PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
KOM (2013) 0822 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. februar 2014

Strafferetskontoret

Peter Bartholin

2014-733-0112

1049077

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-

ler tiltalt i straffesager



KOM (2013) 822 endelig

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er en del af en lovgiv-

ningspakke, hvorved der lægges op til at indføre fælles minimumsregler

for processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget indeholder regler om

processuelle rettigheder for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesa-

ger, og børn, der er omfattet at reglerne om europæiske arrestordrer. For-

slaget indeholder således bl.a. regler om børns ret til information, advo-

katbistand, lægeundersøgelse, individuel vurdering, adgang til retsmøder,

rettidig og omhyggelig sagsbehandling samt beskyttelse af privatlivet.

Forslaget indeholder endvidere nærmere regler om børns rettigheder i

forbindelse med afhøring og frihedsberøvelse. Da forslaget er omfattet af

retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offent-

lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra

dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-plan

at styrke børns processuelle rettigheder i straffesager. Fra dansk side fin-

der man dog, at visse elementer i forslaget umiddelbart forekommer vidt-

gående.

1. Baggrund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-

kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skal vedtages for-

anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,

og Kommissionen blev opfordret til at fremlægge de nødvendige forslag

hertil. Rådet gav i den forbindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevet

gjort nok på EU-plan til at sikre individets grundlæggende rettigheder un-

der straffesager.

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en

grundlæggende værdi i EU, der er væsentlig for opretholdelse af den gen-

sidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid i EU. I

Stockholm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det

flerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til

gennemførelse heraf samt at undersøge flere aspekter af mistænktes og til-

taltes processuelle minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål,

f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samar-

bejde på dette område.

Som led i gennemførelsen af køreplanen er der vedtaget tre retsakter. Det

drejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU om ret-

ten til tolke- og oversættelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokat-

bistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om

ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kom-

munikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under friheds-

berøvelsen.

Som yderligere led i gennemførelsen af køreplanen har Kommissionen den

27. november 2013 fremlagt nærværende forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-

ler tiltalt i straffesager.

Forslaget er fremlagt som en del af en pakke, der tillige omfatter de samti-

digt fremsatte forslag til direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskylds-

formodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager

(KOM (2013) 821 endelig) og direktiv om foreløbig retshjælp til mistænk-

te eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske arrestordrer (KOM (2013) 824 endelig), der behandles i særskilte nota-

ter.

Direktivforslaget om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-

ler tiltalt i straffesager, skal i øvrigt ses i sammenhæng med Kommissio-

nens samtidigt fremlagte henstilling om retssikkerhedsgarantier for sårbare

personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager, og sårbare personer, der

er omfattet af sager angående europæiske arrestordrer. I henstillingen op-

fordres medlemsstaterne til at indføre minimumsrettigheder, der i det væ-

sentlige svarer til minimumsrettighederne i dette direktiv, for personer der

på grund af f.eks. alvorlige psykologiske, intellektuelle, fysiske eller sen-

soriske funktionsnedsættelser, psykisk sygdom eller kognitive lidelser må

anses for sårbare.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, i

traktatens tredje del, afsnit V, hvorefter der i den udstrækning, det er nød-

vendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser

samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-

seoverskridende dimension, kan fastsættes minimumsregler for enkeltper-

soners rettigheder inden for strafferetsplejen. Direktivforslaget skal vedta-

ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarder for

rettigheder for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager og børn, der

er omfattet reglerne i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den euro-

pæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlems-

staterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget skal ses i sammenhæng med Den Europæiske Unions Charter om

Grundlæggende Rettigheder (EU-chartret), navnlig artikel 4, 6, 7, 24, 47

og 48, idet det bygger på artikel 3, 5, 6 og 8 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK), således som disse bestemmelser er blevet

fortolket af Menneskerettighedsdomstolen.

Forslaget afspejler endvidere folkeretlige regelsæt, herunder navnlig ret-

ningslinjerne for børnevenlig retspleje fra Europarådets Ministerkomité

(2010), FN’s såkaldte Beijingregler (1985) og FN’s konvention om barnets

rettigheder (navnlig generel bemærkning nr. 10 fra 2007 om børns ret-

tigheder i forbindelse med ungdomsretspleje).

Det følger af forslaget, at ingen af forslagets bestemmelser må fortolkes

således, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettighe-

der eller retssikkerhedsgarantier, der er forankret i EU-chartret, EMRK el-

ler andre relevante folkeretlige regler, herunder navnlig FN’s konvention

om barnets rettigheder, eller nationale retsregler, der giver et højere be-

skyttelsesniveau.

2.2. Anvendelsesområde

Forslaget finder anvendelse på børn, der er involveret i en straffesag.

Herudover finder forslaget anvendelse på børn, der er omfattet af overgi-

velsesproceduren i medfør af reglerne om europæiske arrestordrer. Dette

gælder dog ikke forslagets bestemmelser om individuel vurdering, afhø-

ring, alternative foranstaltninger samt rettidig og omhyggelig sagsbehand-

ling.

Ved børn forstås ifølge forslaget en person, der er under 18 år. I præam-

belbetragtningerne til forslaget opfordres medlemsstaterne imidlertid til at

anvende direktivets retssikkerhedsgarantier på personer indtil det 21. år.

For så vidt angår børn, der er involveret i en straffesag, finder forslaget an-

vendelse fra det tidspunkt, hvor barnet mistænkes eller tiltales for at have

begået en strafbar handling, og indtil straffesagens afslutning.

For så vidt angår børn, der er genstand for sager om europæiske arrestor-

drer, finder forslaget anvendelse fra det tidspunkt, hvor barnet bliver an-

holdt i den fuldbyrdende medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget finder endvidere anvendelse på mistænkte og tiltalte i straffesa-

ger, og personer, der er genstand for sager om europæiske arrestordrer,

som ikke længere er børn, når retssagen pågår, men som var børn, da rets-

sagen blev indledt.

Herudover finder forslaget anvendelse på børn, som ikke er mistænkt eller

tiltalt, men som under politiets eller en anden retshåndhævende myndig-

heds afhøring bliver mistænkt eller tiltalt.

Forslaget påvirker ikke nationale bestemmelser om den kriminelle laval-

der.

2.3. Processuelle rettigheder

Forslaget indeholder følgende processuelle rettigheder for børn:

Information

Børn skal ifølge forslaget straks informeres om deres rettigheder i henhold

til direktiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager. De skal i

den forbindelse tillige informeres om deres rettigheder i henhold til nærvæ-

rende direktivforslag.

Indehaveren af forældreansvaret eller, hvis dette vil stride mod barnets

tarv, en anden egnet voksen skal ligeledes gives de anførte informationer.

Advokatbistand og retshjælp

Børn har ifølge forslaget ret til i straffesager at blive bistået af en advokat i

overensstemmelse med reglerne i direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til

advokatbistand i straffesager. Børn kan ifølge forslaget ikke give afkald på

denne ret.

Retten til adgang til advokatbistand gælder også i straffesager, hvor ankla-

gemyndigheden endeligt frafalder tiltalen, efter at barnet har opfyldt visse

vilkår.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at national lovgivning om retshjælp

garanterer en effektiv udøvelse af retten til adgang til advokatbistand.

Individuel vurdering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal ifølge forslaget tages hensyn til børns særlige behov for beskyttel-

se, uddannelse og social integrering. Med henblik herpå skal der foretages

en individuel vurdering af barnet. Ved vurderingen skal der tages særligt

hensyn til barnets personlighed og modenhed samt barnets økonomiske og

sociale baggrund. Vurderingens omfang og detaljeringsgrad kan variere

afhængigt af sagens omstændigheder, grovheden af den påstående over-

trædelse og den potentielle sanktion.

Den individuelle vurdering skal foretages på et passende tidspunkt og un-

der alle omstændigheder, inden der rejses tiltale. Hvis de elementer, der

ligger til grund for vurderingen, ændrer sig, skal det sikres, at den indivi-

duelle vurdering afspejler de faktiske forhold under hele straffesagens for-

løb.

Forpligtelsen til at foretage en individuel vurdering kan fraviges, hvis det

under hensyntagen til sagens omstændigheder ikke vil være proportionalt

at foretage en sådan vurdering.

Lægeundersøgelse

Børn, der frihedsberøves, skal ifølge forslaget have adgang til en lægeun-

dersøgelse med henblik på navnlig at vurdere barnets generelle mentale og

fysiske tilstand for derved at afgøre, om barnet er i stand til at blive afhørt

eller deltage i andre efterforsknings- eller bevissikringsforanstaltninger el-

ler alle andre foranstaltninger, der træffes eller påtænkes truffet i forbin-

delse med barnet. Resultatet af lægeundersøgelsen skal foreligge skriftligt.

Barnet, indehaveren af forældreansvaret eller en anden egnet voksen og

barnets advokat kan anmode om lægeundersøgelsen.

Lægeundersøgelsen skal gentages, hvis omstændighederne kræver det.

Afhøring

Enhver afhøring af børn, der foretages af politiet eller andre retslige eller

retshåndhævende myndigheder forud for tiltalerejsning, skal ifølge forsla-

get optages med audiovisuelt udstyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette gælder ikke, hvis det under hensyntagen til sagens kompleksitet,

grovheden af den påståede overtrædelse og den potentielle sanktion, ikke

vil stå i rimeligt forhold til formålet.

Audiovisuelt udstyr skal dog altid anvendes, såfremt barnet frihedsberøves,

uanset på hvilket stadie straffesagen befinder sig.

Ret til frihed

Frihedsberøvelse af børn inden domsfældelse må ifølge forslaget kun ske

som sidste udvej og i det kortest mulige tidsrum. Frihedsberøvelsen skal

endvidere regelmæssigt prøves af en domstol.

Hvis et barn frihedsberøves i henhold til en europæisk arrestordre, skal den

fuldbyrdende medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger for at

begrænse varigheden af et barns frihedsberøvelse, dog under iagttagelse af

reglerne om varetægtsfængsling i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA

om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-

lem medlemsstaterne.

Alternative foranstaltninger

Når betingelserne for frihedsberøvelse er opfyldt, skal medlemsstaterne så

vidt muligt have adgang til alternative foranstaltninger. Sådanne foran-

staltninger kan bl.a. omfatte meldepligt hos kompetente myndigheder, te-

rapeutisk behandling og deltagelse i uddannelsesmæssige foranstaltninger.

Særbehandling under frihedsberøvelse

Frihedsberøvede børn skal ifølge forslaget holdes adskilt fra voksne, med-

mindre det strider mod barnets tarv. Når et frihedsberøvet barn fylder 18

år, skal det være muligt fortsat at holde barnet adskilt fra voksne.

Under frihedsberøvelsen skal der kunne træffes passende foranstaltninger

for at sikre og opretholde barnets sundhedsmæssige og fysiske udvikling,

sikre barnets ret til uddannelse, sikre en effektiv og regelmæssig udøvelse

af retten til familieliv, herunder opretholdelse af de familiemæssige bånd,

samt fremme barnets udvikling og fremtidige integrering i samfundet.

Rettidig og omhyggelig sagsbehandling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Straffesager, der involverer børn, skal ifølge forslaget behandles hurtigt og

med den fornødne omhu. Sagens behandling skal ske under hensyntagen til

barnets alder, særlige behov, modenhed, forståelsesniveau og eventuelle

kommunikationsproblemer.

Beskyttelse af privatlivet

Straffesager, der involverer børn, skal ifølge forslaget gennemføres for

lukkede døre. I ekstraordinære tilfælde kan det dog under behørig hensyn-

tagen til barnets tarv besluttes, at dørene ikke skal lukkes.

De kompetente myndigheder skal endvidere træffe passende foranstaltnin-

ger for at beskytte barnets og familiemedlemmers privatliv, herunder sikre

at der ikke offentliggøres oplysninger, der kan føre til en identifikation af

barnet.

Adgang til retsmøder

Børn har ifølge forslaget ret til at være til stede ved retsmøder. Hvis barnet

ikke til stede ved et retsmøde, hvor der træffes afgørelse om skylds-

spørgsmålet, har barnet ret til genoptagelse af sagen, hvor den pågældende

er til stede, og hvor der er mulighed for en fornyet prøvelse af sagens reali-

tet.

Endvidere skal indehaveren af forældreansvaret eller en anden egnet vok-

sen have adgang til retsmøder, der vedrører barnet.

2.4. Øvrige bestemmelser

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at retslige og retshåndhævende

myndigheder samt fængselspersonale, der tager sig af sager, der involverer

børn, er specialiseret i behandlingen af sådanne sager. De skal således have

en særlig uddannelse i børns rettigheder, passende afhøringsteknikker,

børnepsykologi, kommunikation med børn og pædagogiske færdigheder.

Medlemsstaterne skal også sikre, at advokater, der forsvarer børn, modta-

ger denne uddannelse. Herudover skal medlemsstaterne enten i offentligt

regi eller ved støttemidler til børneorganisationer tilskynde initiativer, der

sikrer, at de, der tilbyder støtte og genoprettende foranstaltninger til børn,

får den nødvendige uddannelse og overholder faglige standarder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af forslaget endvidere, at medlemsstaterne afholder udgifter til

tolkning og oversættelse i forbindelse med afhøring, individuel vurdering

og lægeundersøgelse af barnet, uanset om barnet findes skyldig.

Endelig indeholder forslaget afsluttende bestemmelser om gennemførelse

og ikrafttræden. Det følger heraf bl.a., at medlemsstaterne hvert tredje år

skal rapportere til Kommissionen, hvordan de rettigheder, der er fastsat i

direktivet, er blevet udøvet.

3. Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Danmark har indgået folkeretlige forpligtelser, der er relevante i relation til

behandlingen af børn og unge, der mistænktes eller tiltales i straffesager.

Det drejer sig bl.a. om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

der bl.a. indeholder regler om retten til ikke at blive underkastet tortur,

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 3), om

beskyttelse mod ulovlig anholdelse og frihedsberøvelse (artikel 5), om ret-

ten til en retfærdig rettergang (artikel 6) og om retten til respekt for privat-

livet og familielivet (artikel 8).

Konventionen er inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992

med senere ændringer, og konventionen er således en del af dansk ret. Det-

te indebærer, at danske bestemmelser i bl.a. retsplejeloven altid skal for-

tolkes i lyset af konventionen.

Det drejer sig endvidere om FN’s Børnekonvention, der bl.a. indeholder

regler om beskyttelse af barnets privatliv (artikel 16), om beskyttelse af

barnet mod ulovlig frihedsberøvelse og tortur (artikel 37) og om barnets

ret til en retfærdig rettergang, hvis barnet er anklaget for strafbare forhold

(artikel 40).

Danmark har tiltrådt FN’s Børnekonvention fra 1989 (ikrafttræden for

Danmark den 18. august 1991). Konventionen er ikke inkorporeret i dansk

ret, men indgår som et bidrag ved fortolkningen af relevante bestemmelser

i dansk lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget finder anvendelse på børn, der er mistænkt eller tiltalt i

straffesager. I dansk ret straffes strafbare handlinger foretaget af børn un-

der 15 år ikke, jf. straffelovens § 15 om den kriminelle lavalder.

Politiet har dog mulighed for at efterforske sagen, når et barn er under 15

år mistænkes for at have begået en strafbar handling, bl.a. for at klarlægge

omfanget af kriminaliteten, for at konstatere, om andre personer kan mis-

tænkes, og for at få eventuelle koster tilbagegivet. I den forbindelse kan

politiet anvende visse straffeprocessuelle indgreb over for det pågældende

barn, jf. retsplejelovens §§ 821 a-821 g.

Retsplejelovens almindelige straffeprocessuelle regler finder anvendelse

for unge lovovertrædere i alderen 15-17 år. Retsplejeloven indeholder dog

visse særlige regler for unge lovovertrædere. Herudover har Rigsadvoka-

ten i meddelelse nr. 4/2007 fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen

af sager mod unge lovovertrædere.

3.2. Underretning

3.2.1. Underretning af de sociale myndigheder

Det følger af Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 803 af 28. juni 2010, at

politiet skal underrette de sociale myndigheder om sagen, når en sigtet

mellem 15 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår en overtrædelse af

straffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre frihedsberøvelse.

Underretningen sker til de sociale myndigheder i den kommune, hvor sig-

tede bor. Underretning om afhøring kan dog undlades, hvis afhøringen fo-

retages direkte i forbindelse med, at den sigtede træffes under eller i umid-

delbar tilknytning til lovovertrædelsen, og der ikke bliver tale om højere

straf end bøde.

I andre tilfælde skal de sociale myndigheder i den kommune, hvor den un-

ge har bopæl, underrettes, såfremt den unge har begået kriminalitet, der ik-

ke er bagatelagtig, og hvor der kan være behov for støtte fra de sociale

myndigheder. Underretning af de sociale myndigheder skal også ske, hvis

der i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver formodning om, at den

unge har behov for særlig støtte, herunder hvis den unge har vanskelighe-

der i forhold til de daglige omgivelser, skolen, samfundet eller i øvrigt le-

ver under utilfredsstillende forhold, eller der er behov for støtte på grund

af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Regler herom findes i be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2010 om underretningspligt over

for kommunen efter social service.

Politiet kan i forbindelse med underretning af de sociale myndigheder

komme med forslag til initiativer over for den unge, f.eks. at der aflægges

et besøg i den unges hjem med henblik på at drøfte den unges situation og

den fremtidige indsats over for den unge.

3.2.2. Underretning af forældre

Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer om behandlingen af sager mod

unge lovovertrædelser, at forældrene (forældremyndighedens indehaver)

skal underrettes snarest muligt, når en ung anholdes eller skal afhøres.

Hvis den unge er anbragt uden for hjemmet, underrettes den unges op-

holdssted. Underretning kan undtagelsesvis udsættes, i det omfang efter-

forskningen nødvendiggør dette.

Ved afhøring af den unge afgør politiet, om den unges forældre kan være

til stede under afhøringen. Politiet bør kun nægte forældrene at overvære

afhøringen, såfremt det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen.

I andre sager – det vil sige, hvor den unge ikke anholdes, og der ikke gen-

nemføres en egentlig afhøring – underrettes den unges forældre snarest

muligt, og senest når efterforskningen er afsluttet, f.eks. samtidigt med ud-

sendelse af et bødeforelæg.

Underretning kan undlades, hvis kriminaliteten er af helt bagatelagtig ka-

rakter, eksempelvis mindre overtrædelser af færdselsloven og politived-

tægten, og det skønnes, at det vil være tilstrækkeligt, at forholdet mundtligt

påtales over for den unge. Hvis der findes grundlag for at meddele en ad-

varsel eller pålægge en bøde, kan underretning ikke undlades. Underret-

ning kan aldrig undlades ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-

rende stoffer eller våbenloven.

3.3. Frihedsberøvelse inden domfældelse

3.3.1. Anholdelse

Anholdelse af 15-17-årige kan foretages efter de almindelige regler herom

i retsplejelovens kapitel 69.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af § 755, stk. 1, at politiet kan anholde en person, der med rime-

lig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig på-

tale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere

strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at

hindre hans samkvem med andre.

Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens karakter

eller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf.

§ 755, stk. 4, ligesom anholdelsen skal foretages så skånsomt, som om-

stændighederne tillader, jf. § 758, stk. 1. Der skal ifølge Rigsadvokatens

retningslinjer for behandlingen af sager mod unge lovovertrædere ved vur-

deringen af, om anholdelse vil være et uforholdsmæssigt indgreb, og ved

anvendelse af eventuelle magtmidler i forbindelse med anholdelsen tages

særligt hensyn til den unges alder.

Det følger af § 760, stk. 1, at enhver, der anholdes, skal løslades, så snart

begrundelsen for anholdelse ikke er til stede. Inden 24 timer efter anhol-

delsen skal den anholdte, der ikke forinden er løsladt, fremstilles for en

dommer (grundlovsforhør), jf. § 760, stk. 2.

Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte personer.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-

takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen, retten

til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at kon-

takte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte re-

levante konsulære myndigheder.

Rigsadvokaten har i meddelelsen om behandlingen af sager mod unge lov-

overtrædere, fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen af unge an-

holdte. Det følger heraf, at der som udgangspunkt ikke bør ske anbringelse

af anholdte 15-17-årige i arresthus eller fængsel.

Hvis anbringelse af en ung anholdt i arresthus eller fængsel vurderes at

være nødvendig, bør varigheden af anbringelsen af den unge ifølge ret-

ningslinjerne begrænses mest muligt, og anbringelse natten over i arresthus

eller fængsel bør som altovervejende hovedregel alene ske i tilfælde, hvor

det er vurderingen, at den pågældende skal fremstilles i grundlovsforhør

den følgende dag.

Herudover følger det af retningslinjerne, at der kun helt undtagelsesvist

bør ske anbringelse af 15-17-årige natten over i arresthus eller fængsel, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

da kun i tilfælde, hvor der er tale om alvorlig kriminalitet, og hvor afgø-

rende hensyn til efterforskningen nødvendiggør en sådan anbringelse,

f.eks. fordi der er medgerningsmænd på fri fod.

3.3.2. Varetægtsfængsling

Retsplejelovens kapitel 70 om varetægtsfængsling finder anvendelse over

for unge lovovertrædere.

Der kan ske varetægtsfængsling, hvis betingelserne i § 762 er opfyldt.

Efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør retten, om sigtede skal va-

retægtsfængsles, jf. § 764, stk. 1. Det følger af § 767, at retten fastsætter en

frist for varetægtsfængslingens længde. Fristen skal være så kort som mu-

ligt og må ikke overstige 4 uger. Fristen kan forlænges, men højst med 4

uger ad gangen. Når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til

retten, og retten har fastsat tidspunktet for hovedforhandlingen, kan retten

ved fristens udløb, bestemme, at varetægtsfængslingen skal fortsætte uden

yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen. Træffer retten så-

dan bestemmelse, kan tiltalte tidligst efter 3 uger efter afgørelsen anmode

retten om at ophæve varetægtsfængslingen. I så fald skal retten inden 7

dage træffe afgørelse herom. Hvis retten ikke imødekommer anmodnin-

gen, kan tiltalte tidligst 3 uger efter rettens afgørelse fremsætte en ny an-

modning.

Med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder, må varetægts-

fængsling, når arrestanten er under 18 år, ikke finde sted i et sammenhæn-

gende tidsrum, der overstiger 4 måneder, når sigtelsen angår en lovover-

trædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller 8 måneder,

når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fæng-

sel i 6 år eller derover, jf. § 768 a, stk. 2.

Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer for behandlingen af sager mod

unge lovovertrædere, at personer under 18 år som altovervejende hovedre-

gel bør søges undergivet varetægtssurrogat efter § 765. Denne hovedregel

kan alene fraviges, hvis sigtelsen angår særlig grov eller personfarlig kri-

minalitet.

Anbringelse i varetægtssurrogat vil kunne ske på egnet hjem eller instituti-

on, jf. § 765, stk. 2, nr. 3. Varetægtssurrogater forudsætter samtykke fra

sigtede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår de tilfælde, hvor 15-17-årige ikke kan anbringes i vare-

tægtssurrogat, er der i bekendtgørelse nr. 239 af 13. marts 2012 fastsat

nærmere regler for behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminal-

forsorgens institutioner.

Det følger heraf, at 15-17-årige varetægtsarrestanter, der ikke anbringes i

varetægtssurrogat, som udgangspunkt anbringes i arresthus så vidt muligt i

nærheden af det sted, hvor den pågældende har sin bopæl eller anden per-

sonlig tilknytning. I den enkelte institution placeres de 15-17-årige efter en

konkret vurdering på den afdeling, hvor hensynet til at beskytte den unge

mod uheldig påvirkning fra medindsatte bedst tilgodeses. 15-17-årige unge

må ikke uden godkendelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen dele op-

holdsrum med indsatte over 17 år.

Institutioner, der modtager en 15-17-årig varetægtsarrestant eller dom-

fældt, skal snarest muligt søge at etablere et særligt behandlingsprogram

med udgangspunkt i den unges motivation og samlede forudsætninger.

Dette handlingsprogram kan f.eks. tage form af undervisnings- eller akti-

veringstilbud for den pågældende. Herudover skal 15-17-årige indsatte ha-

ve adgang til fysisk udfoldelse eller træning mindst to timer om dagen,

hvoraf mindst en time skal være i fri luft, medmindre dette er uforeneligt

med varetagelsen af sikkerhedsmæssige hensyn, eller den indsatte er an-

bragt i sikringscelle.

3.4. Advokatbistand

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder regler om, hvornår en mistænkt eller

sigtet har ret eller pligt til en forsvarer.

Således følger det af § 730, at den, der sigtes for en forbrydelse, er beretti-

get til at vælge en forsvarer i overensstemmelse med retsplejelovens reg-

ler. Er den sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægte-

skabet, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er beretti-

get til at optræde på sigtedes vegne.

Desuden opregnes i § 731 en række tilfælde, hvor der skal beskikkes en

forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes efter § 732, når

retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i

øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af

en forsvarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 178 om vejledning

af sigtede om adgangen til at begære en forsvarer, at politiet skal vejlede

den sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskikket, hvis sigtel-

sen vedrører en lovovertrædelse, som kan medføre højere straf end bøde.

Vejledningen skal gives samtidigt med, at sigtede gøres bekendt med, at

han ikke er forpligtet til at udtale sig.

Sagsomkostninger, herunder salær til den beskikkede advokat, udredes af

det offentlige med forbehold af ret til at få dem erstattet efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 91, jf. § 1007, stk. 1. Hvis tiltalte findes skyldig, har

han som udgangspunkt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige ud-

gifter, som er medgået til sagens behandling, jf. § 1008, stk. 1. Hvis den

tiltalte derimod frifindes, eller hvis sagen i øvrigt ikke fører til sigtedes

domfældelse, påhviler der ham ingen pligt til at udrede omkostninger, und-

tagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved hans tilregnelige og

retsstridige handlinger eller undladelser, jf. § 1010, stk. 1.

De anførte regler om advokatbeskikkelse og sagsomkostninger finder også

anvendelse i sager om unge lovovertrædere.

3.5. Indhentelse af oplysninger om personlige forhold

Der er i Rigsadvokatens meddelelse om behandlingen af sager om unge

lovovertrædere fastsat nærmere retningslinjer for indhentelse af oplysnin-

ger om personlige forhold.

Oplysninger om sigtedes personlige hold indhentes hos de sociale myn-

digheder i sigtedes opholdskommune. Oplysningerne bør ifølge retnings-

linjerne indhentes på et så tidligt tidspunkt som muligt. De bør dog ikke

indhentes, før det er muligt i det væsentlige at overskue sagens nærmere

karakter og omfang. Oplysninger om personlige forhold indhentes normalt

i alle sager. Dette gælder dog ikke sager, der må forventes at ende med på-

taleopgivelse, der kan afgøres med bøde eller advarsel, der forventes slut-

tet med et tiltalefrafald, eller der med altovervejende sandsynlighed vil

medføre en ubetinget frihedsstraf, og hvor der allerede foreligger personli-

ge oplysninger.

Personundersøgelser efter retsplejelovens § 808 indhentes normalt ikke i

sager mod unge under 18 år. De oplysninger, der indhentes fra de sociale

myndigheder, antages således at være tilstrækkelige i de fleste tilfælde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis det overvejes at knytte tilsyn af kriminalforsorgen som vilkår til en

helt eller delvist betinget dom, eller der kan blive tale om samfundstjene-

ste, skal der dog tilvejebringes en personundersøgelse. Det samme gælder,

hvis der i øvrigt er behov for personlige oplysninger, som ikke kan skaffes

gennem de sociale myndigheder.

3.6. Adgang til retsmøder

Det følger af retsplejelovens § 853, at den tiltalte personligt skal være til

stede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til

dom, medmindre andet er bestemt i loven. Rettens formand kan dog tillade

tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ube-

tænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.

For så vidt angår ankesager følger det af § 921, stk. 1, at tiltalte har ret til

at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken.

I sager om unge lovovertrædere underrettes indehaveren af forældremyn-

digheden, de sociale myndigheder og eventuelt kriminalforsorgen om

retsmøder i sager.

Hvis tiltalte udebliver, udsættes sagen som udgangspunkt. Hovedforhand-

lingen kan dog i særlige tilfælde fremmes til dom, selv om tiltalte udebli-

ver, jf. s § 855, stk. 3, § 897, stk. 1, og § 921, stk. 1. Der findes i § 987

særlige regler om genoptagelse af udeblivelsesdomme.

De anførte regler om retten til at være stede under hovedforhandling og om

udeblivelsessager finder også anvendelse i sager om unge lovovertrædere.

3.7. Dørlukning, referatforbud og navneforbud

Retsplejelovens kapitel 2 indeholder nærmere regler om afviklingen af

retsmøder, herunder regler om dørlukning, referatforbud og navneforbud,

der også finder anvendelse i sager om unge lovovertrædere.

Det følger af § 28 a, at alle retsmøder som udgangspunkt er offentlige,

medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Retsmøder,

hvori der afsiges dom, er altid offentlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retten kan bestemme, at et retsmøde i straffesager skal holdes for lukkede

døre (dørlukning), når sigtede (tiltalte) er under 18 år, jf. § 29, stk. 3, nr. 1.

Retten kan i straffesager endvidere forbyde offentlig gengivelse af for-

handlingen (referatforbud), når sigtede (tiltalte) er under 18 år, jf. § 30, nr.

Endelig fremgår det af § 31, stk. 1, at retten i straffesager kan forbyde, at

der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltal-

te) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes iden-

titet på anden måde offentliggøres (navneforbud), når offentlig gengivelse

må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse

vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Navneforbuddet kan ud-

strækkes til at gælde under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter

bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld, jf. § 31, stk. 4.

3.8. Sagsbehandlingstid

Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer om behandlingen af sager mod

unge lovovertrædere, at sagsbehandlingstiden i straffesager, hvor en ger-

ningsmand under 18 år tilstår den kriminelle handling, ikke må være på

mere end 2 måneder.

Sagsbehandlingstiden regnes fra tidspunktet for sigtelse til sagen sendes til

retten, eller anklagemyndigheden træffer anden afgørelse. De 2 måneder

omfatter således den samlede sagsbehandlingstid hos de sociale myndig-

heder og politi og anklagemyndighed.

I bevismæssigt klare sager vedrørende vold eller anden alvorlig kriminali-

tet begået af unge under 18 år bosat i udsatte boligområder er der gennem-

ført en særlig hurtig procedure, hvor politiet så vidt muligt færdiggør efter-

forskningen i sagen inden for 7 dage og herefter sender sagen til kommu-

nen, der inden for yderligere 7 dage udarbejder en foreløbig handlingsplan

for indsatsen over for den unge. Medmindre sagen kan afgøres udenretligt

af politiet, sendes sagen snarest til retten, der hurtigst muligt berammer sa-

gen.

I sager om vold, voldtægt og våbenovertrædelser er der i retningslinjer fra

Rigsadvokaten, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 11/2008, fastsat en ræk-

ke målsætninger for sagsbehandlingstiden, der også finder anvendelse på

unge lovovertrædere. Det følger af disse retningslinjer, at det samlede tids-

forbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten i sager om vold og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige

steder ikke bør overstige 30 dage. I sager om voldtægt bør det samlede

tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ifølge retnings-

linjerne ikke overstige 60 dage. I de tilfælde, hvor der gennemføres men-

talundersøgelse af sigtede og eventuelt tillige sker forelæggelse for Rets-

lægerådet, bør det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse

for retten ikke overstige 4 måneder.

3.8. Udleveringssager

Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-

loven med senere ændringer og den nordiske udleveringslov, der trådte i

kraft den 1. januar 2004, gennemført Rådets rammeafgørelse

2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-

cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.

Efter udleveringslovens § 10 c kan udlevering ikke finde sted, hvis den

pågældende på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf.

straffelovens § 15.

Udleveringsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om behandlingen

af sager vedrørende personer under 18 år.

Det fremgår af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i rets-

plejelovens 4. bog (strafferetsplejen) med de fornødne lempelser gælder

for undersøgelsen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.

Det fremgår af udleveringslovens § 18 b, stk. 2, at til fremme af undersø-

gelsen og for at sikre udleveringen kan de retsmidler, der er omtalt i rets-

plejelovens kapitel 69 om anholdelse og kapitel 70 om varetægtsfængsling,

anvendes, i det omfang den europæiske arrestordre er udstedt for en lov-

overtrædelse, der efter udleveringslovens regler i kapitel 2 a kan medføre

udlevering.

Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der i sager om udleve-

ring til medlemsstater i EU beskikkes en forsvarer for den, som søges ud-

leveret, når der iværksættes en undersøgelse af, om betingelserne for udle-

vering er opfyldt, medmindre den pågældende selv vælger en forsvarer.

Udgifter til beskikket forsvarer og andre sagsomkostninger afholdes af det

offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at

de skal betales af den, som søges udleveret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk.

2, litra b, der er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager så-

ledes ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

5. Høring

Der er endnu ikke foretaget høring over forslaget.

Forslaget vil blive sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Danske

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening, Retssikkerhedsfonden.

Høringsfristen vil blive fastsat til den 24. marts 2014.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet med forslaget

ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kommissionen

har i den forbindelse bl.a. anført, at fastsættelse af fælles minimumsregler

om børns processuelle rettigheder i straffesager vil styrke medlemsstater-

nes tillid til straffesystemerne i andre medlemsstater, hvilket vil medvirke

til at forbedre den gensidige anerkendelse af afgørelser i straffesager. Så-

danne fælles minimumsregler vil tillige medvirke til at fjerne hindringer

for borgernes frie bevægelighed overalt på medlemsstaternes område. Det-

te mål kan ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstater til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-

plan at styrke børns processuelle rettigheder i straffesager. Fra dansk side

finder man dog, at visse elementer i forslaget umiddelbart forekommer

vidtgående. På nuværende tidspunkt – hvor der endnu ikke er foretaget hø-

ring over forslaget – findes der imidlertid ikke at burde tages endelig stil-

ling til de enkelte elementer i forslaget.

9. Orientering af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-

tingets Retsudvalg.