistbilæggelse vurde-

res ligeledes at kunne have visse statsfinansielle konsekvenser. I det omfang

Teleankenævnet, der i dag varetager tvister i nationale forbrugerkontrakter,

ikke påtager sig tvistbilæggelse i forhold til de grænseoverskridende kon-

trakter vil en ny klageinstans skulle etableres.

Der er behov for at analysere de statsfinansielle konsekvenser nærmere.



Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set at ville kunne få positive konsekvenser for

samfundsøkonomien i Danmark og EU. Således forventes det eksempelvis,

at den øgede samordning af frekvenstildelingen i EU vil give forbrugere og

virksomheder bedre adgang til fx 4G-mobiltelefoni og trådløst bredbånd på

europæisk plan. Kommissionens mulighed for at harmonisere tidsplanerne

for frekvenstildelingen kan dog for nogle medlemsstater potentielt komme

til at betyde, at frekvenserne bliver stillet senere til rådighed, end det ellers

ville være tilfældet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/18

Den endelige vurdering af forslagets samfundsmæssige konsekvenser af-

hænger af, hvorledes det vurderes at påvirke konkurrencen på telemarke-

derne. Det skal således analyseres nærmere, om der er risiko for, at der sker

en koncentration af markedet på færre, større udbydere, hvilket ikke nød-

vendigvis vil føre til øget innovation og styrket konkurrence med lavere pri-

ser til gavn for forbrugere og virksomheder i Danmark eller EU til følge.



Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens forslag vil medføre administrative konsekvenser i forbin-

delse med harmoniseringen af reglerne vedrørende forbrugerbeskyttelse,

særligt i forhold til ændringer i oplysningsforpligtelsen over for forbruge-

ren. Byrderne vurderes dog at være af begrænset omfang.

Forslaget vurderes også at indeholde en række administrative lettelser for

erhvervslivet, herunder bestemmelsen om en fælles EU-tilladelse. Denne

bestemmelse vurderes at lette de administrative byrder, idet udbyderne ale-

ne skal opfylde reglerne om autorisation i én medlemsstat.



Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceev-

ne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 24. september 2013.

Dansk Energi støtter overordnet Kommissionens ønske om at fremme ud-

viklingen af markedet for elektronisk kommunikation. Dansk Energi støtter

samtidig Kommissionens hensigt med at give markedsaktørerne nogle klare

og forudsigelige rammer, som fremmer investeringer i højhastighedsnet-

værk. Dansk Energi deler imidlertid den bekymring, som sammenslutnin-

gen af de uafhængige europæiske regulatorer (BEREC) giver udtryk for.

Bekymringen vedrører blandt andet det forhold, at processen for Kommis-

sionens tiltag har været forhastet, samt at der med valget af instrumenter fra

Kommissionen (forordninger i stedet for direktiver) lægges op til et skifte i,

hvorledes der føres tele-/bredbåndspolitik i Europa. Dansk Energi støtter

heller ikke Kommissionens tanker om at skabe én fælleseuropæisk regula-

tor.

Dansk Energi opfordrer Kommissionen til at tilføje bestemmelser vedrøren-

de markedsføringen af bredbåndshastigheder i de enkelte medlemsstater og

henviser i den forbindelse til aftalen om de reviderede retningslinjer for

markedsføring af bredbåndsforbindelser, som trådte i kraft den 1. marts

2013 i Danmark. Dansk Energi opfordrer samtidig Kommissionen til at se

nærmere på en egentlig varedeklaration af bredbåndshastigheder (mærk-

ningsordning), som det blandt andet kendes ved energimærkning af hårde

hvidevarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/18

Dansk Energi støtter Kommissionens arbejde med at sikre et fortsat åbent

og innovativt internet, og at forslaget giver en vid grad af mulighed for afta-

lefrihed forbrugerne og bredbåndsudbyderne imellem. Dansk Energi påpe-

ger, at netneutralitet blandt andet kan vedrøre begrænsninger i båndbredde,

diskrimination af indhold og over-the-top levering af tjenester. Dansk Ener-

gi anfører, at ved begrænsninger i båndbredde kan prioritering af trafik være

nødvendigt for at opretholde driften af et givent netværk. Dansk Energi an-

fører endvidere, at ved diskrimination af indhold eller tjenester er der en

særlig udfordring i forhold til at sikre et åbent internet, hvor innovationen

online får de bedst mulige vilkår.

Dansk Energi er ikke tilhænger af lovgivningen inden for netneutralitet,

men er klar over, at der må forventes politisk pres for eventuelle lovfæstede

regler på området for netneutralitet. Dansk Energi gør opmærksom på, at

der i dansk regi er nedsat et netneutralitetsforum, hvor der er bred repræsen-

tation med interessenter for både bredbånds- og indholdsudbydere, myndig-

heder og forbrugere. I Netneutralitetsforum kan eventuelle sager med berø-

ring i forhold til netneutralitet bringes op. Dansk Energi anser et stigende

samarbejde mellem innovative OTT (”Over the top”) indholds- og tjeneste-

udviklere og bredbåndsudbydere/netejere som vejen frem.

Dansk Energi er enig med Kommissionen om, at der er brug for en mere

forudsigelig, stabil og balanceret regulering af engrospriser for adgang til

det gamle kobbernet, så der skabes bedre forudsætninger og større incita-

ment til langsigtede investeringer i næste generations accessnet - NGA.

Dansk Metal bemærker, at telebranchen i Europa står over for store mulig-

heder, men også store udfordringer. Mulighederne består i, at en løbende

udvikling af de teletekniske løsninger er en forudsætning for den øgede an-

vendelse af IKT i Europa. Udfordringerne består i at få de rigtige ramme-

vilkår og indtjeningsmuligheder for, at virksomhederne kan investere i

morgendagens teknologi. Dansk Metal noterer sig med en vis bekymring, at

det fremsendte forslag i meget høj grad fokuserer på yderligere liberalise-

ring af EU’s indre marked for elektronisk kommunikation, og at efter-

spørgslen er steget, mens branchens samlede indtjening er faldet. Ifølge

Dansk Metal giver det sig udslag i faldende investeringer i ny teknologi. I

stedet for deregulering ønsker Dansk Metal reguleringstiltag, der kan sikre

en fornuftig ”return of investment” (ROI).

Dansk Metal finder det bekymrende, at medarbejderforhold ikke indgår i

Kommisionens forslag, idet Dansk Metal bemærker, at sikringen af en god

teleinfrastruktur også fremadrettet er afhængig af, at den nødvendige ud-

bygning kan foretages af kvalificerede medarbejdere. Dansk Metal frygter,

at Kommissionens forslag vil komme til at gå ud over investeringerne i ny

teknologi, men samtidig også vil betyde flere afskedigelsesrunder, øget løn-

pres og ulig konkurrence over for de virksomheder, der ønsker fortsat at væ-

re en attraktiv virksomhed at være ansat i.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/18

DR mener, at forslaget lægger op til, at Kommissionen fremover vil kunne

træffe beslutning om, hvornår en eventuel overdragelse af frekvensressour-

cer fra digitalt tv til mobilt bredbånd – herunder den eventuelle overdragelse

af 700 MHz båndet – vil skulle finde sted. DR udtrykker bekymring for, at

en centralisering af kompetencen til at fastlægge tidspunktet for en eventuel

overdragelse af eksisterende tv-frekvenser kan underminere mulighederne

for at tage hensyn til nationale forhold i beslutningen om frekvensanvendel-

sen.

DR anser sikringen af netneutralitet for at være en afgørende forudsætning

for at danske borgere i et fremtidigt mediebillede kan have fri og åben ad-

gang til DRs public service-indhold. DR finder det derfor væsentligt, at for-

slagets målsætning om at sikre det åbne internet og netneutralitet fastholdes.

DR er i tvivl om den nuværende formulering af forslagets bestemmelser er

tilstrækkeligt præcise til at sikre netneutralitet i Europa.

DI ITEK bemærker, at telekommunikationssektoren er vigtig for den digita-

le økonomi, eftersom alle sektorer i stigende grad er afhængige af såvel

bredbånds- som mobilforbindelser. DI ITEK har sympati med hensigten om

at udbrede gevinsterne fra det indre marked til telesektoren. DI ITEK anfø-

rer, at det indre marked har skabt vækst, investeringer og innovation over

hele Europa, og at et indre telemarked må have samme mål, men at det ikke

er alle de foreslåede tiltag, der har dette fokus. DI ITEK vurderer, at der er

risiko for, at flere af de foreslåede tiltag vil skabe stor usikkerhed i telesek-

toren til skade for investeringslysten. DI ITEK beklager, at Kommissionens

forslag ikke er resultatet af en tilbundsgående dialog med branche og regu-

latoriske myndigheder.

Det er endvidere DI ITEK’s synspunkt, at roamingafgifterne bør sættes ned

med henblik på at fremme mobilitet, og videndeling i samfundet. DI ITEK

mener dog ikke, at roamingafgifterne bør afskaffes, da de afspejler reelle

omkostninger for teleselskaberne. DI ITEK anfører, at det med Kommissio-

nens forslag vil blive muligt at købe et sim-kort med tilhørende abonnement

det billigste sted i Europa og så anvende telefonen i hele EU til samme

takst, og at der derfor vil være meget lille – om noget – incitament til at in-

vestere i udbygningen af telenettene. DI ITEK opfordrer til, at Kommissio-

nen i stedet også efter 2016 anvender roaminglofterne til at sænke priserne.

DI ITEK hilser det velkommen, at Kommissionen med sit udspil tager hul

på netneutralitetsdiskussionen. DI ITEK’s synspunkt er, at der skal være

plads til at teleselskaberne holder den digitale motorvej fri for trafikpropper,

men dette skal ske med størst mulig respekt for innovationen og for udvik-

lingen af nye tjenester. DI ITEK bemærker, at det er udmærket, at der i

Kommissionens forslag lægges op til, at teleselskaberne får mulighed for at

tilbyde "specialtjenester" med garanteret servicekvalitet. Til gengæld mener

DI ITEK, at det er meningsløst, at forslaget nævner, at sådanne tilbud ikke

må påvirke den internethastighed, som andre kunder har fået tilbudt, idet

der kun er en begrænset båndbredde til rådighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/18

Ifølge DI ITEK lægger forslaget op til et opgør med den konkurrencebase-

rede tilgang til det europæiske telemarked og til at fremme konsolideringer,

hvilket henholdsvis forundrer og bekymrer DI ITEK.

DI ITEK finder ikke, at der er i dag er et tilladelsesmæssigt problem for te-

leselskaber med hensyn til at etablere sig på det danske telemarked, og me-

ner derfor, at forslaget risikerer at skabe usikkerhed uden at løse et konkret

problem.

DI ITEK finder det positivt, at Kommissionen vil have længere bindingspe-

rioder (12-24 måneder) og vurderer, at det vil sikre større forudsigelighed

hos selskaberne og kan medføre større investeringslyst. Endelig bemærker

DI ITEK, at det forekommer udmærket med øget samarbejde og koordine-

ring på frekvensområdet.

Forbrugerrådet finder, at forslaget er et ambitiøst forsøg på at rette op på

nogle af de mangler, der plager det indre marked for telekommunikation.

Eksempelvis er det ved international roaming fortsat ti gange dyrere for en

dansk forbruger at benytte sin telefon i et andet EU-land end at benytte den i

Danmark. Forbrugerrådet finder desuden, at der stadig udestår en nærmere

konsekvensvurdering af flere af forslagets punkter.

Forbrugerrådet kan på den ene side tilslutte sig forslagets ambitioner om at

accelerere bevægelsen hen imod ens priser for opkald i hele EU og anfører,

at der ikke er objektive omkostningsbegrundelser for de prisforskelle, der

kan konstateres i dag, og at de hidtil anvendte metoder medfører kun en

langsom tilnærmelse. Forbrugerrådet bemærker på den anden side, at de

fordele, som Kommissionen forslår at tildele selskaber, der indgår i en

roaming ”alliance” er af en sådan karakter, at det vil tilskynde til etablerin-

gen af et indre marked for mobilkommunikation i Europa med få store aktø-

rer og begrænset konkurrencedynamik. Samlet finder Forbrugerrådet derfor

denne del af forslaget for stærkt problematisk.

Forbrugerrådet anfører, at forslaget indeholder en række fastlæggelser – og

til dels styrkelse – af forbrugerrettighederne på telemarkedet, der især er re-

levante i markeder med en ringere beskyttelse end den danske. Forbruger-

rådet mener, at udgangspunktet for den danske holdning bør være, at denne

del af forslaget bør støttes, da der ikke skal ske forringelser i den gældende

forbrugerbeskyttelse.

Forbrugerrådet vurderer, at med forslaget vil måden at sælge kommunikati-

onsydelser i Danmark ændre sig til det mere uigennemsigtige, idet Forbru-

gerrådet vurderer, at aftaler med 12 måneders binding vil blive hovedreglen.

Forbrugerrådet forventer, at forslaget vil betyde en tilbagevenden til et fo-

kus på bundlet salg af mobiltelefon og abonnement. Forbrugerrådet anfører,

at effekten vil være et mindre dynamisk telemarked med lavere gennemsig-

tighed og forringede forbrugerforhold og desuden at det bør sikres, at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/18

passive accept, der indgår i forslaget, ikke bliver en mulighed på det danske

marked.

Forbrugerrådet finder det positivt, at der på europæisk niveau foreslås fast-

lagt rettigheder og rammer for netneutralitet, men ønsker en detaljeret ana-

lyse af de mulige reelle effekter på adgangen til det åbne internet af de fore-

slåede præciseringer. Forbrugerrådet anfører, at det ikke er klart, om afta-

lemulighederne reelt vil give mulighed for at diskriminere tjenesteudbydere,

så forbrugerne vil opleve et manipuleret ”åbent” internet. Forbrugerrådet

finder, at den danske holdning bør være, at denne del af forslaget bør støt-

tes.

Teleselskabet Hi3G støtter ambitionen om at skabe ét sammenhængende te-

lemarked i Europa, men er meget betænkelig ved, at forslaget går væk fra

strategien om at regulere telemarkederne ved at sænke adgangsbarrierer og

regulere engrospriserne mellem teleselskaberne. Hi3G anfører at lave ad-

gangsbarrierer og omkostningsbestemte engrospriser vil sikre, at konkur-

rencen om slutkunderne er helt åben og de bedste betingelser for priskon-

kurrence og for udvikling af innovative løsninger til glæde for forbrugerne.

Hi3G mener ikke, at Kommissionens forslag sikrer bedre mulighed for

priskonkurrence og produktudvikling, men at det derimod tilgodeser de tid-

ligere telemonopoler ved at lægge op til bilaterale roamingaftaler mellem

selskaberne. Hi3G vurderer, at forslaget vil føre til, at de mindre aktører gi-

ves dårligere konkurrencevilkår som på sigt sandsynligvis vil miste mar-

kedsstyrke og helt må forlade markedet.

Ifølge Hi3G står forslaget i skarp kontrast til den tilgang, som Kommissio-

nen har praktiseret i de seneste 15 år, hvor Kommissionen har arbejdet for

øget konkurrence ved at regulere de tidligere telemonopoler. Hi3G mener,

at forslaget vil begrænse muligheden for priskonkurrence og fjerne incita-

mentet til at udvikle nye innovative løsninger og dermed risiko for forringe-

de konkurrencevilkår samt lukning af virksomheder og tab af arbejdsplad-

ser.

Hi3G bemærker, at blandt andet de uafhængige europæiske telemyndighe-

der (BEREC) har udtalt sig kritisk om forslaget med henvisning til at kon-

kurrencevilkårene forværres, og at betydelige investeringer risikerer at gå

tabt. Hi3G anfører, at Kommissionens forslag forenklet sagt er blevet kriti-

seret for ikke at være gennemarbejdet, herunder navnlig at samtlige konse-

kvenser af forslaget – positive som negative – ikke er inddraget i overvejel-

serne forud for fremsættelsen.

Hi3G henstiller til, at Danmark ikke støtter det fremsatte forslag, men der-

imod arbejder på at fremme udviklingen af telemarkederne på en måde, der

tilgodeser den effektive konkurrence i markedet og dermed forbrugerne.

Hi3G anfører, at dette bedst sker ved at nedsætte engrospriserne mellem te-

leselskaberne til et niveau, der svarer til omkostningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/18

Teleindustrien (TI) og IT-Branchen (ITB) er generelt positive over for be-

stræbelser, der retter sig mod at fremme et velfungerende digitalt indre mar-

ked. TI og ITB deler Kommissionens ambitioner om at skabe et indre mar-

ked for telekommunikation for Europa og er positive over for arbejdet med

at udvikle initiativer til at fjerne hindringer for et ægte indre marked for te-

lekommunikation. TI og ITB mener, at den foreslåede pakke forekommer

utilstrækkelig set i forhold til at levere de forventede positive resultater i

form af jobskabelse, vækst og innovation.

TI og ITB finder, at forslaget i sig selv skaber en væsentlig regulatorisk og

investeringsmæssig usikkerhed ved at gribe ind i eksisterende direktiver og

roamingforordninger. TI og ITB beklager, at processen omkring forordnin-

gens tilblivelse har været usædvanligt lukket og ikke-transparent.

TI og ITB sætter spørgsmålstegn ved om den planlagte ikrafttræden 1. juli

2014 er realistisk og anfører, at så markante ændringer i reglerne, som

Kommissionen har foreslået, ikke bør hastes igennem.

TI og ITB mener, at længden af vedtagelsesprocessen medfører usikkerhed,

der vil få betydning for de strategiske beslutninger, som teleselskaberne skal

træffe. TI og ITB vurderer, at det kan medføre udskydelse af investeringer

til skade for jobskabelsen og den øvrige økonomiske genopretning i Europa.

TI og ITB anbefaler kraftigt, at der fra dansk side arbejdes aktivt på en ud-

skudt ikrafttræden af de dele af Roaming III-forordningen, der påvirkes af

forslaget. TI og ITB vurderer, at en lang række europæiske teleselskaber,

herunder de danske, ellers risikerer at skulle investere anseelige millionbe-

løb i systemmæssige tilpasninger, der senere kan vise sig overflødige.

TI og ITB støtter generelt en harmonisering af forbrugerbeskyttelsen, men

mangler imidlertid at se en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstalt-

ningers fordele og ulemper. Generelt finder TI og ITB, at de foreslåede for-

slag til foranstaltninger – med undtagelse af netneutralitet – ikke tilfører no-

gen reel værdi for slutbrugerne, men blot vil øge omkostningerne markant

for industrien. TI og ITB anfører, at forslaget om taksering af internationale

kald (ud over roaming) er særligt problematisk, idet der er tale om et direkte

indgreb i detailpriser, og at det er ude af trit med EU's generelle regule-

ringsprincip om, at priskontrol bør foregå på engrosniveau.

TI og ITB mener, at det er hensigtsmæssigt, at der sker en større grad af

harmonisering af forbrugerbeskyttelsen på tværs af Europa.

I forhold til netneutralitet finder TI og ITB det positivt, at begrebet 'speciali-

sed services' er inddraget, og at der er mulighed for udbud af differentierede

tjenester, samt at der i forslaget ikke opereres med uhensigtsmæssige krav

om oplysning af detaljerede tekniske parametre. Til gengæld finder TI og

ITB bestemmelserne om trafikstyring uheldige og for vidtgående. TI og

ITB anfører, at der af hensyn til effektiv trafikstyring kan være behov for at

opprioritere trafik, der er forsinkelsessensitiv (voIP/tv streaming). TI og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/18

ITB vurderer, at forslaget om at der i kontrakter om internet skal indgå en

forpligtigelse til at deklarere alle traffic management-elementer, er uden

værdi for brugerne, idet de mener, at den vil resultere i ”information overlo-

ad”, samtidig med at den vil være omkostningstung at indføre.

TI og ITB finder, at forslaget om at brugerne skal oplyses om opnåelig ka-

pacitet, er et oplagt og velfungerende element med henblik på at sikre trans-

parens. TI og ITB vil dog med henvisning til det særdeles velfungerende af-

talebaserede branchesamarbejde i Danmark foreslå, at det i bestemmelsen

nævnes, at transparens fortrinsvis bør sikres gennem selvreguleringstiltag.

TI og ITB vurderer, at artikel 37 (roaming) vil medføre en betragtelig regu-

latorisk usikkerhed og dermed er problematisk.

TDC tilslutter sig høringssvar fra Teleindustrien, men peger på bestemmel-

serne om et europæisk Virtual Access produkt som et vigtigt punkt i forsla-

get, der bør tages op fra dansk side. TDC vurderer, at bestemmelserne kan

være hensigtsmæssige, men opfordrer til at der fra dansk side arbejdes på at

få bestemmelserne tydeliggjort. således at det fremgår, at der ikke skal på-

lægges parallelle forpligtigelser til at levere substituerende engros adgangs-

produkter, hvis der pålægges – direkte eller indirekte – en smp operatør for-

pligtigelse til at tilbyde ’europæisk VULA’.



Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være opbakning til forslagets overordnede formål

om skabe et reelt indre marked for elektronisk kommunikation.

Det forventes desuden, at flere lande vil være kritiske over for, at dele af

forslaget er sat til at træde i kraft allerede 1. juli 2014.

Endelig forventes det, at flere lande vil være kritiske over nogle af de kon-

krete midler, som forslaget vil benytte til at realisere et indre marked for

elektronisk kommunikation.



Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionens forslag har overordnet set til formål at understøtte reali-

seringen af et indre marked for elektronisk kommunikation. Regeringen

støtter dette formål. Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et

velfungerende indre marked for elektronisk kommunikation vil være til

gavn for hele den europæiske økonomi.

Forslaget omhandler en række emner (fx udbud af elektronisk kommuni-

kation på tværs af grænser, roaming og netneutralitet), der er væsentlige

for at skabe et reelt indre marked for digitale tjenester. Regeringen er af

den opfattelse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionen

foreslår for at nå målet, også er de rigtige. Da forslaget er meget kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/18

plekst, er der behov for yderligere analyser af forslaget for at vurdere ef-

fekten af de enkelte elementer. Regeringen vil analysere de foreslåede

midler nærmere med henblik på at fastslå, om de er de rette til at nå må-

let.



Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.