UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til handels- og
udviklingsministeren af 25.
juni 2014. Spørgsmål nr. 19 ad
KOM (2013) 0136
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes redegøre for, hvad der skal til, for at en frihandelsaftale mellem EU og et
tredjeland betragtes som en såkaldt blandet aftale, hvorved der er tale om delt kompetence
mellem EU og medlemsstaterne og behov for national ratifikation af aftalen.
Svar:
Handelspolitikken er omfattet af eksklusiv EU-kompetence. Det betyder blandt andet, at
frihandelsaftaler som udgangspunkt alene forhandles af Kommissionen og indgås af Rådet med
Europa-Parlamentets samtykke på vegne af EU.
Der er dog ikke enighed om vurderingen af rækkevidden af den eksklusive kompetence på det
handelspolitiske område. Et eksempel på dette er investeringsområdet, hvor det ikke er endeligt
afklaret, om referencen til direkte udenlandske investeringer i TEUF artikel 207 implicit
omfatter indirekte investeringer, ejendomsretsspørgsmål og tvistbilæggelse.
Der kan derudover være elementer i en frihandelsaftale, som vedrører områder, som ligger
uden for handelspolitikken, og som hører under medlemsstaternes kompetence. Et klassisk
eksempel på dette er transportområdet og herunder bestemmelser vedrørende international
søtransport.
For at en frihandelsaftale kvalificeres som en blandet aftale, kræves det, at aftalen indeholder
områder, som tillige falder under national kompetence. En sådan blandet aftale undertegnes og
ratificeres af medlemslandene parallelt med EU. Et eksempel på en sådan blandet aftale er EU’s
frihandelsaftale med Republikken Korea fra 2010, hvori indgår bestemmelser om maritime
tjenesteydelser. Frihandelsaftalen blev derfor behandlet som en blandet aftale og undertegnet
og ratificeret af medlemslandene parallelt med EU.
Om en frihandelsaftale omfatter elementer af national kompetence, beror på en konkret
vurdering fra sag til sag. Den vurdering kan først foretages på baggrund af det nærmere indhold
af den færdige aftaletekst.