PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2013) 0813 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

18. december 2013

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af

fortrolig know-how og fortrolige forretningsoplysninger (forretnings-

hemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse -

COM(2013) 813 final.

Notatet sendes også til Erhvervsudvalget.

Resumé

Direktivforslaget er fremsat den 28. november 2013 og har til formål at

indføre en ensartet og bedre beskyttelse af forretningshemmeligheder i EU.

Forslaget vil medføre behov for tilpasninger i den danske lovgivning på

området.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved COM(2013) 813 final af 28. november 2013

fremsat Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse

af fortrolig know-how og fortrolige forretningsoplysninger (forretnings-

hemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse

(KOM(2013) 813 final). Forslaget er oversendt til Rådet den 5. december

2013 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles ef-

ter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Hvad er forretningshemmeligheder?

Både virksomheder, forskere, opfindere mm. udvikler information, som har

kommerciel værdi, og som hemmeligholdes for at skabe en konkurrence-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/7

mæssig fordel i forhold til konkurrenterne. Forretningshemmeligheder bi-

drager til at skabe en ”first-mover”-fordel.

Forretningshemmeligheder kan enten være af teknisk karakter (fx produkti-

onsprocesser) eller forretningsmæssig karakter (fx kundelister). De kan være

strategiske forretningshemmeligheder, som har stor værdi også på lang sigt

(fx opskrifter eller kemiske blandinger). Deres værdi kan også være mere

kortsigtet (fx resultatet af en marketings undersøgelse, navnet på et nyt pro-

dukt eller prisen, lanceringsdatoen mm.).

Forretningshemmeligheder kan have stor økonomisk værdi. Både små og

store virksomheder, inden for alle brancher, benytter sig af forretningshem-

meligheder.

De europæiske virksomheder er i stigende omfang udsat for misbrug af de-

res forretningshemmeligheder. Det skyldes bl.a. den globaliserede konkur-

rencesituation og øget brug af informationsteknologi og outsourcing.

Modsat intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som fx varemærker og pa-

tenter, giver forretningshemmeligheder ikke ejeren nogen eksklusiv ret-

tighed. Forretningshemmeligheder beskytter således ikke imod at konkur-

renter kopierer og bruger de samme løsninger - eksempelvis efter at have fo-

retaget ”reverse engineering”. Reverse engineering er en fuldt lovlig proces,

hvorved de teknologiske principper bag et apparat, et objekt elle et system

afdækkes gennem en analyse af dets struktur, funktion og virkemåde.

Forretningshemmeligheder nyder udelukkende beskyttelse imod situationer,

hvor hemmeligholdt information erhverves, bruges eller videregives uret-

mæssigt – eksempelvis gennem spionage, tyveri eller bestikkelse.

Forretningshemmeligheder supplerer IPR-beskyttelsen. Således udvikles der

typisk forretningshemmeligheder undervejs i de processer, som senere fører

til skabelsen af IPR. Der vil for eksempel foreligge en forretningshemme-

lighed forud for udstedelsen af et patent, da patentbeskyttelse slet ikke kan

opnås, hvis nyhedskriteriet ikke er opfyldt gennem hemmeligholdelse. Der

vil også ligge en forretningshemmelighed forud for en ophavsrettighed (fx

til en ny roman eller sang), en varemærkerettighed (fx til et nyt logo) eller

en designrettighed (fx til udseendet af en ny bil-model).

Forretningshemmeligheder benyttes også til at beskytte information af

kommerciel værdi, som ikke kan opnå IPR-beskyttelse, men som alligevel

er vigtig for innovationen, og hvor der er behov for yderligere investeringer

eller udvikling. Det kan fx dreje sig om en ny forretningsidé eller en opskrift

til en parfume eller en fødevare.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/7

Baggrunden for forslaget

Kommissionen har i årene op til direktivforslagets fremsættelse foretaget

forskellige studier og høringer, som viser, at medlemslandenes eksisterende

beskyttelse af forretningshemmeligheder er uensartet og mangelfuld.

Formålet med direktivforslaget er at sikre de europæiske virksomheders og

forskningsinstitutioners konkurrenceevne gennem tilstrækkelig beskyttelse

af deres forretningshemmeligheder. En ensartet og bedre beskyttelse af for-

retningshemmeligheder skal samtidig forbedre rammerne for udvikling og

udnyttelse af innovation og vidensdeling i det indre marked.

Uretmæssig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder

medfører tab for indehaverne af forretningshemmelighederne, samtidig med

at de uretmæssige erhververe af forretningshemmelighederne snylter på det

arbejde og de investeringer, som ligger til grund for forretningshemmelig-

hederne.

Den slags uretmæssige handlinger skader samfundsøkonomien, da det brin-

ger fremtidige investeringer i forskning, udvikling og innovation i fare og

underminerer tilliden til vidensdeling og teknologi-overførsel. Derved stiger

forretningsrisikoen, og incitamentet til innovation bliver mindre.

Direktivforslaget har således til formål at skabe bedre rammer for en effek-

tiv vidensdeling ved at gøre bl.a. overførsel af know-how, indgåelse af li-

censaftaler og fælles forsknings- og innovationssamarbejder mere sikkert på

tværs af EU – og til gavn for EU’s innovations- og konkurrenceevne.

Direktivforslaget indeholder bl.a.:

En definition af hvad der beskyttes som forretningshemmeligheder

Bestemmelser om hvornår erhvervelse, brug og videregivelse af

forretningshemmeligheder sker uretmæssigt

Bestemmelser om beskyttelsen af forretningshemmeligheder før og

under en retssag, anvendelsen af sikrende retsmidler (midlertidige og

endelige) med henblik på at forhindre uberettiget anvendelse af for-

retningshemmeligheden før og efter at domstolene har truffet en rea-

litetsafgørelse, adgangen til erstatning samt fælles regler om foræl-

delse og herunder i forhold til muligheden for at iværksætte midler-

tidige sikrende retsmidler

Bestemmelse om pålæg af sanktioner bl.a. ved manglende overhol-

delse af foranstaltninger truffet med henblik på beskyttelse af forret-

ningshemmeligheder samt mulighed for at pålægge tvangsbøder for

manglende overholdelse af midlertidige sikrende retsmidler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/7

Europa-Parlamentets udtalelser

Den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF art. 294 finder anvendelse,

og Europa-Parlamentet er derfor medlovgiver.

Der foreligger endnu ingen udtalelser fra Europa-Parlamentet.

Det er endnu ikke fastlagt hvilke udvalg, der skal behandle forslaget, eller

hvornår det forventes sat på dagsordenen.

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen konkluderer, at nærhedsprincippet er opfyldt, da di-

rektivforslagets formål, beskrevet under pkt. 3 ovenfor, ikke kan opnås på

medlemsstatsniveau.

Europa-Kommissionens konkluderer i sin konsekvensanalyse, at der bør

indføres en ensartet og god beskyttelse af forretningshemmeligheder i alle

EU’s medlemslande. Europa-Kommissionen konkluderer endvidere, at en

effektiv sikring af, at der bliver mindst mulig tilskyndelse, til uretmæssig

udnyttelse af forretningshemmeligheder, kun kan opnås gennem en lovgiv-

ningsmæssig harmonisering.

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at direktivforslaget generelt

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Beskyttelse af erhvervshemmeligheder over for personer der ”indefra” i en

virksomhed på utilbørlig måde tilegner sig, ubeføjet benytter eller ubeføjet

viderebringer erhvervshemmeligheder findes i markedsføringslovens § 19.

Bestemmelsen omfatter eksempelvis ansatte, og straffen er bøde eller fæng-

sel i op til 1 år og 6 måneder, jf. markedsføringslovens § 30, stk. 4.

Overtrædelse af markedsføringslovens § 19 kan endvidere under særligt

skærpende omstændigheder straffes med fængsel i indtil 6 år i medfør af

straffelovens § 299 a.

Beskyttelse af erhvervshemmeligheder over for personer ”uden for virk-

somheden” findes i straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, § 264, stk. 2,

jf. stk. 1, og § 264 c, der under visse nærmere betingelser kriminaliserer in-

dustrispionage. Overtrædelse af de anførte bestemmelser kan straffes med

fængsel i indtil 6 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/7

Derudover bidrager en række retsgrundsætninger fra andre retsområder også

til beskyttelsen af forretningshemmeligheder. Det gælder for eksempel loya-

litetsforpligtelsen inden for ansættelsesretten.

Retsplejeloven indeholder bl.a. bestemmelser om retsmøders offentlighed,

herunder ved dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, samt gengivelse af

retsmøder i retsbogen og aktindsigt, jf. retsplejelovens §§ 29 d, 41– 41 e.

Bestemmelserne finder også anvendelse i sager mellem konkurrerende for-

retningsdrivende mv. Dommerne og rettens personel har pligt til at iagttage

tavshed om det passerede under en retssag, hvilket følger af de almindelige

regler om tavshedspligt, bl.a. i straffelovens §§ 152-152 f og tjenestemands-

loven.

Retsplejeloven regulerer endvidere adgangen til at pålægge midlertidige

retsmidler i form af forbud, påbud og beslaglæggelse, jf. retsplejelovens ka-

pitel 40 og 56-57. Retsplejeloven indeholder ikke en egentlig forældelses-

frist for parternes adgang til at søge iværksættelse af midlertidige sikrende

retsmidler, men overlader det til domstolene at vurdere, hvorvidt parterne

har udvist en sådan passivitet i forhold til at sikre deres rettighed, at de må

afvente tvistens retlige afgørelse.

Endvidere berører de civilretlige retsmidler, som reguleres af direktivforsla-

get, spørgsmål i forhold til de almindelige erstatningsretlige regler samt

forældelseslovens regler.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af direktivforslaget i sin nuværende form vurderes at nødven-

diggøre tilpasninger i dansk lovgivning, herunder i markedsføringsloven,

retsplejeloven og forældelsesloven. Eksempelvis vil den foreslåede regule-

ring af adgangen for den krænkede til at søge erstatning, og spørgsmålet om

erstatningens beregning, kræve lovændring, da forslaget på disse punkter

fraviger de almindelige erstatningsretlige regler.

Direktivforslaget udgør ikke en strafferetlig regulering og indebærer således

ikke i sig selv materielle ændringer af straffeloven.

Forslaget forventes hverken at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s

budget. Danmark har i forvejen indført bestemmelser om beskyttelse af for-

retningshemmeligheder, som kan håndhæves ved domstolene. Det kan i den

sammenhæng nævnes, at det indgår i direktivforslagets formål, at indførel-

sen af en fælles høj beskyttelse og civile håndhævelsesbeføjelser, på tværs

af EU, skal øge den forebyggende effekt i forhold til uretmæssig udnyttelse

af forretningshemmeligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/7

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Det

skyldes, at forslaget forventes at få en positiv økonomisk effekt for

virksomheder og forskningsinstitutioner, som vil opnå en bedre og mere

ensartet beskyttelse af deres forretningshemmeligheder på tværs af EU.

Herigennem forventes rammerne for forsknings- og innovationssamarbejder

og anden vidensdeling på tværs af EU også at blive forbedret. Forslaget

forventes i det hele at få en positiv effekt på de europæiske virksomheders

innovations- og konkurrenceevne.

De positive konsekvenser for virksomhederne må forventes også at få en

afledt positiv samfundsøkonomisk effekt for offentlige myndigheder og

borgerne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Direktivforslaget forventes at få positive administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

De nuværende forskelligartede regler i EU’s medlemslande gør det vanske-

ligt for erhvervslivet at få overblik over, hvordan deres forretningshemme-

ligheder er beskyttet og kan håndhæves i de forskellige medlemslande. Det

kan medføre usikkerhed og unødvendige omkostninger og barrierer for

grænseoverskridende innovationssamarbejder og anden vidensdeling.

En harmonisering af reglerne på tværs af EU vil gøre det lettere for virk-

somhederne at få overblik over medlemslandenes regler på området og vil

derfor mindske de administrative byrder.

10.

Høring

Direktivforslaget blev den 29. november 2013 sendt i høring i Specialudval-

get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist til den 6.

december 2013.

DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer angiver i deres høringssvar, at

de ser positivt på direktivforslaget og hilser det velkomment. Både Dansk

Erhverv og Landbrug & Fødevarer fremhæver i deres høringssvar, at forret-

ningshemmeligheder har stor betydning for virksomhederne og ikke mindst

for de mindre virksomheder.

Dansk Aktionærforening udtrykker stor forståelse for vigtigheden af, at en

virksomhed kan beskytte sine forretningshemmeligheder, og foreningen fin-

der det rigtigt at harmonisere lovgivningen i EU på dette område. Forenin-

gen nævner samtidig, at spændingerne mellem beskyttelsen af forretnings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/7

hemmeligheder og pligten for børsnoterede virksomheder til at give marke-

det retvisende information, herunder om virksomhedernes økonomiske po-

tentiale, bør behandles i forbindelse med direktivet.

Lif (Lægemiddelindustriforeningen) har bedt om en længere høringsfrist.

Lif forventes således at afgive et efterfølgende høringssvar, som vil indgå i

et opfølgende notat til Folketingets Europaudvalg.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser overordnet positivt på direktivforslaget. Regeringen finder,

at indførelsen af en ensartet og bedre beskyttelse af forretningshemmelighe-

der på tværs af Europa vil forbedre konkurrence- og innovationsevnen i EU.

Forslaget vil derved både gavne erhvervslivet og samfundsøkonomien gene-

relt. Regeringen tilstræber generelt, at der opnås en hensigtsmæssig balance

mellem hensynene til forretningshemmeligheder og konkurrencen, men og-

så at der med de foreslåede regler ikke slækkes på retssikkerheden i forhold

til de involverede parter.

Forretningshemmeligheder har en tæt sammenhæng med og supplerer IPR-

beskyttelsen. Beskyttelsen og håndhævelsen af IPR er i høj grad harmonise-

ret på EU-plan. Også af den grund forekommer det naturligt, at der sker en

harmonisering af beskyttelsen og håndhævelsen af forretningshemmelighe-

der i EU.

Regeringen finder dog, at der er behov for nærmere at overveje sammen-

hængen mellem direktivforslagets bestemmelser og de danske civilretlige

retsmidler, herunder om der med forslaget er opnået en hensigtsmæssig, af-

balanceret og administrerbar løsning, hvilket bl.a. gælder i forhold til direk-

tivforslagets bestemmelser om beskyttelse af forretningshemmeligheder un-

der sagsbehandlingen, foreløbige sikrende retsmidler, forældelsesspørgsmå-

let og bestemmelsen om tvangsbøder.

De enkelte bestemmelser i forslaget vurderes således fortsat nærmere.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.