Europaudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
København, 2. oktober 2013
Kære medlem af Europaudvalget,
Vi skriver til dig angående Den Europæiske Kommissions protokol til en fireårig fiskeriaftale
mellem EU og Marokko, som blev aftalt den 24. juli 2013 og skal behandles på EUU-mødet d. 8.
oktober.
Som det fremgår af aftaleteksten og samlenotatet til EUU-mødet, vil
fiskeriaftalen igen inkludere
vandene ud for det af Marokko besatte Vestsahara
.
Fra den første aftale i 1988 til aftalen i 2011, der blev forkastet i Europaparlamentet og af bl.a.
Danmark, har fiskere fra især Spanien kunne fiske løs i havet ud for det besatte Vestsahara.
Aftalerne har aldrig specifikt udeladt havet ud for det besatte Vestsahara, hvilket lignende aftaler
indgået med blandt andet USA og Norge har gjort. Disse lande mener, ligesom EU's juridiske
kontor og FN's juridiske eksperter, at en aftale, der omfatter Vestsaharas havområde, er i strid med
international lov. International lov kræver, at den oprindelige befolkning i ikke-selvstyrende
områder, som
Vestsahara, giver deres samtykke og drager fordel af sådanne aftaler - hvilket
Vestsaharas oprindelige befolkning saharawierne aldrig har gjort
. Af samme grund var flere
EU-lande, herunder Danmark, imod den tidligere aftale.
Det meste af profitten fra fiskeriet, samt størsteparten af jobsene i fiskeriindustrien i Vestsahara,
tilfalder desuden den marokkanske kolonimagt og marokkanske bosættere.
Derudover er EU, gennem fiskeriaftalen, medskyldige i en alvorlig
overfiskning af mange fisk og
bløddyr
i vandene ud for Vestsahara. Adskillige af disse arter er tæt på helt at forsvinde fra
området, og Marokkos egne tal viser, at mange andre arter er blevet halveret. ”Overudnyttelsen af
saharawiernes fiskeriresurser er en trussel imod en bred vifte af områdets marine resurser, og
dermed hele regionen. Det kan medføre en miljømæssig katastrofe”, konkluderer Kommitteen for
Beskyttelse af Vestsaharas Naturresurser (CSPRON) i en rapport.
Slutteligt er aftalen hverken fordelagtig for EU eller EU’s medlemslande, især ikke for lande som
Danmark, der ikke bruger fiskekvoterne. Ifølge Unionens egne rapporter var den forrige aftale en
underskudsforretning for unionen, og den skabte stort set ingen jobs
. Intet tyder på, at de
økonomiske problemer ved dette fiskeri er ændret i den nye aftale.
I regeringsgrundlaget står der bl.a., at ”verdenssamfundet har en pligt til at reagere, hvis en stat
ikke kan eller vil beskytte borgerne”, og at regeringen vil give ”støtte til de demokratiske
1