Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-4287
Den 8. september 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 12. august 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 537 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henrik Høgh (V).
Spørgsmål nr. 537 (alm. del)
Med henvisning til ministerens svar på MIU alm. del - spm. 511 bedes ministeren
forklare, hvordan det kan lade sig gøre, at national dansk lovgivning er grundlag
for, at det danske reduktionsmål i Gøteborg-protokollen er 4 gange større end EU-
gennemsnittet, når forhandlingsdirektivet til Kommissionen siger, at målene kan
sættes på baggrund af gældende EU-lovgivning eller vedtagne EU-holdninger, jf.
ministerens svar på MIU alm. del - spm. 514?
Svar
Miljøstyrelsen har oplyst mig om følgende:
’Til brug for forhandlingerne om revision af Gøteborg-protokollen fik LRTAP-
konventionen udarbejdet vurderinger af alle landenes mulighed for at reducere de
berørte stoffer frem mod 2020. Vurderingerne indeholdt et antal scenarier gående
fra gældende regulering i landene (basisfremskrivning for 2020) til den teknisk
størst mulige reduktionsindsats, med en række mellemliggende
ambitionsniveauer.
I EU’s forberedelse af forhandlingerne om revision af Gøteborg-protokollen, var de
forskellige ambitionsniveauer til diskussion, og der blev opnået enighed om, at EU
og dets medlemsstater kunne støtte en reduktionsindsats frem mod 2020 svarende
til landenes egne basisfremskrivninger. Landenes basisfremskrivning reflekterer
både EU-regulering og gældende regulering og politiske aftaler i de enkelte
medlemsstater.’
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk