Spørgsmål nr. 2 (KOM (2013) 0173) fra Folketingets Europaudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at Danmark i en periode efter ved-
tagelse af forordningen vil ryge ud af Europolsamarbejdet,
selvom den danske regering ønsker at forhandle en parallelaf-
tale om deltagelse i Europol; og kan ministeren give eksempler
på konsekvenser, det i givet fald vil få?”
Svar:
Hvis Danmark skal fortsætte som medlem af Europol efter den nye forord-
ning, vil det kræve, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning efter en
folkeafstemning, eller at Danmark søger om og opnår en parallelaftale.
Regeringen ønsker, at retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, så
det bl.a. bliver muligt at deltage i politisamarbejdet i Europol. En folkeaf-
stemning skal tages på det rigtige tidspunkt og kræver ro om det europæi-
ske samarbejde.
En eventuel parallelaftale om Europol-forordningen vil først kunne indgås,
når forhandlingerne om forordningen er afsluttet. Erfaringerne har vist, at
forhandlingerne er ganske omfattende og ofte langsommelige og kan vare
flere år.
Uanset om man måtte vælge at arbejde for en ændring af retsforbeholdet
eller opnåelse af en parallelaftale, vil Danmark formentlig komme til at stå
uden for Europol-samarbejdet i en periode.
For en nærmere redegørelse for de konsekvenser, som dette i givet fald vil
have for Danmark, henvises til Justitsministeriets besvarelse af 13. februar
2014 af spørgsmål nr. 280 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2
