PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
KOM (2013) 0641 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

13. marts 2014

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning vedrørende in-

deks brugt som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle

kontrakter – KOM (2013) 641/3

Resumé

Kommissionen har d. 18. september 2013 fremsat et forslag til forordning

vedrørende indeks brugt som benchmarks i finansielle instrumenter og fi-

nansielle kontrakter – KOM (2013) 641/3.

Det overordnede formål med forordningen er at sikre investorbeskyttelsen,

den finansielle stabilitet samt modvirke, at der kan ske manipulation af

benchmarks. Forslaget skal ses i lyset af sagerne om manipulation af de to

væsentligste benchmarks i EU, LIBOR og EURIBOR.

I lyset af disse sager finder Kommissionen det nødvendigt at sikre, at der

findes regler, der fastlægger krav til, hvorledes benchmarks fastsættes, og

regler for aktører (markedsdeltagere), der medvirker til at fastsætte bench-

marks.

Kommissionens forslag fastsætter således krav til for eksempel kvaliteten af

data og metode ved fastsættelse af benchmarks, samt administrators over-

vågning af benchmarks, herunder at administratorer kommer under tilsyn.

Herudover defineres de største benchmarks med flere stillere under tilsyn

som kritiske benchmarks, der underlægges særligt restriktive krav.

Da forslaget fremsættes som en forordning, er den direkte anvendelig, dvs.

har retskraft uden at være implementeret i dansk lovgivning. Det påregnes,

at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed m.v. vil skulle ophæves,

samt at tilhørende bekendtgørelse vil skulle ophæves.

Kommissionens forslag skal behandles af Rådet og Europa-Parlamentet.

Der er endnu ikke foreslået en ikrafttrædelsesdato.

Baggrund

Kommissionen har fremsat et forslag, der skal regulere indeks brugt som

benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter. Et indeks,

som det er defineret i forordningen, er ethvert tal:

1) Som offentliggjort eller stilles til rådighed for offentligheden,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/13

2) Som regelmæssigt fastsættes helt eller delvist ved anvendelsen af en

formel eller anden beregningsmetode eller ved vurdering, og

3) som fastsættes på basis af værdien af et eller flere underliggende ak-

tiver eller på basis af priser.

Når et indeks er brugt som referencepris for et finansielt instrument eller en

finansiel kontrakt, er det et såkaldt benchmark. Eksempler på internationale

benchmarks er bl.a. referencerenterne London Interbank Offered Rate

(LIBOR) og European Interbank Offered Rate (EURIBOR). Eksempler på

danske benchmarks er referencerenterne CIBOR,

CITA

og T/N

. En refe-

rencerente defineres som en offentliggjort rente, der beregnes ved anvendel-

sen af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres

individuelle

indberetninger i henhold til aftale eller regler herom, og som har til hensigt

at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller

mellem kreditinstitutter og disse kunder.

En række tilsynsmyndigheder i EU har indgået forlig med større finansielle

virksomheder vedrørende manipulation af London Interbank Offered Rate

(LIBOR)

og Euro Interbank Offered Rate (EURIBOR).

Ligeledes er der

undersøgelser i gang vedrørende manipulation af råvarepriser, herunder un-

dersøgelse af oliepriserne.

I løbet af sommeren 2012 blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt danske

referencerenter havde været fastsat for højt. Finanstilsynet har derfor siden

1. januar 2013 haft hjemmel i lov om finansiel virksomhed m.v. til at føre

tilsyn med fastsættelsen af referencerenter i Danmark.

Manipulationen af en række benchmarks har været mulig, fordi indberet-

ningerne, der ligger til grund for fastsættelsen af benchmarks, kan indeholde

et skønselement, og fordi benchmarks typisk er baseret på et begrænset an-

tal indberetninger. Endvidere findes der ikke retningslinjer og kontrolforan-

staltninger for fastsættelsen af benchmarks. Det er derfor ofte ikke muligt at

teste validiteten af et benchmark.

1 CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) udtrykker den rentesats, som en bank er villig til at udlåne dan-

ske kroner til for en nærmere defineret periode.

2 CITA (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average) renteswap fixing er en kvoteret rentesats, som an-

giver den indkomne udbudspris kl. 10.30, beregnet på baggrund af de individuelle kvoteringer.

3 T/N (Tomorrow/Next) er en usikret dag-til-dag rente for pengemarkedsudlån. T/N-renten beregnes som et

omsætningsvægtet gennemsnit af renten på faktiske udlån.

4 Stillere bidrager med inputdata til en administrator. Typisk er stillere til finansielle benchmarks finansielle

institutioner.

5 LIBOR er en referencerente, som en stillerbank vurderer, den selv kan låne penge til på usikret basis fra an-

dre banker.

6 EURIBOR er en referencerente for angivelse af likviditet på usikret basis på interbank-markedet i euroområ-

det til pengeinstitutter med høj kreditværdighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/13

Tilliden til benchmarks, som findes i en lang række brancher f.eks. råvare-

og oliebranchen, er afgørende for prisfastsættelsen af en lang række af fi-

nansielle instrumenter og finansielle kontrakter. De finansielle kontrakter

kan f.eks. laves, når forbrugere foretager huskøb. Finansielle instrumenter

anvendes også indbyrdes mellem kreditinstitutioner.

Er et benchmark manipuleret, vil det betyde, at investorer, der har købt fi-

nansielle instrumenter i tiltro til, at benchmarket var reelt, vil miste penge.

En konsekvens af en sådan manipulation kan i yderste konsekvens under-

minere den finansielle stabilitet, hvorfor det også har en betydelig sam-

fundsmæssig interesse, at benchmarks fastsættes retvisende, og at der er til-

lid til disse.

I Danmark er det centrale benchmark CIBOR. Finansrådet har skønnet, at

der alene i Danmark findes CIBOR-relaterede finansielle kontrakter for

mellem 5.000 og 7.500 mia. DKK.

Hjemmelsgrundlag for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde.

Formål og indhold

Forslaget fra Kommissionen har en række overordnede formål. For det før-

ste skal det forbedre de rammer/principper (politikker), der følges, når

benchmarks fastsættes samt sikre, at der etableres kontrolforanstaltninger,

der muliggør en verificering af benchmarks. I forlængelse heraf ønsker

Kommissionen, at interessekonflikter i f.eks. kreditinstitutter undgås, alter-

nativt håndteres.

Dernæst skal kvaliteten af data og metoder, der anvendes til at fastsætte

benchmarks, forbedres. Endvidere skal sikres, at aktører, der deltager i fast-

sættelsen af benchmarks, kontrolleres, herunder at materialet, der leveres til

fastsættelsen, er i orden.

Endeligt skal investorbeskyttelsen styrkes ved bl.a. at øge gennemsigtighe-

den ved fastsættelse af benchmarks.

Integriteten og tilliden til benchmarks

Forordningen fastsætter regler, der retter sig mod at sikre integriteten af og

tilliden til benchmarks. Det er regler, der stiller krav til administrator

krav til kvaliteten af data og den metode, der anvendes i forbindelse med

7 Interessekonflikter kan bestå på flere niveauer f.eks. kan en person eller virksomheder, der foretager indbe-

retninger til et benchmark, have en interesse i at stille et højere eller lavere niveau, da det indebærer en fordel

for en position eller investering, hvis et samlet benchmark kan rykkes i opadgående retning eller nedadgående

retning.

8 Administrator er den fysiske eller juridiske person, der har kontrol med leveringen af et benchmark. I Dan-

mark er det Finansrådet. F.eks. vil Finansrådet blive opfattet som administrator i relation til CIBOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/13

fastsættelsen af et benchmark. Det vedrører ligeledes administrators over-

vågnings- og underretningsforpligtigelse ved overtrædelser af forordningen.

Code of conduct og krav til stillerne

Endvidere stilles der krav til stillerne af benchmarks, f.eks. at stillerne skal

acceptere administrators code of conduct (adfærdskodeks). Det drejer sig

f.eks. om stillere, der leverer data til administrator, og som skal overholde

kvalitetskrav såvel som tilsynsbelagte stillere, der skal overholde visse krav

til ledelsen og forskellige kontrolforanstaltninger.

Krav til udvalgte brancher og kritiske benchmarks

Forordningen fastsætter særlige regler for visse brancher, f.eks. den finan-

sielle og for visse kritiske benchmarks, herunder særlige krav til inter-

bankrentebenchmarks og råvarebenchmarks.

For så vidt angår interbankrentebenchmarks stilles der krav til datakvalite-

ten, krav til transparens i form af offentliggørelse af data, krav om et uaf-

hængigt overvågningsudvalg og krav om revision.

I forhold til råvarebenchmarks stilles der krav til metodologien, dvs. alle

kriterier og procedurer, der er anvendt til at udvikle benchmarket. Det drejer

sig for eksempel om, hvordan administrator anvender inputdataene, den

specifikke volumen, gennemførte og rapporterede transaktioner, bud og til-

bud m.v. i benchmarket.

Opregninger af krav til de to typer af benchmark er ikke udtømmende, men

der stilles for eksempel i forhold til råvarebenchmarks også krav til kvalite-

ten og integriteten af beregninger, krav til rapporteringsprocessen krav til

revision m.v.

I forlængelse heraf defineres kritiske benchmarks. Forslaget lægger op til, at

det er Kommissionen, der fastsætter hvilke benchmarks, som anses for kriti-

ske. I medfør af Kommissionens forslag skal kritiske benchmarks have en

nominel værdi på mindst 500 milliarder euro.

Forordningen stiller også krav om, at der ved visse kritiske benchmarks skal

være tvunget medlemskab. Det vil sige, at visse tilsynsbelagte virksomhe-

der, f.eks. banker, kan tvinges til at bidrage med data til benchmarks. Kriti-

ske benchmarks reguleres dermed anderledes end benchmarks generelt.

Gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelsen

For at sikre gennemsigtigheden omkring benchmarks, herunder sikre inve-

storbeskyttelsen, er der i forordningen også krav til offentliggørelsen af

benchmarks. Administrator skal udover offentliggørelse af selve benchmar-

ket også offentliggøre det bagvedliggende materiale. Der vil være mulighed

for at udsætte offentliggørelsen, hvis det vurderes at kunne indebære en ri-

siko for eventuelle former for skadesvirkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/13

Administrator og tilsynsbelagte enheder skal have passende foranstaltninger

for det tilfælde, at et benchmark ophører. Det betyder blandt andet, at admi-

nistrator sikrer, at der er en procedure for de foranstaltninger, administrator

skal træffe, hvis et benchmark ændres eller ikke længere leveres. Tilsvaren-

de skal de tilsynsbelagte enheder, der udsteder eller ejer finansielle instru-

menter eller er part i finansielle kontrakter, som benytter et benchmark som

reference, udarbejde planer for deres foranstaltninger og fremlægge dem til

tilsynsmyndigheden.

Baggrunden for bestemmelsen skal ses i lyset af, at det under finanskrisen

til tider har været tvivl om, hvorvidt allerede anvendte benchmarks ville op-

høre, og hvad der ville ske med de kontrakter, der var indgået med en refe-

rence til disse benchmarks og havde lange løbetider, hvis disse benchmarks

ophørte.

Der lægges endvidere op til, at såfremt finansielle virksomheder ønsker at

indgå finansielle kontrakter med forbrugere, der baserer sig på benchmarks,

f.eks. hvis en forbruger optager et realkreditlån i sit hus baseret på et

benchmark,

så er den finansielle virksomhed forpligtet til at sikre sig, at

forbrugeren har den rette forståelse af den finansielle kontrakt, der indgås.

Krav til ækvivalens

Forordningen opstiller endvidere regler for brug af benchmarks inden for og

uden for EU. Det betyder, at tilsynsbelagte enheder alene må anvende

benchmarks som en reference til deres finansielle instrumenter og kontrak-

ter, hvis de er leveret af en godkendt administrator. Ønsker tilsynsbelagte

enheder at anvende benchmarks fra tredjelande, skal benchmarks opfylde en

række kriterier opstillet i forordningen.

Tilladelse, tilsynet og sanktioner

Forslaget lægger op til, at administratorer fremover skal godkendes af nati-

onale kompetente myndigheder, ligesom nationale myndigheder skal føre

tilsyn med administratorerne af benchmarks.

Endelig indeholder forslaget bestemmelse om den kompetente myndigheds

rolle og beføjelser, herunder hvilke sanktioner der skal gælde ved overtræ-

delsen af forordningen samt samarbejde med andre kompetente myndighe-

der. Kommissionen foreslår, at der skal anvendes administrative sanktioner

samt minimumsbødestørrelser.

I forhold til samarbejde lægges der blandt andet op til at anvende tilsynskol-

legier med deltagelse af de involverede medlemslande og den fælleseuro-

pæiske tilsynsmyndighed på værdipapirområdet, European Securities and

Markets Authority (ESMA), for så vidt angår de kritiske benchmarks.

9 Et eksempel er, at hvis Ciborrenten er 1,5 procent og kontrakten lyder på Cibor + 3 procentpoint skal låntageren

altså betale 4,5 procent i rente på sit lån. Stiger Ciborrenten til 1,6 procent skal låntageren betale 4,6 procent for sit

lån. Falder Ciborrenten til 1,3 procent skal låntageren betale 4,3 procent for sit lån.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/13

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ECON-udvalg har afgivet en indledende rapport. Der

er foreløbig udpeget en række fokusområder. For det første ønskes anven-

delsesområdet gentænkt. Europa-Parlamentet har for eksempel introduceret

et nyt begreb gående på

visse kritiske benchmarks.

Europa-Parlamentet fo-

reslår, at kritiske benchmarks defineres ud fra en række kriterier, for ek-

sempel om stiller er tilsynsbelagt, og om benchmarket anvendes i forbindel-

se med finansielle instrumenter, der er optaget til handel eller handles i et

handelssystem, som er defineret i henhold til MiFID/MiFiR.

Endvidere at

der, i fald benchmarket ophører, må forventes en betydelig negativ effekt på

den finansielle stabilitet.

Dernæst foreslås, at anvendelse af benchmarks fra tredjelande gøres mere

fleksibel, for eksempel benchmarks fra USA og Japan. Europa-Parlamentet

foreslår, at såfremt et benchmark fra et tredjeland overholder internationale

regler på området (gældende IOSCO-principper

), skal benchmarket kunne

anvendes inden for EU.

Endvidere ønsker Europa-Parlamentet, at code of conduct reglerne ikke gø-

res til juridiske aftaler, der kan sanktioneres. Europa-Parlamentet foreslår en

form for aftale mellem administrator og stillerne af et benchmark, der er ju-

ridisk bindende i den udstrækning, som det er praktisk muligt.

Endeligt foreslår Europa-Parlamentet ændringer i forhold til transparens.

Europa-Parlamentet anser det ikke for nødvendigt, at metoden bag bench-

market offentliggøres.

Nærhedsprincippet

Kommissionen henviser til, at der findes en række nationale benchmarks,

men benchmarking sker også internationalt, både når de udarbejdes, og

når de anvendes, f.eks. anvendes benchmarks til at prisfastsætte transak-

tioner i mellem banken og kunden på derivatmarkedet.

Reguleres benchmarks alene nationalt, vil det betyde, at der ikke opnås

ensartede regler inden for det indre marked. Hvis der ikke fastsættes ens-

artede europæiske regler, er det Kommissionens vurdering, at man hin-

drer anvendelsen af grænseoverskridende benchmarks, hvilket kan være

en barriere for grænseoverskridende aktiviteter inden for det finansielle

marked. Ensartede regler vil også betyde, at de aktører, der bidrager til

fastsættelse af eller anvender benchmarks, alene skal forholde sig til et

10 MiFID er direktiv 200/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter. MiFID genfor-

handles i øjeblikket i europæisk regi. MiFID og MiFIR erstatter det tidligere MiFID direktivet. Det eksiste-

rende MiFID udbygges og opdeles, når der fremsættes et direktiv (MiFID) og en forordning (MiFIR).

11 International Organisation of Securities Commission (IOSCO).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/13

samlet regelsæt og ikke forholde sig til flere forskellig regelsæt fastsat på

nationale niveauer inden for EU.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, hvilket særligt skal ses i lyset af, at benchmarks

anvendes bredt af en lang række aktører på det finansielle marked, og at det

finansielle marked er karakteriseret ved at være grænseoverskridende.

Gældende dansk ret

Finanstilsynet har fået hjemmel i lov om finansiel virksomhed m.v. til at fø-

re tilsyn med referencerenter f.eks. CIBOR, CITA og T/N. En referenceren-

te defineres i dansk lovgivning som en offentliggjort rente, der beregnes ved

anvendelsen af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres in-

dividuelle beretninger i henhold til aftale eller regler herom. Den har til hen-

sigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter

eller mellem kreditinstitutter og deres kunder.

De fremsatte regler fra Kommissionen har sammenfald med de allerede ek-

sisterende danske regler, dog er forordningens anvendelsesområde bredere,

herunder er der i forslaget regler, som ikke genfindes i de nuværende dan-

ske regler. Det forventes, at de nye danske regler om referenceregler skal

ophæves, såfremt forslaget bliver vedtaget, idet Kommissionen har valgt at

fremsætte en forordning, der er direkte anvendelig og ikke kræver imple-

mentering i dansk ret.

Særligt henledes opmærksomheden på, at Kommissionens forslag i forhold

til de danske regler indeholder et helt nyt tilsyn med de aktører, der sætter

benchmarks (forordningen anvender begrebet administratorer). Fremadrettet

er det hensigten, at administratorer skal have en tilladelse og underlægges et

egentligt tilsyn.

I dag har Finanstilsynet alene hjemmel til at føre tilsyn med stillerne i refe-

rencerenter, dvs. de banker, der indberetter til en administrator f.eks. Fi-

nansrådet. Finanstilsynet har ikke hjemmel til at føre tilsyn med administra-

tor i dag.

Danske regler

I medfør af lov om finansiel virksomhed m.v. § 343t og § 343u har Finans-

tilsynet hjemmel til at føre et procestilsyn med referencerenter.

Overordnet fremgår det af lov om finansiel virksomhed, at ved fastsættel-

sen af referencerenter skal stillerne sikre, at rammerne for fastsættelsen er

betryggende for kreditinstitutter og disses kunder. Finanstilsynet skal

fremadrettet føre tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen af reference-

renter er betryggende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/13

Udover bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed m.v. har Finanstil-

synet fået bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, der nærmere fast-

sætter krav til kreditinstitutters organisation og ansvarsfordeling på dette

område, krav til hvorledes referencerenten fastsættes, herunder krav til ind-

beretningsprocessen, samt kontrolforanstaltninger, herunder tilsyn.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2014, mens en række bestem-

melser, der kræver omstilling af branchens IT-systemer, først gælder fra 1.

juli 2014.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget fremsættes som en forordning, er den direkte anvendelig,

dvs. har retskraft uden at være implementeret i dansk lovgivning. Det på-

regnes, at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed m.v. vil skulle

ophæves, samt at tilhørende bekendtgørelse vil skulle ophæves. Det dre-

jer sig om § 343t og § 343U i kapitel 20 e i lov om finansiel virksomhed

m.v. samt bekendtgørelse om tilsyn med fastsættelse af referencerenter.

Idet det forventes, at de eksisterende danske regler ophæves, er det forvent-

ningen, at ressourcebehovet i høj grad vil kunne dækkes af de allerede til-

delte ressourcer til brug for tilsynet med referencerenter. Det bemærkes dog,

at anvendelsesområdet for forslaget er bredere end begrebet referencerente,

hvorfor øgede ressourcer til Finanstilsynet kan være nødvendigt. Dertil

kommer, at forslaget indeholder et helt nyt tilsyn i forhold til administrato-

rerne, jf. punkt 6. Det vil f.eks. betyde, at Finanstilsynet vil få til opgave at

give tilladelse til Finansrådet og føre tilsyn med Finansrådets rolle som ad-

ministrator for CIBOR og CITA.

Forslaget vurderes derfor ikke at kunne håndhæves inden for Finanstilsynets

eksisterende ressourcer, men vil kræve 1-2 årsværk ekstra. Sådanne om-

kostninger finansieres gennem bidrag fra finansielle virksomheder under til-

syn, som det er normal praksis for Finanstilsynet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må antages at bidrage til et mere gennemsigtigt marked for

benchmarks til gavn for investorerne, den finansielle stabilitet og samfunds-

økonomien, idet tilliden til benchmarks styrkes.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for de aktører,

der medvirker ved fastsættelsen af benchmarks, og som omfattes af for-

slaget. I Danmark er der allerede regler på området, og elementer i for-

slaget fra Kommissionen er allerede gældende ret i dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/13

Forslagets anvendelsesområde er bredere end i den nuværende danske

lovgivning på området. Der oprettes for eksempel en ny tilsynsstruktur i

relation til administratorer af benchmarks. Det betyder, at nye virksom-

heder kan blive omfattet af reglerne, ligesom nye virksomhe-

der/organisationer vil blive underlagt tilsyn. Der er således tale om, at

virksomheder pålægges nye regler, hvilket vil betyde øgede administrati-

ve byrder. Disse vil primært rette sig mod den finansielle sektor.

Kravene til administratorer af benchmarks vil medføre løbende admini-

strative byrder og omstillingsomkostninger. Det vurderes, at en admini-

strator ikke nødvendigvis har den nødvendige organisatoriske struktur til

at blive underlagt et egentligt tilsyn. Det vurderes derfor, at disse vil skul-

le oprette en særskilt afdeling til formålet, ansætte flere medarbejdere, in-

vestere i IT-systemer, udarbejde forretningsgange samt gøre brug af ad-

vokat- og revisorbistand.

Hvad angår stillere af benchmarks vil disse også opleve løbende admini-

strative byrder og omstillingsomkostninger. Særligt vil investeringer i IT-

systemer medføre visse omstillingsomkostninger. Kravene til gennemsig-

tighed og forbrugerbeskyttelse samt code of conduct vurderes at medføre

løbende administrative byrder. Især kravet om finansielle virksomheders

pligt til at sikre forbrugernes forståelse af den finansielle kontrakt, hvis

denne er baseret på et benchmarks, vurderes at medføre administrative

byrder, hvis reglerne går ud over gældende regler om f.eks. god skik eller

MiFID.

Der er stor usikkerhed om anvendelsesområdet pga. den nuværende meget

brede definition af benchmarks, men det vurderes, at der findes alt imellem

5-20 benchmarks i Danmark, som kan blive berørt af forslaget.

Antallet af berørte virksomheder er svært at vurdere, men det skønnes, at

mindst 6 større finansielle virksomheder, 1 administrator og dertil flere

virksomheder og administratorer uden for det finansielle område berøres af

forslaget afhængig af anvendelsesområdet. Udover i den finansielle sektor

anvendes benchmarks inden for bl.a. olie- og fødevarebranchen, hvorfor fle-

re virksomheder og eventuelle administratorer også vil blive berørt af for-

slaget.

Beregninger i forordningens bemærkninger viser, at den gennemsnitlige

administrator vil opleve omstillingsomkostninger for ca. 700-800.000 DKK

og herefter løbende administrative byrder for ca. 250.000 DKK årligt. Der-

udover vurderes stillere at opleve omstillingsomkostninger for ca. 200.000

DKK og herefter løbende administrative byrder for ca. 50.000 DKK årligt.

Forslagets administrative konsekvenser kan ikke kvantificeres yderligere på

nuværende tidspunkt.

10.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/13

Forslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor

frem til den 9. oktober 2013. Nedenfor gengives de modtagne høringssvar.

Dansk Aktionærforening

Dansk Aktionærforening ser positivt på Kommissionens forslag. Dansk Ak-

tionærforening finder, at Kommissionens forslag bør suppleres med be-

stemmelser, der sikrer kunder erstatning, såfremt et benchmark eller anven-

delsen af et benchmark ikke har svaret til det benchmark ”statement”, der

skal offentliggøres i henhold til artikel 15. Det gælder navnlig, hvis et

benchmark, på trods af, at det ikke har været egnet til at indgå i den konkre-

te kontrakt med en kunde, har indgået i en kontrakt, uden at kunden er ble-

vet advaret, eller hvis et indeks, der anvendes som benchmark, ikke er ble-

vet beregnet korrekt.

Finansrådet

Finansrådet finder, at det ikke vil højne kvaliteten af benchmarks, hvis ban-

ker/stillere, som ikke selv ønsker at deltage, tvinges til at deltage, som der er

lagt op til i Kommissionens forslag vedrørende kritiske benchmarks. Fi-

nansrådet finder derfor, at dette krav skal udgå.

Finansrådet finder, at bestemmelserne i artikel 18 om, at banken skal sikre

sig, at kunden har forstået rådgivningen, vil være unødvendigt byrdefuldt,

for så vidt angår formidling af finansielle kontrakter, samt at bestemmelsen

ikke vil give bedre forbrugerbeskyttelse end den eksisterende. Finansrådet

finder, at bestemmelsen kun skal omfatte finansielle kontrakter, der ikke al-

lerede er underlagt egnethedsreglerne i MiFID.

Endelig finder Finansrådet, at de nye krav til administratorer og det, at ad-

ministratorer kommer under tilsyn, vil betyde øgede administrative byrder

og omkostninger, der kan gøre det svært at opretholde non-profit bench-

marks. Finansrådet finder, at der bør være mulighed for at adskille ansvaret

for regelfastsættelsen af benchmarks og den daglige administration, dvs.

indsamling, beregning og offentliggørelse. Hvis sidstnævnte varetages af en

virksomhed under tilsyn, er der ikke behov for, at administrator, som for ek-

sempel Finansrådet, kommer under tilsyn. Dette skulle møntes på virksom-

heder, hvis forretningskoncept omfatter salg af benchmarks.

Finans og Leasing

Finans og Leasing stiller spørgsmål ved, om kravet til den finansielle virk-

somhed om at sikre sig, at forbrugeren har den rette forståelse af den finan-

sielle kontrakt, vil få betydning for kreditaftaleloven, herunder krav til kre-

ditgiver.

FSR – danske revisorer

FSR ser gerne, at der indarbejdes regler om, at administratorer skal indsen-

de erklæring fra revisor til tilsynet om, at de krævede retningslinjer, forret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/13

ningsgange og kontrolforanstaltninger er etableret og effektueret i erklæ-

ringsperioden.

Realkreditforeningen

Realkreditforeningen finder egnethedsvurderingen af forbrugeren i artikel

18 vidtgående og bureaukratisk tung. Realkreditforeningen finder, at der

skal være konsistens på tværs af lånetyper for denne type af regler og ikke

en særbestemmelse for lån med referencerente. Realkreditforeningen mener

derfor, at bestemmelsen enten skal fjernes, eller at der skal sikres konsistens

med egnethedsvurdering for andre lånetyper.

Realkreditrådet

Realkreditrådet stiller spørgsmål ved behovet for et krav om at foretage eg-

nethedstest af forbrugerne ved indgåelse af kontrakter, der baserer sig på

benchmarks, fordi dette allerede er reguleret i forbrugerkreditdirektivet og

det kommende boligkreditdirektiv. Realkreditrådet finder, at såfremt kravet

fastholdes, skal det begrænses til nye kontrakter, det vil for realkreditlån si-

ge nyudlån og ikke de tilfælde, hvor der sker refinansiering.

Realkreditrådet mener endvidere, at proceduren vedrørende, at administra-

toren skal bekræfte anvendelsen af et benchmarks i finansielle instrumenter

over for ESMA, kan give problemer. Godkender administratoren ikke an-

vendelsen af indekset, har det den konsekvens, at et finansielt instrument

(obligation), der refererer til indekset, ikke kan optages til handel på en

markedsplads, eller at obligationen ikke længere kan være noteret til handel.

Denne bestemmelse kan ifølge Realkreditrådet give problemer for realkre-

ditudstedere, idet de er afhængige af udstedelsernes børsstatus og markeds-

adgang. Realkreditrådet finder derfor, at ESMA skal undersøge nærmere,

hvorfor administrator ikke kan/vil bekræfte anvendelsen af benchmarks,

samt at der skal indskrives et krav om høring og proportionalitet. Realkre-

ditrådet mener endvidere, at der bør anvendes en overgangsordning for ek-

sisterende lån.

Realkreditrådet påpeger, at hvis forordningen om benchmarks omfatter ka-

pitalinstrumenter, skal der sikres konsistens med Den Europæiske Banktil-

synsmyndigheds (EBA) arbejde med at udstede regler om ”broad market

indices” for kapitalinstrumenter.

Realkreditrådet mener, at administrators kontrolmulighed skal klargøres,

herunder de aftaleretlige aspekter mellem stiller og administrator.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne om forslaget er endnu ikke påbegyndt, og andres landes

holdning kendes derfor ikke.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/13

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag til et fælles og har-

moniseret regelsæt på området for benchmarks. Forslaget kan genskabe og

øge tilliden til de finansielle markeder samt investorbeskyttelsen. Forslaget

kan medvirke til at mindske mulighederne for, at de finansielle institutter

kan manipulere med benchmarks ved indgåelse af finansielle instrumenter

og kontrakter.

Da flere af elementerne i forslaget allerede er gældende ret i Danmark,

har man fra dansk side en interesse i at fremme forslaget med henblik på

at skabe ensartede konkurrenceforhold i EU.

Det er regeringens opfattelse, at der skal være proportionalitet mellem et

benchmarks samfundsmæssige betydning og byrderne, der pålægges

virksomhederne. Fra dansk side arbejdes der derfor for, at fx Danmarks

Statistiks forbrugerindeks ikke omfattes af anvendelsesområdet i forsla-

get, fordi der er tale om en offentlig myndighed, der allerede er underlagt

den kvalitetssikring, der baserer sig på Code of Practice for Det Europæi-

ske Statistiksystem.

CIBOR vurderes at blive omfattet af forslagets definition af kritiske

benchmarks, hvilket vil indebære skærpede krav og tilsyn i forhold til øv-

rige benchmarks. Regeringen støtter, at CIBOR defineres som et kritisk

benchmark, da skærpede krav til CIBOR kan bidrage til at genskabe tilliden

til CIBOR og dermed referencerenter generelt.

Regeringen ser positivt på, at ESMA indgår i tilsynet med benchmarks via

tilsynskollegier. Regeringen vil arbejde for, at dette fastholdes, frem for at

ESMA fx får et direkte tilsynsansvar med kritiske benchmarks.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser, er det regeringens

opfattelse, at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre

administrative sanktioner i relation til lovovertrædelser, for hvilke man

kan blive idømt strafferetlige sanktioner i henhold til medlemsstaternes

nationale lovgivning. Regeringen ønsker derfor – som ifm. forhandlin-

gerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR) og kapitalkravsdirektivet

(CRD IV) – valgfrihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner.

Såfremt en medlemsstat vælger strafferetlige sanktioner, er det regerin-

gens opfattelse, at forordningens bestemmelser vedrørende niveauet af de

administrative sanktioner ikke har betydning for karakteren eller niveauet

af medlemsstaternes strafferetlige sanktioner.

Hvis der mod forventning måtte blive lagt op til andre løsninger vedr.

sanktioner, vil regeringen lægge afgørende vægt på, at medlemsstaterne

ikke forpligtes til at indføre sanktioner i form af administrative bøder for

overtrædelser af reglerne.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/13

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.