PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
KOM (2013) 0753 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Center for Fiskeri

Sagsnr.: 13-7141-000004

Den 28. november 2013

FVM 212

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande

og for EU-fartøjer i visse andre farvande

KOM (2013) 753

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fi-

skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-

farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fi-

skerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i

fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet

med forslaget er at fastsætte TAC

for 2014 og fordele EU’s rådighedsmængder til med-

lemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2014.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 753 af 31. oktober 2013 fremsat forslag til Rådets

forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grup-

per af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande.

Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 5. november 2013.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget

vedrører, i henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder

anvendelse. Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er Re-

geringen enig heri.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande der forvaltes i fællesskab med

tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget

er at fastsætte TAC for 2014 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Der

skal endvidere fastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2014.

1 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)

og Den Videnskabelige, Tekniske og

Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC-

fastsættelse afhængig af de enkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens

meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2014

(Kommissionens politikerklæring).

Disse principper angiver et hierarki af strategier for TAC-fastsættelsen. Hvis der forelig-

ger en forvaltningsplan følges denne, ellers lægges MSY

til grund i overensstemmelse

med reformen af den fælles fiskeripolitik. For bestande uden analytisk bestandsvurdering

(”data limited stocks”) anbefaler de rådgivende organer, om fangsterne bør reduceres,

stabiliseres eller forøges. ICES-rådgivningen giver i mange tilfælde kvantitative retnings-

linjer for sådanne variationer, hvorfor der af forsigtighedsgrunde er en udsvingsgrænse

på +/- 20 %. Kommissionens forslag anvender dette grundlag ved TAC-fastsættelsen. I

tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning ikke er til stede, har man fulgt en forsigtig-

hedstilgang og foreslået en reduktion i TAC på 20 %.

For 55 bestande foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en fuld-

stændig vurdering. Rådet og Kommissionen blev i 2012 enige om, at for 21 bestande

fastsættes TAC uændret fra 2013 og fem år frem, medmindre deres status ændres væ-

sentligt i løbet af perioden.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2014 med en række tredje-

lande for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge og Grønland. Forslaget fordeler

desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen

for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det

Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfi-

skebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk

Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Ant-

arktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel,

atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i

Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel.

EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til

hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og mørksej

aftalt langsigtede forvaltningsplaner, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i

Nordsøen og vestlige farvande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jom-

fruhummer, rejer, sperling og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller

i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

2 Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i prioriteret rækkefølge baseret på: Forvaltningsplaner, MSY-

konceptet, det vil sige fiskeri baseret på MSY (MSY framework) eller gradvis opnåelse af MSY (MSY transition),

og forsigtighedsprincippet.

Jf. Kommissionens meddelelse til Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2014, KOM (2013) 319 af

30. maj 2013.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største

udbytte fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem

EU, Norge, Island og Færøerne i NEAFC om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning

for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” (den så-

kaldte ”others-kvote”) i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvoter.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/

Kattegat for 2014:

Art

Torsk

Nordsøen og

Skagerrak

Rådgivning

27.411 t

Bestanden er i svag stigning, men rekrutteringen er fortsat

ringe. F

har været faldende siden 2000, og beregnes til

0,39 i 2012, som er lavere end det langsigtede mål i for-

valtningsplanen på 0,40.

ICES rådgiver om en reduktion på 9 % i forhold til TAC for

2013 i henhold til forvaltningsplanen.

40.639 t

Bestanden er stor, men der har ikke været en stor årgang

kuller siden 1999. F er i 2013 bestemt til 0,27, hvilket er

under målet (0,3) i forvaltningsplanen. ICES rådgiver efter

EU/Norge-forvaltningsplanen om en reduktion i TAC på

15 %.

85.581 t

ICES rådgiver efter EU/Norge forvaltningsplanen, at der skal

ske en reduktion i TAC på de maksimale 15 %. F er under

målet på 0,29. Rådgivningen dækker både Nordsøen, Ska-

gerrak/Kattegat og området vest for Skotland.

16.092 t

Bestanden er gået voldsomt tilbage i gennem de sidste 30

år, men bestanden er steget svagt fra 2007 til 2012. ICES

har ændret metode og data for bestandsvurderingen, hvil-

ket har givet et højere bestandsestimat og lavere F end tid-

ligere. ICES har i 2013 anbefalet, at EU/Norge-

forvaltningsplanens mål bør ændres fra en F på 0.3 til en F

på 0.15. Dette vil give en reduktion i TAC på 15 % i henhold

til den stabilitetsmekanisme, der er indbygget i forvalt-

ningsplanen).

500 t

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra for-

sigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres med 20

% i forhold til gennemsnitlig fangst de sidste tre år, hvilket

giver en TAC på 500 t. Rådgivningen gælder for både 2013

og 2014.

111.631 t

Bestanden er i 2013 steget yderligere og er estimeret til at

være den højeste i mere end halvtreds år. F er historisk lav

og rekrutteringen er omkring middel.

ICES rådgiver om en maksimal forhøjelse på 15 % jf. for-

valtningsplanen.

TAC i 2013

i tons

26.475 i

Nordsøen og

3.783 i Ska-

gerrak

DK andel af

EU's kvote

20 % i Nordsø-

en og 83 % i

Skagerrak

Kuller

Nordsøen og

Skagerrak

45.041 i

Nordsøen og

2.770 i Ska-

gerrak

7 % i Nordsøen

og 84 % i Ska-

gerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

Hvilling

Nordsøen

91.220

i Nordsøen,

og Skager-

rak/Kattegat

18.932

13 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

1.050

90 %

Rødspætte

i Nordsøen

97.070

20 %

F = Fiskeridødelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rødspætte

i Skagerrak

Rådgivning

8.972 t.

ICES har for første gang vurderet Skagerrak (med en vest-

og østbestand) og Kattegat separat. TAC for Kattegat indgår

ikke i forhandlingerne med Norge.

Vestbestanden i Skagerrak, der er klart den største, har

tætte relationer til Nordsøbestanden og er i fremgang.

Derimod er den væsentligt mindre østbestand i kraftig til-

bagegang, hvorfor der her rådgives om intet direkte fiskeri

og tiltag til begrænsning af bifangst og discard.

889.886 t

ICES rådgiver om en samlet TAC på 889.886 tons for hele

makrellens udbredelsesområde ud fra en vurdering af be-

standen som data begrænset, hvor man derefter tager et

gennemsnit af seneste 3 års fangster som en midlertidig

løsning for 2014. Der afventes en benchmark undersøgelse i

2014. En samlet TAC for Nordøstatlanten fastsættes nor-

malt i kyststatsforhandlingerne. Der har dog ikke været

fastsat en TAC siden 2009, idet Island og Færøerne har

fastsat autonome kvoter. Forhandlingerne om en fælles TAC

for 2014 er endnu ikke afsluttet.

Landingerne har siden 2009 været større end TAC´en pga.

af de unilateralt fastsatte kvoter, men dette ser ifølge ICES

ikke ud til at have medført en nedgang i bestanden.

5.426 t

ICES rådgiver på baggrund af en forsigtighedstilgang, at

TAC reduceres med 43 % i afventning af, at en mere sikker

bestandsvurdering bliver udarbejdet i løbet af 2014.

ICES foreslår desuden en særlig indsats mod den såkaldte

highgrading discard, som især forekommer blandt svenske

fartøjer.

470.037 t (konsum) / 12.440 t (bifangst).

Bestanden har det godt og er blevet opjusteret ved de se-

nere års rådgivning. ICES rådgivning er baseret på den nu-

værende forvaltningsplan. ICES anbefaler en revision af EU-

Norge-forvaltningsplanen fra 2008, hvilket forventes at ville

give en lidt højere TAC.

29.104 t (konsum) / 4.026 t (bifangst)

Sildefiskeriet i Skagerrak/Kattegat udgøres dels af sild fra

den vestlige Østersø og dels af sild fra Nordsøen.

ICES rådgiver ud fra princippet om MSY med udgangspunkt

i Rügen-bestanden og anbefaler en kraftig reduktion af TAC.

6.787 t

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra for-

sigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres med 20

% i forhold til gennemsnitlige landinger i 2010-2012. Her-

udover anvender ICES en yderligere forsigtighedsbuffer på -

20 %.

TAC i 2013

i tons

9.142

DK andel af

EU's kvote

79 %

Makrel

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

EU og Norge

har for 2012

fastsat

TAC’en til

ca. 90% af

542.000 =

ca.

490.000 t

Rejer

Skagerrak

og Norske

Rende

9.500

Heraf 6.650 i

Skagerrak

65 % i Skager-

rak

Sild

i Nord-

søen

478.000

(konsum)

14.400 (bi-

fangst)

Variabel andel

af konsumkvo-

ten og 96 % af

bifangstkvoten

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

55.000

(konsum)

6.659

(bifangst)

41.600

48 % af kon-

sumkvoten og

85 % af bi-

fangstkvoten.

72 %

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

Færøerne

Gennemførelsen af konsultationer mellem EU og Færøerne om udveksling af fiskerimulig-

heder for 2014 er betinget af, at der opnås enighed mellem blandt andet EU og Færøerne

om fordelingen af makrel og atlanto-skandisk sild. Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne

giver traditionelt Danmark fiskerirettigheder efter blåhvilling og makrel i færøsk farvand.

Forhandlinger om udveksling af fiskerimuligheder for 2014 forventes således tidligst at

kunne påbegyndes, når der er fundet en løsning i kyststatsforhandlingerne for makrel og

atlanto-skandisk sild, som både EU og Færøerne er en del af (jf. nedenfor).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kystsstatsbestande

Makrel

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober og november 2013 for-

handlingsmøder om en TAC for makrel for 2014. På mødet udtrykte parterne accept af

dette års rådgivning fra ICES om en midlertidig fastsættelse af TAC’en til knap 890.000

tons, hvilket er en forøgelse i forhold til tidligere år med 64 %. ICES havde vurderet, at

der var stor usikkerhed om fiskeridødeligheden, men at bestanden ikke så ud til at have

lidt skade af de seneste års intensive fiskeri. Kyststaterne gav udtryk for, at man kunne

acceptere dette års rådgivning som en midlertidig løsning, fordi der allerede om få må-

neder var udsigt til et bedre videnskabeligt grundlag. I forhold til fordelingen af TAC’en

forlanger Island og Færøerne i lighed med de seneste fire år en kraftig forøgelse af kvo-

teandelen. Forhandlingerne er pt. suspenderede, men forventes at blive genoptaget in-

den for de næste par måneder med henblik på en aftale for fiskeriet i 2014. Siden 2009

har EU og Norge bilateralt fastsat en TAC, hvor de tilsammen har taget 90 % af TAC’en.

EU og Norge indgik i januar 2010 en 10-årig aftale om makrel, der fastlåser parternes re-

lative andel af den TAC, som kyststaterne enes om.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne udsatte på et møde i oktober 2013 beslut-

ningen om en TAC for blåhvilling for 2014, da man afventede svar fra ICES på anmod-

ninger om forskellige alternativer til den hidtidige forvaltning. ICES har givet en række

alternativer til den nuværende fiskeridødelighed, der alle er inden for MSY. En forsigtig

tilgang til en stigning i fiskeridødeligheden vil give en TAC mellem 1.140.000 og

1.279.000 tons, mens en fuld stigning inden for MSY vil give en TAC på 1.502.000 tons.

Stigningen vil i alle tilfælde være betydelig i forhold til kvoten for 2013, der var på

643.000 tons. Forhandlingerne fortsætter 10.-12. december 2013. EU og Norge forventes

i lighed med 2013 at aftale, at man gensidigt kan fiske 64 % af sin kvote i hinandens

farvande.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2013 forhand-

lingsmøde. Der var enighed om at fastsætte en samlet TAC for atlanto-skandisk sild i

2014 på 419.000 tons i henhold til ICES’ rådgivning baseret på forvaltningsplanen. Det er

en reduktion på 32 % i forhold til 2013. Færøerne fastholdt deres krav om en højere an-

del af kvoten for 2014. Mødet blev suspenderet og nye forhandlinger er planlagt til 10.-

12. december 2013. Den bilaterale adgangsaftale mellem EU og Norge afventer disse

forhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s auto-

nome bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2014 samt TAC i 2013 og den dan-

ske kvoteandel:

Art

Rådgivning

TAC i 2013

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2014 i tons

andel

EU´s

kvote

61 %

Torsk

i Kattegat

Tobis

i Nordsøen, Skagerrak

og Kattegat

Tunge

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Tunge

i Nordsøen

Sperling

i Nordsøen og Ska-

gerrak

Brisling

i Nordsøen

Kulmule

i Skagerrak/Kattegat/

Østersøen

Intet direkte fiskeri

ICES vurderer at bestanden

er historisk lav, og at der

ikke er tegn på umiddelbar

genopbygning. ICES rådgi-

ver, at der ikke må være

målrettet fiskeri efter torsk,

og at bifangst og discard

skal minimeres.

Bestanden er omfattet af en

langsigtet plan for torsk

TAC fastsættes i henhold til

denne.

Rådgivning foreligger febru-

ar 2014

TAC søges fastsat i forlæn-

gelse af modtagelse af den

biologiske rådgivning med

henblik på start af fiskeri ef-

ter tobis i april måned

353 t

ICES vurderer at rekrutte-

ringen er meget lav, og

rådgiver at TAC´en efter

MSYt

kan fastsættes til

353 tons.

11.900 t

Ifølge forvaltningsplanens

(første trin) skal fiskeridø-

deligheden reduceres med

10 %, hvilket giver en ned-

sættelse på ca. 15 % i TAC.

216.000 t

ICES nuværende forvalt-

ningsstrategi

Kvoteåret forventes flyttet

til 1/11-31/10 med virkning

fra 1/11 2014, og forvalt-

ningsstrategien vil samtidigt

blive ændret.

144.000 t

For første gang siden 2008

er der gennemført en analy-

tisk rådgivning i henhold til

MSY med en tilnærmet

værdi for fiskeridødelighe-

den.

ICES vurderer, at bestan-

den er rekordhøj i 2013.

ICES rådgiver efter MSY-

princippet at landingerne for

den samlede nordlige be-

stand ikke må overskride

81.846 tons.

100

-20 %

286.424

Afventer rådgivning

94 %

560

353

-37 %

84 %

14.000

Afventer forhandlin-

ger med Norge

187.500

Afventer forhandlin-

ger med Norge

99,9 %

161.500

Afventer forhandlin-

ger med Norge

85 %

1.661

2466

+49 %

92 %

Rådets forordning nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebe-

standen og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004, som senest æn-

dret ved Rådets forordning (EU) nr. 1243/2012 af 19. december 2012.

Både i 2013 og i forslaget for 2014 er TAC kun til bifangster. Intet direkte fiskeri er tilladt på denne kvote.

MSYt = MSY transition = gradvis opnåelse af MSY-mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i 2013

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2014 i tons

andel

EU´s

kvote

58 %

Kulmule i Nordsøen

Jomfruhummer

i EU-farvande

i Nordsøen

Jomfruhummer

i Skagerrak/

Kattegat

Rødspætte

i Kattegat, Sundet

og Bælthavet

Lange

i Nordsøen

Lange

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Hestemakrel

i Nordsøen og

Kanalen

ICES vurderer, at bestan-

den er rekordhøj i 2013.

ICES rådgiver efter MSY-

princippet at landingerne for

den samlede nordlige be-

stand ikke må overskride

81.846 tons.

ICES vurderer bestanden og

fiskeritrykket for jomfru-

hummer i Nordsøen for 8

separate delområder i EU-

farvande. TAC fastsættes

dog for hele området sam-

let.

5.019 t

ICES vurderer, at fiskeridø-

deligheden i 2012 ligger

over MSY-målet for bestan-

den.

2.224 t

(MSY-niveau, data-limited

stock). Inkluderer en andel i

den vestlige Østersø (subdi-

vision 22-23).

10.800 t

ICES’ rådgivning er 2-årig

(2013 og 2014). ICES vur-

derer, at bestandens til-

stand er stabil, og at fang-

ster bør holdes omkring

gennemsnittet for perioden

2003-2008.

70 t

Databegrænset bestand.

ICES rådgiver i en to-årig

rådgivning ud fra princippet

om databegrænsede be-

stande om en reduktion på

20 %.

25.500 t

ICES rådgiver ud fra forsig-

tighedsprincippet for data-

begrænsede bestande, at

fangsten skal reduceres til

et niveau svarende til gen-

nemsnittet af de sidste tre

års fangster (2010-2012:

25.500 t)

110.546 t

ICES rådgiver ud fra MSY en

40 % reduktion, som følge

af fortsat stigning i fiskeri-

dødeligheden, som ligger

langt over MSY. ICES har i

2012 vurderet, at forslag til

forvaltningsplan ikke er i

overensstemmelse med for-

sigtighedsprincippet, og at

planen derfor bør revideres.

Rådgivningen dækker et

større område end TAC.

1.935

2874

+49 %

17.350

15.499

-11 %

5.200

5019

-3 %

73 %

1.800

2.160

+20 %

89 %

2.428 i

Nordsøen,

16.684 i alt

samlet for

områderne

Afventer forhandlin-

ger med Norge

10 %

-20 %

57 %

37.950

Afventer forhandlin-

ger med Norge

48 %

Hestemakrel

i de vestlige om-

råder

157.989

95.438

-40 %

8,6 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i 2013

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2014 i tons

andel

EU´s

kvote

33 %

Brisling

i den engelske kanal

3.832 t

ICES rådgiver ud fra prin-

cippet om databegrænsede

bestande.

127.509 t

ICES rådgiver efter MSY-

princippet.

5150

Uændret

Havgalt

i det nordøstlige At-

lanterhav

82.000

127.509

+55 %

25 %

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder

ising/skrubbe, rødtunge/skærising og pighvar/slethvar. Dertil kommer, at Kommissionen

– som i tidligere år – foreslår 0-TAC/forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter. Disse

må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes.

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i

blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr.

1342/2008

. For Nordsøen og Skagerrak vil Kommissionens forslag følge senere forud

for vedtagelsen på rådsmødet i december. For Kattegat foreslår Kommissionen en reduk-

tion på 20 % i fiskeriindsatsen.

Andre bestemmelser

Bestemmelserne fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumen-

teret fiskeri ved fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor, er

videreført uændret i forslaget. Herunder blandt andet, at kvotepræmien maksimalt må

udgøre 75 % af den forventede mængde udsmid, der må forventes for den type fartøj,

og ikke på noget tidspunkt må udgøre mere end 30 % af fartøjets basistildeling. Dog er

der mulighed for visse undtagelser fra denne bestemmelse. Det fremgår endvidere, at al-

le de pågældende fartøjers fangster af de arter, der er omfattet af yderligere tildelinger,

skal modregnes i fartøjernes individuelle tildeling, herunder også fisk som ikke opfylder

mindstemålet.

I forslaget er der desuden en bestemmelse om, at der kan overføres kvoter mellem de

fartøjer, som deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, og fartøjer, der ikke deltager i en så-

dan ordning, forudsat at det kan påvises, at udsmid fra fartøjer, der ikke deltager i ord-

ningen, ikke øges.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Omfattet af en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen i forbindelse med vedtagelse af fiskerimuligheder

for 2013 om fastsættelse af uændret TAC fra 2013 og fem år frem.

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for

torskebestande og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning nr. 423/2004 som senest

ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 1243/2012 af 19. december 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ikke statsfi-

nansielle konsekvenser.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er

ikke muligt at vurdere disse på det foreliggende grundlag. Konsekvenserne for bruttoind-

tjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspri-

serne samt omkostninger, ikke mindst brændstof, og fiskerimønstre.

Høring

Danmarks Fiskeriforening understreger indledningsvist, at ICES vurderer, at den generel-

le udvikling i Nordsøen for bestandene er positiv. Foreningen glæder sig over denne ud-

vikling og finder, at man som konsekvens heraf nu kan tænke mere strategisk langsigtet,

og ikke blot fokusere på genopbygning af fiskebestande. Målsætningen om at fiske efter

MSY skal fastholdes, men målet skal nås gradvist. Danmarks Fiskeriforening forholder sig

kritisk til den biologiske rådgivning i forhold til flere konkrete bestande. Foreningen fore-

slår for stort set alle bestande af betydning for dansk fiskeri, at TAC i 2014 fastsættes

med samme TAC som i 2013 eller at der fastsættes en stigning i TAC. For flere TAC’er er

Danmarks Fiskeriforenings forslag højere end den biologiske rådgivnings anbefalinger.

Foreningen foreslår, at TAC’er ikke nødvendigvis ændres fra år til år, så længe fiskeridø-

deligheden ligger i den centrale del af et interval – medmindre særlige forhold taler her-

for. Ved indførelsen af et discardforbud begyndende i 2015 finder foreningen blandt an-

det, at der bliver behov for øget år-til-år fleksibilitet, og at man også bør se på mulighe-

derne for fleksibilitet mellem områder, samt at færre arter bør reguleres af TAC’er. For-

eningen finder, at en årlig udsvingsgrænse i TAC stadig har relevans for bestande, hvor

detaljerne i udviklingen ikke er kendt, men hvor man har en indikation af retningen. For

databegrænsede bestande påpeges det som et generelt problem, at ICES rådgiver i for-

hold til gennemsnittet af de registrerede fangster og ikke i forhold til den vedtagne TAC.

Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

For torsk i Nordsøen og Skagerrak understreger foreningen, at selvom den biologiske ud-

vikling af bestanden fra 2012 til 2013 kunne være mere velfunderet, er udviklingen sær-

deles positiv. Foreningen finder fortsat, at man indtil gydebiomassen er større end forsig-

tighedsgrænsen, bør fastsætte TAC ud fra to grundlæggende forudsætninger: 1) at døde-

ligheden bliver reduceret i forhold til indeværende år og 2) at gydebiomassen i det efter-

følgende år vil være større end gydebiomassen i indeværende år. Danmarks Fiskerifor-

ening vurderer, at der er grundlag for forøgelse af TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak

med 20 % for 2014. Endvidere bør fiskeriindsatsreguleringen fjernes, eller som minimum

være uændret i forhold til 2013.

For torsk i Kattegat henviser Danmarks Fiskeriforening til, at der alene er tale om en bi-

fangstkvote, og at fangsten af torsk således på ingen måde styres af størrelsen af TAC

for torsk. En for restriktiv TAC har ifølge foreningen udelukkende som konsekvens, at fi-

skere bliver tvunget til discard. Samtidigt indebærer den lave TAC-fastsættelse, at data-

grundlaget for fastsættelse af bestandsestimater er mangelfuld. Foreningen anbefaler en

TAC på 190 tons svarende til niveauet i 2011.

For loftet for bifangster af sild i Nordsøen finder Danmarks Fiskeriforening, at TAC´en

som minimum bør fastsættes uændret i forhold til 2013. En yderligere reduktion vil ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun være uhensigtsmæssigt i forhold til en optimal udnyttelse af fiskerimulighederne i

industrifiskeriet. Det vil også besværliggøre overgangen til et discard-forbud i 2015 i in-

dustrifiskeriet yderligere.

For sild i Skagerrak/Kattegat noterer Danmarks Fiskeriforening sig, at bestanden af Rü-

gensild, som foreningen anfører, udgør 2/3 af landingerne, ifølge den biologiske rådgiv-

ning er vokset fra 2012 til 2013. Det bemærkes samtidig, at den i medfør af forvalt-

ningsplanen forventede reduktion i TAC for Nordsøsild er så lille, at den ville forsvinde,

hvis den skulle overføres proportionalt til den relevante TAC-andel for Skager-

rak/Kattegat. Som følge heraf foreslår foreningen en uændret TAC for konsumsild 2014.

For loftet for bifangster af sild bør TAC også fastsættes uændret i forhold til 2013.

For jomfruhummer i Nordsøen bemærker foreningen, at ICES beskriver en tilbagegang i

alle funktionelle enheder, men at tilgangen med rådgivning i funktionelle enheder er

uhensigtsmæssig og at den overordnede TAC på den baggrund, bør fastholdes på det

nuværende niveau. Det vil sige 17.350 tons i Nordsøen. For jomfruhummer i Skager-

rak/Kattegat foreslår foreningen en uændret TAC på 5.200 tons.

For tunge i Skagerrak/Kattegat anfører Danmarks Fiskeriforening, at rådgivningen har

påvist en faldende bestand og bemærker, at fiskerne ligeledes har observeret en reduce-

ret fangst. Det vurderes, at en vis reduktion i TAC kan være på sin plads, men den bør

begrænses til 15 %, således at TAC fastsættes til 476 tons.

For brisling i Nordsøen stiller Danmarks Fiskeriforening sig stærkt tvivlende over for rati-

onalet bag ICES’ metode til beregning af TAC-forslag. Foreningen finder, at en TAC på

194.000 tons, som vil være resultatet af anvendelse af den tidligere strategi, vil være i

overensstemmelse med såvel forsigtighedsprincippet som den vedtagne MSY-strategi.

For brisling i Skagerrak/Kattegat anfører foreningen, at fangsterne i farvandet primært er

bestemt af, i hvilken grad brisling kan fanges rent, og at det derfor ikke giver mening at

forvalte fiskeriet på basis af historiske fangster. Der foreslås derfor en uændret TAC for

2014. Der ønskes fleksibilitet for fangst af brisling mellem Skagerrak/Kattegat og Nord-

søen.

For lange i Skagerrak, Kattegat og Østersøen finder foreningen, at det var en fejl fra sid-

ste års rådsmøde, at lange ikke blev omfattet af Rådets og Kommissionens erklæringer

om, at TAC for en række arter, hvor der ikke foreligger en videnskabelig vurdering, skal

fastsættes uændret fra 2013 og 5 år frem. Foreningen mener derfor, at TAC skal være

uændret for 2014.

Endvidere finder foreningen, at der bør arbejdes for farvands-fleksibilitet for torsk, kuller,

brisling, rødspætter m.v.

Endelig finder foreningen, at der må gøres alt for at sikre, at en aftale med Norge om

fastlæggelse af fiskerimulighederne er på plads til 1. januar 2014. Foreningen finder, at

det vil være til stor skade for dansk fiskeri, hvis forhandlingssituationen for makrel og at-

lanto-skandisk sild blokerer for den bilaterale aftale mellem EU og Norge og forhindrer, at

det demersale fiskeri i Nordsøen og Skagerrak ikke kan komme i gang fra årsskiftet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har fremført en række bemærkninger

vedrørende pelagiske bestande og industrifiskeri.

Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

For Nordsøsild foreslår foreningen, at man for 2014 følger den gældende forvaltnings-

plan, hvilket ifølge foreningen vil indebære en konsumkvote på 470.000 tons. Samtidig

anbefaler DPPO dog, at forvaltningsplanen ændres. For sild i IIIa (Skagerrak) anbefaler

foreningen, at der snarest indgås aftale mellem EU og Norge om en fast procedure for

fastsættelsen af såvel en konsumkvote som et bifangstloft. I mangel af en sådan fast

procedure vil DPPO undlade at komme med forslag om konkrete tal.

For brisling i Nordsøen anbefaler DPPO at følge den beregningsprocedure, der blev ved-

taget på ”benchmark” -mødet i foråret 2013, hvilket vil give en kvote på 194 000 t. For

brisling i Skagerrak foreslås en uændret TAC for 2014.

Med hensyn til makrel anbefaler DPPO, at der – nationalt som internationalt – sættes fo-

kus på at forberede sig til ”benchmark” i februar 2014 for derved at sikre, at forvaltnin-

gen hurtigst muligt igen bliver baseret på biologiske principper. DPPO bemærker, at for-

eningen sammen med søsterorganisationer i resten af EU har udviklet et nuanceret og

balanceret koncept for fordelingen af makrelressourcerne i Nordøst Atlanten. DPPO fin-

der, at den danske regering bør arbejde aktivt for en kyststatsløsning baseret på DPPOs

forslag.

For atlanto-skandisk sild foreslår DPPO at følge den eksisterende forvaltningsplan sva-

rende til en TAC på 418 000 t i 2014. Samtidig opfordrer DPPO kyststaterne til at finde

enighed om den fremtidige forvaltning. For hestemakrel i Nordsøen foreslås, at TAC fast-

sættes uændret i forhold til 2013. For hestemakrel i de vestlige områder foreslår forenin-

gen kvoten som et led i en gradvis reduktion mod MSY, at TAC fastsættes til 136 000

tons. Med hensyn til blåhvilling foreslås det, at TAC fastsættes i overensstemmelse med

MSY princippet svarende til en TAC på 1.500.000 tons i 2014.

Marine Ingredients Denmark har ligeledes fremsendt bemærkninger, og anfører at det er

et problem, at ICES i sin rådgivning for ”data poor stocks” tager udgangspunkt i de regi-

strerede fangster fremfor den vedtagne TAC.

Foreningen foreslår en uændret TAC for brisling i Skagerrak/Kattegat i forhold til 2013 og

desuden en mulighed for fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.

Foreningen anfører for bifangstkvoten for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, at det

er afgørende, at kvoten afspejler bestandssituationen for industriarterne. Bifangstkvoten

for sild udgør under 3 % af de samlede TAC´er for industriarterne, og udnyttelsesmulig-

hederne af industriarterne er helt afhængig af en passende bifangstkvote for sild.

Foreningen anfører, at man for at sikre en god udnyttelsesmulighed for industriarterne

og for at skabe overgang til det kommende discard-forbud bør fastsætte TAC´er på

samme niveau som i 2012. Desuden anfører foreningen, at der bør være mulighed for

fleksibilitet for bifangstkvoterne i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og

finder det positivt, at andelen af bestande, der fiskes på niveau med det maksimalt bæ-

redygtige udbytte (MSY), er stigende.

Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2014 på grundlag af videnskabelig råd-

givning, MSY-målsætningen i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt fast-

lagte forvaltningsplaner.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar

2014.

Regeringen finder det vigtigt at undgå automatiske TAC-reduktioner på 20 % for data-

begrænsede bestande, hvor bestandene er stabile eller stigende. I disse tilfælde finder

regeringen denne tilgang for kategorisk, idet der vil være behov for en konkret vurdering

i det enkelte tilfælde.

Regeringen arbejder for, at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak fastsættes uændret i

forhold til 2013 eller med en begrænset stigning, der fortsat sikrer en stigning i gyde-

biomassen. Regeringen arbejder ligeledes for, at fiskeriindsatsen i Nordsøen og Skager-

rak fastsættes uændret. For begge dele gælder, at dette er i overensstemmelse med for-

valtningsplanen, som ændret af Rådet i 2012. En reduktion i TAC vil med en stigende be-

stand medføre risiko for øget udsmid. Der er herudover gennemført selektivitetsfrem-

mende foranstaltninger, som ikke er medregnet i den videnskabelige rådgivning.

Regeringen støtter, at der i 2014 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie for

torsk i Nordsøen og Skagerrak på samme niveau som i 2013 ved kameraforsøg.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes,

og at det derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstlofter for sild.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat også for 2014 fastsættes som en bifangst-

kvote. TAC er dog nu så lille, at en yderligere 20 % reduktion vil kunne føre til øget

discard. Det ses ikke at have en biologisk betydning for bestanden, om TAC reduceres.

Set i det lys finder man fra regeringens side, at TAC bør fastsættes uændret i forhold til

2013. Ligeledes finder regeringen, at der bør anvendes en bedre måde at reducere fiske-

ridødeligheden i Kattegat på end en fortsat reduktion i fiskeriindsatsen.

Regeringen finder, at TAC for lange i Skagerrak/Kattegat/Østersøen bør opretholdes

uændret i forhold til 2013, idet kvoten er meget lille. Der er tale om et bifangstfiskeri, og

der vil være risiko for øget udsmid ved en yderligere reduktion af kvoten.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.