Retsudvalget 2013-14
KOM (2013) 0884 Bilag 5
Offentligt
1404969_0001.png
Bruxelles, den 2.10.2014
C(2014) 7078final
Kære Mogens Lykketoft
Kommissionen vil gerne takke Folketinget for dets begrundede udtalelse om forslaget til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for toldovertrædelser
og -sanktioner {COM(2013) 884 final}.
For så vidt angår Folketingets synspunkt om, at toldsamarbejde mellem medlemsstaterne og
mellem disse og Kommissionen ikke er EU's enekompetence, ønsker Kommissionen at påpege,
at det konkrete forslag til retsakt bygger på artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde og derfor er omfattet af delt kompetence i henhold til denne traktats artikel 4.
Med hensyn til udtalelsens påstand om, at forslaget er uforeneligt med nærhedsprincippet,
fordi det er udtryk for en mere vidtgående harmonisering af reglerne for overtrædelser af
EU's toldlovgivning og hertil knyttede sanktioner, end det er nødvendigt for at løse de reelle
problemer, som forskellene i medlemsstaternes anvendelse af sanktioner forårsager, henviser
Kommissionen til den udvidede nærhedsprøvelse i korrigendum af 5. juni 2014 til
begrundelsen {COM(2013) 884 final/4}. Kommissionen vil gerne understrege, at det ikke er
muligt at opnå en effektiv håndhævelse af den harmoniserede toldlovgivning, så længe der,
som tilfældet er i dag, er stor forskel på reglerne fra medlemsstat til medlemsstat for så vidt
angår toldovertrædelser og -sanktioner. Kommissionen finder, at den eneste måde at skabe
fælles spilleregler for de økonomiske aktører på området er at opstille en fælles liste over
toldovertrædelser, som afspejler de forpligtelser, der følger af EU-toldkodeksen. Dette kan
ikke nås ved, at de enkelte medlemsstater handler hver for sig. Hertil kommer, at med en
tilnærmelse af niveauet af sanktioner uden en fuld harmonisering kán medlemsstaterne fortsat
nyde en vis fleksibilitet, samtidig med at den fælles EU-tilgang sikres. Derved overholdes
nærhedsprincippet.
Desuden vil en fælles liste over toldovertrædelser og den tilnærmelse af toldsanktioner, som
direktivet indfører, gøre toldsanktionssystemerne mere sammenlignelige. På grund af den
store forskel på reglerne fra medlemsstat til medlemsstat er toldsanktionssystemerne ikke
sammenlignelige i dag. EU-toldkodeksen er udformet med henblik på et multinationalt
elektronisk miljø, hvor en beslutning, der tages i én medlemsstat, anvendes i alle de andre
medlemsstater. Derfor vil den fælles liste over toldovertrædelser og tilnærmelsen af
toldsanktioner gøre det muligt at håndhæve EU-toldkodeksen korrekt.
Folketingets formand
Mogens Lykketoft
Christiansborg
1240 København Κ
Danmark
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1404969_0002.png
Ovenstående bygger på Kommissionens oprindelige forslag. Forslaget er i øjeblikket på vej
igennem lovgivningsprocessen med deltagelse af både Europa-Parlamentet og Rådet, hvor
Deres regering er repræsenteret.
Kommissionen håber, at den med disse præciseringer har givet et fyldestgørende svar på de
spørgsmål, som Folketingets har rejst, og den ser frem til den videre politiske dialog.
Med venlig hilsen
Maroš Šefčovič
Næstformand for Kommissionen