Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/departementet
Sags. nr. 5390
10. december 2013
FVM 214
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner og
salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande
KOM (2013) 812
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. december
2013. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 21. november 2013 fremsat et forslag om oplysningskampagner og
salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Forslaget medfører
en generel reform af den gældende ordning og er opfølgningen på Kommissionens meddelelse
fra 2012 og grønbog fra 2011 om ordningen. Sammenlignet med den nuværende salgsfremme-
ordning lægger forslaget op til en række ændringer, herunder en budgetforøgelse, øget EU-
medfinansiering af flerlande- og tredjelandsprogrammer, at producentorganisationer gøres an-
søgnings berettigede, at flere produkter er omfattet, og der sker en begrænsning af støtteberet-
tigede aktiviteter på det indre marked. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) 16.-17. december 2013 med henblik på præsentation.
Baggrund
Kommissionen har den 21. november 2013 ved KOM(2013)812 fremlagt forslag til forordning
om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i
tredjelande¸ herefter ”salgsfremmeordningen”. Forslaget er modtaget fra rådssekretariatet i
dansk sprogversion den 25. november 2013.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet og
Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Formål og indhold
Den nye salgsfremmeordning vil som den nuværende give mulighed for EU-støtte til gennemfø-
relsen af informationskampagner og salgsfremmekampagner vedrørende landbrugsprodukter.
Forslaget søger at tilpasse salgsfremmeordningen, således at den mere effektivt kan understøtte
udviklingen af den europæiske fødevaresektor i en situation med øget konkurrence og åbning af
nye markeder.
1