Notat
Til Folketingets Europaudvalg
(Kopi til Folketingets Skatteudvalg)
J.nr. 13-4936463
Den 16. december 2013
Proces og Administration
BL
Revideret grund- og nærhedsnotat
Nyt notat
Direktivforslag fra Kommissionen med forslag til ændring af momsdi-
rektivet (standardiserede momsangivelser), (KOM (2013) 721)
1. Resumé
Kommissionen har den 23. oktober 2013 fremsat et direktivforslag om ændring af momsdi-
rektivet (2006/112/EF), som Kommissionen forventes at orientere ECOFIN om på
mødet den 15. november 2013.
Direktivforslaget går ud på at indføre standardiserede momsangivelser med henblik på at
lette de administrative byrder for det europæiske erhvervsliv med op til 15 mia. EUR om
året.
Direktivforslaget indeholder nogle væsentlige ændringer i forhold til den danske proces for
momsafregning. Det er foreslået, at den standardiserede momsblanket skal være obligatorisk
således, at den skal anvendes af alle momspligtige virksomheder uden mulighed for en paral-
lel national momsblanket. I direktivforslaget er der foreslået en fælles minimumsfrist for
virksomhedernes angivelse og betaling af moms på 1 måned efter afgiftsperiodens udløb. For
Danmark vil det betyde en forlængelse af betalingsfristen med 5 dage for virksomheder, der
afregner moms månedligt. Forlængelsen af betalingsfristen skønnes at medføre et årligt min-
dreprovenu efter tilbageløb på ca. 120 mio. kr. (2013-niveau) fra 2017. Det er skønnet, at
det vil koste SKAT ca. 10 mio. kr. at implementere direktivet. Dertil kommer udgifter til
fælles elektronisk signatur.
Endelig vil der være nye administrative byrder for erhvervene, idet godtgørelse af energi- og
miljøafgifter ikke længere kan ske sammen med momsafregningen men i en særskilt proces.
2. Baggrund
Momsangivelser foregår i dag i EU-landene efter de enkelte landes nationale
regler og med anvendelse af blanketter og procedurer, der er særegne for det
pågældende land. Dette betragtes af erhvervslivet som en væsentlig komplika-
tion og administrativ belastning i forhold til det indre marked.
1/6