Miljøudvalget 2013-14
KOM (2013) 0758 Bilag 1
Offentligt
1326085_0001.png
NOTAT
Pesticider og Genteknologi
J.nr. MST-001-10241
Ref. OLK/red. masch
Den 11. december 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Ansøgning om godkendelse til markedsføring (dyrkning) i EU af
genetisk modificeret majs linje 1507 (C/ES/01/01) i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF.
1. Resumé
Den 6. november 2013 fremsendte Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse
vedrørende godkendelse til markedsføring i EU af en genetisk modificeret majs
efter reglerne i del C i udsætningsdirektivet. Godkendelsen omhandler majslinjen
’Linje 1507’, der har fået overført gener, der gør den resistent overfor angreb af
sommerfuglelarver (europæisk- og vestafrikansk majsborer). Formålet med
forslaget er at få vedtaget en EU holdning til en ansøgning om markedsføring af
en genmodificeret majs med henblik på udsætning i EU.
Et lignende forslag blev den 25. februar 2009 behandlet på komitémødet under
udsætningsdirektivet efter forskriftsproceduren. Komitéen kunne ikke træffe
beslutning med det nødvendige kvalificerede flertal, og sagen skulle derefter
straks forelægges Rådet, som skal træffe beslutning inden tre måneder. Danmark
stemte i komitéen imod forslaget om godkendelse, idet der ikke forelå en
konsolideret moniteringsplan på afstemningstidspunktet. Kommissionen
oversendte imidlertid aldrig forslaget til Rådet. Den 26.september 2013 afsagde
EU’s førsteinstansret en dom, hvori det slås fast, at Kommissionen har udvist
passivitet i forhold til ansøgningen, som blev indgivet i 2001, ved ikke at
oversende sagen til Rådet. I overensstemmelse med denne dom oversendte
Kommissionen den 6. november 2013 et forslag om godkendelse til afgørelse i
Rådet. EU formandskabet forventes at sætte forslaget til skriftlig behandling i
Rådet, idet Land og Fisk Rådsmødet den 27. januar 2014 er blevet aflyst. Såfremt
Rådet ikke kan træffe beslutning med kvalificeret flertal, træffer Kommissionen
beslutning om forslaget.
Forslaget vil ikke have miljømæssige, lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Hvis forslaget vedtages vil det medføre, at den genmodificerede
majs kan markedsføres og dyrkes i EU, herunder DK.
Det indstilles, at Danmark stemmer imod forslaget til rådsbeslutning om
godkendelse til markedsføring af majs linje 1507, idet der ikke foreligger en
konsolideret overvågningsplan.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Baggrund
Den 6. november 2013 fremsendte Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse
vedrørende godkendelse til markedsføring i EU af en genetisk modificeret majs
efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Godkendelsen
omhandler majslinjen ’Linje 1507’, der har fået overført gener, der gør den
resistent overfor angreb af sommerfuglelarver (europæisk- og vestafrikansk
majsborer)
Forslaget skal nu behandles i Rådet. Hvis Rådet ikke kan træffe beslutning i sagen
med kvalificeret flertal tager Kommissionen selv stilling til forslaget.
Danmark modtog den 20. august 2003 en ansøgning om godkendelse til
markedsføring i EU af genetisk modificeret majs, linje 1507, efter reglerne i del C i
udsætningsdirektivet. Ansøgningen er oprindeligt indleveret til de spanske
myndigheder i 2001 af Pioneer Hi-Bred International, Inc. og Mycogen Seeds.
Grundnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15.
oktober 2003.
De spanske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det
indstilles, at der gives godkendelse til markedsføring. Vurderingsrapporten og
ansøgningen blev fremsendt til Kommissionen og til de øvrige medlemslande.
Danmark fremsendte i oktober 2003 begrundet indvending mod ansøgningen, idet
der var behov for en redegørelse for, om gensplejsningen har ført til, at der er
opstået åbne læserammer i majsplantens genom, samt en redegørelse for
eventuelle konsekvenser heraf, og for yderligere information, der kunne belyse, om
der er et særligt behov for at beskytte truede sommerfugle. Derudover tilkendegav
Danmark, at der burde gennemføres en overvågning af de langsigtede
konsekvenser for ikke-målorganismer, herunder jordbundsorganismer og andre
sommerfugle; at data fra samtlige år skulle gøres tilgængelige i afrapporteringen af
overvågningen, som fremsendes hvert tredje år samt at den leverede PCR-metode
burde valideres af EU’s Joint Research Center, og at en sådan validering burde
tilvejebringes inden markedsføringen. Endvidere gjorde Danmark opmærksom på
det daværende moratorium.
Endelig tilkendegav Danmark, såfremt de tekniske retningslinjer for prøvetagning
og analyse af GMO’er endnu ikke var offentliggjort, ville Danmark ikke finde det
muligt at tage stilling til en godkendelse, før retningslinjerne var offentliggjort.
På denne baggrund ønskede Danmark, at sagen blev taget op i komitéprocedure.
Den 21. januar 2009 fremsendte Kommissionen et forslag til godkendelse af
markedsføring i EU af den genetisk modificerede majslinje.
Forslaget blev behandlet på komitémødet (Regulatory Committee;
udsætningsdirektivet) den 25. februar 2009 efter forskriftsproceduren. Komitéen
kunne ikke træffe beslutning med det nødvendige kvalificerede flertal, og sagen
skulle derefter straks forelægges Rådet, som skal træffe beslutning inden tre
måneder (jf. Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af nærmere vilkår
for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, art. 5,
stk. 4).
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmark stemte i komitéen imod forslaget om godkendelse, idet der ikke forelå en
konsolideret moniteringsplan på afstemningstidspunktet.
Kommissionen oversendte imidlertid aldrig forslaget til Rådet.
Den 13. april 2010 anlagde Pioneer sag mod Kommissionen ved EU-domstolen
med påstand om, at domstolen skulle fastslå, at Kommissionen ved ikke at
forelægge sagen for Rådet, havde undladt at handle i overensstemmelse med
udsætningsdirektivet.
Den 26.september 2013 afsagde EU førsteinstansret en dom, hvori det slås fast, at
Kommissionen har udvist passivitet i forhold til ansøgningen som blev indgivet i
2001 ved ikke at oversende sagen til Rådet.
I overensstemmelse med denne dom oversendte Kommissionen den 6. november
2013 et forslag om godkendelse til afgørelse i Rådet.
Såfremt Rådet ikke kan træffe beslutning med kvalificeret flertal, træffer
Kommissionen beslutning om forslaget.
I forbindelse med oversendelsen af forslaget til Rådet henledte Kommissionen
medlemslandenes opmærksomhed på Kommissionens forslag om national
selvbestemmelse mht. dyrkning af godkendte GM-afgrøder. Et blokerende
mindretal har indtil nu standset den videre behandling af dette forslag.
Kommissionen opfordrede i den forbindelse medlemslandene til at arbejde videre
med forslaget med henblik på at fremme sagen.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til Rådets afgørelse er at godkende den genetisk
modificerede majs linje 1507 til dyrkning i EU.
Ansøgningen gælder ligeledes for krydsninger af den genetisk modificerede linje
med ikke modificeret majs fremkommet ved traditionelle forædlingsmetoder.
Majslinjen 1507 har fået indsat et gen, der danner et toksin, hvilket gør planterne
resistente over for angreb af visse sommerfuglelarver. Dette gen (Cry1F) stammer
fra en bakterie (Bacillus thuringiensis subsp. aizawai). Majslinjen 1507 har også
fået indsat et gen, der gør, at planterne bliver tolerante overfor
ukrudtsbekæmpelsesmidler med aktivstoffet glufosinat-ammonium (Basta). Det
indsatte gen (pat) stammer fra en bakterie (Streptomyces viridochromogenes Tü-
494). Godkendelsens anvendelsesområde omfatter ikke produktets kommercielle
anvendelse som en plante, der er glufosinattolerant, i EU, da pat-genet for
glufosinattolerance kun måtte anvendes som et markørgen. Derfor bør produktet
ikke anvendes med glufosinatherbicider på måder, der afviger fra normal praksis
med majs, der ikke er tolerant overfor sådanne herbicider.
Majslinjen indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika.
I artikel 3 i forslaget til Rådets afgørelse fastlægges de nærmere betingelser for
markedsføring, herunder bestemmelser for indholdet af en forvaltningsplan for at
imødegå udviklingen af insektresistens.
I artikel 4 og bilag 1 fastlægges de nærmere bestemmelser for overvågning udført
af indehaveren af tilladelsen, herunder bestemmelser om at Pioneer skal udarbejde
en konsolideret overvågningsplan i overensstemmelse med godkendelsen.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens forslag af 6. november 2013 til godkendelse af 1507-majsen
afviger på nogle punkter fra det forslag, som Kommissionen fremsendte til
medlemslandene den 21. januar 2009 og som blev behandlet i komitéen den 25.
februar 2009.
I forslaget af 6. november (art. 3, litra g) stilles ændrede krav til forvaltningsplanen
for insektresistens, og eksponeringen af ikke-målinsekter i forhold til forslaget fra
2009, Der fastlægges således ændrede regler for tilflugtssteder for ikke-
målinsekter beregnet i forhold til det totale areal på den enkelte bedrift med
insektresistent majs, som er aktive mod sommerfugle.
Forvaltningsplanen skal endvidere nu indeholde anbefalinger om at plante
tilflugtsmajs (konventionel majs) i yderrækkerne langs markkanterne.
Efter art. 4 (Overvågning udført af indehaveren af tilladelsen), nr. 1 fastsættes
fortsat i nærværende forslag, at den overvågningsplan, som er vedlagt
anmeldelsen, ændres i overensstemmelse med tilladelsens bestemmelser.
Jf. forslaget af 6. november 2013 fastlægges herudover, at tilladelsen først
udstedes, når overvågningsplanen er ændret og konsolideret i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne afgørelse. Medlemsstaterne konsulteres af
Kommissionen om den konsoliderede overvågningsplan.
Herudover fastsættes – også som noget nyt - i art. 4, litra f, at indehaveren af
tilladelsen gennemfører en specifik undersøgelse af de potentielle skadelige
virkninger på organismer, der ikke er målarter som følge af dyrkningen af 1507-
majsen og indberetter resultaterne af denne undersøgelse til de kompetente
myndigheder.
I Bilag 1, ”Overvågning udført af indehaveren af tilladelsen” tilføjes nu forskellige
statistisk- tekniske krav til overvågningen.
Herudover er de indledende betragtninger ændret i overensstemmelse med de
ovenfor nævnte ændringer.
4. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Der er tale om en ansøgning om godkendelse til markedsføring i henhold til en
allerede vedtaget rådsretsakt (udsætningsdirektivet). Spørgsmål om
nærhedsprincippet er således ikke relevant.
6. Gældende ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få
lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret
af udsætningsdirektivet. Direktivet er implementeret i dansk ret med
lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3.
oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede
organismer.
5. Konsekvenser for Danmark
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En godkendelse forventes ikke at få stats- eller kommunaløkonomiske
konsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde i forbindelse med
behandling af sagen samt tilsyn og kontrol i henhold til kapitel 5 i bekendtgørelse
nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet:
En godkendelse forventes ikke at få administrative eller økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
I EFSA’s udtalelse på baggrund af indsigelserne, der blev vedtaget i januar 2005
konkluderes, at linje 1507 – under hensyntagen til den foreslåede anvendelse heraf
- sandsynligvis ikke vil få skadelige virkninger for menneskers og dyrs sundhed
eller for miljøet.
På baggrund af et teknisk møde mellem de nationale kompetente myndigheder i
sommeren 2006, der bl.a. behandlede indsigelserne fra medlemslandene,
anmodede Kommissionen EFSA om en supplerende udtalelse med mere præcise
oplysninger om de arter af lepidoptera (sommerfugle), der er henvist til i EFSA’s
udtalelse fra januar 2005.
EFSA blev også bedt om at foreslå, om der skulle gennemføres mere målrettede
risikoforvaltningsforanstaltninger, navnlig overvågningsplaner, herunder
specifikke videnskabelige forskningsundersøgelser på ikke-målorganismer og
hensyntagen til geografiske regioner.
EFSA vedtog bilaget til udtalelsen om ikke-målorganismer i november 2007. Efter
offentliggørelsen af dette bilag blev Kommissionen opmærksom på elleve
videnskabelige undersøgelser, der var blevet offentliggjort efter EFSA udtalelsens
vedtagelse i januar 2005. Kommissionen bad i juli 2008 derfor EFSA om at
gennemgå disse undersøgelser og evt. andre relevante undersøgelser med hensyn
til risikovurderingen af linje 1507 majsen.
I oktober 2008 vedtog EFSA sin udtalelse, der konkluderer, at alle disse
undersøgelser m.v. ikke gav nye oplysninger, der ville ændre de tidligere
risikoanalyser af 1507 majs.
Kommissionen konkluderer i udkastet til kommissionsbeslutning i 2009, at efter
gennemgangen af 1) medlemsstaternes indvendinger på baggrund af
udsætningsdirektivet, 2) oplysningerne i anmeldelsen og 3) EFSA’s udtalelser, at
der ingen grund var til at tro, at markedsføringen af 1507 majs vil være skadelig for
menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet i forbindelse med den påtænkte
anvendelse.
På grundlag af en anmodning indgivet af Kommissionen den 14. juni 2010 om at
overveje, hvorvidt nye videnskabelige oplysninger eventuelt krævede, at
konklusionerne i den videnskabelige udtalelse, der blev vedtaget den 19. januar
2005, blev tage op til revision, vedtog EFSA den 19. oktober 2011 en videnskabelig
udtalelse, der opdaterede miljørisikovurderingen og vurderingen af
risikostyringsanbefalingerne om insektresistent genetisk modificeret 1507-majs til
dyrkning. EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO-
panel) konkluderede, at der ikke var bevis for, at dyrkningen af 1507-majs er
skadelig for miljøet, forudsat der iværksættes passende
forvaltningsforanstaltninger.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 18. oktober 2012 vedtog EFSA tillige en videnskabelig udtalelse som
supplement til udtalelsen i 2011 og forelagde yderligere dokumentation og
præcisering.
Efter en fornyet anmodning fra Kommissionen den 20. juni 2012 om en
konsolideret udtalelse, vedtog EFSA den 18. oktober 2012 en videnskabelig
udtalelse, der opdaterede konklusionerne vedrørende risikovurderingen og
risikostyringsanbefalingerne om insektresistent genetisk modificeret 1507-majs.
EFSA's GMO-panel identificerede ikke nogen nye videnskabelige publikationer,
der indeholdt nye oplysninger, som ville ugyldiggøre EFSA's tidligere konklusioner
om sikkerheden ved 1507-majs.
Miljøstyrelsen har forelagt udkastet til kommissionsbeslutning for eksperterne i
DCE (Danmarks Miljøundersøgelser), DTU Fødevareinstituttet og
NaturErhvervstyrelsen (Plantedirektoratet).
DMU’s udtalelse af 28. januar 2009:
”DMU vurderede i den tidligere risikovurdering af 1507-majsen (C/ES/01/01) pr.
19-09 2003 at: ”der (ved dyrkning) er en lille risiko for at pollenspredning til
sjældne sommerfuglelarvers foderplanter som kan have negative konsekvenser for
disse i forvejen truede arters fortsatte forekomst i Danmark”. Som konsekvens
heraf foreslog DMU: ”at der ved dyrkning anvendes en bufferzone omkring
marken på min. 1 meter til naturområder, indtil det er påvist at dyrkningen ikke
udgør nogen risiko for larver af truede sommerfugle”.
DMU finder ved gennemgang af Kommissionsbeslutningen at ønsket om
overvågning er imødekommet under pkt. 16: I overensstemmelse med EFSA’s
udtalelse af 19. januar 2005 “(…) vedrører henstillingen for dyrkning af linje 1507-
majs, som givet af ansøgeren til brugere af linje 1507-majs, foranstaltninger med
henblik på at mindske udsættelsen af ikkemål-lepidoptera (såvel som
målskadedyr), såsom anvendelse af ikke-transgene afgrænsningsrækker som
tilflugt for målarter, der også vil mindske udsættelsen af ukrudt i markkanterne
(og deraf ikkemål-lepidoptera) for pollen fra Bt-majs.
Dette er også sat som en betingelse under article 3, pkt h.: “Indehaveren af
tilladelsen giver landbrugere instrukser for at sikre, at de gennemfører de
nødvendige foranstaltninger, såsom at plante tilflugtsmajs i yderrækkerne og
overvåge den, for at minimere udviklingen af resistens i målskadedyr og
udsættelse af ikkemål-insekter for for Bt-toksiner samt hjælpe landbrugerne med
at dyrke Zea mays L. linje 1507.”
DMU’s forslag om at overvåge eventuelle langtidseffekter på nogle grupper af
jordbundsorganismer ikke blevet imødekommet. Dette emne kan dog
sandsynligvis inkluderes i de generelle overvågningsprogrammer der er under
udarbejdelse i EU-regi.”
DMU udtalte derefter supplerende den 2. februar 2009:
”I udkast til Kommissionsbeslutning foreligger der i Artikel 4 i en oversigt over
tilladelsesindehaverens overvågning specielt på målorganismerne men også
inkluderet biodiversitets-undersøgelser. Der henvises til Bilag I for nærmere
beskrivelse af Tilladelsesindehaverens overvågning. Imidlertid beskriver de
fremlagte oplysninger i Bilag I kun et generelt tilsyn med potentielle virkninger på
ikke-målinsekter, men ikke nærmere om hvordan denne overvågning skal foregå,
bortset fra anvendelsen af spørgeskemaer, som må anses for utilstrækkelige for en
videnskabelig vurdering af eventuelle uønskede miljøeffekter.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På dette grundlag vurderer DMU at den nuværende moniteringsdel i anmeldelsen
ikke er tilstrækkelig metodemæssigt beskrevet for at kunne foretage beslutning om
godkendelse af overvågningsplanen.”
DCE udtalte den 19. november 2013om Kommissionens forslag til
Rådets afgørelse:
”Sammenfattende vurderer DCE, at på trods af at Kommissionens forslag
indeholder de rigtige hensigter har det også en række svagheder:
1. Samlet kan det siges at teksten i flere tilfælde ikke er specifik og kvantitativ nok.
2. Vedrørende værnerækker er det vigtigt at der stilles krav om at de etableres.
Hvis dette ikke følges, vurderer DCE at det vil være nødvendigt at
vurdere placeringen af hver enkelt mark med 1507 majs i forhold til forekomst
af sjældne og truede sommerfugle – og ved vurderingen af placeringen
vil det for at beskytte sjældne og truede sommerfugle være nødvendigt
at meddele afslag eller stille krav om at der udføres specifik
overvågning alt efter hvilke sommerfugle, der er tale om.
3. DCE vurderer generelt, at det er uheldigt at forslaget bruger udtrykket
”consent holder”. Med forbehold for at DCE ikke har den juridiske ekspertise
til at vurdere dette, så virker det uheldigt at forslaget stiller sine krav
efter at tilladelsen er givet.
4. Vedrørende monitering vurderer DCE, at der før tilladelse kan gives bør
foreligge:
(a) en godkendt moniteringsplan der er kvantitativt beskrevet og
dokumenteret metodemæssigt egnet til at påvise konsekvenser
på miljø og biodiversitet ved dyrkning) og
(b) en godkendelse af betingelserne for udførelse af specifikt studie
af effekter på relevant(e) non-target organisme(r).”
Plantedirektoratets udtalelse af 28. januar 2009
”Ønsket om overvågning af de langsigtede konsekvenser for jordbundsorganismer
ved dyrkning af Bt-majs var oprindeligt begrundet i huller i den daværende viden.
Der er imidlertid i mellemtiden blevet publiceret flere undersøgelser, som har
belyst effekterne af dyrkning af Bt-majs på bl.a. jordbundsorganismer.
Undersøgelserne har indtil videre ikke kunnet påvise negative effekter af Bt-majs
på de undersøgte organismer.
Yderligere fremgår det af udkastet til godkendelse, at Pioneer Hi-Bred og Mycogen
forpligter sig til at foretage en generel overvågning af potentielle effekter på ikke-
målinsekter, idet der skal tages højde for både direkte og indirekte effekter.
Pioneer Hi-Bred og Mycogen skal årligt indsende en rapport om overvågningen til
Kommissionen og medlemsstaterne.
En endelig vurdering af, om Pioneer Hi-Bred og Mycogens moniteringsplan
opfylder behovet for overvågning af potentielle effekter på ikke-målinsekter, bør
dog overlades til Danmarks Miljøundersøgelser.
For de øvrige punkter vurderer Plantedirektoratet, at Danmarks indvendinger er
imødekommet:
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den leverede PCR-metode blev valideret i 2005.
Endelig blev Kommissionens henstilling om tekniske retningslinjer for
prøvetagning og analyse af GMO’er offentliggjort den 24. november 2004.”
NaturErhvervstyrelsen udtalte den 18. november 2013 om
Kommissionens forslag til Rådets afgørelse
”NaturErhvervstyrelsen noterer sig, at der i bilag II vedrørende indholdet af den
folder, der ledsager hver sæk frø med 1507-majs, bl.a. skal henvises til national
lovgivning om sameksistens mellem genetisk modificerede og ikke-genetisk
modificerede afgrøder. De anførte krav til indholdet i bestemmelserne er omfattet
af den eksisterende danske lovgivning om sameksistens.
NaturErhvervstyrelsen har herudover ingen bemærkninger til forslaget.”
Fødevareinstituttets udtalelse af 28. januar 2009.
”I relation til de manglende informationer om truede sommerfugle er det et miljø
spørgsmål som vi overlader til andre at vurdere. Vi har i den forbindelse ikke haft
usikkerhed i risikovurderingerne af de to majs som kunne begrunde behovet for en
specifik overvågning.”
Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at der ingen grund er til at tro, at
markedsføringen af 1507 majs vil være skadelig for menneskers og dyrs sundhed
eller for miljøet i forbindelse med den påtænkte anvendelse.
Miljøstyrelsen finder dog, at den konsoliderede moniteringsplan bør være
fremlagt, inden der kan tages stilling til evt. godkendelse.
8. Høring
I perioden den 26. august til den 19. september 2003 gennemførte Skov- og
Naturstyrelsen en høring af 55 danske interesseorganisationer,
forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet bestod af et af ansøger
udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsfortegnelse til hele
ansøgningen samt de spanske myndigheders vurderingsrapport. Skov- og
Naturstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:
•
•
•
•
•
•
Dansk Handel og Service
Forskningscenter Risø
FødevareIndustrien
Greenpeace
Hovedstadens Udviklingsråd
Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd
Dansk Handel og Service og Hovedstadens Udviklingsråd
havde ingen
bemærkninger.
Forskningscenter Risø
tilsluttede sig de spanske myndigheders evaluering, men
mente desuden, at dyrkning ikke bør finde sted, før de nationale regler (eller EU
regler) om sameksistens mellem GM-jordbrug og ikke-GM jordbrug er på plads, da
det ellers kan betyde, at dyrkningspraksis på ikke-GM jordbrug må ændres.
Det var
FødevareIndustriens
vurdering, at ansøgningsmaterialet tilvejebringer
tilstrækkelig dokumentation for at godkende den pågældende linje.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Greenpeace
henstillede til, at Danmark på baggrund af både generelle og
specifikke bemærkninger afviser ansøgningen. Greenpeace er generelt imod
udsætning af GMO i naturen og mener specifikt, at 1507 majs skal nægtes
godkendelse af følgende grunde:
Majslinjen har ikke mindre end syv utilsigtede fragmenter af det genetiske
insert. Dette resulterer i to utilsigtede åbne læserammer. Det er ikke klart,
om disse fragmenter forstyrrer plantens gener, om de er indsat i
transposoner (dvs. specialiserede DNA-sekvenser, der kan flytte sig rundt i
cellen), eller om de er resultat af rearrangementer af plantens eget DNA.
Ekspressionen af Cry1F proteiner er ekstraordinært højt.
Nedbrydningsraten er tilsyneladende baseret på oprenset protein i stedet
for på majsvæv. Der er ingen angivelse af om Cry1F udskilles gennem
rødderne.
Studierne af effekter på ikke-målorganismer er stort set irrelevante, da
vurderingerne kun omfatter direkte effekter på et trofisk niveau (dvs.
samme niveau i fødekæden).
Moniteringsplanen omfatter ikke sameksistens mellem GM og ikke-GM
afgrøder i EU.
Der anførtes endvidere en række generelle indsigelser mod ansøgningen, som
f.eks. manglende regler for erstatningsansvar, manglende regler for sameksistens,
manglende regler om sporbarhed og mærkning og manglende regler til at sikre ren
såsæd.
Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd
fandt ingen
tekniske eller videnskabelige grunde til at afvise ansøgningen.
I perioden den 26. august til den 19. september 2003 gennemførte Skov- og
Naturstyrelsen parallelt en offentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev
gjort opmærksom på, at man kunne finde høringsmaterialet på Skov- og
Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Naturstyrelsen. Der
blev modtaget 1 svar med følgende indhold:
To borgere anfører, at de er særdeles utrygge overfor disse gensplejsede varer. De
finder, at sikkerheden mod uønskede skadevirkninger slet ikke er ordentlig
undersøgt. De anfører endvidere, at virksomhedernes meget kortfristede mål om
at tjene penge ikke må spille hasard med vores generelle sundhed og vores natur.
De anbefaler derfor, at ansøgningen afvises helt.
Ved høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål kom følgende høringssvar:
Specialarbejderforbundet (SID)
anbefalede, at der ikke gives tilladelse til
markedsføring i EU af den genetisk modificerede majs, da der såvel blandt
befolkning som landbrug og forskere er en klar holdning om, at
sprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi. Der var ifølge SID
hverken sundheds- eller miljømæssig gevinst ved dyrkning af GM afgrøder.
Oliebranchens Fællesrepræsentation
meddelte, at de ingen kommentarer havde til
det fremsendte.
Udkast til supplerende rammenotat har været i høring i EU-specialudvalget vedr.
miljøspørgsmål i maj 2004. Der kom følgende høringssvar:
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Specialarbejderforbundet (SID)
støttede, at Danmark fastholder begrundet
indvending mod ansøgningen og ønsker tilføjede, at der ikke gives tilladelse til
markedsføring i EU af den genetisk modificerede majs, da der såvel blandt
befolkning som landbrug og forskere er en klar holdning om, at
sprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi. Der er ifølge SID
hverken sundheds- eller miljømæssig gevinst ved dyrkning af GM-afgrøder.
Forbrugerrådet
mente generelt, at Danmark bør arbejde for, at moratoriet
opretholdes, så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på
plads i EU. Forbrugerrådet kunne således ikke støtte godkendelse af genetisk
modificeret majs.
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug
fandt, at der i lyset af, at de danske
myndigheder har fået tilfredsstillende svar på de i efteråret 2003 fremførte
indvendinger, bør meddeles markedsføringstilladelse med krav om, at det
obligatoriske overvågningsprogram tager højde for de danske myndigheders ønske
om overvågning vedr. jordbundsorganismer og sommerfugle.
I perioden den 15. november 2013 til den 20.november 2013 gennemførte
Miljøstyrelsen en høring af danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner
og myndigheder. Høringsmaterialet bestod af Kommissionens forslag til Rådets
afgørelse. Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:
Greenpeace
NOAH
Landsorganisationen NaturSundhedsrådet
Landbrug & Fødevarer
Greenpeace
henviser i deres høringssvar til et brev fra Greenpeace med flere som
blev sendt til EU-Kommissionens formand J.M.Barosso.
I brevet opfordres Kommissionen til ikke at godkende GM-majsen 1507 til
dyrkning af følgende grunde:
at risikovurderingen er ufuldstændig, da risikovurderingen ikke omfatter
det forhold, at majsen er tolerant overfor glufosinate ammonium
at EFSA’s risikovurdering fremhæver utilsigtede skadelige virkninger på
ikke-målorganismer såsom sommerfugle og mål
at der mangler vurderinger af påvirkningen af bier.
NOAH
opfordrer regeringen til at stemme imod Kommissionens forslag til
Rådsafgørelse af bl.a. flg. grunde:
”Effekterne af herbicidtolerance er ikke vurderet af EFSA, trods krav om
dette gennem EU direktiv. Det har derfor ukendte konsekvenser for
miljøet og sundheden at godkende dyrkning af 1507.
EFSA har vurderet konsekvenserne ved 1507’s produktion af Bt toxin
Cry1F og konkluderer, at udskillelsen heraf udgør risiko for sommerfugle
og mølarter og indrømmer, at der er mangel på viden om, hvilke af disse
arter der er udsatte. EFSA har ikke udført studier med 1507 CRY1F på
jordorganismer, bier og vandorganismer. Konsekvenserne er derfor
ukendte.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Mange af EFSA’s konklusioner er ikke baseret på forsøg med Cry1F, men
med Cry1, som EFSA vurderer, er 350 gange mindre kraftigt end Cry1F.
GM-afgrøder og -fødevarer udgør ukendte sundhedsrisici for mennesker,
idet der mangler langtidsforsøg og forsøg med gravide forsøgsdyr.
Desuden ønsker danske forbrugere ikke GM-fødevarer og -produkter,
hvilket vil være en konsekvens af dyrkningen, selvom den ikke finder sted
på dansk jord.
Dyrkning af GM-afgrøder fører til resistens blandt ukrudt og insekter, øget
sprøjteforbrug og tab af biodiversitet. Desuden generer GM-afgrøder et
landbrug bestående af monokulturer, forurener konventionelle og
økologiske afgrøder og giver ejerskabet af fødevarer og fødevareforsyning
til transnationale virksomheder.”
Landsorganisationen NaturSundhedsrådet
er imod tilladelse til markedsføring
af GM-majsen 1507 idet man henviser til at forsigtighedsprincippet bør finde
anvendelse i forhold til GM-afgrøder.
Landbrug & Fødevarer”
har noteret sig, at EFSA i gentagne vurderinger siden
2005 har gentaget den af de kompetente spanske myndigheders vurdering fra
2003 om, at denne GM-majs ikke udgør nogen risiko for menneskers og dyrs
sundhed og for miljøet. Landbrug & Fødevarer har endvidere noteret sig, at
Kommissionen opstiller detaljerede retningslinjer for den i Udsætningsdirektivet
krævede overvågningsplan.
På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer, at Danmark bør stemme for
markedsføringsansøgningen. Den pågældende majssort er ikke relevant til
dyrkning i Danmark, da den europæiske majsborebille ikke forekommer i
Danmark. Landbrug & Fødevarer finder, at de danske myndigheder bør opfordre
myndighederne i de medlemsstater, hvor dyrkningen er relevant til at opstille
retningslinjer for sameksistens, som sikrer, at det er muligt at dyrke
konventionelle og økologiske majsafgrøder selv om nogle landmænd vælger at
dyrke denne GM afgrøde.”
I perioden den 4. december 2013 til den 10. december 2013 gennemførte
Miljøstyrelsen en høring af Specialudvalget vedrørende Miljø.
Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:
3F
DI
DuPont Nutrition and Bioscience ApS
3F
”3F støtter, at Danmark fastholder begrundet indvending mod ansøgningen og
ønsker tilføjet, at der ikke gives tilladelse til markedsføring i EU af den genetisk
modificerede majs, da der såvel blandt befolkningen som landbrug og forskere er
en klar holdning om, at sprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi.
Der efter 3F’s opfattelse hverken sundheds- eller miljømæssige gevinster ved
dyrkning af GM-afgrøder.”
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri havde ingen bemærkninger til forslaget.
DI
DI gør indledningsvist opmærksomt på, at DI fødevarer har fremsendt høringssvar
den 26. november 2013 i forbindelse med høringen af danske
interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder.
DI anførte her, at EFSA vurderer, at der ikke er nogen miljø- og sundhedsmæssige
problemer i forbindelse med dyrkningen af majsen. Baseret på EFSA’s positive
udtalelser er det DI’s vurdering, at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation
for at imødekomme ansøgningen.
DI Fødevarer anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse.
Ved en fejl er denne udtalelse ikke medtaget i det udkast til rammenotat, der blev
fremsendt til Specialudvalget vedrørende miljø den 4. december 2013.
I forbindelse med høringen af Specialudvalget vedrørende miljø fremsendte DI
den 10. december 2013 en række bemærkninger til indstillingen om at stemme
imod forslaget til rådsbeslutning.
DI fremfører, at der ikke er ikke tale om en endelig godkendelse af markedsføring
af majslinje 1705, men en godkendelse af Rådets forslag (2013/0368), der
fastlægger de nærmere betingelser for den endelige godkendelse - herunder krav
til overvågningsplan, jf. udkast til rådsbeslutning art. 2.
DI finder, at processen er således, at udkastet til rådsbeslutning godkendes, før
parterne er enige om en detaljeret overvågningsplan. Først efterfølgende, når alle
parterne er enige om den endelig overvågningsplan, får ansøgeren den endelige
godkendelse.
DI henviser til, at hvis medlemslandene vedtager Rådets forslag (2013/0368), går
Pioneer videre med at udvikle deres overvågningsplan i samarbejde med de
spanske myndigheder. Den endelige version fremlægger Spanien
medlemslandene. Hvis Danmark i denne forbindelse ikke mener, at
overvågningsplanen er tilstrækkelig, er der således mulighed for at rejse eventuelle
indvendinger. Samtlige medlemsstater er derfor med til at drøfte forholdene
omkring planen.
DI finder således, at indstillingen – med henvisning til den manglende
konsoliderede overvågningsplan – baserer sig på en fejlagtig forståelse af
godkendelsesprocessen.
DuPont Nutrition and Bioscience ApS
DuPont Nutrition and Bioscience ApS har med brev af 10.december 2013
fremsendt en række bemærkninger til indstillingen om at Danmark stemmer imod
forslaget som stort set er i overensstemmelse med det af DI anførte.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vides ikke hvad andre landes holdninger til forslaget vil være.
10. Regeringens generelle holdning
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Majs har ingen vilde slægtninge i Danmark og kan ikke etablere vedvarende
bestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frøene normalt ikke overlever
vinteren. Majsboreren findes kun enkelte steder i Danmark, og derfor forventes
det foreløbig ikke, at 1507-majsen vil blive dyrket herhjemme.
Forud for komitébehandlingen af Kommissionens forslag i 2009 lagde Danmark
afgørende vægt på, at der gennemføres en overvågning af de langsigtede
konsekvenser for ikke-målorganismer, herunder jordbundsorganismer og
europæiske sommerfugle.
Kommissionen havde i kommissionsbeslutningen fra 2009 stillet en række krav til
overvågningsplanen (bilag 1), men selve overvågningsplanen forelå ikke på
afstemningstidspunktet.
Danmark fandt, at en evt. godkendelse til markedsføring af 1507 majsen burde
afvente at den konsoliderede overvågningsplan bliver fremlagt.
I forbindelse med det nye forslag til Kommissions beslutning foreligger der fortsat
ikke nogen konsolideret overvågningsplan.
En grundig og veldokumenteret overvågning er især vigtig i forbindelse med
dyrkning af insektresistente GM-afgrøder – især i forhold til ikke-målorganismer.
Danmark lægger således fortsat afgørende vægt på, at der foreligger en
tilfredsstillende konsolideret overvågningsplan, før medlemslandene kan tage
stilling til Kommissionens forslag.
13