PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
KOM (2013) 0800 Bilag 1
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om

det europæiske semester og den årlige vækstundersø-

gelse 2014

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes økono-

miske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af national

økonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale finanslove for det efterfølgen-

de budgetår i efteråret. Det tredje europæiske semester blev afsluttet med vedtagelse

af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN den 9. juli 2013.

Det europæiske semester 2014 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens

årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 13. november 2013. I de

kommende måneder vil vækstundersøgelsen blive drøftet i relevante rådsformationer

og Det Europæiske Råd (DER). På DER 20.-21. marts 2014 forventes stats- og rege-

ringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a.

ECOFIN at vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene,

jf. bilag 1 for en foreløbig tidsplan for det europæiske semester 2014.

Den årlige vækstundersøgelse 2014

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefa-

linger for medlemslandene.

Vækstundersøgelsen for 2014 består af en overordnet rapport samt tre delrapporter,

der adresserer hhv. de beskæftigelsesmæssige udfordringer, status for opfølgningen

på de landespecifikke anbefalinger samt status for implementeringen af indre mar-

kedsregulering. Kommissionen har også fremlagt en scoreboardrapport om makro-

økonomiske ubalancer.

De overordnede prioriteter i vækstundersøgelsen for 2014 er identiske med priorite-

terne i vækstundersøgelserne for 2012 og 2013. Kommissionen lægger således op til,

at man på såvel nationalt plan som EU-plan især har fokus på flg.:

1) fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering,

2) genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet,

3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden,

4) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og

5) modernisering af den offentlige forvaltning.

Regeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i vækst-

undersøgelsen for 2014. Regeringens politik og reformdagsorden er generelt i over-

ensstemmelse med Kommissionens overordnede prioriteter og anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen bemærker, at prioriteterne kan variere fra land til land, men at en tvær-

gående topprioritet og den største udfordring det kommende år vil være at styrke den

nationale reformindsats for at fremme vækst og konkurrenceevne.

Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser, eksempler på gennemførte nati-

onale tiltag samt overordnede anbefalinger til medlemslandene, euro-området og EU

som helhed.

Kommissionen kommer endvidere med en generel vurdering af medlemslandenes

fremskridt de seneste tre år med at følge op på de landespecifikke anbefalinger inden

for de fem overordnede prioritetsområder:

1. Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering

Der har generelt været væsentlige fremskridt med konsolideringen af de offentlige

finanser over de seneste år, men det offentlige gældsniveau er fortsat højt i mange

medlemslande, ligesom sammensætningen af konsolideringen i mange tilfælde kunne

have været mere vækstvenlig. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2014 er det

offentlige budgetunderskud i EU reduceret fra 6,9 pct. af BNP i 2009 til skønnede 3,5

pct. af BNP i 2013. Den offentlige gæld i EU forventes at falde i 2015 og frem. I nogle

lande var den finanspolitiske konsolidering i 2013 primært udgiftsbaseret (f.eks. Irland

og Grækenland), mens den i andre lande primært var indtægtsbaseret (f.eks. Frankrig

og Nederlandene) eller bestod af en blanding af konsolideringstiltag på udgifts- og

indtægtssiden (f.eks. Italien og Spanien). Flere lande har øget de generelle skattesat-

ser og det samlede skattetryk, mens kun få har øget skattebasen. I 23 lande er der

gennemført pensionsreformer, der øger pensionsalderen. Mange lande har også sik-

ret en mere eksplicit og holdbart sammenhæng mellem pensionsalderen og den for-

ventede levetid (f.eks. Danmark, Nederlandene og Italien) samt taget initiativer for at

begrænse muligheden for tidlig tilbagetrækning og adgang til bl.a. førtidspension

(f.eks. Danmark og Belgien). Endelig har de fleste lande styrket deres nationale bud-

getmæssige rammer bl.a. gennem etablering af et uafhængigt økonomisk råd og ind-

førelsen af numeriske budgetregler.

Kommissionen konkluderer, at der trods fremskridt fortsat er behov for, at de enkelte

medlemslande fastholder den aftalte vækstvenlige, differentierede finanspolitiske kon-

solideringsstrategi. Det er nødvendigt i forhold til at få reduceret de høje offentlige

gældsniveauer og håndtere den finanspolitiske udfordring ved EU’s generelt aldrende

befolkning. Der bør tænkes i vækstvenlige konsolideringstiltag både på udgifts- og

indtægtssiden og lægges mere vægt på at sikre høj kvalitet af de offentlige udgifter.

Der bør sikres vækstvenlige skattesystemer, f.eks. ved omlægning af skat fra arbejde

til forbrug, bolig og miljø. Lande med større finanspolitisk råderum bør stimulere priva-

te investeringer og landene bør generelt inden for rammerne af en sund finanspolitik

prioritere langsigtede investeringer i områder, der kan forbedre vækstpotentialet, her-

under i uddannelse og forskning.

2. Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet

Det seneste år har været præget af mere stabilitet på de finansielle markeder, men

der er fortsat risici og svagheder i den finansielle sektor og lånebetingelserne for er-

hvervslivet er endnu ikke fuldt ud normaliseret. Låneomfanget og finansieringsmulig-

hederne varierer væsentligt mellem landene. Manglende adgang til finansiering udgør

fortsat en af de væsentligste barrierer for vækst, særlig for små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er). Landene har gennemført tiltag for f.eks. at håndtere erhvervsli-

vets likviditetsbegrænsninger (f.eks. Portugal og Italien) samt at sikre styrket adgang

til kapital for SMV’er (f.eks. Spanien) og styrke markedet for virksomhedsobligationer

(f.eks. Danmark og Italien). Der er også i mange lande taget initiativer for at udvikle

venturekapitalfonde (f.eks. Tyskland, Spanien og Nederlandene).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen konkluderer, at der bør arbejdes videre med omstrukturering og opryd-

ning i de europæiske banker, herunder i kraft af gennemgangen af bankernes balan-

cer og stress test og gennemførelsen af de nye kapitalkrav, samt en hurtig vedtagelse

og gennemførelse af Bankunionen. Der bør ligeledes arbejdes på at fremme alternati-

ve finansieringskilder, herunder bl.a. gennem venturekapital og virksomhedsobligatio-

ner. Endelig bør landene fortsat, hvor det er relevant, nøje overvåge udviklingen i den

private gæld og de finansielle risici knyttet hertil.

3. Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden

Der bør være øget fokus på at gennemføre strukturelle reformer af produktmarkeder-

ne for at fremme EU’s vækstpotentiale og sikre et velfungerende indre marked i EU.

Nogle lande har gennemført væsentlige reformer for at sikre øget konkurrence og

effektivitet i servicesektoren (f.eks. Portugal, Spanien og Italien). I andre lande er der

fortsat et stort reformpotentiale og behov for at få fulgt op på de landespecifikke anbe-

falinger (f.eks. Østrig, Belgien, Tyskland og Frankrig). Nogle lande har over de sene-

ste år valgt at prioritere offentlige midler til forskning og udvikling højt (f.eks. Østrig,

Belgien og Sverige). Der er i stigende omfang forskel på, hvor innovative de europæi-

ske økonomier er (Sverige, Tyskland, Danmark og Finland er blandt de mest innovati-

ve). I mange medlemslande er der endvidere behov for reformer af og investeringer i

netværksindustrierne, herunder videreudvikling af energimarkederne for gas og elek-

tricitet og togtransportsektoren i EU (f.eks. Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Spanien og

Frankrig). Der er stadig mange lande, der er bagud med gennemførelsen af EU’s tred-

je energipakke.

Kommissionen konkluderer, at der bør sikres fuld gennemførelse af den tredje energi-

pakke i 2014, øget omkostningseffektivitet i tilskudsordninger til vedvarende energi,

samt fremme af ressourceeffektivitet ved at styrke affalds- og vandforvaltning, genan-

vendelse samt energieffektivitet. Der bør også arbejdes på at forbedre implementerin-

gen af servicedirektivet, herunder ved at gennemgå restriktioner, der påvirker adgan-

gen til lovregulerede erhverv. Endelig bør landene øge indsatsen i forhold til at mo-

dernisere de nationale forskningssystemer.

4. Håndtering af arbejdsløsheden og sociale konsekvenser af krisen

De seneste tal for arbejdsløsheden i EU peger på en gennemsnitlig ledighed på 11

pct. og en ungdomsledighed på omkring 23 pct. i 2013. Landene har over de seneste

år vedtaget eller er i færd med at gennemføre væsentlige reformer med henblik på at

modernisere arbejdsmarkederne og styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen. Den samlede

skat på arbejde har været opadgående, men mange lande har sænket den. Lande

med store makroøkonomiske ubalancer har gennemført omfattende reformer af ram-

merne for lønfastsættelsen (f.eks. Spanien) for at sikre større fleksibilitet i løndannel-

sen. Nogle lande har gennemført reformer for at modernisere deres jobbeskyttelses-

lovgivning (f.eks. Spanien, Italien og Irland) samt for at styrke og målrette den aktive

arbejdsmarkedspolitik (f.eks. Tyskland, Irland og Sverige). Der ses i landene en gene-

relt øget indsats i forhold til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, herunder gennem

etablering af ungegarantier, ligesom mange lande prioriterer udviklingen af praktik-

pladser og erhvervsuddannelser af høj kvalitet (f.eks. Spanien, Italien og Portugal).

Der er også gennemført tiltag for at øge den livslange læring, mindske uddannelses-

frafaldet og bekæmpe fattigdom, bl.a. ved aktiveringstiltag og reform af understøttel-

sessystemerne (f.eks. Litauen og Danmark).

Kommissionen konkluderer, at landene bør opprioritere den aktive arbejdsmarkedspo-

litik, herunder tiltag til støtte og træning af arbejdsløse samt tiltag, der kan styrke og

forbedre arbejdsformidlingen og sikre gennemførelsen af en ungegaranti. Der er lige-

ledes behov for en øget reformindsats for at sikre, at lønudviklingen flugter med pro-

duktivitetsudviklingen, herunder ved at modernisere jobbeskyttelseslovgivning og

fremme arbejdskraftmobilitet. Endelig bør der gøres en yderligere indsats for at for-

bedre de nationale uddannelsessystemer og sikre mere effektive sociale understøttel-

sessystemer, bl.a. ved en mere målrettet og simplificeret tilgang og en stærkere sam-

menhæng mellem støtte og aktivering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Modernisering af den offentlige forvaltning

EU halter generelt bagefter sine globale partnere i forhold til at sikre gode rammevilkår

for det private erhvervsliv. Svaghederne varierer på tværs af landene. I nogle lande er

det forholdsvis nemt at starte en virksomhed (f.eks. Irland og Storbritannien), mens

det i andre lande er kompliceret (f.eks. Spanien og Luxembourg). Det er ligeledes i

nogle lande vanskeligt at opnå en byggetilladelse (f.eks. Frankrig og Spanien) og

håndhæve kontrakter (f.eks. Italien og Grækenland).

Kommissionen konkluderer, at der kan gøres mere for at anvende digitale løsninger i

den offentlige sektor og administration, herunder i relation til skatteopkrævningssy-

stemer og servicedirektivets såkaldte kvikskranker (hjælp til særligt små og mellem-

store virksomheder). Der bør også gøres en indsats for at simplificere virksomheder-

nes rammevilkår bl.a. ved regelforenklinger og reduktion af de administrative byrder.

Danmark

Vækstundersøgelsen for 2014 indeholder et bilag med status for opfølgningen på de

landespecifikke anbefalinger i de enkelte medlemslande. For Danmarks vedkommen-

de omtales regeringens senest gennemførte og planlagte initiativer og reformer i for-

hold til at følge op på sidste års anbefalinger vedr. 1) finanspolitik 2) konkurrence og

3) beskæftigelse og uddannelse. Kommissionen bemærker endvidere, at risici for den

finansielle stabilitet ved det høje niveau for husholdningernes gæld vurderes at være

begrænsede samt at regeringen og den finansielle sektor over det seneste år har ta-

get en række initiativer, der går i den rigtige retning.

Den seneste økonomiske udvikling

Genopretningen af dansk økonomi afhænger grundlæggende af den globale økonomi.

En svag udvikling i den globale økonomi og periodevis uro på de finansielle markeder

har holdt genopretningen af dansk økonomi tilbage de seneste par år. Der er nu sta-

digt flere tegn på, at euroområdet samlet set så småt bevæger sig fremad igen.

I Kommissionens efterårsprognose fra 5. november 2013 skønnes fremgangen i EU at

fortsætte og langsomt at tiltage de næste år. Efterspørgslen vurderes fortsat at blive

holdt tilbage af et behov for konsolidering hos husholdninger, virksomheder og banker,

om end i aftagende omfang. De finanspolitiske stramninger har været mindre i 2013

end de tidligere år og ventes at blive endnu mindre fremadrettet. Samlet er der udsigt

til afdæmpede vækstrater i EU på 0 pct. i år, 1,4 pct. i 2014 og 1,9 pct. i 2015. Ledig-

heden ventes at forblive på et højt niveau og først falde i 2015.

I Kommissionens prognose for Danmark ventes en BNP-vækst på 0,3 pct. i 2013,

primært som følge af en svag start på året, mens genopretningen tager til i fart i 2014

og 2015 med vækst på henholdsvis 1,7 pct. og 1,8 pct. I 2014 og 2015 ventes frem-

gangen primært trukket af den private efterspørgsel. Privatforbruget bliver understøttet

af de lave renter, skattereformen fra 2012 og den lave inflation. Eksporten ventes at

tiltage i 2014 i takt med en forbedret udvikling på eksportmarkederne.

Kommissionen venter, at underskuddet på den offentlige saldo bliver under 3 pct. af

BNP i 2013, 2014 og 2015, omend med en smal margin i 2015. Det indebærer i givet

fald, at Danmarks efterlevelse af EU-henstillingen er på sporet.

OECD tegner et omtrent tilsvarende konjunkturbillede af Danmark i

Economic Outlook

af 19. november 2013. Regeringen vil fremlægge en ny prognose for dansk og inter-

national økonomi i

Økonomisk Redegørelse

medio december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status for opfølgning på de landespecifikke anbefalinger for Danmark

Som afslutning på det europæiske semester 2013 vedtog Rådet den 10. juli 2013 et

sæt landespecifikke anbefalinger, som indebærer at Danmark anbefales at:

1. gennemføre den finanspolitiske strategi for 2013 som planlagt for at sikre

en korrektion af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud senest i

2013. Derudover at implementere den finanspolitiske strategi for 2014 og

frem med henblik på at sikre tilstrækkelige finanspolitiske tilpasninger med

henblik på fortsat at efterleve det mellemfristede mål (MTO).

2. Tage yderligere skridt til at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen (em-

ployability) for personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet,

herunder indvandrere, langtidsledige og lavtuddannede. Forbedre kvalite-

ten af erhvervsuddannelserne for at mindske frafaldet og øge antallet af

praktikpladser. Gennemføre reformerne af folkeskolen for at øge uddan-

nelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessy-

stemet.

3. Fortsætte bestræbelserne på at fjerne konkurrencebarrierer i servicesek-

toren, herunder i hhv. detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og

øge effektiviteten i leveringen af offentlige tjenester.

Nedenfor følger en foreløbig status for regeringens opfølgning på anbefalingerne for

Danmark. Regeringen har generelt samme syn som Kommissionen på behovet for

reformer og en ansvarlig økonomisk politik, fordi det er den bedste vej til at sikre ar-

bejdspladser, vækst, lavere gæld og høj velfærd for alle borgere i Danmark.

1. Finanspolitik

Regeringen har planlagt den økonomiske politik, så den overholder EU-henstillingen

fra juli 2010 og Budgetloven, der blev vedtaget i juni 2012. En ansvarlig økonomisk

politik er afgørende for at fastholde tilliden til dansk finanspolitik og dansk økonomi og

understøtte et fortsat lavt renteniveau.

Finanspolitikken skønnes at være på linje med kravene i EU-henstillingen. Under-

skuddet skønnes at blive bragt holdbart under 3 pct. af BNP til fristen i 2013 og den

strukturelle forbedring af de offentlige finanser skønnes at være på linje med henstil-

lingens stramningskrav. Den strukturelle saldo skønnes at blive forbedret med 1�½ pct.

af BNP i perioden 2011-2013.

Budgetloven implementerer bl.a. Finanspagtens budgetbalanceregel, således, at det

årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af BNP – svarende til

Danmarks nationalt fastsatte mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO) med

mindre, der foreligger exceptionelle omstændigheder. Med budgetloven følger ligele-

des et nyt udgiftspolitisk styringssystem med bindende udgiftslofter for stat, kommuner

og regioner. Det er hensigten, at udgiftslofterne sammen med økonomiske sanktions-

muligheder skal forhindre overskridelse af budgetterne.

2. Beskæftigelse og uddannelse

Regeringens beskæftigelsesindsats sigter efter dels at understøtte beskæftigelsen og

begrænse ledighed og langtidsledighed, dels at sikre et højt arbejdsudbud. Der er

over de seneste år gennemført en række arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesreformer,

herunder reform af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp (juni 2012), skattereform

(juni 2012) og SU-reform (april 2013).

Regeringen har derudover fremlagt et udspil til en sygedagpengereform (februar

2013) og igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige (februar 2013). Udrednin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen kører i to spor med en ekspertgruppe og en partsgruppe, hvor sidstnævnte er

sammensat af arbejdsmarkedets parter. Udredningsarbejdet er opdelt i to faser. I før-

ste fase belyses indsatsen for ledige, der er parate til at komme i job. Anden del om-

fatter de ikke arbejdsmarkedsparate herunder personer på kontanthjælp, sygedag-

penge, ledighedsydelse eller revalidering. På baggrund af udredningen vil regeringen

komme med et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen.

De gennemførte og planlagte arbejdsmarkedsreformer forventes både at styrke til-

skyndelsen til at arbejde og at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for bl.a. unge, seni-

orer, etniske minoriteter, personer med nedsat arbejdsevne, langtidsledige og lavtud-

dannede.

Regeringen har fremlagt et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne (oktober

2013). Målet er at øge kvaliteten i erhvervsuddannelserne, at sikre at flere unge væl-

ger og færdiggør en erhvervsuddannelse samt at sikre bedre muligheder for, at ele-

verne opnår et højere fagligt niveau. Regeringen har foreslået, at reformen træder i

kraft i august 2015. Et af de centrale indsatsområder i reformen er en fortsat indsats

for praktikpladser, der bygger videre på den politiske aftale indgået i forbindelse med

finansloven for 2013 om en styrkelse af uddannelsesgarantien og indsatsen for prak-

tikpladser (november 2012). Initiativerne omfatter bl.a. oprettelse af 50 praktikcentre

fra september 2013. De konkrete elementer i reformen forventes at få fuld effekt over

de kommende år.

Den politiske aftale om folkeskolereformen (juni 2013), der skal fastholde og udvikle

folkeskolens styrker og faglighed, ventes i vidt omfang udmøntet og gennemført fra

skoleåret 2014/2015.

3. Konkurrence

Regeringens konkurrencepolitiske udspil (oktober 2012) indeholder initiativer, der har

til formål at styrke konkurrencelovgivningen og øge konkurrencen både i hjemmemar-

kedsorienterede erhverv og om leveringen af den offentlige service. En del af de kon-

krete initiativer er allerede gennemført, herunder ændringer af konkurrenceloven og

straffeloven (december 2012), der bl.a. skærper sanktionerne for at overtræde konkur-

renceloven. Der er ligeledes vedtaget en ny lov om fremme af konkurrence på elmar-

kedet (juni 2012), ligesom der er vedtaget forenklede regler for levering af hjemme-

hjælp og vedtaget en ændring i loven om håndhævelse af udbudsregler mv. med hen-

blik på at etablere et mere effektivt klagesystem på udbudsområdet (maj 2013).

Regeringen har nedsat en række arbejdsgrupper og udvalg, der skal se på mulighe-

derne for at forbedre reguleringen af en lang række regulerede erhverv samt af detail-

handlen. Det er forventningen at dette arbejde afsluttes senest i begyndelsen af 2014.

En analyse af bygge- og anlægsbranchen ventes afsluttet inden udgangen af 2013.

Regeringen vil herefter i anden halvdel af 2014 fremlægge konkrete forslag til at øge

konkurrence og produktivitet i byggesektoren. Endelig har regeringen nedsat en ar-

bejdsgruppe, der skal følge op på EU’s kommende udbudsdirektiv. Et forslag til en ny

dansk udbudslov ventes fremsat i Folketingsåret 2014/2015.

Regeringen ventes derudover i foråret 2014 at følge op på produktivitetskommissio-

nens arbejde og anbefalinger.

En mere detaljeret gennemgang af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger

for Danmark vil fremgå af regeringens nationale reformprogram for 2014, der forven-

tes offentliggjort i april 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – Tentativ tidsplan for det europæiske semester 2014

Det nuværende og kommende formandskab har præsenteret følgende tentative tids-

plan for det europæiske semester 2014:

Tentativ tidsplan for det europæiske semester 2014

Første fase frem til forårstopmøde i DER marts 2014

13. november 2013

2. december 2013

9. december 2013

10. december 2013

19. december 2013

Februar 2014

18. februar 2014

20. februar 2014

Marts 2014

10. marts 2014

11. marts 2014

Offentliggørelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2014

(AGS) og scoreboardrapporten vedr. makroøkonomiske ubalancer

Præsentation af AGS og rapporten om integration i det indre marked i

COMPET

Præsentation af AGS og beskæftigelsesrapport i EPSCO

Generel drøftelse vedr. AGS i ECOFIN

Generel drøftelse vedr. AGS på DER

Bilaterale møder mellem Kommissionen og medlemslandene vedr. AGS

og de landespecifikke anbefalinger

Drøftelse vedr. makroøkonomiske ubalancer i ECOFIN

Drøftelse vedr. AGS og rapporten om integration indre marked i

COMPET

Offentliggørelse af Kommissionens dybdegående analyser vedr.

makroøkonomiske ubalancer

EPSCO udarbejder rådskonklusioner vedr. beskæftigelse

ECOFIN udarbejder rådskonklusioner på baggrund af bl.a. Kommissio-

nens vækstundersøgelse

På forårstopmødet udarbejder DER generelle politisk-økonomiske

retningslinjer med udgangspunkt i bl.a. vækstundersøgelsen.

20.-21. marts 214

Anden fase frem til DER i juni 2014

Medlemslandene fremlægger stabilitets- eller konvergensprogrammer

samt nationale reformprogrammer, der tager højde for DER’s generelle

økonomisk-politiske retningslinjer

ECOFIN vedtager rådskonklusioner om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen fremlægger landespecifikke rapporter og udkast til udta-

lelser og landespecifikke anbefalinger samt eventuelt udkast til henstil-

linger mht. makroøkonomiske ubalancer

Drøftelse i EPSCO vedr. landespecifikke anbefalinger (beskæftigelse)

ECOFIN opnår politisk enighed om rådsudtalelser vedrørende de natio-

nale stabilitets- og konvergensprogrammer og de landespecifikke anbe-

falinger samt eventuelle henstillinger vedr. makrouøkonomiske ubalan-

cer

DER tilslutter sig de endelige landespecifikke anbefalinger og eventuelle

henstillinger mht. makroøkonomiske ubalancer

15.-30. april 2014

6. maj 2014

Slutningen af maj 2014

19. juni 2014

20. juni 2014

26.-27. juni 2014

Juli 2014

Endelig vedtagelse af de landespecifikke anbefalinger i ECOFIN

*I Februar og marts vil ligeledes være drøftelser i enkelte andre rådsformationer om specifikke aspekter af den år-

lige vækstundersøgelse (uddannelse, miljø og juridiske aspekter).