Miljøudvalget 2013-14
KOM (2013) 0919 Bilag 1
Offentligt
1362287_0001.png
NOTAT
EU & Internationalt
J.nr. 2014-2607
Ref. Cml/masch/hehol
Den 24. april 2014
GRUNDNOTAT
til
FOLKETINGETS OG EUROPAUDVALG OG
MILJØUDVALG
Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
DIREKTIV om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra
mellemstore fyringsanlæg.
KOM(2013) 919 final. (18.12 2013)
1. Resumé
Formålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg.
De mellemstore fyringsanlæg udgør en væsentlig kilde til grænseoverskridende
forurening og er ikke i dag reguleret generelt på EU-plan. Mellemstore
fyringsanlæg er anlæg på mellem 1 MW og 50 MW på land og offshore. Forslaget
fastsætter emissionsgrænseværdier for nye anlæg 2�½ år efter ikrafttrædelse af
direktivet og for eksisterende anlæg i henholdsvis 2025 og 2030, samt krav til
overvågning af emissionen af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler.
Anlæg der ligger i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides,
skal som hovedregel overholde skærpede emissionsgrænseværdier for
kvælstofdioxid og partikler.
Der foreslås en række afbødende foranstaltninger for at undgå for store
påvirkninger af små og mellemstore virksomheder, herunder anmeldepligt,
faseopdelt gennemførelse og forenklede overvågnings- og rapporterings-
forpligtelser. Forslaget har været indledende drøftet i miljøarbejdsgruppen i
Bruxelles.
Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil kommissionens
forslag både have positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelses-
niveauet i forhold til den gældende danske regulering, alt efter hvilken del af
reguleringen der er tale om. Direktivforslaget har lovgivningsmæssige
konsekvenser som indebærer, at en række danske bekendtgørelser skal ændres.
Kommissionen har estimeret, at de samlede omkostninger for operatørerne til
efterlevelse af forslaget beløber sig til omkring 400 millioner euro årligt på EU
plan. Kommissionen anfører, at de eksterne omkostninger (såsom bl.a. skader på
natur, tabt arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger) som
følge af luftforurening er væsentlig højere.
Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen har fremsat et forslag om
grænseoverskridende luftforurening.
Regeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagets
konsekvenser for Danmark, og vil i den forbindelse inddrage seneste
videnskabelige data og basisfremskrivninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362287_0002.png
På den baggrund vil regeringen fastlægge sin holdning til forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294.
Forslaget har været indledende drøftet i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles. Forslaget
er foreløbigt sat på dagsordenen til en politisk drøftelse på Rådsmøde (miljø) den
12. juni 2014.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg,
som udgør en væsentlig kilde til grænseoverskridende forurening, som ikke i dag
er reguleret generelt på EU-plan.
Kommissionen har gennemført en omfattende vurdering af EU’s luftpolitikker,
som konkluderer, at selvom der er sket markante forbedringer, er der fortsat
behov for at reducere luftforureningen i EU for at nå det langsigtede mål fra
temastrategien for luftforurening
1
, om at opnå en luftkvalitet der ikke medfører
væsentligt skade på- eller indebærer nogen risiko for menneskers sundhed og
miljø. Forsuringen er faldet markant siden 1980’erne, men overgødskning er
fortsat et stort problem for økosystemerne i Europa. Ny viden om de
sundhedsskadelige virkninger af særligt partikler understreger netop dette behov.
Kommissionen anfører på denne baggrund i sin meddelelse om Ren luft i Europa,
at en regulering af de mellemstore fyringsanlæg er et nødvendigt virkemiddel til at
sikre en kraftig reduktion af baggrundsforureningen i EU, og dermed forbedre
luftkvaliteten af hensyn til natur- og sundhedspåvirkning.
Forslaget omfatter mellemstore fyringsanlæg, dvs. anlæg på mindst 1 MW og
mindre end 50 MW på land og offshore. De ca. 143.000 mellemstore fyringsanlæg,
som findes i EU, udgør en væsentlig kilde til emissioner af svovldioxid,
kvælstofdioxid og partikler. I dag er emissioner af luftforurenende stoffer fra disse
anlæg ikke specifikt reguleret på EU-plan.
Forslaget vil fastsætte emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider, svovldioxid og
partikler.
Kvælstofoxider (NO
x
):
Kvælstofoxider bidrager til overgødskning af naturen.
Hovedkilden til udledning af kvælstofoxider er trafikken og industrien.
Kvælstofdioxid (NO
2
, som er en delmængde af kvælstofoxider) har endvidere
sundhedsmæssige konsekvenser.
Svovldioxid (SO
2
):
Udledningen af svovldioxid medfører risiko for forsuring (eller
syreregn), som dog er faldet kraftigt og derfor nu kun udgør et mindre problem.
Den væsentligste kilde til udledning af svovldioxid i Danmark er industri.
Fine partikler (PM
2.5
):
De fine partikler har hidtil kun været reguleret via
luftkvalitetsdirektivet, der sætter grænser for hvor høj koncentrationen må være i
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
luften. Selve udledningen af fine partikler reguleres nu også, da der i den
reviderede Gøteborg-protokol er fastsat reduktionsmål for fine partikler (PM
2.5
)
frem mod 2020. WHO har i 2012 opklassificeret fine partikler til at være
kræftfremkaldende. Den væsentligste kilde til udledning af PM
2.5
i Danmark er
brændeovne, men der er også et væsentligt bidrag fra trafikken og industrien
(biomasse-afbrænding), ligesom ammoniak bidrager til kemisk dannelse af
partikler.
Fristen for at overholde emissionsgrænseværdierne for bestående anlæg større end
5 MW er den 1. januar 2025 og for anlæg mindre end eller lig 5 MW den 1. januar
2030. For nye anlæg gælder emissionsgrænseværdierne 2�½ år efter direktivets
vedtagelse.
Endvidere skal der stilles skærpede krav til emissionsgrænseværdier for
kvælstofdioxid og partikler for anlæg beliggende i zoner, hvor EU-
grænseværdierne for luftkvalitet overskrides, med mindre det kan anskueliggøres,
at dette vil udgøre en uforholdsmæssig stor omkostning eller at
luftkvalitetsgrænseværdierne med andre virkemidler er inkluderet i en
luftkvalitetsplan. Danmark er inddelt i tre luftkvalitetszoner; én omkring Aarhus,
én omkring København og én for resten af landet. For så vidt angår zonen omkring
København overskrides luftkvalitetskravet for kvælstofdioxid.
Forslaget stiller krav om monitering af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler ved
periodiske målinger, hhv. hvert 3. år og hvert år afhængigt af anlæggets størrelse.
Mellemstore fyringsanlæg skal anmeldes og ikke godkendes. Dvs. at anlægget skal
førstegangsregistreres, med information om at direktivet overholdes. Der skal ikke
forelægge en godkendelse fra myndighederne.
Der er krav om, at der skal føres tilsyn med anlæggene, og at driften skal
afrapporteres. Der er ikke krav til hyppigheden af hverken tilsynet eller
afrapporteringen til myndigheden.
4. Europa Parlamentets udtalelser
En udtalelse fra Europa Parlamentet kan tidligst forventes i efteråret 2014.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Kommissionen anfører ydermere, at emissioner til luft, også
fra mellemstore fyringsanlæg, forårsager grænseoverskridende forurening.
Emissioner fra mellemstore fyringsanlæg reguleres for tiden ikke generelt på EU-
plan. Uensartede nationale regler kan hæmme økonomiske aktiviteter på tværs af
landegrænser. En indsats på EU-niveau er påkrævet og skaber merværdi i forhold
til individuelle nationale foranstaltninger.
Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Mellemstore fyringsanlæg i Danmark reguleres af følgende lovgivning:
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362287_0004.png
Gasmotorbekendtgørelsen, som fastsætter emissionsgrænseværdier og
egenkontrolkrav til motorer og turbiner.
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og standardvilkår om
listepunkt G201, som omfatter virksomheder, hvor den samlede indfyrede
effekt af alle fyringsanlæg er på 5-50 MW.
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og standardvilkår om
listepunkt G202, som omfatter virksomheder, hvor den samlede indfyrede
effekt af alle fyringsanlæg er på 1-5 MW, og hvor der anvendes biomasse,
biogas eller forgasningsgas som brændsel.
Bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder, som fastsætter
emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav til kedler der som brændsel
anvender træaffald fra virksomhedens egen produktion.
Miljøbeskyttelseslovens § 42, som omfatter kedelanlæg på 1-5 MW, som
ikke er omfattet af godkendelsespligt og standardvilkår for listepunkt G
202.
Emissionen af svovldioxid ved anvendelse af fuelolie, gasolie, kul og
petcoke er reguleret af bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og
flydende brændstoffer.
Brugerbetalingsbekendtgørelsen, som fastsætter regler om betaling for
miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder og husdyrbrug.
Bekendtgørelse om miljøtilsyn, som fastsætter regler om tilsyn efter bl.a.
miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven.
Fyringsanlæg på platforme på havet, med en samlet indfyret effekt på 50
MW og derover reguleres af offshore-bekendtgørelsen.
Varmeforsyningsloven projektbekendtgørelse som fastsætter regler for
hvilke anlægstyper der må etableres i forskellige forsyningsområder.
Lov om afgift på kvælstofoxider, NOx afgiftsloven
Lov om afgift af svovl, Svovl afgiftsloven
CO2 kvoteloven
I den nuværende danske lovgivning er de fleste mellemstore fyringsanlæg
godkendelsespligtige, mens andre er anmeldepligtige. Reguleringsformen
afhænger af anlæggets størrelse, type, og om det er placeret på en
godkendelsespligtig virksomhed. Den danske lovgivning indeholder
emissionsgrænseværdier og krav om overvågning af emissioner.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Direktivforslaget indebærer, at gasmotorbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om
trævareforarbejdende virksomheder, bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed, afsnit om listepunkt G201 og G202 i bekendtgørelse om
standardvilkår og brugerbetalingsbekendtgørelsen skal ændres samt muligvis
offshore- og tilsynsbekendtgørelsen. Forslaget får hverken konsekvenser for § 42 i
miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelsen om svovlindhold i brændstoffer, NO
x
afgiftsloven eller for CO
2
kvoteloven.
Desuden er udledningen af kvælstofoxider og svovl reguleret via
kvælstofoxidafgiftsloven og svovlafgiftsloven. Der er en naturlig sammenhæng
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362287_0005.png
mellem Miljøministeriets moniteringskrav og Skatteministeriets afgiftsregler, da
de vedrører den samme udledning af NOx og svovl. Forslaget kan derfor få
lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til kvælstofoxidafgiftsloven og evt.
svovlafgiftsloven.
Forslagets økonomiske konsekvenser:
Kommissionen har i sin konsekvensvurdering estimeret, at de samlede
omkostninger for operatørerne til overholdelse af kravene i direktivet vil beløbe sig
til omkring 400 millioner euro årligt, når sekundære teknikker (dvs.
rensningsteknikker) for reduktion af NO
x
emission kun anvendes på en del af de
nye anlæg (som krævet i Gøteborg-protokollen). Kommissionen anfører, at
omkostningen skal holdes op imod, at de eksterne omkostninger der følger af
luftforurening er væsentligt højere. De eksterne omkostninger opgøres som
mindre arbejdskrafttilgængelighed (mere sygdom), udgifter som følge af skader på
infrastruktur og afgrøder samt sundhedsomkostninger. De eksterne omkostninger
som følge af luftforurening der nævnes under dette direktivforslag er en
delmængde af de eksterne omkostninger som nævnes under NEC-
direktivforslaget, idet det er de samme stoffer som foreslås reguleret under MCP
direktivet og NEC-direktivet
Regeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagets
økonomiske konsekvenser for Danmark. På den baggrund vil regeringen fastlægge
sin nærmere holdning til forslaget i et revideret grund- og nærhedsnotat.
Statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget indebærer en væsentlig regelforenkling, dels fordi alle anlæg bliver
anmeldelsespligtige og dels fordi den nuværende danske regulering, som er fordelt
på flere bekendtgørelser og § 42 i miljøbeskyttelsesloven, kan samles i én
bekendtgørelse.
Mellemstore fyringsanlæg, som i dag er godkendelsespligtig virksomhed, er
omfattet af de gældende regler om brugerbetaling for tilsyn og godkendelse, og
skal bidrage til dækning af miljømyndighedens omkostninger til tilsyn og
godkendelse. Mellemstore fyringsanlæg, som i dag ikke er på en
godkendelsespligtig virksomhed, er ikke omfattet af reglerne om brugerbetaling.
Hvis de nuværende regler om brugerbetaling fastholdes, vil tilsyns- og
godkendelsesmyndigheden miste indtægter fra brugerbetaling for
godkendelsesopgaven og for tilsynet med de anlæg, der går fra at være
godkendelsespligtige i dag, til fremover at blive anmeldepligtige. Der vil samtidig
være et bortfald af opgaver. Forslaget kan desuden have provenumæssige
konsekvenser i forhold til NOx-afgiften og svovlafgiften.
Regeringen er ved at afklare de forventede statsfinansielle og
kommunaløkonomiske konsekvenser, herunder af direktivets konsekvenser for
indtægter for brugerbetaling.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362287_0006.png
Regeringen er ved at afklare de forventede erhvervsadministrative konsekvenser,
herunder erhvervets udgifter til overvågning og eventuel investering i nye
teknikker eller supplerende rensningsforanstaltninger, erhvervslivets
administrative besparelser på de anlæg hvor reguleringen går fra at være
godkendelsespligtige i dag, til fremover at blive anmeldepligtige, samt
afgiftsmæssige konsekvenser i form af ændret betaling af NOx-afgift og svovlafgift.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen er ved at afklare de forventede samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau:
Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil Kommissionens
forslag både have positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelsesniveauet
i forhold til den gældende danske regulering, alt efter hvilken del af reguleringen
der er tale om. Effekten af forslagets regulering af hhv. kvælstofdioxid,
svovldioxid- og partikler regnes for positiv når grænseværdien for hvad der må
udledes reduceres, neutral når der ikke er en ændring i grænseværdierne og
negativ når der forslås en lempelse ift. eksisterende danske grænseværdier.
Forslagets regulering af kvælstofoxidemissioner har såvel en positiv, negativ og
neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet afhængig af motortype, motorstørrelse
og brændselstype.
Forslagets regulering af partikler har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet,
idet der forslås en skærpelse af de eksisterende danske grænseværdier.
Forslagets regulering af svovldioxidemissioner har en positiv påvirkning af
beskyttelsesniveauet, idet emissionen af svovldioxid fra mellemstore fyringsanlæg
ikke er reguleret i dansk lovgivning
Forslagets hovedregel om skærpelse af emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid
og partikler for anlæg i zoner, hvor luftkvalitetskriterier ikke overholdes, har en
positiv påvirkning på beskyttelsesniveauet, i det der foreslås skærpede
emissionsgrænseværdier.
Forslagets krav til overvågning af emissionerne har en positiv, negativ og neutral
påvirkning af beskyttelsesniveauet afhængig af anlægstype, anlægsstørrelse og
brændselstype. En mere hyppig udført overvågning vurderes positiv, mens en
overvågning der udføres mindre hyppigt end nuværende dansk overvågning
vurderes som værende negativ.
Forslaget har en negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet i forhold til regulering
af tungmetaller fra kedelanlæg, der anvender kul, brunkul, petcoke, fuelolie og
orimulsion som brændsel, i det forslaget ikke omfatter krav til den type emissioner
som i øvrigt er reguleret i dansk lovgivning i dag.
Forslagets mulighed for at anvende fuelolie og orimulsion på kedelanlæg på 1-2
MW og kul, brunkul og petcoke på kedelanlæg på 1-5 MW har en negativ
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362287_0007.png
påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet denne anvendelse ikke er tilladt efter
gældende danske regler.
Forslagets krav til anlæg placeret offshore har en positiv påvirkning af
beskyttelsesniveauet, idet emissioner af kvælstofoxid, svovldioxid og partikler fra
offshore-anlæg kun er indirekte reguleret af NO
x
-afgiftsloven.
8. Høring
Forslag til direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra
mellemstore fyringsanlæg har været i offentlig høring i perioden den 10. januar til
den 7. februar 2014. Der er kommet bemærkninger fra Brancheforeningen for
biogas, BWE, Dall Energy, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi,
Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, DGC, Dong Energy,
Landbrug og Fødevare, Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, Olie Gas Danmark
og Sundhedsstyrelsen.
Generelt
Dansk Miljøteknologi
støtter direktivforslaget, og påpeger behovet for at
håndhæve lovgivning, der har til formål at reducere luftforureningen i Europa.
Sundhedsstyrelsen
vurderer, at forslaget ud fra et sundhedsfagligt perspektiv
karakteriseres som et velindiceret tiltag til at nedbringe luftforureningen.
Dansk Energi
finder det hensigtsmæssigt at den eksisterende regulering af store
fyringsanlæg suppleres med regulering af mellemstore fyringsanlæg, så disse
anlæg også medvirker til at reducere udledningen af kvælstofoxider, svovldioxid og
partikler.
Dansk Fjernvarme
vurderer, at det vil være mere hensigtsmæssigt at øge
indsatsen overfor mindre fyringsenheder, herunder brændeovne, i byerne,
eftersom de mellemstore anlæg vurderes at være beliggende i landdistrikterne og
dermed ikke har det samme bidrag til partikelemission i boligområder.
Danmarks Naturfredningsforening
mener, at det bør fremgå af direktivet, at gas
er den bedste brændselstype til bekæmpelse af luftforurening.
Dong Energy
påpeger, at afgifter på miljøbelastende stoffer sikrer et ens
incitament på tværs af industrielle sektorer og at der med reguleringen af
mellemstore fyringsanlæg bliver en dobbeltregulering af kraftværkssektoren, som
er mere restriktiv end i andre sektorer.
Regulering
Landbrug og Fødevarer
og
Dansk Industri
finder det positivt, at direktivforslaget
lægger op til en anmeldeordning, og ikke en godkendelsesordning for mellemstore
fyringsanlæg, og forventer at det til sin tid også bliver afspejlet i den danske
gennemførsel af direktivet. Begge finder det positivt at mindre virksomheder
(SMV) ikke belastes unødigt.
Olie Gas Danmark, Dansk Energi og Dong Energy
opfordrer til at eksisterende og
ny lovgivning på området supplerer og understøtter hinanden så, der ikke bliver
tale om dobbeltregulering. Specielt ønskes sammenhængen med reguleringen af
de større anlæg belyst så det sikres, at lovgivningen supplere og understøtter
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362287_0008.png
hinanden og OGD ønsker at dansk lovgivning, der definerer hvilke offshore anlæg
der omfattes som større anlæg, genfortolkes.
Energipolitik
Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og
Referencelaboratoriet
påpeger, at direktivforslaget kan betyde, at anlæggenes
omkostninger til rensning og målinger øges i en sådan grad, at det eventuelt får en
negativ indflydelse på udbygningen af anvendelse af biomasse eller at eksisterende
mindre anlæg lukkes. Dermed er der risiko for at biomassefyrede anlæg erstattes
af anlæg der anvender fossile brændsler, hvilket ikke er i overensstemmelse med
de danske ambitioner om at udfase fossile brændsler.
DI
påpeger, at de
økonomiske dynamikker dermed forrykkes hvorved muligheden for at opnå
målene i EU’s energipolitik på biomasse området reduceres.
Dansk Energi
påpeger, at når effektive kollektive kraft- og varmeanlæg pålægges
yderligere omkostninger, så blive individuelle anlæg som naturgas- og oliefyr mere
attraktive varmekilder i husholdningen.
Grænseværdier
Dansk Energi, DI, Landbrug og Fødevarer, Dansk Fjernvarme, Olie Gas
Danmark
mener, at krav til anvendelse af teknologi skal danne grundlaget for
valget af emissions grænseværdier.
Dansk Energi
påpeger, at der primært bør anvendes primære emissions-
begrænsende udstyr, som supplement til danske afgiftsregulering økonomiske
incitament til at nedbringe udledningen af forurenende stoffer.
Dansk Energi
vurderer, at en overholdelse af forslagets grænseværdier vil forudsætte rensning,
og foreslår derfor at grænseværdierne justeres, så de kan overholdes med primære
emissionsbegrænsende udstyr.
Landbrug og Fødevarer
vurderer, at direktivforslaget betyder at mindre anlæg får
store ekstraomkostninger, og at grænseværdierne for anlæg mindre en 5 MW skal
fastsættes realistisk, så de kan overholdes med enkel og billig teknologi.
DI
vurderer tilsvarende at grænseværdierne giver anledning til tekniske krav som vil
udfordre en del biomassefyrede anlæg.
Olie Gas Danmark
bemærker, at det skal sikres, at der etableres acceptable
omkostninger i forhold til opnåede emissionsreduktioner
Dansk Fjernvarme
vurderer, at grænseværdierne for svovldioxid for halmfyrede
anlæg vil resultere i øgede omkostninger, da der typisk bliver behov for at fjerne
svovldioxid i røggassen Dansk Fjernvarme foreslår, at grænseværdien for
svovldioxid for biomassefyrede anlæg lempes til den samme grænseværdi som
gælder for andet fast brændsel.
Olie Gas Danmark
foreslår, at anlæg, som anvender svovlfattigt diesel undtages
grænseværdier for svovldioxid og partikler og egenkontrol hermed
Olie Gas
Danmark
påpeger, at en sådan regulering vil være på linje med EU regulering af
de større anlæg.
Dall Energy og Danmarks Naturfredningsforening
gør opmærksom på, at Dall
Energy har en biomassefyret ovn, som har lavere udledninger af svovldioxid end
direktivforslagets grænseværdier, og foreslår på den baggrund skærpede
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362287_0009.png
emissionsgrænseværdier for svovldioxid.
Dall Energy
foreslår desuden en lempet
grænseværdi for partikler fra biomassefyrede anlæg.
Landbrug og Fødevarer
vurderer, at især halmfyrede anlæg vil få problemer med
at overholde grænseværdien for partikler, og at det vil være forbundet med
væsentlige omkostninger at reducere partikeludledningen. Landbrug og Fødevarer
foreslår derfor differentierede grænseværdier for halmfyrede anlæg hhv. større end
eller mindre end 5 MW.
Dansk Fjernvarme
og
Referencelaboratoriet
påpeger, at anlæg med
røggaskondensering ikke vil kunne overholde grænseværdien for partikler.
Dansk Fjernvarme og Referencelaboratoriet
påpeger, at grænseværdierne for nye
anlæg betyder, at anlæggene skal etablerer udstyr, f.eks. rensning (SNCR), for at
overholde grænseværdierne for kvælstofoxider. Især mindre anlæg vil få
væsentlige omkostninger, da rensningen stort set er uafhængig af anlæggets
størrelse.
Dansk Fjernvarme
påpeger, at mindre halmfyrede anlæg vil få
væsentlige omkostninger til etablering af rensning for kvælstofoxider.
BWE
påpeger, at selvom det med ny primær teknologi er muligt at opnå den
forslåede grænseværdi for kvælstofoxider for halmfyrede kedler, så er det på
grænsen af, hvad der er opnået med den nuværende teknologi.
Dall
påpeger
sammen med
Dansk Naturfredningsforening
at de har en biomassefyret ovn, som
har lavere udledninger af kvælstofoxider end direktivforslagets grænseværdier, og
foreslår på den baggrund skærpede emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider.
DGC
vurderer, at grænseværdierne for kvælstofoxider for anlæg, der anvender
biomasse, kul og svær fuelolie er for lempelige.
DGC
vurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider på bestående motoranlæg
mindre end 5 MW er en skærpelse og en udfordring, og at grænseværdierne for
nye motorer og turbiner vil være en væsentlig skærpelse.
Dong Energy
undrer sig over, at der stilles strengere krav til anlæg, der anvender
forgasningsgas fra forgasning af biomasseaffald end til biomassefyrede anlæg.
DGC
undrer sig over, at biomassefyrede anlæg har lempeligere grænseværdier
sammenlignet med gældende dansk lovgivning, når det er erkendt viden, at
emissionerne stiger, hvilket ”især skyldes anvendelse af biomasse som brændsel”.
Referencelaboratoriet
foreslår, at grænseværdierne gradueres efter
anlægsstørrelse.
DGC
bemærker, at der med direktivforslaget bliver åbnet for igen at anvende kul
og svær fuelolie på mindre anlæg.
DGC
foreslår, at der bør gives dispensationsmulighed for anlæg med begrænset
levetid og anlæg med en driftstid mindre end 1.500 timer årligt.
DGC
foreslår, at emissioner i opstarts- og nedlukningsperioder defineres, og at de
indgår i vurdering af om grænseværdierne er overholdt.
Danmarks
Naturfredningsforening
foreslår, at opstarts- og nedlukningsperioder registreres.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1362287_0010.png
Grænseværdier i ”zoner”
Brancheforeningen for biogas
vurderer, at det for biogasmotorer ikke er teknisk
muligt at overholde de skærpede grænseværdier som gælder i ”zoner”, og foreslår
at der opstilles bredere kriterier, så det ikke bliver umuligt at anvende
biogasfyrede anlæg i husdyrsintensive områder.
Brancheforeningen for biogas
bemærker, at direktivforslaget giver
medlemsstaterne mulighed for at skærpe forslagets grænseværdier i ”zoner”
yderligere.
Brancheforeningen for biogas
vurderer, at det ikke vil være muligt at
udvikle motorer, som kan overholde eventuelle enkeltstaters skærpede krav til
grænseværdier i ”zoner”, da der kun findes et begrænset antal motorproducenter
på verdensplan.
DGC
vurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider i ”zoner” vil være en
udfordring for kedler, motorer og turbiner.
DGC
finder, at
emissionsgrænseværdierne kun kan opnås ved etablering af rensningsudstyr,
såsom SCR, som kræver etablering af ammoniak lagre i boligområder, med øget
risiko for større uheld til følge.
Måling og tilsyn
Landbrug og Fødevarer
påpeger, at det er vigtigt at der holdes fast i at begrænse
de administrative byrder ved tilsyn med virksomhederne.
Brancheforeningen for biogas, Dansk Fjernvarme og DGC
anfører, at forslagets
omfattende krav til målinger vil være omkostningstungt, især for de mindre anlæg.
Landbrug og Fødevarer
vurderer, at kravene til målinger ikke står i rimelig mål
med intensionen bag, hvis målinger skal foretages af uvildig (akkrediteret)
prøvetager, fremfor ved fast installeret måleudstyr, grundet udgiften.
Landbrug & Fødevarer, DGC, BWE
og
Dansk Naturfredningsforening
påpeger
vigtigheden af, at krav til målemetode og anvendte måleteknikker er definerede så
det sikres at der faktisk er ens krav til anlæggenes præstation.
Dansk
Naturfredningsforening
påpeger, at medlemslandenes krav til akkrediterede
målinger er forskellige.
DGC
og
Dansk Naturfredningsforening
påpeger, at det er vigtigt at få defineret
hvilke driftsbetingelser der skal være til stede ved målekontrollen, f.eks. har det
betydning for emissionerne om der køres med fuld last.
Landbrug og Fødevarer
vurderer, at det ikke bør være nødvendigt med
idriftsættelses måling på prototype (serieproducerede) anlæg.
Referencelaboratoriet
foreslår, at målehyppigheden afhænger af anlæggets årlige
driftstid og brændselstype.
Landbrug og Fødevarer
vurderer, at krav om indberetning af emissioner er
positivt, da det sikre dokumentation for emissionsudviklingen i de enkelte lande,
dog påpeger de vigtigheden af at der udvikles værktøjer og logistik til
dataopsamling så data bliver sammenlignelig på tværs af landene.
I øvrigt
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Olie Gas Danmark, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening,
Referencelaboratoriet og DGC
har desuden forslag til ændringer og præciseringer
til en række af de specifikke bestemmelser.
Sagen har endnu ikke været forelagt miljøspecialudvalget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke indledt forhandlinger i Rådet om forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen har fremsat et forslag om
grænseoverskridende luftforurening.
Regeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagets
konsekvenser for Danmark, og vil i den forbindelse inddrage seneste
videnskabelige data og basisfremskrivninger. På den baggrund vil regeringen
fastlægge sin holdning til forslaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.
11