Beskæftigelsesudvalget 2013-14
KOM (2013) 0740 Bilag 1
Offentligt
1308018_0001.png
NOTAT
Grund- og nærhedsnotat om Rådets afgørelse om et
socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse
15. november 2013
JAIC
Resumé
Kommissionen har den 31. oktober 2013 fremsat forslag til Rådets afgørelse om et
socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse (COM(2013)740). Der er tale
om en revision af en allerede eksisterende afgørelse, hvormed Rådet (EPSCO) den
6. marts 2003 (2003/174/EF) institutionaliserede den praksis at holde høringer på
højt plan mellem EU-institutionerne og arbejdsmarkedets parter. Revisionen er be-
grundet i institutionelle ændringer i forbindelse med vedtagelse af Lissabonstrate-
gien og behovet for at tilpasse strategien til 2020-strategien samt præcisere, hvor-
dan det sociale trepartstopmøde kan bidrage til den overordnede styring i EU.
1. Baggrund
Det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse blev indført ved Rådets af-
gørelse af 6. marts 2003 (2003/174/EF), der formaliserede den praksis, som indled-
tes i 1997, at afholde uformelle møder på højt plan mellem EU-institutionerne og
arbejdsmarkedets parter som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi og efter-
følgende Lissabonstrategien.
Kommissionen oplyste i sin meddelelse (COM(2013)690) af 2. oktober 2013 om
ØMU'ens sociale dimension, at den vil fremsætte forslag om at revidere Rådets af-
gørelse fra 2003. Kommissionen fremsatte på den på den baggrund revideret for-
slag til Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse
(COM(2013)740) den 31. oktober 2013.
Det sociale Trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to
kommende EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på eu-
ropæisk niveau sammen mindst én gang om året. Mødets diskussioner/resultater
rapporteres til Det Europæiske Råd. Business Europe (de europæiske arbejdsgive-
re) og ETUC (den europæiske fagbevægelse) varetager den tekniske koordinering
af sammensætningen af delegationerne for henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdsta-
gersiden.
Efter den institutionelle ændring, som Lissabontraktaten indførte for at oprette
funktionen som formand for Det Europæiske Råd (TEUF art.15), er der behov for
at revidere afgørelsen fra 2003. Desuden er der behov for at revidere den overord-
nede politikramme og erstatte Lissabonstrategien med Europa 2020-strategien samt
præcisere, hvordan det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse bidrager
til den overordnede styring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hjemmelsgrundlag
Rådsafgørelse 2003/174/EF er traktatfestet i TEUF artikel 152 vedr. arbejdsmarke-
dets parter og den sociale dialog.
Af Kommissionens forslag fremgår det, at hjemlen for Rådets afgørelse, efter lis-
sabonstrategiens vedtagelse, bør være art. 352 i TEUF, som siger, at såfremt en
handling fra Unionens side forekommer påkrævet inden for rammerne af de poli-
tikker, der er fastlagt i traktaterne, for at nå et af målene i heri, og disse ikke inde-
holder fornøden hjemmel hertil, vedtager Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen og med Europa- Parlamentets godkendelse passende bestemmelser
hertil.
2. Formål og indhold
Formålet med afgørelsen af 2003/174/EF er at styrke den sociale dialogs rolle gen-
nem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæfti-
gelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Lissabonstrategien og nu
EU2020-stragien.
Dette formål er fortsat gældende i det reviderede forslag og det fremgår således
heraf, at det er EU’s mål at udvikle en social markedsøkonomi med høj konkurren-
ceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt. Ved fastlæg-
gelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager EU hensyn til den
sociale dimension, herunder særligt de krav, der er knyttet til fremme af et højt be-
skæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social
udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse
af menneskers sundhed.
EU anerkender desuden arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan og ønsket om at
lette dialogen samt øge parternes ejerskab og involvering i 2020-stategien, samtidig
med at man respekterer deres uafhængighed.
Et specifikt aspekt ved revisionen vedrører desuden Rådets repræsentation ved
Trepartstopmødet. Der kan ved en retligt streng fortolkning af artikel 15 i TEUF
argumenteres for, at kontinuiteten i Rådets deltagelse kunne opretholdes udeluk-
kende ved deltagelse af formanden for Det Europæiske Råd. Kommissionen lægger
imidlertid i sit forslag op til, at man bevarer den nuværende kadence, i lyset af de
positive erfaringer med deltagelse af både rådsformandskabet og de to følgende
formandskaber.
I spørgsmålet om mødehyppighed er der ifølge den gældende rådsafgørelse alene
krav om, at der afholdes møde mindst én gang om året. I praksis har det sociale
trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse dog afholdt to møder om året med in-
teraktiv deltagelse af de skiftende formandskaber siden 2003 forud for Det Euro-
pæiske Råds forårs- og efterårsmøder. Kommissionen foreslår, at man fastholder
denne praksis under henvisning til de positive erfaringer hermed, samt at behovet
for et effektivt og synligt samråd på højt plan mellem EU-institutionerne og EU’s
arbejdsmarkedsparter berettiger til afholdelse af to møder årligt.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 352 høres om sagen. Der
foreligger endnu ikke en udtalelse. Europa-Parlamentet forventes at behand-
le sagen i starten af 2014.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
6. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konse-
kvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Høring
En formel høring af arbejdsmarkedsparterne er ikke påkrævet i betragtning
af det valgte retsgrundlag, men Kommissionen har sendt forslaget i en
formel høring hos EU’s tværfaglige arbejdsmarkedsparter, og bemærker i
den forbindelse, at der var bred støtte til idéen om en begrænset/teknisk
revision.
Forslaget blev den 18. november 2013 endvidere sendt i høring i Specialudvalget
for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der var ingen bemærkninger til forslaget.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdning til forslaget, men det forventes at
der vil være en overordnet opbakning til forslaget.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan umiddelbart støtte en begrænset revision af Rådets afgørelse af 6.
marts 2003.
Regeringen kan støtte tilpasningen af forslaget til 2020-strategien.
Regeringen kan desuden støtte, at praksis i forhold til mødehyppighed og repræsen-
tation af Rådet fastholdes, således at der også fremadrettet holdes møder to gange
årligt med deltagelse af de tre på hinanden følgende formandskabers på stats- eller
regeringschefniveau og på beskæftigelsesministerniveau.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det reviderede forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3