Miljøudvalget 2013-14
KOM (2013) 0920 Bilag 6
Offentligt
1397895_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-6120
Den 31. juli 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 4. juli 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 514
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 514 (alm. del)
Vil ministeren, med henvisning til svar på MIU alm. del - spm. 117 og 456 og svar
på FLF alm. del - spm. 361, redegøre for den præcise ordlyd af det mandat til
forhandling af Gøteborg-protokollen, der blev overgivet til kommissionen på
ministerrådsmøde 3002 den 15. marts 2010, inklusiv evt. ændringer af mandatet
vedtaget 17. november 2010 og i december 2011?
Svar
Miljøstyrelsen har oplyst mig om, at den præcise ordlyd af Rådets
forhandlingsdirektiver til EU-Kommissionen fra marts 2010, for så vidt angår
ambitionsniveau for reduktionsindsatsen, var:
”1a.
Kommissionen fører forhandlinger i overensstemmelse med relevant
gældende EU lovgivning og vedtagne EU-holdninger.”
Denne ordlyd blev justeret i november 2010 til følgende:
"1a.
Kommissionen fører forhandlingerne i overensstemmelse med den
relevante gældende EU lovgivning eller Unionens aftalte holdninger, der
er fastsat specifikt med henblik på disse forhandlinger i det særlige udvalg
af repræsentanter for medlemsstaterne eller i Rådet."
I forbindelse med en tidsmæssig forlængelse af forhandlingsdirektiverne i
december 2011, blev der igen lavet nogle mindre justeringer:
”2.
Kommissionen fører forhandlingerne i overensstemmelse med relevant
gældende EU lovgivning eller vedtagne EU-holdninger, der specifikt er
vedtaget med henblik på disse forhandlinger i det særlige udvalg af
repræsentanter for medlemsstaterne eller i Rådet.”
Kirsten Brosbøl
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk