NOTAT
EU & Internationalt
J.nr. 2014-2607
Ref. Cml, Masch/Hehol
Den 25. april 2014
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og
Miljøudvalg
Kommissionens Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer
og om en ændring af direktiv 2003/35/EF
(nyt NEC direktiv (National Emissions Ceilings Directive))
KOM(2013) 920
1) Resumé
Formålet med direktivforslaget er at mindske luftforureningens skadevirkninger
på sundhed og miljø i EU og at opfylde kravene i den reviderede Gøteborg-
protokol fra maj 2012. Direktivet opstiller nationale reduktionsmål for 2020 for
kvælstofoxider (NO
x
), svovloxider (SO
2
), ammoniak (NH
3
), små partikler (PM
2,5
)
og flygtige organiske stoffer (NMVOC), samt yderligere reduktionsmål for 2030
for de samme stoffer samt metan (CH
4
). Forslaget til 2020-målene er en
implementering af de tilsvarende reduktionsmål i den reviderede Gøteborg
protokol fra 2012, mens forslaget til 2030 målene går videre end
Gøteborgforpligtelserne.
Kommissionen har i sin konsekvensberegning estimeret, at de samlede
omkostninger forbundet med overholdelse af reduktionsmålene vil beløbe sig til
3.3 mia. EUR på EU plan. Ifølge Kommissionen vil forslaget samtidig medføre en
reduktion i de samlede eksterne omkostninger, herunder bl.a. skader på
afgrøder, tabt arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger,
forbundet med luftforurening på 40 mia. EUR på EU plan frem mod 2030.
Forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet.
Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen har fremsat et forslag om
grænseoverskridende luftforurening.
Regeringen har iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede forslagets
konsekvenser for Danmark, og vil i den forbindelse inddrage seneste
videnskabelige data og basisfremskrivninger. På den baggrund vil regeringen
fastlægge sin holdning til forslaget.