PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
KOM (2013) 0821 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. februar 2014

Strafferetskontoret

Peter Bartholin

2014-733-0111

1043454

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og

retten til at være til stede under retssagen i straffesager



KOM (2013) 821 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er en del af en lovgiv-

ningspakke, hvorved der lægges op til at indføre fælles minimumsregler

for processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget fastsætter minimums-

regler om bl.a. uskyldsformodningen, offentlige udtalelser om skylds-

spørgsmålet, bevisbyrde og beviskrav, retten til ikke at inkriminere sig selv

og til ikke at samarbejde, retten til ikke at udtale sig samt retten til at være

til stede under retssagen. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har

det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er

regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man

positivt indstillet over for intentionerne om på EU-plan at styrke mistænkte

og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget indeholder

dog visse elementer, som rejser væsentlige spørgsmål i relation til regule-

ring af grundlæggende straffeprocessuelle principper.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-

kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skal vedtages for-

anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,

og Kommissionen blev opfordret til at fremlægge de nødvendige forslag

hertil. Rådet gav i den forbindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevet

gjort nok på EU-plan til at sikre individets grundlæggende rettigheder un-

der straffesager.

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en

grundlæggende værdi i EU, der er væsentlig for opretholdelse af den gen-

sidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid i EU. I

Stockholm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det

flerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til

gennemførelse heraf samt at undersøge flere aspekter af mistænktes og til-

taltes processuelle minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål,

f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samar-

bejde på dette område.

Som led i gennemførelsen af køreplanen er der vedtaget tre retsakter. Det

drejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU om ret-

ten til tolke- og oversættelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokat-

bistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om

ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kom-

munikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under friheds-

berøvelsen.

Som yderligere led i gennemførelsen af køreplanen har Kommissionen den

27. november 2013 fremlagt nærværende forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen

og retten til at være til stede under retssagen i straffesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremlagt som en del af en pakke, der tillige omfatter de samti-

digt fremsatte forslag til et direktiv om foreløbig retshjælp til mistænkte el-

ler tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske

arrestordrer (KOM (2013) 824 endelig) og et direktiv om retssikkerheds-

garantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (KOM (2013)

822 endelig), der behandles i særskilte notater.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, i

traktatens tredje del, afsnit V, hvorefter der i den udstrækning, det er nød-

vendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser

samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-

seoverskridende dimension, kan fastsættes minimumsregler for enkeltper-

soners rettigheder inden for strafferetsplejen. Direktivforslaget skal vedta-

ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget fastsætter minimumsregler om visse aspekter af uskylds-

formodningen og retten til at være til stede under retssagen og har til for-

mål at fremme retten til en retfærdig rettergang.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (EU-charteret), navnlig artikel 6, 7 og 48, der

baserer sig på artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrø-

rende fortolkningen heraf.

Det følger af forslaget, at ingen af forslagets bestemmelser må fortolkes

således, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettighe-

der eller retssikkerhedsgarantier, der er forankret i EU-chartret, andre rele-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vante folkeretlige regler, herunder EMRK, eller nationale retsregler, der

giver et højere beskyttelsesniveau.

Forslaget finder anvendelse på fysiske personer, der er mistænkt eller tiltalt

i straffesager, indtil sagens endelige afslutning. Juridiske personer, der er

mistænkt eller tiltalt i straffesager, er derimod ikke omfattet af forslaget.

2.2. Visse aspekter af uskyldsformodningen

Forslaget indeholder følgende bestemmelser om uskyldsformodningen og

visse aspekter i tilknytning hertil:

Uskyldsformodningen

En mistænkt eller tiltalt skal ifølge forslaget anses for uskyldig, indtil det

modsatte er bevist i overensstemmelse med loven.

Offentlige udtalelser om skyldsspørgsmålet

En mistænkte eller tiltalt må ifølge forslaget ikke i offentlige udtalelser el-

ler afgørelser fra offentlige myndigheder omtales som skyldig i et strafbart

forhold, inden der er sket domfældelse. Medlemsstaterne skal sikre, at der

træffes passende foranstaltninger, hvis dette ikke respekteres.

Bevisbyrde og krav til bevisernes styrke

Bevisbyrden for tiltaltes skyld påhviler ifølge forslaget anklagemyndighe-

den. Dette berører ikke en domstols eventuelle beføjelse til af egen drift at

oplyse sagens faktiske omstændigheder.

Det skal sikres, at enhver formodning, der bevirker, at bevisbyrden overgår

til den mistænkte eller tiltalte, er tilstrækkelig tungtvejende, og at en sådan

formodning kan afkræftes. Det er tilstrækkeligt til afkræftelse af formod-

ningen, at forsvareren fremlægger materiale, der giver anledning til rimelig

tvivl om den mistænkes eller tiltaltes skyld.

En mistænkt eller tiltalt skal frifindes, hvis en domstol ved vurderingen af

skyldsspørgsmålet finder, at der er rimelig tvivl om den pågældendes

skyld.

Retten til ikke at inkriminere sig selv og til ikke at samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En mistænkt eller tiltalt har ifølge forslaget ret til ikke at inkriminere sig

selv og til ikke at samarbejde. Dette bør dog ikke gælde i forhold til be-

vismateriale, der kan opnås fra den mistænkte eller tiltalte ved anvendelse

lovlige tvangsindgreb.

Hvis en mistænkt eller tiltalt vælger ikke at inkriminere sig selv eller ikke

at samarbejde, må dette ikke på et senere tidspunkt under sagen bruges

imod den pågældende eller betragtes som en bekræftelse af de faktiske

omstændigheder.

Bevismateriale, som er tilvejebragt i strid med forslagets bestemmelser om

retten til ikke at inkriminere sig selv og til ikke at samarbejde, må ikke ta-

ges i betragtning, medmindre anvendelse at dette materiale ikke er til hin-

der for en retfærdig rettergang.

Retten til ikke at udtale sig

En mistænkt eller tiltalt har i forbindelse med politiets eller andre rets-

håndhævende eller judicielle myndigheders afhøringer ifølge forslaget ret

til ikke at udtale sig om den strafbare handling, som den pågældende er

mistænkt eller tiltalt for at have begået. Den mistænkte eller tiltalte skal

straks informeres om denne ret samt om indholdet og retsvirkningerne her-

af.

Hvis en mistænkt eller tiltalt vælger ikke at udtale sig, må dette ikke på et

senere tidspunkt under sagen bruges imod den pågældende eller betragtes

som en bekræftelse af de faktiske omstændigheder.

Bevismateriale, som er tilvejebragt i strid med forslagets bestemmelser om

retten til ikke at udtale sig, må ikke tages i betragtning, medmindre anven-

delse at dette materiale ikke er til hinder for en retfærdig rettergang.

2.3. Retten til at være til stede under retssagen

Det følger af forslaget, at en mistænkt eller tiltalt har ret til at være til stede

under retssagen.

Medlemsstaterne kan dog tillade, at domstolene kan træffe afgørelse om

skyldsspørgsmålet i den mistænktes eller tiltaltes fravær, hvis den pågæl-

dende enten i rette tid blev tilsagt retsmødet og blev underrettet om, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kunne træffes afgørelse i sagen i tilfælde af udeblivelse, eller var bekendt

med, at en straffesag var berammet, og havde givet rettergangsfuldmagt til

en advokat, som forestod dennes forsvar.

Selv om betingelserne for at afsige en udeblivelsesdom ikke er opfyldt, kan

der ske fuldbyrdelse af en strafferetlig afgørelse, hvis den pågældende efter

at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt er blevet informeret om

retten til genoptagelse eller anke, enten udtrykkeligt erklærer, at afgørelsen

ikke anfægtes, eller ikke anmoder om genoptagelse eller anker inden for en

rimelig frist.

Hvis der afsiges udeblivelsesdom uden, at de anførte betingelser er opfyldt,

har den domfældte ret til genoptagelse af sagen, hvor den pågældende har

ret til at være til stede, og hvor der er mulighed for en fornyet prøvelse af

sagens realitet.

2.4. Øvrige bestemmelser

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den mistænkte el-

ler tiltalte har adgang til et effektive retsmidler, hvis den pågældendes ret-

tigheder efter direktivet tilsidesættes.

Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om gennemførelse og ikraft-

træden. Det følger heraf bl.a., at medlemsstaterne hvert tredje år skal ind-

sende oplysninger til Kommissionen om, hvordan rettighederne i direktivet

er blevet udmøntet.

3. Gældende dansk ret

3.1. Uskyldsformodningen

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er fra 1950, blev rati-

ficeret af Danmark i 1953. Siden er der vedtaget en række tillægsprotokol-

ler til konventionen. Enhver stat, der har ratificeret konventionen, er for-

pligtet til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

afgørelse i enhver sag, som de er parter i, jf. konventionens artikel 53.

Konvention er inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992

med senere ændringer, og konventionen er således en del af dansk ret. Det-

te indebærer, at danske bestemmelser i bl.a. retsplejeloven altid skal for-

tolkes og ses i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uskyldsformodningen, som er fastlagt i konventionens artikel 6, stk. 2, er

ikke udtrykkeligt reguleret i retsplejeloven, men er et grundlæggende prin-

cip i dansk strafferetspleje. Nogle af de af Menneskerettighedsdomstolen

udledte fortolkninger af artikel 6, stk. 2, er dog lovfæstet i retsplejeloven,

jf. bl.a. pkt. 3.2. nedenfor.

3.2. Udtalelse om skyldsspørgsmålet

Det følger af retsplejelovens § 1016 a, at ingen, som i embeds medfør er

beskæftiget med en straffesag, må udtale sig uden for retten til offentlighe-

den angående skyldsspørgsmål, så længe sagen ikke er pådømt eller bort-

faldet.

Bestemmelsen gælder efter forarbejderne bl.a. dommere, anklagere, politi

og den valgte forsvarer. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at politiet gi-

ver pressen faktiske oplysninger, f.eks. for at rense en person for urigtige

rygter, men oplysningerne må ikke være ledsaget af en skyldbedømmelse.

3.3. Bevisbyrden og bevisbedømmelsen

I straffesager gælder principperne om bevisumiddelbarhed og mundtlig-

hed. Endvidere er grundsætningen om bevisbedømmelsens frihed for straf-

feretsplejens vedkommende fastslået i retsplejelovens § 880, 2. pkt., hvor-

af det fremgår, at bedømmelsen af bevisernes vægt ikke er bundet af lov-

regler. Dommeren skal frit kunne skønne over bevisværdien af det bevis-

materiale, der lovligt er blevet forelagt under hovedforhandlingen. Dette

gælder såvel vægten af hvert enkelt bevis i sagen som den samlede afvej-

ning af alle de fremlagte beviser.

Ved beviskrav forstås efter dansk ret den grad af sikkerhed, der på grund-

lag af bevisførelsen skal være opnået, for at et bestemt forhold kan anses

for bevist. Hovedreglen i straffesager er, at tiltaltes skyld skal være sand-

synliggjort i en sådan grad, at der ikke består en rimelig tvivl herom. Hvis

der efter bevisførelsen og bevisvurderingen består en rimelig tvivl om til-

taltes skyld, skal der ske frifindelse (princippet om ”in dubio pro reo”).

I straffesager påhviler bevisbyrden anklagemyndigheden, hvilket vil sige,

at anklagemyndigheden skal føre bevis for, at den pågældende er skyldig.

Heri ligger også, at det er anklagemyndighedens opgave at sørge for en så

udtømmende bevisførelse som muligt. Grundsætningen om, at anklage-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndigheden har bevisbyrden, er dog ikke uden modifikationer. Tiltalte

kan komme i en situation, hvor bevisbyrden reelt rykker over på vedkom-

mende. Som det fremgår nedenfor under pkt. 3.5., kan der således opstå si-

tuationer, hvor anklagemyndigheden har fremlagt faktuelle beviser, som

indebærer, at tiltaltes undladelse af at afgive en rimelig forklaring på til-

stedeværelsen af disse beviser efter omstændighederne tillægges betydning

som bevis.

3.4. Retten til ikke at udtale sig

Forbuddet mod selvinkriminering er lovfæstet i dansk ret. Det følger såle-

des af retsplejelovens § 752, stk. 1, at sigtede – inden politiet afhører den

pågældende – udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og med, at

vedkommende ikke har pligt til at udtale sig. Politiet kan foretage afhørin-

ger, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring. Ved afhøring i ret-

ten under efterforskningen finder § 752 tilsvarende anvendelse, jf. retsple-

jelovens § 754, stk. 1. Ved afhøringer i retten under hovedforhandlingen

skal rettens formand gøre tiltalte bekendt med, at tiltalte ikke har pligt til at

udtale sig, og spørge om tiltalte er villig til at afgive forklaring, jf. retsple-

jelovens 861, stk. 1, og § 863, stk.1.

Denne rettighed skal ses i lyset af, at det som anført er anklagemyndighe-

den, der har bevisbyrden i straffesager, og at sigtede eller tiltalte således

ikke har og ikke kan pålægges nogen bevisbyrde. Sigtede eller tiltalte har

ikke pligt til at udtale sig eller på anden måde frivilligt bidrage med oplys-

ninger til sagens opklaring, men udtaler den sigtede eller tiltalte sig under

sagen, kan udtalelserne bruges som bevis eller til sandsynliggørelse af sig-

tedes eller tiltaltes skyld.

Den omstændighed, at sigtede eller tiltalte vælger ikke at udtale sig, inde-

bærer ikke et bevis for skyld. I praksis vil det dog kunne skabe en formod-

ning for skyld i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har bevist et fak-

tum, som sigtede eller tiltalte naturligt ville være den eneste til at imødegå

ved at afgive forklaring eller fremlægge oplysninger.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, om vidnepligt,

at der bl.a. ikke er pligt til at afgive forklaring som vidne i retten, hvis for-

klaringen antages at ville udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd.

3.5. Retten til at ikke fremlægge belastende beviser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som anført er det et grundlæggende princip i dansk ret, at anklagemyndig-

heden har bevisbyrden. Den sigtede eller tiltalte kan således ikke tvinges

til selv at fremlægge bevismateriale, der kan skade den pågældendes sag.

Derimod er der intet til hinder for, at anklagemyndigheden fremlægger be-

viser, som er indhentet ved hjælp af tvangsindgreb, f.eks. ved hjælp af tele-

fonaflytning, ved legemsindgreb eller legemsundersøgelse, ransagning, be-

slaglæggelse mv.

3.6. Tiltaltes ret til at være til stede under retssagen

Det følger af retsplejelovens § 853, at den tiltalte personligt skal være til

stede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til

dom, medmindre andet er bestemt i loven. Rettens formand kan dog tillade

tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ube-

tænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.

For så vidt angår ankesager følger det af retsplejelovens § 921, stk. 1, at

tiltalte har ret til at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken.

3.7. Udeblivelsessager

Som anført ovenfor har tiltalte ret til at være til stede under hovedforhand-

lingen, og udgangspunktet er, at sagen udsættes, hvis tiltalte udebliver.

Retsplejelovens § 855, stk. 2, indeholder regler om sagens delvise fremme

med bevisførelse uden tiltaltes tilstedeværelse. Heraf fremgår det, at retten

i de situationer hvor tiltalte – til trods for lovlig indkaldelse og uden oplyst

lovligt forfald – udebliver, kan bestemme, at der skal ske afhøring af vid-

ner og syns- og skønsmænd, der er mødt, hvis det findes foreneligt med

hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig

ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse af sagen. Afhø-

ring kan dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.

I særlige tilfælde kan hovedforhandlingen fremmes til dom, selv om tiltalte

er udeblevet. Reglerne om udeblivelsesdomme findes i retsplejelovens §

855, stk. 3. Heraf fremgår det, at en domsforhandling kan gennemføres i

tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig,

1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den på-

gældende, 2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har for-

ladt retten uden rettens tilladelse, 3) når der under sagen alene er spørgs-

mål om ubetinget fængselsstraf i 6 måneder eller derunder, konfiskation,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rettighedsfrakendelse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til

gennemførelse af hovedforhandlingen, 4) når tiltalte ikke idømmes en hø-

jere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger end kon-

fiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, eller 5) når retten skønner,

at behandlingen af sagen utvivlsomt at ville føre til tiltaltes frifindelse.

Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan hovedforhandlingen alene

fremmes i de i stk. 3, nr. 4 anførte tilfælde, hvis tiltalte har været lovligt

indkaldt, og det fremgår af indkaldelsen, at udeblivelse uden oplyst lovligt

forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår,

jf. retsplejelovens § 855, stk. 4.

Efter retsplejelovens § 897, stk. 1, kan retten – bl.a. hvis tiltalte udebliver

uden oplyst lovligt forfald – når der ikke under sagen er spørgsmål om hø-

jere straf end bøde, og omstændigheder ikke findes at tale imod, behandle

sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er til-

talt for.

For så vidt angår ankesager kan sagen ifølge retsplejelovens § 921, stk. 2,

behandles, selv om tiltalte ikke møder, hvis anken ikke omfatter beviserne

for tiltaltes skyld. Dette gælder dog kun, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.

3.8. Genoptagelse af udeblivelsesdomme

Det fremgår af retsplejelovens § 987, stk. 1, 1. pkt., at en udebleven tiltalt,

der er blevet domfældt uden, at anke til landsretten kan finde sted, kan be-

gære sagen genoptaget til ny forhandling, når den pågældende godtgør at

have haft lovligt forfald og af omstændigheder, der ikke kan tilregnes ved-

kommende, har været forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stæv-

ning ikke er kommet til domfældtes kundskab.

Selv om de anførte betingelser ikke er opfyldt, kan en sag endvidere begæ-

res genoptaget til ny forhandling, hvis domfældte er idømt en ubetinget

fængselsstraf, der ikke er højere end 3 måneder eller andre retsfølger end

konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, jf. retsplejelovens § 987,

stk. 3.

En ankesag, der er afvist på grund af tiltaltes udeblivelse, kan genoptages

under de i stk. 1, 1. pkt. anførte betingelser, jf. § 987, stk. 5, 1. pkt. Er en

anke afvist som følge af, at anklageskriftet eller indkaldelsen ikke på sæd-

vanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte, fordi denne har skiftet bopæl

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller opholdssted uden at give den nødvendige meddelelse herom, jf. rets-

plejelovens § 920, stk. 3, kan tiltalte begære genoptagelse, hvis han godt-

gør, at det skyldes ham utilregnelige omstændigheder, at anklageskrift el-

ler stævning ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes, jf. § 987, stk.

5, 2. pkt.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, der er

omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i ved-

tagelsen af direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

5. Høring

Der er endnu ikke foretaget høring over forslaget.

Forslaget vil blive sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

on:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Danske

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening, Retssikkerhedsfonden.

Høringsfristen vil blive fastsat til den 24. marts 2014.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget

ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kommissionen

har i den forbindelse bl.a. anført, at der er betydelige forskelle i medlems-

staternes processuelle regler med hensyn til retten til at blive anset for

uskyldig og visse aspekter i tilknytning hertil, hvilket fører til manglende

tillid mellem de retslige myndigheder i EU. Fastsættelse af fælles mini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mumsregler herom vil styrke medlemsstaternes tillid til straffesystemerne i

andre medlemsstater, hvilket vil fremme gensidig anerkendelse af afgørel-

ser i straffesager. Sådanne fælles minimumsregler vil tillige medvirke til at

fjerne hindringer for borgernes frie bevægelighed overalt på medlemssta-

ternes område. Dette mål kan ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-plan.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstater til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-

plan at styrke mistænkte og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager.

Forslaget indeholder dog visse elementer, som rejser væsentlige spørgsmål

i relation til regulering af grundlæggende straffeprocessuelle principper. På

nuværende tidspunkt – hvor der endnu ikke er foretaget høring over for-

slaget – findes der imidlertid ikke at burde tages endelig stilling til de en-

kelte elementer i forslaget.

9. Orientering af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-

tingets Retsudvalg.